Ukendt DF´er, Sydfyn?

af Claus E. Hansen, 8/12 2012, 20:04 (4353 dage siden)

Her er et foto som jeg ikke lige kan se er i nogle af de fynske bøger, så handsken tages hermed op ;-)

Der er tale om en kopi, ukendt fotograf, og formoder der er tale om Sydfyn. Men har ingen oplysninger på det.

Måske kan kofangeren og den lidt store stangrække give et par hints. Spændende vogne der er med, måske også et hint. Der er skorstensbånd på maskinen, så foto må jo tidligst være fra 1949.

Viste også et opstillet foto fra SFJ´s værksteder for nylig, der heller ikke har været vist før, så vidt jeg har kunnet se;

http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?mode=thread&id=2395

Det er efterhånden godt nok blevet krævende at vise fotos herinde ;-)

Mvh
Claus

[image]

Ukendt DF´er, Sydfyn?

af Lars Viinholt-Nielsen, 8/12 2012, 20:29 (4353 dage siden) @ Claus E. Hansen

Kære Claus
Godt ord igen!
Dette er Odense-Svendborg (kan ses på stangrækken), syd for Højby (kan ses på grusballasten - nord for km 12 fra Odense er der stenballast), Df 129 (eneste Df med langagtige huller i pufferplanken - på Df 130 og 132 er hullerne nærmest kvadratiske). Året er 1949, det sidste år, hvor der anvendtes kupevogne som togførervogne på banen.
venlig hilsen
Lars

Ukendt DF´er, Sydfyn?

af Lars Viinholt-Nielsen, 8/12 2012, 20:42 (4353 dage siden) @ Lars Viinholt-Nielsen

Kære Claus
Som du nævner, kan kofangeren også give lidt tidsbestemmelse, idet de blev pillet af Df'erne i 1950. En af disse kofangere fik en (historisk fuldstændig ukorrekt) spektakulær anbringelse, hvor den ses af flere tusinde mennesker hvert år. Hvor?
venlig hilsen
Lars

Ukendt DF´er, Sydfyn?

af Claus E. Hansen, 8/12 2012, 20:50 (4353 dage siden) @ Lars Viinholt-Nielsen
redigeret af Claus E. Hansen, 8/12 2012, 21:10

Jamen skal vist også til at få frisket de fynske bøger lidt op igen ;-)

Som skrevet i det store forum for nylig, så ligger jeg også inde med fotos fra Ringeulykken i 1935. De er taget dagen efter, for man følger meget nøje hvordan der går ild i den ene af motorvognene pga. oprydningsarbejdet, hvor der blev brugt skærebrænder (Odense-Svendborg banen 1876-1976). Fik billederne forærende af en god bekendt på det kollegie hvor jeg boede, for mange år siden.

Vil få dem vist ved lejlighed.

Mvh
Claus

Ukendt DF´er, Sydfyn?

af Jens H. Bondesen, 9/12 2012, 13:51 (4352 dage siden) @ Lars Viinholt-Nielsen

Kære Claus
Som du nævner, kan kofangeren også give lidt tidsbestemmelse, idet de blev pillet af Df'erne i 1950. En af disse kofangere fik en (historisk fuldstændig ukorrekt) spektakulær anbringelse, hvor den ses af flere tusinde mennesker hvert år. Hvor?
venlig hilsen
Lars

Kære Lars,
Da Claus ikke svarede på dit spørgsmål, vover jeg et skud i tågerne. Er det mon her?
http://www.jernbanen.dk/damp_solo.php?s=1&lokid=870

Ukendt DF´er, Sydfyn?

af Lars Viinholt-Nielsen, 9/12 2012, 21:30 (4352 dage siden) @ Jens H. Bondesen

Kære Jens
Ja - netop. DSB P 125 er forsynet med en tidligere Df-kofanger. Gamle billeder af P-maskinerne viser en helt anden udformning.
venlig hilsen
Lars Viinholt-Nielsen

ContecRail
Hornbækbanen 1906 - 1916 - 1966
Hornbækbanen 1906 - 1916 - 1966

Dette hæfte på 66 sider om Hornbækbanen blev i 1966 udgivet af Jernbanehistorisk Selskab som en hyldest til banens 50 hhv. 60 års jubilæum. Det er skrevet af Arne Gregersen i samarbejde med Holtrup og EVP. Hæftet er konverteret til pdf-format.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak