Reservelyntogsstamme vinteren 1983/1984

af cm, 23/7 2017, 22:59 (2729 dage siden)

God aften!

Jeg forsøger at opstille en "reservelyntogsstamme" København-Sønderborg for vinteren 1983/84 - som beskrevet på side 84 i bogen "Med motor fra GM MM5" af Peter Christensen, John Poulsen, Ole Jørn Koch og Claus Frost. Isbn 87 88632 79-2 / Bane Bøger. Jeg arbejder med skala h0.

Jvnf. ovenfor nævnte værk - bestod reservelyntogsstammen dengang af Bns-B-B-A-MY, senere Bns-Bf-Bf-Af-MY.

MY'eren må jo nødvendigvis have været en af dem der var tilknyttet distrikt I - øst for Storebælt - eftersom lokomotivet overførtes med Storebæltsfærgen. Endvidere må MY'eren have været med el-varme på dette tidspunkt. I teksten nævnes MY 1154 og MY 1155. På side 63 i samme fremragende værk ses MY 1158 øverst til venstre som trækkraft for "Kongeåen" i 1984 med A-B-B-Bns efter sig.

"Heljan" har ganske vist lavet Bf-vognene , men nåede mig bekendt aldrig at producere Af-vognen inden de valgte at fokusere på udenlandske markeder.

Mit spørgsmål skal så lyde:
1) Var der andre lokomotiver end MY der andvendtes til ovenfor beskrevne udgave af "Kongeåen" - f.eks. MZ?
(Jeg har ingen af de nævnte MY'ere - men har MZ 1418 som eventuel kandidat)
2) Kunne en stamme tænkes at være blandet op som f.eks. Bns-A-Bf-Bf-[lok] -?

Jeg håber at der blandt dette forums læsere er én og anden der kan besvare mine spørgsmål - og hvis det kan suppleres med et foto er det da helt i top!

med venlig hilsen
Chr

Reservelyntogsstamme vinteren 1983/1984

af K564, 24/7 2017, 07:48 (2728 dage siden) @ cm

Hej

Ja, der blev brugt andre MY. Her under lyntog til Sønderborg 17/3-84 ved Valby. Denne morgen havde MY 1150 fået lov at skubbe reservelyntogsstammen Bns-B-B-A. Der er godt gang i dampvarmen.

[image]

Hilsner Keld

Reservelyntogsstamme vinteren 1983/1984

af cm, 24/7 2017, 09:05 (2728 dage siden) @ K564

Hej

Ja, der blev brugt andre MY. Her under lyntog til Sønderborg 17/3-84 ved Valby. Denne morgen havde MY 1150 fået lov at skubbe reservelyntogsstammen Bns-B-B-A. Der er godt gang i dampvarmen.


Hilsner Keld

Mange tak til Keld! Flot foto... og endda med damp :-)

mvh
Chr

Reservelyntogsstamme vinteren 1983/1984 (7 billeder)

af Niels Buch, 24/7 2017, 20:10 (2728 dage siden) @ cm

Hej

Dit indlæg vækkede minder om en god tid med uddannelse i Sønderborg. Start 80-erne havde MR overtaget regionaltogene fra de noget mere spændende lokomotivfremførte tog. Men fra 1984 begyndte der at dukke reservelyntog op, og så kom fotografiapparatet frem. Jeg har skannet nogle af mine dias med reservelyntogene som jeg har fotograferet og der er lidt af hvert mht. oprangering.

Første 2 billeder er fra 13. marts 1984 hvor lyntoget Sydvestjyden er på vej til Sønderborg og senere er fotograferet inde i Sønderborg. Jeg har noteret oprangeringen til at være MX 1016 + B + Bk + A + Bns. Bemærk at MX’eren er forrest, normalt kørtes med lokomotiv bagest, hvilket jo var unormalt i forhold til lokomotivernes placering i styrevognstogene på Sjælland (man skal huske at toget ændrede køreretning 2 gange, én gang på Storebæltsfærgen og så i Fredericia).

[image]

[image]

Næste billede er fra d. 22. marts 1984 og det er samme tog, men nu med MX 1013 bagerst. Oprangeringen er noteret til at være Bns + Bk + B + A + MX 1013. Billedet er taget lige før toget kører ind under Alssundbroen ved Sønderborg.

[image]

Vi skal lige have årsagen til at reservelyntoget kørte, for det var i denne tid at MA-lyntogene blev malet sølvfarvede, så vi skal lige have et spraglet lyntog Kongeåen ved Sønderborg d. 29. april 1984.

[image]

Så springer vi til 13. september 1985, hvor jeg har noteret at det er MY 1117 der holder i den anden ende i forhold til styrevognen som ses på billedet. Der er tale om lyntoget Kongeåen (tog 988) der holder i Sønderborg. Oprangeringen har jeg ikke noteret, men det ligner A- og B-vogne.

[image]

Så springer vi igen et år nemlig til d. 5. september 1986, hvor det er MY 1145 + Af + Bf + Bf + Bns der er fotograferet ved Avnbøl med Kongeåen.

[image]

Vi slutter d. 18. december 1986 hvor MY 1150 + Af + Bf + Bf + Bns(-d) er fotograferet med Kongeåen ved Sønderborg.

[image]

Håber ovenstående kan bruges til noget.

Hilsen
Niels

Reservelyntogsstamme vinteren 1983/1984 (7 billeder)

af Flemming Jakielski, Rødovre, 24/7 2017, 21:04 (2728 dage siden) @ Niels Buch

Hej

Dit indlæg vækkede minder om en god tid med uddannelse i Sønderborg. Start 80-erne havde MR overtaget regionaltogene fra de noget mere spændende lokomotivfremførte tog. Men fra 1984 begyndte der at dukke reservelyntog op, og så kom fotografiapparatet frem. Jeg har skannet nogle af mine dias med reservelyntogene som jeg har fotograferet og der er lidt af hvert mht. oprangering.

Håber ovenstående kan bruges til noget.

Hilsen
Niels

Der blev brugt flere forskellige Bns både af 1. og 2.serie.,Til sidst var det 537, der fik statisk ladeenssretter og litra Bns-z. Vognen blev endda vendt så førerrum var mod Korsør. En dag blev denne vogn sendt til Frederikssund som myldretidsstamme. Panik bl.a. for togpersonalet. Tjenestekúpeen var i den forkerte side. Begge typer optræder på Niels' billeder.

Hilsen
Flemming J

Reservelyntogsstamme vinteren 1983/1984 (7 billeder)

af cm, 24/7 2017, 22:45 (2728 dage siden) @ Niels Buch

Tusind tak til Niels Buch! Det giver mig lidt mere frirum - og sparer mig måske for indkøb af et model-lok. Jeg ser nu at det ikke kan være "helt forbudt" at anvende min MX 1013....

Billederne er spændende - og giver inspiration til modeljernbanen...
-fortsat god aften!

mvh
Chr

Avatar

Reservelyntogsstamme vinteren 1983/1984 (7 billeder)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 24/7 2017, 23:58 (2728 dage siden) @ Niels Buch

Bliv endelig ved med at scanne og vise. Tusinde tak!

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak