Nattog i Danmark før 1955

af Claus, 4/12 2012, 18:36 (4336 dage siden)

I hele min barndom og min tidlige ungdom rejste mine forældre, min bror og jeg København-Kolding retur en fem-seks gange årligt. Enkelte gange med 'Vesterhavet', sommetider med 'Englænderen', oftest med 'Sønderjyden'. Men jeg har en tidlig barndomserindring om en sovevogn på turen, jeg erindrer at falde i søvn dybt bekymret, fordi min svære far fik overkøjen til at knage, jeg forestiller mig endda at huske, at der var læderremme, som hvidnede under hans vægt. Det må have været i de allertidligste 1950'ere.
Var der sovevogne i Danmark dengang, var det blå fra WagonLit, røde fra DSG, eller hvad?
Tak for info!
Claus

Nattog i Danmark før 1955

af henning h087 ⌂, Græsted, 4/12 2012, 19:46 (4336 dage siden) @ Claus
redigeret af henning h087, 4/12 2012, 20:03

Hej Claus

der kørte sovevogne i Danmark; f. eks København - Esbjerg henholdsvis Aalborg
Der har også været sovevognsløb til Struer, Randers og Frederikshavn
flere oplysninger kan findes i bogen "Sove-og spisevogne i Danmark" af John Poulsen
(Kan lånes på biblioteket) er også set i forretningen "Kystbanen" i Hellerup

fra togplan 6 - 9maj 1952:
fra København til Aalborg/Frederikshavn hed det tog 95 og medbragte sovevogn til Aalborg og Esbjerg
I Fredericia blev sovevognen omrangeret fra tog 95 til tog 342 Fredericia - Esbjerg

tog 95 Nyborg - Aarhus/Frederikshavn
[image]

Tog 342 Fredericia - Esbjerg/Struer
[image]

i modsat retning hed togene Frederikshavn - København ( Sovevogn fra Aalborg ) tog 20
og fra Esbjerg - Fredericia tog 383 hvor sovevognen blev omrangeret til tog 20

og typen var nok denne WL M3 bygget Scandia 1926

WL M3 3012, 1963 Korsør, AK/omjk
[image]

mvh
henning h087

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak