God aften,

Med de kompetente herrer (m/k), der færdes her i "herreværelset", skulle der måske være en chance for at få løst en mangeårig gåde. Jeg har kendt til nedenstående billeder i Danmarks Jernbanemuseums arkiv i ca. 20 år, uden at jeg dog er blevet klogere på stedet. Museets ældre medarbejdere har også måttet give fortabt. Billederne er taget i 1953 af Københavns Foto-Service, og ud fra bygninger i baggrunden at dømme er vi med 99 % sikkerhed i Danmark, men hvor i alverden er det henne? Arkitektonisk har bygningen mindelser om både Københavns Nordbanegård og Strømmens første station, men det er det af gode grunde ikke. Men hvor så?

Med venlig weekend-hilsen
Mrten

Hej Morten

Den er godt nok svær.

Huserede Københavns Foto-Service udelukkende i København, eller kom man også længere ud? De bygninger, der spejler sig i vinduerne, ser ikke nødvendigvis københavnske ud.

På billede 1 og 3 er resterne af en tekst i venstre side. Findes resten af teksten?

MVH

Søren

Hej Morten

Hej Søren

Den er godt nok svær.

Ja, bestemt.

Huserede Københavns Foto-Service udelukkende i København, eller kom man også længere ud? De bygninger, der spejler sig i vinduerne, ser ikke nødvendigvis københavnske ud.

De huserede over hele landet og enkelte gange i Sverige og Nordtyskland, men da kun ved bane- og færgeindvielser og deslige. Aldrig med noget så profant som gamle bygninger. Og det ligner jo grangiveligt en stationsbygning.

På billede 1 og 3 er resterne af en tekst i venstre side. Findes resten af teksten?

Teksten i venstre side er fotonummeret.

Bemærk i øvrigt, at der bag træet i højre side på foto 1 skjuler sig en ret høj bygning, så vi er ikke ude på landet.

Med hyggelig hilsen
Mrten

Vi er definitivt i Danmark, for på lågen th. på foto 1 er skilte med "Adgang forbudt" (med DSB typografi) og "Luk Laagen"

.... og på skiltet på husets dør (samme foto) står der efter alt at dømme "Luk døren".

Bygningen ser nok "stationsagtig" ud, men set i sammenhæng med omgivelserne tyder det ikke på, at der har været skinner hen til den?

Bygningen ser nok "stationsagtig" ud, men set i sammenhæng med omgivelserne tyder det ikke på, at der har været skinner hen til den?

Det har du ret i, Lars. Den tanke har også strejfet mig.

Hmmm..... den er godt nok svær. Jeg undrer mig lidt over de "riste" vi ser foran bygningen?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Bemærk i øvrigt, at der bag træet i højre side på foto 1 skjuler sig en ret høj bygning, så vi er ikke ude på landet.

Det kunne være den, vi kan se i spejlbillede her:

Hmmm..... den er godt nok svær. Jeg undrer mig lidt over de "riste" vi ser foran bygningen?

Ja, det er lidt sært, at den ene fører hen til indgangsdøren. Jeg undrer mig også over formålet med de to små glugvinduer på hver side af portalen, men det kan selvfølgelig være toiletrum. En retiradebygning er det dog ikke jf. rullegardinet og den manglende tagudluftning.

Jeg undrer mig lidt over de "riste" vi ser foran bygningen?

Helt frihåndstegning:

Det kunne ligne midlertidige måtter, måske til at gå på eller køre med cykel eller trillebør på. Det er jo en grusplads.

Kunne det tænkes, at bygningen stod foran nedrivning?

Tilstanden er ikke specielt god, og hvis det er en beboelsesbygning er den nok ubeboet, for haven er ikke passet.

Ja, det kan sagtens tænkes, og måske af samme årsag er den blevet fotograferet for eftertiden. Det er jo en mildt sagt ret unik bygning.

Overfor hovedindgangen ligger der også et hus.

Hvad er det grålige område, vi kan se i baggrunden?

Hvis billedet som angivet er taget i 1953, kan det ikke være den første Strømmen stationsbygning. Den var forlængst revet ned på det tidspunkt.

Jeg ved ikke, hvornår den blev nedrevet, men den er ikke med på Luftwaffes luftfotos fra 1944

Der er fire elementer, der på mig virker "atypiske":

1) Vinduerne med "knækket" øverst på begge side af indgangen
2) Buen i indgangspartiet
3) Indgangspartiet i selv
4) Takkerne øverst på skorstenspiberne

Til gengæld virker det runde vindue i gavlen bekendt - ses ofte på ledvogterhuse (blå cirkel).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Der er fire elementer, der på mig virker "atypiske":

Militær portvagt?

Bygningen kunne være fra Lægeforeningens boliger - kalder Bulderby. Nærmere bestemt "mødesalen". Se nedenstående foto.

https://www.google.dk/search?biw=1280&bih=566&tbm=isch&sa=1&q=l%C3%A6ge...

Dørpartiet passer meget godt, men vinduerne er ikke med en spids og de 2 små vinduer på hver side af indgangspartiet mangler også.

Det skulle vel ikke kunne være et kassererkontor, på en eller anden virksomhed?
V.h.

Jeg kommer til at tænke på om det kunne være en telegraf station...telefon central, med kabler under ristene.

Jeg fandt et billde af Skive telegraf station.

Som har visse ligheder med huset.
http://www.skivebilleder.dk/index.php/Byens-Gader/Resenvej/Resenvej-2-i-dette-hus-var-S...

Der er fire elementer, der på mig virker "atypiske":

1) Vinduerne med "knækket" øverst på begge side af indgangen
2) Buen i indgangspartiet
3) Indgangspartiet i selv
4) Takkerne øverst på skorstenspiberne

Til gengæld virker det runde vindue i gavlen bekendt - ses ofte på ledvogterhuse (blå cirkel).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

-----------------------

1953 ! ! !

Der ses ikke elektriske ledninger (belysningsnet eller telefonledninger). Kan de allerede være lagt i jorden ??? Vel næppe.

Den eneste el-ledning der ses, synes at sidde på portbygningens øverste, venstre side og se lidt overrevet ud på mine gengivelser ?

Erik V.
www.evp.dk

.

Jeg prøvede at søge på takkede skorstenspiber - og fandt eet billede fra Møllers fotohandel i Rønne.
Så måske er det en Bornholmsk byggeskik?

Gert

Jeg prøvede at tjekke, om det var et ombygget levn fra Landsudstillingen i Aarhus i 1909 - men kunne ikke finde noget.

Vingeteglstene på taget ser forholdsvis nye ud i forhold til resten af bygningen?

"Indgangsportalen" virker meget imposant i forhold til den iøvrigt beskedne bygning. Den er ren staffage.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Der er fire elementer, der på mig virker "atypiske":

Militær portvagt?

Sygehus?

Utvivlsomt eet eller andet "offentligt" - men næppe noget ferrovialt (blot en "mavefornemmelse") ...

/LH

Det kunne godt se ud som om der var et relief på det sorte, halvrunde felt. Ses det evt. på originalet.
V.h.

Jeg har beskæftiget mig en del med historien om Landsudstillingen i Århus 1909, og jeg tør godt påstå, at den viste bygning ikke har nogen relation til Landsudstillingen - heller ikke den del, der blev omtalt som Stationsbyen.

Denne tråds fotoanalyse er vanskelig - og netop derfor er den spændende

Huset ligner meget dette fra Lægeforeningens boliger på Østerbro i København - Mødesalen.

Foto skulle være fra 1953.

På denne side af foto fra Lægeforeningens boliger er det angivet om foto:
Fotografierne er fra 1950-60. Samlingen består af private optagelser og viser dagliglivet i Brumleby.

Uploadet den 06.07.2011 af Københavns Museum

http://vaeggen.copenhagen.dk/album/240067/60027

Utvivlsomt eet eller andet "offentligt" - men næppe noget ferrovialt (blot en "mavefornemmelse") ...

Johnston:

Københavns Nordbanegård:

Københavns Klampenborgbanegård"

Strømmen (1.) (tegning baseret på et meget grynet fotografi)

Bygningen kunne være fra Lægeforeningens boliger - kalder Bulderby. Nærmere bestemt "mødesalen". Se nedenstående foto.

Nej, det er vist for meget Astrid Lindgren, den hed Brumleby https://da.wikipedia.org/wiki/Brumleby

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Der er fire elementer, der på mig virker "atypiske":

Militær portvagt?

Sygehus?

Utvivlsomt eet eller andet "offentligt" - men næppe noget ferrovialt (blot en "mavefornemmelse") ...

/LH

Min hustru hævder spontant, at det ligner en bygning, som hun en gang har set et billede af. Hun gætter på egnen omkring Kirke Hyllinge, Gershøj, Sæby (Hornsherred), hvor en gammel skolekammarat er præst. En hus, som er istandsat af "aktivister" og brugt til øko-marked eller noget i den retning ...
Og hun tager ansvaret, hvis det er "helt i skoven", så jeg ikke skal beskyldes for at lede det seriøse forum på afveje
(og det er jo et stykke fra min teori ...)

/LH

Et lidt bedre foto

Ud fra billederne mener jeg at kunne påstå følgende:

Det kan ikke ud fra billederne udledes, - måske bortset fra skiltene på lågen - at huset har noget med jernbane at gøre, og jeg tror ikke, at der har været lagt spor på stedet.

Der er mange blade på træer og buske, og mælkebøtterne har blomstret, så vi er slutningen af april eller maj 1953.

Jeg har fornemmelsen af, at hoveindgangen vender ca. mod syd på grund af solhøjden, men det er gæt.

Vort hus ligger med gavlen ud mod en gade/vej.

Byggestilen er ikke normal dansk og indgangspartiet virker ret pompøst til en så lille bygning.

Tilstanden er ikke god. Der er fugtskader og ”slid og ælde” bl.a. på taget, en ledning hænger og dingler til venstre for døren. Haven er ikke passet og vokser vildt, så huset bruges/bebos næppe.

Vejen udenfor gavlen udmunder til venstre i en anden vej, som går til højre og (mit gæt) til venstre bag vort hus.

På den anden side af vejen – overfor gavlen – er der et stakit, som går hen til vejudmundingen og drejer til højre. Bag dette stakit er der antagelig en have, der står træer henne i hjørnet.

Udgangen til vejen fra vort hus sker gennem den åbne låge. Der er muligvis et fortov udenfor.

På pladsen foran huset står (mindst) to træer. På den anden side af pladsen (måske bag stakit/hegn) ligger et hus.

Der ligger nogle fliser/måtter/gitre – rimeligt pænt lagt. Foran dem er der rester af kampestensbelægning.

Ved siden af vort hus er der et udhus/skur. Mellem skuret og huset er adgangen til haven, som sker gennem en låge i plankeværket bag skuret.

Bag vores hus er der en have med træer. Haven er afgrænset af et stakit – i hvert fald ved den fjerne gavl.

Bag haven er der en vej (gæt) og på den anden side af vejen er der mindst to huse, et stort, rødt? hus, som ligger lidt væk, så der er en have med træer imellem. Ved siden af det et hvidt hus med gavlen ud mod vejen og muligvis med en lav hvid mur foran.

Efter det hvide hus (måske ikke lige ved siden ) kommer et typisk (provins?)byhus med kvist, som ligger med facaden ud mod vejen. Muligvis med garageport. Vejen krummer vist en smule, så byhuset ligger lidt skråt i forhold til vort hus.

Jeg tror, at vi er inde i en mindre by. Men stedet??

Det kunne godt se ud som om der var et relief på det sorte, halvrunde felt. Ses det evt. på originalet.

Det er et vindue. Nedenunder vindue kan man se konturerne af mursten gennem pudset.

Min hustru hævder spontant, at det ligner en bygning, som hun en gang har set et billede af. Hun gætter på egnen omkring Kirke Hyllinge, Gershøj, Sæby (Hornsherred), hvor en gammel skolekammarat er præst. En hus, som er istandsat af "aktivister" og brugt til øko-marked eller noget i den retning ...
Og hun tager ansvaret, hvis det er "helt i skoven", så jeg ikke skal beskyldes for at lede det seriøse forum på afveje
(og det er jo et stykke fra min teori ...)

Hun tænker ikke på Dyssekilde station ??

Ud fra billederne mener jeg at kunne påstå følgende:

Det kan ikke ud fra billederne udledes, - måske bortset fra skiltene på lågen - at huset har noget med jernbane at gøre, og jeg tror ikke, at der har været lagt spor på stedet.

Der er mange blade på træer og buske, og mælkebøtterne har blomstret, så vi er slutningen af april eller maj 1953.

Jeg har fornemmelsen af, at hoveindgangen vender ca. mod syd på grund af solhøjden, men det er gæt.

Vort hus ligger med gavlen ud mod en gade/vej.

Byggestilen er ikke normal dansk og indgangspartiet virker ret pompøst til en så lille bygning.

Tilstanden er ikke god. Der er fugtskader og ”slid og ælde” bl.a. på taget, en ledning hænger og dingler til venstre for døren. Haven er ikke passet og vokser vildt, så huset bruges/bebos næppe.

Vejen udenfor gavlen udmunder til venstre i en anden vej, som går til højre og (mit gæt) til venstre bag vort hus.

På den anden side af vejen – overfor gavlen – er der et stakit, som går hen til vejudmundingen og drejer til højre. Bag dette stakit er der antagelig en have, der står træer henne i hjørnet.

Udgangen til vejen fra vort hus sker gennem den åbne låge. Der er muligvis et fortov udenfor.

På pladsen foran huset står (mindst) to træer. På den anden side af pladsen (måske bag stakit/hegn) ligger et hus.

Der ligger nogle fliser/måtter/gitre – rimeligt pænt lagt. Foran dem er der rester af kampestensbelægning.

Ved siden af vort hus er der et udhus/skur. Mellem skuret og huset er adgangen til haven, som sker gennem en låge i plankeværket bag skuret.

Bag vores hus er der en have med træer. Haven er afgrænset af et stakit – i hvert fald ved den fjerne gavl.

Bag haven er der en vej (gæt) og på den anden side af vejen er der mindst to huse, et stort, rødt? hus, som ligger lidt væk, så der er en have med træer imellem. Ved siden af det et hvidt hus med gavlen ud mod vejen og muligvis med en lav hvid mur foran.

Efter det hvide hus (måske ikke lige ved siden ) kommer et typisk (provins?)byhus med kvist, som ligger med facaden ud mod vejen. Muligvis med garageport. Vejen krummer vist en smule, så byhuset ligger lidt skråt i forhold til vort hus.

Jeg tror, at vi er inde i en mindre by. Men stedet??

Fin opsummering af fakta!

"Vores" hus er ikke noget beboelseshus. De dobbelte døre overfor hinanden på huset gade- og "haveside" signalerer tilstedeværelse af en gennemgang, og de relativt store vinduer mod haven leder tankerne hen på en skolebygning, hvor man skal have mest muligt lys ind. Det modsiger ikke min teori om "sygehus", men det kan også være en anden institution. Dog næppe et sted, hvor man har tilbageholdt folk mere eller mindre mod deres vilje (fængsel, psykiatrisk hospital, fattiggård etc.), da der kun er et pænt lille stakit ...

/LH

Min hustru hævder spontant, at det ligner en bygning, som hun en gang har set et billede af. Hun gætter på egnen omkring Kirke Hyllinge, Gershøj, Sæby (Hornsherred), hvor en gammel skolekammarat er præst. En hus, som er istandsat af "aktivister" og brugt til øko-marked eller noget i den retning ...
Og hun tager ansvaret, hvis det er "helt i skoven", så jeg ikke skal beskyldes for at lede det seriøse forum på afveje
(og det er jo et stykke fra min teori ...)

Hun tænker ikke på Dyssekilde station ??

Det tror jeg også - hun omtalte stedet som en station, og så gættede jeg netop på Dyssekilde. Men hun fastholder stædigt, at det er i Lejre kommune ...
Nå det er nok forskellige steder, hun blander sammen

/LH

Fin opsummering af fakta!

Ja, enig. Meget fornemt!

Dog næppe et sted, hvor man har tilbageholdt folk mere eller mindre mod deres vilje (fængsel, psykiatrisk hospital, fattiggård etc.), da der kun er et pænt lille stakit ...

Ja, så kan det i hvert fald ikke være et jernbanested med afsonende personale.

Johnston:

Det er det her - og kun det her - der får mig til at tro på, at vi har med noget DSB-agtigt at gøre.

Men vi er i periferien: Det er ikke en bygning, der har ligget på/ved en landstation. Vi må være "inde i byen".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Ud fra billederne mener jeg at kunne påstå følgende:

Det kan ikke ud fra billederne udledes, - måske bortset fra skiltene på lågen - at huset har noget med jernbane at gøre, og jeg tror ikke, at der har været lagt spor på stedet.

Nej, ikke ud fra billederne i sig selv, men ud fra den omstændighed, at der er tale om en bestillingsfotografering til DSB og at der sidder et skilt med den af DSB anvendte typografi (tillempet Johnston) på lågen.

Johnston:

Det er det her - og kun det her - der får mig til at tro på, at vi har med noget DSB-agtigt at gøre.

Som nævnt andetsteds: DSB har rimeligvis købt og betalt fotoserien hos Københavns Foto-Service, der har sendt en fotograf ud til stedet.

Johnston:

Det er det her - og kun det her - der får mig til at tro på, at vi har med noget DSB-agtigt at gøre.

Som nævnt andetsteds: DSB har rimeligvis købt og betalt fotoserien hos Københavns Foto-Service, der har sendt en fotograf ud til stedet.

Nemli' ja! Og derfor tror jeg jo også på, at det er noget DSB-agtigt.

Johnston:

Det er det her - og kun det her - der får mig til at tro på, at vi har med noget DSB-agtigt at gøre.

Som nævnt andetsteds: DSB har rimeligvis købt og betalt fotoserien hos Københavns Foto-Service, der har sendt en fotograf ud til stedet.

Nemli' ja! Og derfor tror jeg jo også på, at det er noget DSB-agtigt.

Ganske vist er der i blandt DSBs Foto-Service-negativer enkelte "smuttere" i afleveringen, men det er typisk helt fremmede motiver, når det drejer sig om serier af flere billeder.

Johnston:

Det er det her - og kun det her - der får mig til at tro på, at vi har med noget DSB-agtigt at gøre.

Som nævnt andetsteds: DSB har rimeligvis købt og betalt fotoserien hos Københavns Foto-Service, der har sendt en fotograf ud til stedet.

Nemli' ja! Og derfor tror jeg jo også på, at det er noget DSB-agtigt.

Ganske vist er der i blandt DSBs Foto-Service-negativer enkelte "smuttere" i afleveringen fra firmaet, men aldrig i serier af fire.

Ja, hvis ikke dette Johnston-skilt havde været med, ville jeg ikke have troet, at vi var på DSB-areal.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Det så er DSB:

Her kan vi se, at der på den anden side af forpladsen ligger en bygning.

Ristene på forpladsen er tydeligvis lagt (lidt ujævnt og midlertidigt?) som en slags "fortov", så man tørskoet kan gå langs bygningen og komme hen til fordør og (cykel)skur.

Men hvor går det sidste "fortov" så hen? over til den anden bygning?

Kan vort hus have forbindelse med bygningen ved siden af, der så er stationen, og vort hus en ekspedition af en slags?

Så er vejen udenfor gavlen måske ikke en almindelig vej, men adgangsvejen til stationen?

Johnston:

Det er det her - og kun det her - der får mig til at tro på, at vi har med noget DSB-agtigt at gøre.

Som nævnt andetsteds: DSB har rimeligvis købt og betalt fotoserien hos Københavns Foto-Service, der har sendt en fotograf ud til stedet.

Hvorfor det?

Fotograferede DSB alle bygninger, der skulle nedrives, eller var denne bygning interessant, fordi den var lidt særpræget? Eller er det et jernbanehistorisk sted med en særlig "historie"?

Det så er DSB:

Her kan vi se, at der på den anden side af forpladsen ligger en bygning.

Ristene på forpladsen er tydeligvis lagt (lidt ujævnt og midlertidigt?) som en slags "fortov", så man tørskoet kan gå langs bygningen og komme hen til fordør og (cykel)skur.

Men hvor går det sidste "fortov" så hen? over til den anden bygning?

Kan vort hus have forbindelse med bygningen ved siden af, der så er stationen, og vort hus en ekspedition af en slags?

Så er vejen udenfor gavlen måske ikke en almindelig vej, men adgangsvejen til stationen?

Jeg tror ikke, det er "riste", der ligger foran huset. Det ligner "dørkplade", som man har lagt over en kabel- eller rørkanal (een eller andet har tidligere bemærket noget lignende). Og omgivelserne ser ikke videre "plørede" ud.

Jeg holder fast i min teori om en bygning med gennemgang mellem de to dobbeltdøre i facaderne og to relativt store rum - et på hver side af gennemgangen - opvarmet med hver sin kakkelovn. Ikke en kontorbygning og ikke beboelse; noget med undervisning, kommunikation eller evt. forkyndelse. Men det forklarer ikke DSB-stakittet med DSB-lignende skilt ...

Spændende!

/LH

Måske en bygning på centralværkstedets område.

Johnston:

Fotograferede DSB alle bygninger, der skulle nedrives, eller var denne bygning interessant, fordi den var lidt særpræget? Eller er det et jernbanehistorisk sted med en særlig "historie"?

Det er også lidt min tanke "hvorfor sende en fotograf afsted"?
Der må være en grund.....
Måske at "nogen" kendte til denne bygnings særpræg og da den stod for nedrivning, så skulle den dokumenteres.

Hvem har ellers kunnet more sig med at gætte?
Findes der noget forum for arkitekt-tosser eller lign?
Det er meget sjovt at følge buddene, men vi kommer jo ligesom ikke nærmere.

Mine egen tanker - som meget vel kan være helt forkerte - går lidt i retning af en rest fra Københavns 2. banegård.

Måske en bygning på centralværkstedets område.

Tja-nja, jeg har prøvekigget luftfoto af "Den gule By", men det gav intet. Og bygningen med den murede kvist på den anden side af gaden minder for meget om "Korsbæk", til at det kan være Cvk. "Vores" bygning er også ældre end Cvk; kvalificeret gæt: 1870-90 ...

Sjællandsk provinsby?

/LH

Johnston:

Det er det her - og kun det her - der får mig til at tro på, at vi har med noget DSB-agtigt at gøre.

Som nævnt andetsteds: DSB har rimeligvis købt og betalt fotoserien hos Københavns Foto-Service, der har sendt en fotograf ud til stedet.

Hvorfor det?

Fotograferede DSB alle bygninger, der skulle nedrives, eller var denne bygning interessant, fordi den var lidt særpræget? Eller er det et jernbanehistorisk sted med en særlig "historie"?

Nej, DSB fotograferede ikke alle bygninger og slet ikke, hvis de bare skulle nedrives. Jeg tror, at der er en særlig historie bag huset. Det var DSB's Reklamekontor, der stod for fotoindkøbene, og organisatorisk hørte Jernbanemuseet vist i en periode under Reklamekontoret, som fik lavet en del affotograferinger af ældre fotos til museet?

Jeg hælder mest til Oversmedens ide om en rest fra den anden københavnske banegård. Tidsperioden Foto-service tog billeder for DSB passer med at de sidste bygninger derfra forsvandt i 50ernes byggeboom og især arkitekturen minder om 1860ernes fascination af orientalsk/østerlandsk/klassicistisk stil. Skiltet på havelågen må betyde at der er offentlig vej (eller i det mindste adgang) til fortovet udenfor. Funktionen af bygningen kan være teknisk -se bare hvordan kloakpumpestationerne fik minareter- og selvom det var en simpel pumpebygning skulle den måske have stil over sig. Ladegårdsåen kommer ret tæt på noget af det gamle sporareal fra 2. banegård. Den grå bygning i baggrunden på billedet fra haven kan være en gavl på en bygning.
Centralværkstedet er et andet godt forslag. Pumpestation til Belvedererenden?
-S

jeg kiggede på Nørresundbyindlægget og ville svare, men så fordampede indlægget. Men alligevel:

Stedet virker mere storbyagtigt end fotoet.

Stedet var her.

Så FFJ stationen ikke nærmere sådan ud? Bygningen i baggrunden - Brogade 3 - som var rutebilstation i en periode.

Ja, undskyld, at jeg slettede igen, Lars, men nu tror jeg, at jeg har fundet det rigtige sted - lidt længere mod vest.

På kortet herunder har jeg med stjerner markeret de fire fotopunkter, og de omkringliggende bygninger passer; både den høje ejendom yderst th. på foto 1, den lave ejendom med kvisten, og så den skrå ejendom, hvor man også aner de "skrå" tagsten på fotoet. Træerne passer også, men det lille skur ser ud til at være borte i 1954 (luftfoto). Det høje tag, som anes på fotoet fra perronsiden passer også med en bygning på husets modsatte side. Banens linjeføring gennem Nørresundby var i de første år (1897-1899) ikke den endelige.

Det ser rigtigt ud. Godt set.

Så må Nørresundby by/lokalhistoriske arkiv være næste stop.

Men så lå stationsbygningen syd for sporet? Det var vel upraktisk i forhold til byen.

Og hvorfor tog DSB billeder af den?

Det ser rigtigt ud. Godt set.

Så må Nørresundby by/lokalhistoriske arkiv være næste stop.

Men så lå stationsbygningen syd for sporet? Det var vel upraktisk i forhold til byen.

Ja, eller også var det, som vi nutidsmennesker på grund af portalen umiddelbart antager for at være gadesiden, rent faktisk perronsiden. Trappestenen og den skrå brolægning langs nordsiden af bygningen tyder på det. Upraktisk, ja måske, men stationen var kun for persontrafikken og den var kun midlertidig (1897-1899). Mig bekendt blev stationen ikke fotograferet, da den var i brug, og jeg har heller aldrig set senere fotos af bygningen, så de fire fotos er muligvis lidt "sensationelle".

Det ser rigtigt ud. Godt set.

Så må Nørresundby by/lokalhistoriske arkiv være næste stop.

Men så lå stationsbygningen syd for sporet? Det var vel upraktisk i forhold til byen.

Ja, eller også var det, som vi nutidsmennesker på grund af portalen umiddelbart antager for at være gadesiden, rent faktisk perronsiden. Trappestenen og den skrå brolægning langs nordsiden af bygningen tyder på det. Upraktisk, ja måske, men stationen var kun for persontrafikken og den var kun midlertidig (1897-1899). Mig bekendt blev stationen ikke fotograferet, da den var i brug, og jeg har heller aldrig set senere fotos af bygningen, så de fire fotos er muligvis lidt "sensationelle".

Ja, men hvad brugte DSB så bygningen til - i 50 år?

Det ser rigtigt ud. Godt set.

Så må Nørresundby by/lokalhistoriske arkiv være næste stop.

Men så lå stationsbygningen syd for sporet? Det var vel upraktisk i forhold til byen.

Ja, eller også var det, som vi nutidsmennesker på grund af portalen umiddelbart antager for at være gadesiden, rent faktisk perronsiden. Trappestenen og den skrå brolægning langs nordsiden af bygningen tyder på det. Upraktisk, ja måske, men stationen var kun for persontrafikken og den var kun midlertidig (1897-1899). Mig bekendt blev stationen ikke fotograferet, da den var i brug, og jeg har heller aldrig set senere fotos af bygningen, så de fire fotos er muligvis lidt "sensationelle".

Ja, men hvad brugte DSB så bygningen til - i 50 år?

Ja, eller FFJ. Godt spørgsmål. Men efter rullegardinet og tilhørende frønser at dømme kan den have været tjenestebolig. Personalet var ikke så krævende i gamle dage, og hvis lejen har været billig, så....

Der har vel ikke stået "adgang forbudt", hvis det var almindelig beboelse?

Hej.
Ud fra bygningsholdning tænker jeg noget teknisk brug.
Plader foran hoveddøren ligner afdækning af rør- eller kabelrender, jeg har set tilsvarende konstruktion i forbindelse med generatorbygninger, pumpehuse ved vandværker og telefoncentraler.

De to vinduer med sprosser er meget særprægede, næsten kirkeagtige, sammen med dørpartier tyder det på en betydningsfuld bygning.
At bygningen skulle indeholde 2 kakkelovne, det tror jeg ikke i så "lille" et hus og bemærk de sidder meget symmetriske, næsten som om det er to halve huse der er skubbet sammen.
Måske er det udstødning fra generatorer og altså ikke skorsten.
Lægeforeningen er det ikke, taget er meget anderledes.

Kan det have været en generatorbygning til noget nødstrøm, lokalt elværk, pumpehus til vandværk med egen elforsyning, eller en dampvarmecentral?
Mvh Ole

Der har vel ikke stået "adgang forbudt", hvis det var almindelig beboelse?

Tjah, hvis jeg dengang boede i sådan et hus og fik fat i sådan et skilt, så ville jeg nok også have sat det op.

Det er næppe centralværkstedet i København.
Der er en stribe fotos fra ca. 1963 på EVP hjemmeside og der ses intet, der blot minder om en tomt efter dén bygning. Desuden passer den overhovedet ikke ind i stilen. Den vil heller ikke passe ind i området omkring malerværkstedet og mesterhaverne (som ikke vises på EVPs side).
Centralværkstedet i Århus - næppe. Det værksted var smidt ind med et skohorn (meget lidt plads), så jeg tvivler.

Belvederepumnpestation.
Næppe. De første år var det en åben rende, så næppe det store behov for en pumpe.
Efter overdækningen (kloakering) bør drift heraf vel være en opgave for Københavns kommune?
Måske via spildevandssocietetet?

Der har vel ikke stået "adgang forbudt", hvis det var almindelig beboelse?

Tjah, hvis jeg dengang boede i sådan et hus og fik fat i sådan et skilt, så ville jeg nok også have sat det op.

Det er stadigvæk lidt pudsigt med de DSB-skilte. Da delstrækningen Nørresundby-Frederikshavn (over Sæby) blev etableret, blev der indgået overenskomst mellem DSB og privatbanen om, at privatbanen overtog driften og vedligeholdelsen af havnebanen mellem Nørresundby Statsbanestation og Nørresundby havn og således forblev det frem til 1968, hvor privatbanen lukkede og DSB igen overtog havnebanen.

Så skiltene med Johnston-skriften er i 1953 altså privatbaneskilte.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Det er næppe centralværkstedet i København.
Der er en stribe fotos fra ca. 1963 på EVP hjemmeside og der ses intet, der blot minder om en tomt efter dén bygning. Desuden passer den overhovedet ikke ind i stilen. Den vil heller ikke passe ind i området omkring malerværkstedet og mesterhaverne (som ikke vises på EVPs side).
Centralværkstedet i Århus - næppe. Det værksted var smidt ind med et skohorn (meget lidt plads), så jeg tvivler.

Belvederepumnpestation.
Næppe. De første år var det en åben rende, så næppe det store behov for en pumpe.
Efter overdækningen (kloakering) bør drift heraf vel være en opgave for Københavns kommune?
Måske via spildevandssocietetet?

??????????

Hvis det her er den midlertidige FFJ Brogade station 1897-1899 i Nørresundby, undrer jeg mig over, at den ser meget lidt "midlertidig" ud? Som jeg læser John Poulsens artikel i Jernbanehistorisk årbog '02, vidste man, da man planlagde og opførte FFJ Brogade, at der ville blive tale om en midlertidig station.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hvis det her er den midlertidige FFJ Brogade station 1897-1899 i Nørresundby, undrer jeg mig over, at den ser meget lidt "midlertidig" ud? Som jeg læser John Poulsens artikel i Jernbanehistorisk årbog '02, vidste man, da man planlagde og opførte FFJ Brogade, at der ville blive tale om en midlertidig station.

Hvordan ser en "midlertidig" stationsbygning ud, Thomas? Bygningen var ikke mere midlertidig, end at den skulle bruges i 2½ år - det er ret lang tid - og det har formentlig været billigere for FFJ derefter at bruge bygningen som tjenestebolig, end at rive en mere primitiv bygning ned og derpå opføre en ny tjenestebolig samme sted. Man var meget sparsommelige dengang og ruttede ikke med banens penge. Hvis du læser John Poulsens artikel i Jernbanehistorisk årbog '02 vil du i øvrigt se, at John taler om en midlertidig station; han nævnet intet om, at bygningen skulle være midlertidig. Som du også selv bemærker, er den nogenlunde på størrelse med et ledvogterhus og tilsvarende tjenesteboliger. Her i København har vi i øvrigt en stationsbygning, som i modsætning til huset i Nørresundby er opført som midlertidig bygning i 1897, men som ikke desto mindre stadigvæk bruges til sit oprindelige formål. Her var stationen til gengæld ikke tænkt som midlertidig.

Gode hilsner
Mrten

Hvis det her er den midlertidige FFJ Brogade station 1897-1899 i Nørresundby, undrer jeg mig over, at den ser meget lidt "midlertidig" ud? Som jeg læser John Poulsens artikel i Jernbanehistorisk årbog '02, vidste man, da man planlagde og opførte FFJ Brogade, at der ville blive tale om en midlertidig station.

Hvordan ser en "midlertidig" stationsbygning ud, Thomas? Bygningen var ikke mere midlertidig, end at den skulle bruges i 2½ år - det er ret lang tid

Kære Morten

Insektformering: Fra "marts 1897" til "foråret 1899" er ikke 2½ år men kun ca 2 år.

Når det så er sagt: Den viste bygning afviger arkitektonisk på alle tænkelige områder fra FFJ-bygningerne på strækningen Fjerritslev-Nørresundby. Og det undrer mig.

Jeg er med på, at FFJ kunne have planlagt det således, at den midlertidige stationsbygning, efter at have udspillet rollen som stationsbygning, skulle anvendes som tjenestebolig. Men jeg kan ikke forliges med, at denne "ekstravagante" bygning skulle være opført som sådan.

Bedste hilsner

Thomas

Inden vi kan komme videre, har vi brug for et bykort, der viser FFJs sporforløb 1897-1899.

Passer bygningens placering (må være i nuværende Vestergade) i det hele taget med den daværende sporføring ??

Kære Morten

Insektformering: Fra "marts 1897" til "foråret 1899" er ikke 2½ år men kun ca 2 år.

Kære Thomas,

Nuvel, fra 19.03.1897 til 18.07.1899 er 2 år 4 mdr. Skal vi så ikke enes om 2 1/3 år? Ganske vist blev Brogade-stationen ikke trafikeret i perioderne: ??.02.1898-??.03.1898 og 06.07.1898-05.09.1898, hvor man så må have ladet togene ende på stationsbanestationen, men så er vi vist ude på insektformeringens overdrev.

Når det så er sagt: Den viste bygning afviger arkitektonisk på alle tænkelige områder fra FFJ-bygningerne på strækningen Fjerritslev-Nørresundby. Og det undrer mig.

Som mange på mange andre endestationer gjorde man dengang lidt mere ud af bygningerne end når det drejede sig om landstationer. Tænk blot på f.eks. Svendborg SFB, som er en miniature-Østerport og afviger ret markant fra banens øvrige stationer. Det samme kan man se på KSB's og AB's københavnske endestationer, eller hvad med Grønnehave? Jeg tror, at man i Ns i tidens ånd har forsøgt at give den yderst diminutive stationsbygning et præg af dog at være noget så fint som en endestation og ikke bare et sekundær banebygning a la ledvogterhus. Man har påklistret huset en portal og nogle svingene ornamenter samt nogle iøjnefaldende skorstene, men den har qua sin størrelse bestemt heller ikke kunne bære mere arkitektonisk "gejl". Da den var nypudset og fin med pæne vinduesrammer osv. har mange i den samtid sikkert ment, at den var "nydelig" - vi kan ikke ubetinget bedømme den ud fra en senere tids smagsidealer. Hvem arkitekten har været, må guderne vide.

Jeg er med på, at FFJ kunne have planlagt det således, at den midlertidige stationsbygning, efter at have udspillet rollen som stationsbygning, skulle anvendes som tjenestebolig. Men jeg kan ikke forliges med, at denne "ekstravagante" bygning skulle være opført som sådan.

"Ekstravagant" synes jeg nu ikke, at bygningen er. På mig virker den snarere lidt opstyltet; man har søgt at få den til at se ud af at være noget betydningsfuldt (hvad den jo sådan set også var) for relativt få økonomiske midler, vel vidende at den kun skulle tjene sit stationsformål midlertidigt.

Mig bekendt var der ikke omløbsspor på stationen, hvor togene vel må være blevet fremført som rangertræk til og fra statsbanestationen. Navnet 'Nørre-Sundby (Brogade)' fremgår af publikumskøreplanerne og skyldes vel, at Brogade - dvs. forbindelsen til pontonbroen - var en af de mest kendte gader i byen. Så vidste folk fra oplandet nogenlunde, hvor de kom af.

Gode hilsner
Mrten

Ja, undskyld, at jeg slettede igen, Lars, men nu tror jeg, at jeg har fundet det rigtige sted - lidt længere mod vest.

På kortet herunder har jeg med stjerner markeret de fire fotopunkter, og de omkringliggende bygninger passer; både den høje ejendom yderst th. på foto 1, den lave ejendom med kvisten, og så den skrå ejendom, hvor man også aner de "skrå" tagsten på fotoet. Træerne passer også, men det lille skur ser ud til at være borte i 1954 (luftfoto). Det høje tag, som anes på fotoet fra perronsiden passer også med en bygning på husets modsatte side. Banens linjeføring gennem Nørresundby var i de første år (1897-1899) ikke den endelige.

Kære Morten

Den bygning, du har fundet frem til, er placeret i den røde cirkel. Det er simpelthen "et forkert sted". Den midlertidige FFJ Brogade station må have ligget i eller lige i nærheden af den gule cirkel (Brogade ligger i cirklens højre side).

FFJ's forløb mellem Statsbanestationen og Brogade har ikke ændret sig med tiden. Den er kun strækningen fra Brogade og hen til Nørresundby Havnestation, der ændrede sig, da Sæbybanen kom til - og senere da pontonbroen blev erstattet af den nuværende vejbro.

Jeg vil senere i dag skanne sporplanen fra tilslutningsoverenskomsten 1899. Den nævnte plan kan også ses i Jernbanehistorisk årbog '02, side 24 nederst.

Bedste hilsner

Thomas

Her er udsnit af et kort over Nørresundby. Det er fra et udateret atlas, men jeg tror, det er fra ca. 1905 (min konklusion ved at bruge nogle udelukkelser).

Jeg har med en rød plet angivet, hvor "vores" hus lå

Bykort Nørresundby 1899:

http://runeberg.org/trap/3-4/0413.html

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Inden vi kan komme videre, har vi brug for et bykort, der viser FFJs sporforløb 1897-1899.

Passer bygningens placering (må være i nuværende Vestergade) i det hele taget med den daværende sporføring ??

Ja, det gør placeringen under forudsætning af, at sporet som et blindt endende stikspor til statsbanestationen har løbet langs sydsiden af Vestergade - et af byens hovedstrøg - og stationen ikke, som hidtil antaget) har ligget på havnebanen. Det passer også med bygningens orientering med det, som vi normalt opfatter som perronsiden vendende ud mod Vestergade, og indgangssiden med portalen vendende mod syd med en lille forplads. En station på havnebanen må dels have været til gene for rangeringen dels have ligget meget upraktisk for persontrafikken, som udelukkende har været baseret på handelslivet oppe i byen. I Jernbanehistorisk Årbog '02 p. 24 er vist et kort Tilslutningsoverenskomsten af 1899 (hvor Brogade-stationen var nedlagt), hvor det i bogen hævdes, at et omløbsspor på forbindelsessporet (havnebanen) mellem statsbanestationen og Nørresundby H har fungeret som midlertidig station for Fjerritslevtogene 1897-1899. Jeg kender imidlertid ikke kilden til den oplysning.

Bykort Nørresundby 1899:

http://runeberg.org/trap/3-4/0413.html

Det kort viser forholdene efter Brogade-stationens nedlæggelse og Nørresundby H's åbning, ikke forholdene 1897-1899.

Hej

Hvordan var det med Vendsysselbanens station i Nørre-Sundby før Limfjordsbroen (15/8-1871-7/1-1879)

edit der fandtes et billede i undernævnte bog på side 64.

I bogen Jernbanen i Aalborg gennem 125 år findes et billede over side 24-25 med udsigt mod stedet.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

Kære Morten

Den bygning, du har fundet frem til, er placeret i den røde cirkel. Det er simpelthen "et forkert sted". Den midlertidige FFJ Brogade station må have ligget i eller lige i nærheden af den gule cirkel (Brogade ligger i cirklens højre side).

FFJ's forløb mellem Statsbanestationen og Brogade har ikke ændret sig med tiden. Den er kun strækningen fra Brogade og hen til Nørresundby Havnestation, der ændrede sig, da Sæbybanen kom til - og senere da pontonbroen blev erstattet af den nuværende vejbro.

Jeg vil senere i dag skanne sporplanen fra tilslutningsoverenskomsten 1899. Den nævnte plan kan også ses i Jernbanehistorisk årbog '02, side 24 nederst.

Kære Thomas,

Planen i Tilslutningsoverenskomsten af 1899 dokumenterer intet som helst i relation til 'Nørre-Sundby (Brogade)' 1897-1899. Overenskomsten er jo netop lavet som følge af, at forholdene blev ændret i 1899. Det du betegner som FFJ's forløb mellem Statsbanestationen og Brogade er DSB's tidligere havnebane, som FFJ overtog i 1899. Jeg tvivler stærkt på, at DSB har villet lade sine havnespor blokere af privatbanetog flere timer dagligt. Det omløbsspor, der i Jernbanehistorisk årbog '02 er udnævnt til at være FFJ's endestation, har DSB haft brug for i forbindelse med rangeringen på havnebanen, ligesom der givetvis har kørt materialetog i forbindelse med anlægget af Nørresundby H og Sæbybanen. Jer tror ikke på persontrafik på et i forvejen så belastet spor.

Hej

Hvordan var det med Vendsysselbanens station i Nørre-Sundby før Limfjordsbroen (15/8-1871-7/1-1879)

edit der fandtes et billede i undernævnte bog på side 64.

I bogen Jernbanen i Aalborg gennem 125 år findes et billede over side 24-25 med udsigt mod stedet.

Den lå samme sted som altid, blot med ekspeditionsbygningen på sydsiden af banen.

Spændende debat. Den viser, at vi slet ikke er i mål endnu.

Det må da være muligt at fastslå sporforløbene og placeringen af den midlertidige station, selv om billedmaterialet er sparsomt. Om ikke andet må de lokale arkiver kunne oplyse herom.

Her er udsnit af et kort over Nørresundby. Det er fra et udateret atlas, men jeg tror, det er fra ca. 1905 (min konklusion ved at bruge nogle udelukkelser).

Jeg har med en rød plet angivet, hvor "vores" hus lå

1945-luftfoto. Jeg har med gulstreg angivet, hvor sporet til stationen efter min opfattelse har løbet, med orange er angivet stationsbygningen, stjernen markerer forpladsen og pilen indkørslen fra Vestergade til forpladsen. Da Vestergade er ret lang, har man ikke kunnet kalde stationen for "Nørre-Sundby (Vestergade)" men har i stedet benyttet den nærmeste tværgående gade af betydning (Brogade) som angivelse af stationens nogenlunde placering.

Spændende debat. Den viser, at vi slet ikke er i mål endnu.

Det må da være muligt at fastslå sporforløbene og placeringen af den midlertidige station, selv om billedmaterialet er sparsomt. Om ikke andet må de lokale arkiver kunne oplyse herom.

Tjah, jeg er desværre bange for, at historien ikke ligger der sådan lige til at samle op. Det kan godt tænkes, at der ikke eksisterer det fornødne dokumentationsmateriale. Men om ikke andet, så må lokalarkivet jo kunne fortælle, hvad bygningen så har været brugt til, hvis den ikke har været station.

Her er matrikelkortet over området dækkende 1873 til 1952. Som jeg ser det kan man se hvor banestumpen har været. Dateringen skal forstås sådan, at kortet er tegnet op i 1873. Herefter har man påført diverse rettelser indtil 1952, hvor det blev så uoverskueligt at man har tegnet et nyt.
https://hkpn.gst.dk/mapviewer.aspx?type=o2k_oekort&id=49068&elav=2005351

I kan selv kigge videre her: https://hkpn.gst.dk/ Ejerlavet er Nørresundby bygrunde.

Her er matrikelkortet over området dækkende 1873 til 1952. Som jeg ser det kan man se hvor banestumpen har været. Dateringen skal forstås sådan, at kortet er tegnet op i 1873. Herefter har man påført diverse rettelser indtil 1952, hvor det blev så uoverskueligt at man har tegnet et nyt.
https://hkpn.gst.dk/mapviewer.aspx?type=o2k_oekort&id=49068&elav=2005351

I kan selv kigge videre her: https://hkpn.gst.dk/ Ejerlavet er Nørresundby bygrunde.

Du er en knag, Michael! Tak!

P.S.
Hvordan får man zoom-funktionen til at virke?

Spændende debat. Den viser, at vi slet ikke er i mål endnu.

Det må da være muligt at fastslå sporforløbene og placeringen af den midlertidige station, selv om billedmaterialet er sparsomt. Om ikke andet må de lokale arkiver kunne oplyse herom.

Tjah, jeg er desværre bange for, at historien ikke ligger der sådan lige til at samle op. Det kan godt tænkes, at der ikke eksisterer det fornødne dokumentationsmateriale. Men om ikke andet, så må lokalarkivet jo kunne fortælle, hvad bygningen så har været brugt til, hvis den ikke har været station.

Arh, Selv om det ofte er tilfældigt - og sparsomt - hvad der gemmes, og det nok kan være begrænset hvad billeddokumentation angår, er der vel arkivalier, som kan kaste lys over sporforløbet og stationens placerring. Vej- og jernebanet forløbet i Nørresundby - og dermed stationernes placering - må have være debatteret på adskillige møder, både hos DSB, byråd og amtsråd, med de arkivalier den slags plejer at kaste af sig.

I bogen Jernbanen i Aalborg gennem 125 år findes et billede over side 24-25 med udsigt mod stedet.

Den lå samme sted som altid, blot med ekspeditionsbygningen på sydsiden af banen.

Hej Morten, jo jeg opdagede det med stationen da jeg bladrede videre, men har du set billedet på side 24-25 taget over fjorden/sundet med Nørresundbysiden øst for broen ?

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

Spændende debat. Den viser, at vi slet ikke er i mål endnu.

Det må da være muligt at fastslå sporforløbene og placeringen af den midlertidige station, selv om billedmaterialet er sparsomt. Om ikke andet må de lokale arkiver kunne oplyse herom.

Tjah, jeg er desværre bange for, at historien ikke ligger der sådan lige til at samle op. Det kan godt tænkes, at der ikke eksisterer det fornødne dokumentationsmateriale. Men om ikke andet, så må lokalarkivet jo kunne fortælle, hvad bygningen så har været brugt til, hvis den ikke har været station.

Arh, Selv om det ofte er tilfældigt - og sparsomt - hvad der gemmes, og det nok kan være begrænset hvad billeddokumentation angår, er der vel arkivalier, som kan kaste lys over sporforløbet og stationens placerring. Vej- og jernebanet forløbet i Nørresundby - og dermed stationernes placering - må have være debatteret på adskillige møder, både hos DSB, byråd og amtsråd, med de arkivalier den slags plejer at kaste af sig.

Joh, enig, men der har jo været skrevet om forholdene i flere bøger, herunder om Aalborgs stationer og Fjerritslev- og Sæbybanen.

I bogen Jernbanen i Aalborg gennem 125 år findes et billede over side 24-25 med udsigt mod stedet.

Den lå samme sted som altid, blot med ekspeditionsbygningen på sydsiden af banen.

Hej Morten, jo jeg opdagede det med stationen da jeg bladrede videre, men har du set billedet på side 24-25 taget over fjorden/sundet med Nørresundbysiden øst for broen ?

Mmm, det gør jeg så nu, men.....???

Joh, enig, men der har jo været skrevet om forholdene i flere bøger, herunder om Aalborgs stationer og Fjerritslev- og Sæbybanen.

Ja, men der fylder den midlertidige station ikke meget, desvære.

Spændende kort

Hvordan får man zoom-funktionen til at virke?

du kan vælge at se kortet som PDF under "KOPI" og så kan du zoome løs uden problemer

Hvordan får man zoom-funktionen til at virke?

Du markerer det område du vil se med musen og voila. Zoom ud er lidt mere counterintuitiv.....

Hvordan får man zoom-funktionen til at virke?

Du markerer det område du vil se med musen og voila. Zoom ud er lidt mere counterintuitiv.....

Ja, tak for info, Michael. Under forudsætning af, at midlertidige jernbanespor 100 % altid er angivet på sådanne kort, så afgør matrikelkortet jo sagen. Grunden med "stationsbygningen" havde Matr. 121b, og der ses bygninger på Matr. 121a, som muligvis også har eksisteret i 1897-1899 og så har spærret for et muligt spor. Siden 1953 er området blevet mere eller mindre udraderet af nybyggeri og grundene blevet om-matrikuleret. Jeg kunne stadig godt lide at vide, hvad det er for en bygning, vi ser på billederne. De omkringliggende bygninger er meget autonomt placeret og synes ikke at give noget svar. På luftfotos kan man se, at en vej fører ind til pladsen på bygningens portalside (sydsiden), men denne plads er ikke særlig stor og kan vel dårligt i sig selv begrunde en bygning med portal og dobbeltdøre gennem en slags "forhal" eller venterum med sideliggende lokaler med hver sin skorsten. Et mærkeligt hus.

Matrikelvæsnet i Danmark er ført med ret stor nidkærhed fordi jorden jo var pant i realkreditten. Så du kan være rimeligt sikker på at hvis jorden frastykkes til "Banen" - så bliver det nidkært ført ind i matriklen. De grunde der bliver mindre skal jo så også betale mindre i ejendomsskat osv. Flere af reglerne omkring dette er reguleret i Jyske Lov og Chr. 5 danske lov hvor bl.a. reglerne om hævd stadig er gældende!
Hvis den der imod lejes eller forpagtes bort, så bliver den næppe indtegnet overhovedet i matrikelkortene. Men det kunne godt være tinglyst og så må man i arkiverne og se efter det i de gamle tingbøger - hvis de ikke også er digitale.

Så bottomline: Du har her en primærkilde til hvordan banen har gået.

Matrikelvæsnet i Danmark er ført med ret stor nidkærhed fordi jorden jo var pant i realkreditten. Så du kan være rimeligt sikker på at hvis jorden frastykkes til "Banen" - så bliver det nidkært ført ind i matriklen. De grunde der bliver mindre skal jo så også betale mindre i ejendomsskat osv. Flere af reglerne omkring dette er reguleret i Jyske Lov og Chr. 5 danske lov hvor bl.a. reglerne om hævd stadig er gældende!
Hvis den der imod lejes eller forpagtes bort, så bliver den næppe indtegnet overhovedet i matrikelkortene. Men det kunne godt være tinglyst og så må man i arkiverne og se efter det i de gamle tingbøger - hvis de ikke også er digitale.

Så bottomline: Du har her en primærkilde til hvordan banen har gået.

Betyder det så, at hvis kommunen i sin tid midlertidigt og som interessent i baneselskabet har lejet eller forpagtet et areal til et stykke spor til selv samme baneselskab, så er det næppe indtegnet overhovedet i matrikelkortene men kan eventuelt være tinglyst?

Bygningen skulle således oprindeligt have ligget på hjørnet af "Strømgyde" (også benævnt "Strømmen") og "Vestergade".

Sært, at den ikke har sneget sig med på nogle af de 213 sider på arkiv.dk med synlige billeder fra "Nørresundby", ligesom der intet har været at finde på Aalborg Stadsarkiv.

Ikke mindst i betragtning af, at bygningen angiveligt eksisterede i 1953.

Med lettere skeptiske hilsener
Niels

Bygningen skulle således oprindeligt have ligget på hjørnet af "Strømgyde" (også benævnt "Strømmen") og "Vestergade".

Sært, at den ikke har sneget sig med på nogle af de 213 sider på arkiv.dk med synlige billeder fra "Nørresundby", ligesom der intet har været at finde på Aalborg Stadsarkiv.

Ikke mindst i betragtning af, at bygningen angiveligt eksisterede i 1953.

Med lettere skeptiske hilsener
Niels

Hej Niels,

Ja, bygningen må oprindeligt have ligget på hjørnet af "Strømgyde" (også benævnt "Strømmen") og "Vestergade".

Din lettere skepsis er forståelig, men lad os først lige se på, om bygningens placering overhovedet hænger sammen med luftfoto 1954, hvilket jeg mener, at den gør, og som jeg nedenfor har forsynet med angivelse af dels fotopunkterne for de fire fotos (stjerner), dels med de omgivelser, som man umiddelbart kan se på to af fotografierne (cirkler).

Foto 1 - 1953

Luftfoto - 1954

Foto 2 - 1953

Der er to punkter, på luftfotoet markeret med ?, hvor forholdene ikke synes at stemme helt overens. Det ene er muligvis en følge af vidvinkelobjektiv på kameraet, der får stykket med træskuret til at se brede ud ved jorden end på luftfotoet (og at træskuret er fjernet i 1954). Det andet punkt er "taget", der ses på foto nr. 2 (i sort cirkel) men ikke på luftfotoet. Det kan jeg ikke forklare.

Jeg mener, at de fire DSB-fotos viser bygningen på luftfotoet jf. omgivelser, tagudformning og skorstensplacering. Om bygningen så er en tidligere stationsbygning, er for mig et åbent spørgsmål.

Ligger der en større bygning her et sted?

Jeg deler nu Niels Munck's milde skepsis - de billeder jeg har kunnet finde af Vestergade på arkiv.dk ser noget mere storbyagtig ud end jeg synes billederne viser.
Jeg har forsøgt at se hvad jeg kunne finde på 'Danmark set fra luften', og jeg fandt et interessant nyt billede - hvis jeg ellers kan finde rundt i Nørresundby og de forskellige kort og billeder, så skulle huset, der er markeret med en gul ring være det samme som ses i baggrunden (også markeret med en gul ring i MFL's gennemgang af billedet) - og det er skrumpet voldsomt siden 53. Nabohusene mod øst på MFL's luftfoto kan nemt genfindes på det moderne billede, så medmindre det statelige hvis hus er revet ned efter 53 og erstattet af det lille gule hus, så er der noget jeg ikke kan få til at stemme.

mvh
Niels Kristiansen

Ja, undskyld, at jeg slettede igen, Lars, men nu tror jeg, at jeg har fundet det rigtige sted - lidt længere mod vest.

På kortet herunder har jeg med stjerner markeret de fire fotopunkter, og de omkringliggende bygninger passer; både den høje ejendom yderst th. på foto 1, den lave ejendom med kvisten, og så den skrå ejendom, hvor man også aner de "skrå" tagsten på fotoet. Træerne passer også, men det lille skur ser ud til at være borte i 1954 (luftfoto). Det høje tag, som anes på fotoet fra perronsiden passer også med en bygning på husets modsatte side. Banens linjeføring gennem Nørresundby var i de første år (1897-1899) ikke den endelige.

Kære Morten

Hvordan kom du fra, at vi ikke vidste, hvor huset i det hele taget lå, til at det lå i Nørresundby og var FFJ Brogade station?

Bedste hilsner

Thomas

Ja, huset i baggrunden har skæmmet sig noget, hvis det er det. Jeg har også en tvivl om stedet.

Men baggrundshuset kan ses på google earth, og faktisk er der blændet et par vinduer i kvisten, og det store stuevindue er måske resterne af garageporten? så måske..

Kære Morten

Insektformering: Fra "marts 1897" til "foråret 1899" er ikke 2½ år men kun ca 2 år.

Kære Thomas,

Nuvel, fra 19.03.1897 til 18.07.1899 er 2 år 4 mdr. Skal vi så ikke enes om 2 1/3 år? Ganske vist blev Brogade-stationen ikke trafikeret i perioderne: ??.02.1898-??.03.1898 og 06.07.1898-05.09.1898, hvor man så må have ladet togene ende på stationsbanestationen, men så er vi vist ude på insektformeringens overdrev.

Kære Morten

Det interessante i denne sag er naturligvis ikke, om nævnte station var i brug i 2 eller 2½ år.

Min kilde til de 2 år er John Poulsens tidligere nævnte artikel, hvor John skriver:

"Fra åbningen af Fjerritslev-strækningen i marts 1897 blev der af privatbanen kørt særlige lokaltog mellem Nørresundby statsbanestation og en midlertidig station vest for Brogade, tæt ved pontonbroen (...) Fra foråret 1899, hvor FFJ's nye station Nørresundby Havn var klar, blev de særlige lokaltog ført til og fra denne station".

Bedste hilsner

Thomas

Kære Morten

Den bygning, du har fundet frem til, er placeret i den røde cirkel. Det er simpelthen "et forkert sted". Den midlertidige FFJ Brogade station må have ligget i eller lige i nærheden af den gule cirkel (Brogade ligger i cirklens højre side).

FFJ's forløb mellem Statsbanestationen og Brogade har ikke ændret sig med tiden. Den er kun strækningen fra Brogade og hen til Nørresundby Havnestation, der ændrede sig, da Sæbybanen kom til - og senere da pontonbroen blev erstattet af den nuværende vejbro.

Jeg vil senere i dag skanne sporplanen fra tilslutningsoverenskomsten 1899. Den nævnte plan kan også ses i Jernbanehistorisk årbog '02, side 24 nederst.

Kære Thomas,

Planen i Tilslutningsoverenskomsten af 1899 dokumenterer intet som helst i relation til 'Nørre-Sundby (Brogade)' 1897-1899

Kære Morten

Det påstår jeg heller ikke. Jeg dokumenterer blot, hvorledes forholdet ordnedes i forbindelse med overenskomstens indgåelse. Min påstand er efterfølgende, at strækningen mellem Nørresundby Statsbanestation og Brogade altid har ligget samme sted. Jeg har indtil nu ikke set nogen dokumentation, der rokker herved.

Bedste hilsner

Thomas

1945-luftfoto. Jeg har med gulstreg angivet, hvor sporet til stationen efter min opfattelse har løbet, med orange er angivet stationsbygningen, stjernen markerer forpladsen og pilen indkørslen fra Vestergade til forpladsen. Da Vestergade er ret lang, har man ikke kunnet kalde stationen for "Nørre-Sundby (Vestergade)" men har i stedet benyttet den nærmeste tværgående gade af betydning (Brogade) som angivelse af stationens nogenlunde placering.

Kære Morten

Det er rent gætværk og underbygges jo heller ikke af matrikelkortet vist i et andet indlæg. At en sådan jernbanestrækning ikke skulle have aflejret sig i matrikelkortet, fordi den lå på lejet eller lånt jord, virker noget søgt.

Bedste hilsner

Thomas

Sporplanen i jernbanehistorisk årbog '02 side 24 er - forekommer det - fra dengang.

Hvis man kan tage bogens tekst for pålydende, lå den midlertidige station tæt ved pontonbroen:

Brogade er markeret med gråt og t.v. ovenfor denne ses omløbssporet der tjente som midlertidig station for lokaltogene 1897-99.

Er det det sted, du udpeger, Morten?

Ja, undskyld, at jeg slettede igen, Lars, men nu tror jeg, at jeg har fundet det rigtige sted - lidt længere mod vest.

På kortet herunder har jeg med stjerner markeret de fire fotopunkter, og de omkringliggende bygninger passer; både den høje ejendom yderst th. på foto 1, den lave ejendom med kvisten, og så den skrå ejendom, hvor man også aner de "skrå" tagsten på fotoet. Træerne passer også, men det lille skur ser ud til at være borte i 1954 (luftfoto). Det høje tag, som anes på fotoet fra perronsiden passer også med en bygning på husets modsatte side. Banens linjeføring gennem Nørresundby var i de første år (1897-1899) ikke den endelige.

Kære Morten

Hvordan kom du fra, at vi ikke vidste, hvor huset i det hele taget lå, til at det lå i Nørresundby og var FFJ Brogade station?

Bedste hilsner

Thomas

Kære Thomas,

Ved en kombination af det høje og de lave huse, som man kan se på primært foto nummer 1 og som for mig indikerer en købstad, og så simpel udelukkelsesmetodik. København er det ikke, det er min hjemmebane, og såfremt huset vitterligt er en stationsbygning, hvilke for mig "ukendte" købstadsstationer kunne der så være tale om? Jeg var forbi den første Strømmen station ved Randers, som var forsynet med en lignende portal ved indgangen, men der havde bygningen to fag vinduer på hver side af portalen, og så var der ikke så mange andre emner tilbage end Nørre-Sundby (Brogade), som billederne kunne vise (hvis de ellers viser en station). Faktisk kan jeg ikke i skrivende stund erindre andre købstadsstationer, som jeg ikke har set fotos af, end de første stationer i Kolding, Hobro og (tildels) Fredericia. Så på med 1954-luftfotografierne, og efter lidt søgning i området, som jo i vore dage ser ganske anderledes ud end i 1954, så mente jeg at kunne genkende bygningerne og deres indbyrdes placering.

Det du betegner som FFJ's forløb mellem Statsbanestationen og Brogade er DSB's tidligere havnebane, som FFJ overtog i 1899. Jeg tvivler stærkt på, at DSB har villet lade sine havnespor blokere af privatbanetog flere timer dagligt

Kære Morten

John Poulsen skriver side 23, at FFJ's tog benyttede havnebanen. Indtil videre er der efter min mening ingen grund til at betvivle den oplysning.

Bedste hilsner

Thomas

Sporplanen i jernbanehistorisk årbog '02 side 24 er - forekommer det - fra dengang.

Hvis man kan tage bogens tekst for pålydende, lå den midlertidige station tæt ved pontonbroen:

Brogade er markeret med gråt og t.v. ovenfor denne ses omløbssporet der tjente som midlertidig station for lokaltogene 1897-99.

Er det det sted, du udpeger, Morten?

Nej, det er det sted, bogen udpeger. Den midlertidige station, som jeg udpeger, lå langs Vestergade ved Strømsvinget, tæt ved Pontonbroen.

Her er noget fra Aalborg Stiftstidende 29. december 1896

Den interimistiske stationsbygning for Fjerritslevbanen vil blive færdig i løbet af en 8 dages tid og komme til at ligge ved statsbanernes havnespor ud for Hotel Skandinavien.
Man venter sig foreløbig ikke megen færdsel til denne station, da man ikke har kunnet formå bevillingshaverne til at føre togene direkte derned. De have lejet et mindre lokomotiv til at besørge trafikken fra statsbanestationen dertil.

- så langt avisen - den nævnte statsbanestation er Nørresundby station. På nedenstående bykort anno 1909 har jeg med grøn cirkel angivet Hotel Skandinavien.

Hvis FFJ har benyttet DSBs spor er der givetvis en konkret og specificeret aftale om det.

Artiklen i Jernbanehistorisk årbog '02 beskriver i detaljer DSBs ulyst til at servicere de private baner i området og etatens forsøg på at spænde lidt ben, så jeg anser det for udelukket, at FFJ "bare" har fået lov til at bruge havnebanen.

Der må ligge en kontrakt herom i DSB-arkiverne (og i FFJs hvis det eksisterer).

Thomas, har du ikke den kontrakt i dit arkiv?

Ok. Bogens sporplan er ikke så detaljeret, at jeg ud fra den kan se den nøjagtige placering.

Faktisk kan jeg ikke i skrivende stund erindre andre købstadsstationer, som jeg ikke har set fotos af, end de første stationer i Kolding, Hobro og (tildels) Fredericia

Kære Morten

Der gik også lang tid, inden jeg fandt et billede af Hobros 1. banegård. Jeg har endnu ikke nået at lægge det på min hjemmeside:

https://dl.dropboxusercontent.com/u/7341176/www.randers-aalborg.dk/Km%20199%2C0%20Hobro...

Kilde kan jeg ikke huske i hovedet, men det er fra en "lokalbog", jeg på et tidspunkt bladrede i på Hobro Bibliotek.

Bedste hilsner

Thomas

Thomas, har du ikke den kontrakt i dit arkiv?

Kære Lars

Desværre ikke. Men mindre den ligger i den usorterede del af mit arkiv - og der går nok nogle år, inden jeg får styr på det.

Jeg er i øvrigt helt enig i, at der må have foreligget en overenskomst mellem DSB og FFJ om havnebanekørslen 1897-1899.

Bedste hilsner

Thomas

Faktisk kan jeg ikke i skrivende stund erindre andre købstadsstationer, som jeg ikke har set fotos af, end de første stationer i Kolding, Hobro og (tildels) Fredericia

Kære Morten

Der gik også lang tid, inden jeg fandt et billede af Hobros 1. banegård. Jeg har endnu ikke nået at lægge det på min hjemmeside:

https://dl.dropboxusercontent.com/u/7341176/www.randers-aalborg.dk/Km%20199%2C0%20Hobro...

Kilde kan jeg ikke huske i hovedet, men det er fra en "lokalbog", jeg på et tidspunkt bladrede i på Hobro Bibliotek.

Bedste hilsner

Thomas

Asger Christiansen har fundet omtale af, at der i 1897 opførtes en midlertidig stationsbygning ved Hotel Skandinavien. Kan den mon være blevet nedrevet i 1899 og genopført ved Strømsvinget, så bygningen på de fire fotos rent faktisk er den rigtige men med en ny placering? Den slags er jo set andre steder, f.eks. i Skjern.

og her er banens første køreplan, som den blev bragt i Aalborg Amtstidende marts 1897

Matrikelvæsnet i Danmark er ført med ret stor nidkærhed fordi jorden jo var pant i realkreditten. Så du kan være rimeligt sikker på at hvis jorden frastykkes til "Banen" - så bliver det nidkært ført ind i matriklen. De grunde der bliver mindre skal jo så også betale mindre i ejendomsskat osv. Flere af reglerne omkring dette er reguleret i Jyske Lov og Chr. 5 danske lov hvor bl.a. reglerne om hævd stadig er gældende!
Hvis den der imod lejes eller forpagtes bort, så bliver den næppe indtegnet overhovedet i matrikelkortene. Men det kunne godt være tinglyst og så må man i arkiverne og se efter det i de gamle tingbøger - hvis de ikke også er digitale.

Så bottomline: Du har her en primærkilde til hvordan banen har gået.

Betyder det så, at hvis kommunen i sin tid midlertidigt og som interessent i baneselskabet har lejet eller forpagtet et areal til et stykke spor til selv samme baneselskab, så er det næppe indtegnet overhovedet i matrikelkortene men kan eventuelt være tinglyst?

Ja, hvis skelpælene ellers ikke flyttes, rettes matrikelkortet ikke. Men man kan sagtens forestille sig at leje eller forpagtningsaftalen tinglyses.

Google Streetview er vores ven - det gule hus er næppe vores hus.
https://www.google.dk/maps/@57.0594791,9.919729,3a,75y,82.51h,83.55t/data=!3m6!1e1!3m4!...

Google Streetview er vores ven - det gule hus er næppe vores hus.
https://www.google.dk/maps/@57.0594791,9.919729,3a,75y,82.51h,83.55t/data=!3m6!1e1!3m4!...

Jeg henviser til mit indlæg om samme

Hvis stationen lå så tæt på pontonbroen er der et par billeder her:

http://www.bindslevglel.dk/royal/nrsundby.htm

set fra Ålborg mod Nørresundby

set fra Ålborg mod Nørresundby

Den store hvide bygning i baggrunden på de to billeder er ifølge "nettet" Hotel Royal. Det er vist den, Asger har indtegnet.

Skandinavien så således ud.

Og.....?

Google Streetview er vores ven - det gule hus er næppe vores hus.
https://www.google.dk/maps/@57.0594791,9.919729,3a,75y,82.51h,83.55t/data=!3m6!1e1!3m4!...

Jeg henviser til mit indlæg om samme

Ja det så jeg - men det er vist Vestergade 15 og ifølge ois.dk (BBR) er dette hus opført 1902.

På nedenstående bykort anno 1909 har jeg med grøn cirkel angivet Hotel Skandinavien.

Strandgade parallel med husene, Brogade på tværs:

Strandgade med havnesporene i forgrunden, midt i billedet ses Brødrene Villefrances granitindustri, og til højre ses Hotel Skandinavien. Årstal: 1914. Fotograf: Ukendt. Arkiv: Sundby-Samlingernes Lokalhistoriske Arkiv - Nummer B184 (klikbart billede).

M.v.h.
Niels

Google Streetview er vores ven - det gule hus er næppe vores hus.
https://www.google.dk/maps/@57.0594791,9.919729,3a,75y,82.51h,83.55t/data=!3m6!1e1!3m4!...

Jeg henviser til mit indlæg om samme

Ja det så jeg - men det er vist Vestergade 15 og ifølge ois.dk (BBR) er dette hus opført 1902.

og billedet er taget i 1953, så den er vel god nok?

Bygningen ligner meget byggestil fra Brumleby i København (mødesalen) men kan dig ikke være dette hus. Arkitekten var her Bindesbøll. Han tegnede også stationsbygningen.
Flere er dig nedrevet og de lå i Jylland.

Men placering i Nørre Sundby virker ikke rigtig. Dels er der en høj bygning bag huset og dels er der nogle "plader" som lider på jorden. Men skulle det være ved en privatbaner ved en station som ikke benyttes mere i 50'erne - ja så er det vel næppe sandsynlig at der var sådanne.
Træerne virker også som om de har nået en pæn alder.
Så mon ikke vi skal lede et andet sted?

Så mon ikke vi skal lede et andet sted?

Da lokaliteten er udstyret med "DSB-skilte" vil jeg mene, at vi skal lede et "DSB-sted" - og altså ikke i Nørresundby i 1953.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Kan det tænkes at - hvis det er Nørresundby - at det der antages at være et tag i baggrunden på det tredje billede, er en del af et stort skib i havnen? Store skibe kan jo rage temmelig højt op over en bebyggelse.

Nold

Hej Morten

"Dit" hus må være Vestergade 18.
Ved folketællingen i 1880 er matrikel 121 ikke opdelt i a og b og bygningen på 121 b derfor sandsynligvis ikke opført:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=56431#56431,12040975

Ved folketællingen 1890 er 121 b udmatrikuleret og der bor 2 familier i huset:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=61987#61987,12332112

Ved folketællingen 1901 bor Ingeborg Jørgensen stadig i huset, men nu med nye naboer:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=23377#23377,2699257

Med venlig hilsen

Carsten

Er du sikker på husnummeret? Det hus vi interesserer os for ligner så langt fra en privatbolig

Hej Asger

Mit udgangspunkt er matrikelnumret 121 b som Morten angiver og det er gadenummer 18 i folketællingen fra 1901.

Når jeg kigger på fotovinkler og naboejendomme må jeg indrømme at det passer ret godt med 121 b.

Det grå felt over tegltagene kunne være taget på ejendomme i Vesterbrogade 20-22-24-26.

Mvh

Carsten

Den blivende havnestation i Nørresundby blev taget i brug i juli 1899. En måned senere blev den hidtil brugte, midlertidige stationsbygning omtalt i avisen:

Aalborg Amtstidende, 19. august 1899
En afdanket. Sæbybanens fikse banegård i Nørre Sundby bærer nu titel af ”Nørre-Sundby Havnestation”. Denne titel tilhørte tidligere det lille mageløst grimme træskur, der ligger ved hovedgaden. Ved det var det jo bestemmelsen, at Fjerritslev-toget skulle have endestation – hvad det ganske vist næsten aldrig havde. Nu ligger hytten der til ingen nytte. Var det ikke snart på tide at få den væk?

Hvis vi antager, at den midlertidige bygning - som nævnt i avisen i 1897 - lå "ved havnesporet ud for Hotel Skandinavien", lå den i det område, der ses i nedenstående udsnit af et senere postkort fra Strandgade. Nu var der ud for hotellet etableret en plads for en stenhugger. Og han havde en træbygning, som jeg har indrammet med rødt. Så lad mig kaste mig ud i noget gætværk. Måske er stenhuggerens hus den midlertidige stationsbygning benyttet 1897-1899? Ja, jeg ved godt, det er gætværk - men placeringen mellem hotellet og havnesporet passer jo fint. Gaden der går på tværs i forgrunden er Brogade. Den fører et kort stykke til venstre uden for billedet ud på Pontonbroen

Den blivende havnestation i Nørresundby blev taget i brug i juli 1899. En måned senere blev den hidtil brugte, midlertidige stationsbygning omtalt i avisen:

Aalborg Amtstidende, 19. august 1899
En afdanket. Sæbybanens fikse banegård i Nørre Sundby bærer nu titel af ”Nørre-Sundby Havnestation”. Denne titel tilhørte tidligere det lille mageløst grimme træskur, der ligger ved hovedgaden. Ved det var det jo bestemmelsen, at Fjerritslev-toget skulle have endestation – hvad det ganske vist næsten aldrig havde. Nu ligger hytten der til ingen nytte. Var det ikke snart på tide at få den væk?

Hvis vi antager, at den midlertidige bygning - som nævnt i avisen i 1897 - lå "ved havnesporet ud for Hotel Skandinavien", lå den i det område, der ses i nedenstående udsnit af et senere postkort fra Strandgade. Nu var der ud for hotellet etableret en plads for en stenhugger. Og han havde en træbygning, som jeg har indrammet med rødt. Så lad mig kaste mig ud i noget gætværk. Måske er stenhuggerens hus den midlertidige stationsbygning benyttet 1897-1899? Ja, jeg ved godt, det er gætværk - men placeringen mellem hotellet og havnesporet passer jo fint. Gaden der går på tværs i forgrunden er Brogade. Den fører et kort stykke til venstre uden for billedet ud på Pontonbroen

Glimrende! Så blev det vist sat definitivt på plads, at det mystiske hus ikke er Brogade-stationsbygningen. Tak, Asger!

Tilbage står så, at det mystiske hus efter min bedste overbevisning lå på Matrikel 121b i Vestergade/Strømsvinget i Nørresundby, skråt over for nuv. Vestergade 15. Det fine lille købstadhus og etageejendommen ligger der endnu, om end købstadshuset er blevet maltrakteret af dets ejer, der blandt andet har forsynet det med et grimt eternittag (velsagtens lokal produktion) og har tilmuret to vinduer på 1. sal, ligesom den oprindelige gadedør er sammenlagt med et vindue til et aflangt ditto, hvilket kan ses gennem pudsen på fikeøjebilledet nedenfor. En total mangel på (bygnings)kultur.

Det er et fascinerende lille hus, men jeg tror ikke, at det er en stationsbygning.

Se først på facaden med den store gavl: Det er tydeligvis den side af huset, der er gjort mest ud af - den er dets ”officielle ansigt”. Vi ser vinduer med kunstfærdige sprosser og trekantede ruder, og selve indgangen er trukket lidt ind fra resten af facaden.

Jeg undrer mig over det lille vindue - eller hvad det nu er? - på hver side af indgangen. Vinduer kan ikke have have givet meget lys, men er det noget andet? Hvilket formål har de?

Desuden virker selve døren noget klejn i forhold til det store buede vindue ovenover.

Jeg tror, at huset er blevet ombygget, og at der oprindeligt har siddet en port i denne gavl. Jeg er ikke arkitekt, men kunne det X-formede muranker ikke også tyde på en eller anden tværgående bjælke, der har båret en porthvælving?

Se dernæst på ”havefacaden”. Den er mere enkel og funktionel, men er der ikke tydelige spor på hver side af døren af, at der har været en bredere indgang eller åbning? På nærbilledet af døren kan man se, at muren er trukket lidt ind på hver side af den, som om en bredere åbning senere er muret til.

Man skal ikke drage forhastede konklusioner, men min hypotese er altså, at vores lille hus oprindeligt var en portbygning. Spørgsmålet er så: En port ind til hvad?

Go' søndag

Google Streetview er vores ven - det gule hus er næppe vores hus.
https://www.google.dk/maps/@57.0594791,9.919729,3a,75y,82.51h,83.55t/data=!3m6!1e1!3m4!...

Jeg henviser til mit indlæg om samme

Ja det så jeg - men det er vist Vestergade 15 og ifølge ois.dk (BBR) er dette hus opført 1902.

og billedet er taget i 1953, så den er vel god nok?

Da ikke når vi diskuterer et hus der var station flere år før 1902?

Det er et fascinerende lille hus, men jeg tror ikke, at det er en stationsbygning.

Se først på facaden med den store gavl: Det er tydeligvis den side af huset, der er gjort mest ud af - den er dets ”officielle ansigt”. Vi ser vinduer med kunstfærdige sprosser og trekantede ruder, og selve indgangen er trukket lidt ind fra resten af facaden.

Jeg undrer mig over det lille vindue - eller hvad det nu er? - på hver side af indgangen. Vinduer kan ikke have have givet meget lys, men er det noget andet? Hvilket formål har de?

Desuden virker selve døren noget klejn i forhold til det store buede vindue ovenover.

Jeg tror, at huset er blevet ombygget, og at der oprindeligt har siddet en port i denne gavl. Jeg er ikke arkitekt, men kunne det X-formede muranker ikke også tyde på en eller anden tværgående bjælke, der har båret en porthvælving?

Se dernæst på ”havefacaden”. Den er mere enkel og funktionel, men er der ikke tydelige spor på hver side af døren af, at der har været en bredere indgang eller åbning? På nærbilledet af døren kan man se, at muren er trukket lidt ind på hver side af den, som om en bredere åbning senere er muret til.

Man skal ikke drage forhastede konklusioner, men min hypotese er altså, at vores lille hus oprindeligt var en portbygning. Spørgsmålet er så: En port ind til hvad?

Go' søndag

Det er fine betragtninger, Hans. Jeg er i det store hele enig og en stationsbygning er det næppe heller. Bygningens formodede tilknytning til jernbanen baserer sig indtil videre alene på, at DSB har bekosett, at bygningen blev fotograferet i 1953 (mærkeligt nok ikke dens indre), og at der på havelågen sidder et skilt med DSB's typografi (Johnston).

Problemet med hypotesen om en portbygning er, at der ikke rigtig er noget i "stort" bygningens "bagland", som porten kan have ført ind til (udover Vestergade). Med dobbeltdøre må der jo have været tale om et vist "flow" af mennesker gennem huset, men selv ville jeg jo nok bare være gået gennem "havelågen" med skiltet.

Med hensyn til husets alder, så forestiller jeg mig, at det sagtens kan være ældre end 1890'erne.

Det undrer mig også, at facaden med den store gavl (portalen) vender væg fra gaden (Vestergade), som "havefacaden" vender ud imod.

De to små vinduer på hver side af indgangen får mig til at tænke på Københavns 2. banegård og Roskilde station, hvor man havde signalhuse, hvor man kunne vise forskellige signalbilleder til togene ved at sætte lamper i små glughuller. Men i "vores" hus er der jo kun to små huller. Jeg hælder mest til at mene, at der er toiletrum bag vinduerne.

Gode hilsner
Morten

Google Streetview er vores ven - det gule hus er næppe vores hus.
https://www.google.dk/maps/@57.0594791,9.919729,3a,75y,82.51h,83.55t/data=!3m6!1e1!3m4!...

Jeg henviser til mit indlæg om samme

Ja det så jeg - men det er vist Vestergade 15 og ifølge ois.dk (BBR) er dette hus opført 1902.

og billedet er taget i 1953, så den er vel god nok?

Da ikke når vi diskuterer et hus der var station flere år før 1902?

Vi har retteligen diskuteret et hus, som ud fra et teoretisk standpunkt kunne formodes at være en station flere år før 1902, men som det nu er afkræftet var station. I øvrigt er BBR's angivelser langt fra altid præcise.

Jeg stillede mig tidligere skeptisk overfor om huset var det angivne i Vestergade og nu ser det ud til at vi må i gang med at lede et nyt sted.

Huset overfor er dokumenteret tidligere, og har kun en ganske overfladisk lighed med huset i baggrunden:
Billede fra arkiv.dk, ikke nærmere tidsfæstet end 45-65, men det kan på ingen måde være det samme som det der ses i baggrunden.

Og for de endnu ikke overbeviste er her selve 'vores' hus, angiveligt foto fra 60'erne (også fra arkiv.dk):

Ligheden er ikke just slående

Som et kuriosum kan nævnes at naboen, nr 16, findes endnu. Det blev pillet ned, og i 80'erne genoført i nogetfrilandsmuseumsagtigt udenfor Nørresundby (Søg på pibermagerhuset)

mvh
Niels Kristiansen

Jeg stillede mig tidligere skeptisk overfor om huset var det angivne i Vestergade og nu ser det ud til at vi må i gang med at lede et nyt sted.

Huset overfor er dokumenteret tidligere, og har kun en ganske overfladisk lighed med huset i baggrunden:
Billede fra arkiv.dk, ikke nærmere tidsfæstet end 45-65, men det kan på ingen måde være det samme som det der ses i baggrunden.

Og for de endnu ikke overbeviste er her selve 'vores' hus, angiveligt foto fra 60'erne:

Ligheden er ikke just slående

mvh
Niels Kristiansen

Bingo, Niels! Flot dokumentation. Godt at få skudt den teori ned også. Nej, ligheden er bestemt ikke slående, når man kommer ned på jorden. Jamen, så er vi på helt bar bund, for der er ingen af de omkringliggende fotos i nummerrækken, der giver noget som helst fingerpeg om, hvor det mystiske hus lå.

Det er ned sikkerhed ikke huset i Nørresundby. Luftfoto 1954 passer slet ikke på det, hvis man ser nøjere efter. Et KB-luftfoto med den ringe sammenlignelighed ville straks dumpe i placering og flyttet.......

Formentlig en optagelse i forbindelse med et anlægsarbejde, kan være som et led i en ekspropriationsforretning. Dette leder tankerne hen på dobbeltsporsudvidelser eller fx udvidelsen/ombygningen af stationer som Odense.

Årstallet 1953 er korrekt - vi mangler også at høre fra "med flere" om alle kilder i Odense er afsøgt, fx opklistrede aftryk i fotohæfter, mapper o.l.

Et oplagt søgested er langs banen i Sønderjylland - Tinglev, Vamdrup etc, for nu at nævne nogle mulige byggepladser.

Hej Morten

Jeg har yderligere argumenter for min ”ombyggede portbygning”-hypotese:

Hvis dørene i huset er de oprindelige, burde arkitekten aldrig have bestået sin afgangsprøve. Der er næsten intet ved dem, som flugter med vinduerne, og dobbeltdøren i ”den repræsentative facade” skulle af hensyn til æstetikken have haft trekantede ruder i samme mønster som de to vinduer. Derfor er dørene formentlig ikke originale.

Desuden kan et hus af den størrelse vel normalt nøjes med en skorsten? Men hvis det oprindeligt har været delt af en kold gennemkørsel, så måtte de to ender opvarmes separat og have hver sin.

Jeg tror, at ”Lars” har ret i, at ”den repræsentative facade” vender mod syd.

Så jeg vil mene, at vi skal lede efter ef eller andet, med en hovedindgang - eller i det mindste en vigtig indgang - vendt mod syd. I 1953 har huset for længst mistet sin oprindelige funktion, og jeg tror ligesom andre, at det benyttes til beboelse. Den lille ventilationåbning i ”havedøren” virker lettere improviseret.

Fra opførelsestidspunktet til '53 kan der sagtens være revet meget ned og bygget meget op i det lille hus' omgivelser.

Huset ligger på en grund, der sandsynligvis tilhører DSB, og det lader til, at grunden her i 1953 mod øst afgrænses af den ene gavl samt et stakit på begge sider af denne. Vi har ikke et billede af huset set fra øst, men det burde have været en smal sag at gå ud af lågen - og huske at lukke den - og skyde et foto fra den vinkel.

Det er sikkert, at der ikke findes flere billeder af huset?

Bedste hilsner

Hej Morten

Jeg har yderligere argumenter for min ”ombyggede portbygning”-hypotese:

Hvis dørene i huset er de oprindelige, burde arkitekten aldrig have bestået sin afgangsprøve. Der er næsten intet ved dem, som flugter med vinduerne, og dobbeltdøren i ”den repræsentative facade” skulle af hensyn til æstetikken have haft trekantede ruder i samme mønster som de to vinduer. Derfor er dørene formentlig ikke originale.

Desuden kan et hus af den størrelse vel normalt nøjes med en skorsten? Men hvis det oprindeligt har været delt af en kold gennemkørsel, så måtte de to ender opvarmes separat og have hver sin.

Jeg tror, at ”Lars” har ret i, at ”den repræsentative facade” vender mod syd.

Så jeg vil mene, at vi skal lede efter ef eller andet, med en hovedindgang - eller i det mindste en vigtig indgang - vendt mod syd. I 1953 har huset for længst mistet sin oprindelige funktion, og jeg tror ligesom andre, at det benyttes til beboelse. Den lille ventilationåbning i ”havedøren” virker lettere improviseret.

Fra opførelsestidspunktet til '53 kan der sagtens være revet meget ned og bygget meget op i det lille hus' omgivelser.

Huset ligger på en grund, der sandsynligvis tilhører DSB, og det lader til, at grunden her i 1953 mod øst afgrænses af den ene gavl samt et stakit på begge sider af denne. Vi har ikke et billede af huset set fra øst, men det burde have været en smal sag at gå ud af lågen - og huske at lukke den - og skyde et foto fra den vinkel.

Det er sikkert, at der ikke findes flere billeder af huset?

Bedste hilsner

Hej Hans,

Det er slet ikke sikkert, at arkitekten overhovedet er faglært. Jeg tror ikke på, at der oprindeligt har været tale om en bygning til gennemkørsel. I så fald må det have været til meget små hestevogne.

Skorstenenes placering ser for mig ud til at flugte med gennemgangslokalets sidevægge, så der har stået en kakkelovn til opvarmning af rummene på hver side af gennemgangslokalet, hvor der er kommet kulde og træk ind gennem fløjdørene.

På havesiden af huset er der over døren et felt, som kan have været forsynet med tekst a la et stationsskilt.

Bygningens arkitektur matcher ikke den almindeligt kendte danske jernbanearkitektur. Måske kan der være tale om en for privat regning etableret holdeplads med persontrafik, som der var nogle få af på statsbanerne, eller det kan være i Nordslesvig.

Der findes indtil videre ikke flere scannede negativer med billeder af huset. Det er muligt men langt fra sikkert, at der kan dukke noget op i format 6x6 på fredag.

Som tidligere nævnt peger omgivelserne efter min opfattelse på en mindre by.

Hvis huset er DSB/jernbane/stationsrelateret, ligger det måske i Jernbanegade eller på Stationsvej. Fantasien var ikke altid lige stor.

Der er vel omkring 100 af hvert navn i Danmark.

Findes der en fortegnelse over danske vejnavne et sted? Jeg synes ikke lige, jeg kan finde nogen på nettet.

Findes der en fortegnelse over danske vejnavne et sted? Jeg synes ikke lige, jeg kan finde nogen på nettet.

CPR har et vejregister, som frit kan downloades - men det kræver lidt efterbehandling...

https://www.cpr.dk/kunder/gratis-download/vejregister-og-udtraeksbeskrivelse/

Det ser lidt uoverskueligt ud, vejene er opført i byrækkefølge.

Kan filen mon importeres i et regenark, så der kan sorteres?

Der gemmer sig et baneled i stakittet th., her i udsnit:

Godt set.

Det må betyde, at området bag stakittet på den anden side af vejen - som er brolagt - også må være DSB-område.

Men er der spor derovre? Der kan vel godt være et jernbaneled uden spor?

Nej, ingen spor af spor. Hvis der er spor, må de ligge bag fotografen på "portalfotoet". For mig ser der ud som om, at leddet er blevet omdannet til "bevægeligt stakit", men måske tager jeg fejl.

Nej, ingen spor af spor. Hvis der er spor, må de ligge bag fotografen på "portalfotoet". For mig ser der ud som om, at leddet er blevet omdannet til "bevægeligt stakit", men måske tager jeg fejl.

Bag fotografen på portalfotoet må der ligge en bygning - vi kan se tag og skorsten på "havesidefotoet". Det kunne så være stationsbygningen eller måske et pakhus?

Nå vi nu er ved detaljerne:

Hvad et der for et tag ved 1? det passer ikke til byhuset nedenfor?
og er det en el-ledning ved 2?

Hvad med Nykøbing F ? Det er jo et af de få steder, hvor der I slut-50´erne var anlægsopgaver på den eksisterende jernbane.

Nå vi nu er ved detaljerne:

Hvad et der for et tag ved 1? det passer ikke til byhuset nedenfor?
og er det en el-ledning ved 2?

Det er et byhus, der er én etage højere med et kvistvindue under den gule pil. Under den blå pil ses toppen af bagbygningen til et endnu højere hus. Det lille hus ligger meget indeklemt mellem de to højere huse. Over den grønne pil ses teglstenene ved tagryggen af det lille hus, mens den lille frontispice ser ud til at være beklædt med tagpap. Om el-ledningen nu også er en el-ledning, kan jeg ikke lige lure.

Bemærk i øvrigt, at førnævnte led ser ud til at åbne ind imod fotografen. Hvilken vej åbner led normalt, når det er baneled?

Hvad med Nykøbing F ? Det er jo et af de få steder, hvor der I slut-50´erne var anlægsopgaver på den eksisterende jernbane.

Ja, og det er en købstad med deraf følgende høje og lave bebyggelse, som den vi aner i baggrunde. Jeg har tjekket luftfotos af Nf samtidig med at jeg for god ordens skyld også så på Guldborgsund station (som der ikke lå høje huse omkring), men gør det lige igen. Også Fredericia er efterset (og færgehavnen). Tak for inputtet.

Ok, du har billederne i en bedre kvalitet end vi ser i forum

Nej, ingen spor af spor. Hvis der er spor, må de ligge bag fotografen på "portalfotoet". For mig ser der ud som om, at leddet er blevet omdannet til "bevægeligt stakit", men måske tager jeg fejl.

Bag fotografen på portalfotoet må der ligge en bygning - vi kan se tag og skorsten på "havesidefotoet". Det kunne så være stationsbygningen eller måske et pakhus?

Ja, og bag den ses toppen af et endnu højere tag, vistnok et skiffertag.

Her en ubehjælpsom skitse af forholdene, som jeg ser dem:

På det første foto er der i vinduet til venstre i øverst højre hjørne en vimpel med en seks takket stjerne.
Det ligner et kontorflag fra et rederi. Bygning har måske fungeret som salgs sted for dette?

På det første foto er der i vinduet til venstre i øverst højre hjørne en vimpel med en seks takket stjerne.
Det ligner et kontorflag fra et rederi. Bygning har måske fungeret som salgs sted for dette?

Det er et trekantet felt med et rundt, aflukkeligt ventilationsspjæld monteret i vinduet. En tilsvarende ventilation kan se på bygningens modsatte side.

Den ligner meget min, bortset fra, at jeg har syd nedad.

Du kan ikke have den solvinkel, vi ser på huset, med nord nedad.

og du mangler dette hus

og de to træer, det lave i haven (kan ses gennem bygningen på portalfotoet) og det store træ til venstre

og du mangler dette hus

Det er jeg klar over, men mine evner rækker ikke til at vurdere vinklen på spejlingen. De manglende træer må jeg leve med; det er primært bygningerne, som jeg orienterer mig efter.

Den ligner meget min, bortset fra, at jeg har syd nedad.

Du kan ikke have den solvinkel, vi ser på huset, med nord nedad.

Portalsiden vender mod syd og min pil peger mod nord-nordøst, så vidt jeg kan se.

OK, jeg er bare vant til det betegnes omvendt med pil mod og ikke fra

Men er der spor derovre? Der kan vel godt være et jernbaneled uden spor?

Ja, sådanne "stakitled" anvendtes bl.a. ved indkørsler til indhegnede godsarealer, som her:

Frederiksberg Station flagudsmykket i anledning af kong Christian X´s 75 års fødselsdag. I baggrunden ses de høje huse langs Solbjergvej.
Frederiksberg Stadsarkiv - Filnavn: FKB02325-7762-print.jpg .

M.v.h.
Niels

Jeg vil senere i dag skanne sporplanen fra tilslutningsoverenskomsten 1899. Den nævnte plan kan også ses i Jernbanehistorisk årbog '02, side 24 nederst

Selv om vi nu har fundet ud af, at bygningen ikke har noget med FFJ Brogade at gøre, må jeg jo hellere alligevel leve op til mit løfte om at vise den nævnte sporplan. Planen vist i Jernbanehistorisk årbog '02, side 24 nederst og nedenstående er næsten ens - med bittesmå forskelle, hvilket kan undre, da oplægget jo burde være ens.

Klik på planen for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Bilag til overenskomst mellem DSB, Fjerritslevbanen, Sæbybanen og Hadsundbanen underskrevet 18.04.1899/29.03.1899/05.04.1899. Klik på planen for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

En spændende opgave som Morten har sendt os ud i.

Jeg har et spørgsmål til billede 4.

Jeg er ret sikker på, at de to glughuller er vinduer til hvert sit toilet. Jeg har andre steder oplevet den placering af toiletter på hver sin side af en præsentabel indgang.

Desuden kan man på billede 4 se, at der fri gennemgang til døren på den anden side, og at der er meget grønt på havesiden. Jeg tvivler derfor på teorien om bolig, som var oppe på et tidspunkt.

På døren på billedet sidder der et skilt. Kan man se på originalen nogen form for tekst, eller skinner solen for kraftigt på det?

Søren Agerskov

På døren på billedet sidder der et skilt. Kan man se på originalen nogen form for tekst, eller skinner solen for kraftigt på det?

LUK DØREN

Nå vi nu er ved detaljerne:

Hvad et der for et tag ved 1? det passer ikke til byhuset nedenfor?
og er det en el-ledning ved 2?

Jeg synes, at husene i baggrunden godt kan ligne disse:

OK og tak. Der stoppede det spor.

Søren Agerskov

OK og tak. Der stoppede det spor.

Det viste sig så, at bygningen lå et søfartsnært sted.

Herligt!

"Vores" lille bygning, hvad den så har været brugt til, har jf. KBs luftfoto (indlæs ortokort 1954) måttet lade livet mellem 1954 og 1956 ved Jernbanevejs udvidelse.

Tillykke med årets længste tråd, Morten!

Niels

Herligt!

"Vores" lille bygning, hvad den så har været brugt til, har jf. KBs luftfoto (indlæs ortokort 1954) måttet lade livet mellem 1954 og 1956 ved Jernbanevejs udvidelse.

Tillykke med årets længste tråd, Morten!

Kære Niels,

Tak skal du have. Stedet er fundet (Helsingør) og UTJ, PCJ og jeg har en teori om, at bygningen er banegårdens elektriske lysstation. Fløjdørene har været praktiske, når man skulle bakse generatorer m.m. ind og ud af huset, og i begyndelsen af 1890'erne har det sikkert været et flot skue for de forbipasserende ude på gaden at se lysstationen arbejde. Men nu skal vi jo lige have verificeret vores teori ved hjælp af en sporplan.

Og nu er vi jo kun i marts måned, så om det bliver årets længste tråd, er jeg ikke sikker på.

Sporplan taget fra P. Thomassens bog Kystbanen side 208. År 1904.
El værket lå i kælderen i hovedbygningen.
Er bygningen ikke nærmere kontor for godspladsen.

Venlig hilsen
Torben Jensen

Er bygningen ikke nærmere kontor for godspladsen.

En vejerbod?

M.v.h.
Niels

Vejerbod er nok usandsynligt, men vi skal nok få svar på det - de gamle minorerede stationsplaner i 1:500 er utrolig detaljerede og nøjagtige - men det tager tid at finde den frem.

Der er ikke tvivl om at billederne er taget i forbindelse med nedrivningen.

Vi må have Henning h087 til hjælp, thi på "Sporskiftet" har han i denne tråd https://www.sporskiftet.dk/forum/modeljernbaner/landskab-og-bygninger/f%C3%A6rgetermina... lagt en scannet sporplan for "Helsingør 1939", hvor der er påført en betegnelse for "vores" hus, som jeg ikke kan tyde!

PS: På en sporplan fra 1892 i "Signalposten" nr. 3/1974 (s. 112) synes at stå "Bolig".

M.v.h.
Niels

Vi må have Henning h087 til hjælp, thi på "Sporskiftet" har han i denne tråd https://www.sporskiftet.dk/forum/modeljernbaner/landskab-og-bygninger/f%C3%A6rgetermina... lagt en scannet sporplan for "Helsingør 1939", hvor der er påført en betegnelse for "vores" hus, som jeg ikke kan tyde!

PS: På en sporplan fra 1892 i "Signalposten" nr. 3/1974 (s. 112) synes at stå "Bolig".

Bygningen kan sagetens have begyndt sit liv som bolig og derefter noget andet - jeg vil dog godt se en sporplan fra 1920'erne og ved hvor der ligger en. Den skal bare findes frem, hvilket ikke kan ske med et museklik.

Bygningen kan sagetens have begyndt sit liv som bolig og derefter noget andet - jeg vil dog godt se en sporplan fra 1920'erne og ved hvor der ligger en. Den skal bare findes frem, hvilket ikke kan ske med et museklik.

Næh, det kræver hjælp fra et par drevne, halvgamle rotter.

Et kig i gamle matrikelkort afslører, at det eftersøgte hus nær godsekspeditionen i Helsingør ligger på en tidligere matr 554, Helsingør Bygrunde.
https://hkpn.gst.dk/mapviewer.aspx?type=o2k_oekort&id=50739&elav=2000651

Hvis vi på arkivalieronline.dk eftersøger den Tingbog, hvori denne matrikel er beskrevet, gør denne side os lidt klogere:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17007473#123967,18231205

Expropriation til Statsbaneanlæg lyst 5. februar 1894 - (Kvarantainehuset)

Mvh
Anders

Et kig i gamle matrikelkort afslører, at det eftersøgte hus nær godsekspeditionen i Helsingør ligger på en tidligere matr 554, Helsingør Bygrunde.
https://hkpn.gst.dk/mapviewer.aspx?type=o2k_oekort&id=50739&elav=2000651

Hvis vi på arkivalieronline.dk eftersøger den Tingbog, hvori denne matrikel er beskrevet, gør denne side os lidt klogere:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17007473#123967,18231205

Expropriation til Statsbaneanlæg lyst 5. februar 1894 - (Kvarantainehuset)

Mvh
Anders

Genialt, Anders!

Men så var jeg jo ikke helt "ved siden af" på et tidligt tidspunkt i processen med et gæt, der involverede sygehus. Thi et "Kvarantainehus" eller evt. stavet med Q er jo en karantænestation (eller en del af samme), og på den måde viser huset sig alligevel at være en (slags) station

Mh
LH

Hej Morten M.fl.

Jeg mangler at får placeret den høje bygning vi ser fra have siden, da der kun er jernbaneterænget og opmarchbåse til færgerne hvor efter der
er vand. Ligeledes kan jeg heller ikke få jernbaneledet til at passe da pladsen der er foran de viste huse altid har været offenligt tilgængelig.
mvh

Jan

Mon ikke den høje bygning er varehuset?
Mvh
Carsten

Hej Carsten

Det kan det ikke være da det har/havde alm. tag med hældning mod bygningen som vi søger forklaring på.

Mvh
Jan

Godt gået, Morten.

Jeg har kendt til nedenstående billeder i Danmarks Jernbanemuseums arkiv i ca. 20 år, uden at jeg dog er blevet klogere på stedet. Museets ældre medarbejdere har også måttet give fortabt.

Og så klarede du/vi det på en weekend

Hvad fik dig på sporet af Helsingør?

Det kan vist ikke være megen tvivl om, at det er der, vi er

Ganske mange af vore gæt og forslag passer på stedet, men alligevel er stedet ret anderledes end, det jeg umiddelbart så foran mig.

Nå, jeg og sikkert også de andre er klar til næste billede

Det passer nu meget godt - det du ser i baggrunden er den øverste del af varehusets tag (jvf den røde sigtelinje)
Læg også mærke til at tagrygningen 'falder' fordi varehuset ligger i en vinkel i forhold til 'vores' hus. (Længere væk = lavere da vi kigger opad)

Hvis du kigger ad den blå linje ser det ud til at leddet ikke er et led, men blot et hegn rundt om det lille 'anlæg'.

mvh
Niels Kristiansen

Hej Niels

På billedet her under har Morten selv skrevet at det er et lrd og ved nærmere øjesyn er der også 2 lag "stakitter" oven i hinanden.

Det bygning jeg hentyder til er den grålig bygning er den du ser i den røde cirkel på billedet nedenunder.

Mvh
Jan

Jeg er ikke helt sikker på leddet, men hvis der er hegn rundt om det lille anlæg vil du se igennem to lag hegn i den vinkel billedet er taget.
Men det kan nu også være et led - ifølge den sporplan fra 39 der tidligere er linket er der i hvert fald markeret at DSB's område går dertil

Mht. taget er det netop det jeg mener - det første tag er bygningen umiddelbart bag 'vores' hus; den grå flade er ikke en mur, men det øverste af taget på varehuset.

Det passer helt perfekt med luftfotoet

mvh
Niels Kristiansen

Det lykkedes at finde et luftfoto (Fra Danmark set fra luften) hvor man ser huset med den karakteristiske indgang:

mvh
Niels Kristiansen

Huset kan også ses på et luftbillede af Helsingør på side 56 i bogen "Til vejrs over banerne - Luftfotos 1919-1939"

udsnit af sporplan 1938/39 Helsingør

mvh
henning h087

Udsnit af sporplan 1938/39 Helsingør:

Mange tak, Henning, præcis hvad jeg ønskede mig - et udsnit af *denne sporplan*.

Huset anvendes her af overbanemesteren og banekolonnen. Desuden er "stakitleddene" indtegnet.

Bedste hilsener
Niels

fik så ikke det sidste med

udsnit af sporplan 1938/39 Helsingør

her nogle luftfoto fra området

det første meget uskarpe foto er fra 1958 ( foto : Per Mejlstrup )

farvefotoet er fra ca 1966 ( foto : Torkild Baldslev )

om de kan bruges til noget er jo uvis, men da jeg pt befinder mig lige ved siden af Klarerergården der hører under Helsingør Bymuseum, kan jeg jo ( da martrikelnummer er oplyst i et tidligere indlæg ) stikke snuden indenfor der i morgen og forhører mig om de haver noget mm på det !

mvh
henning h087

Hej allesammen - jeg beklager mit lange fravær fra disse spalter.

Mit sidste job på arbejdsmarkedet var faktisk at være leder af et museum få hundrede meter fra stedet, hvor denne spændende bygning har ligget, men tanken om Helsingør faldt mig altså ikke ind.

Til gengæld får I her lige et par scanninger fra min tidligere chef - Kenno Pedersens - bogværk om Helsingørs gader og stræder i mands minde. Det er bindet om Strandgade m.m., I skal have fat i, hvis I vil forfølge sagen.

Mange hilsner

Hans-Henrik Landsvig

men da jeg pt befinder mig lige ved siden af Klarerergården der hører under Helsingør Bymuseum, kan jeg jo ( da martrikelnummer er oplyst i et tidligere >indlæg ) stikke snuden indenfor der i morgen og forhører mig om de haver noget mm på det !

mvh
henning h087

Ja, det var jo lige der i Skibsklarerergaarden, jeg tilbragte nogle skønne år som købmand og daglig leder i Danmarks ældste bevarede butik med tilhørende museum.

Fotoarkivet er på første sal til venstre gennem køkkenet, men det ved du vel...

Der burde bestemt være noget at hente.

Mange hilsner

Hans-Henrik Landsvig

@ Henning h087: Er du ved "Mikrobryggeriet Wiibroes Venner"? Et besøg værd!

@ Hans-Henrik: Mange tak; faktisk bestilte jeg i går bogen på biblioteket! Et karantænehus, der blev et banehus - intet under, at vi "togtosser" fandt arkitekturen "anderledes".

Bedste hilsener
Niels

Hej og tak H H Landsvig

tak, det var jo dig der hjalp mig med kontakter der i sin tid
og har da været der omkring stationen 1960 da det er et projekt vi arbejder med her i HgMJK som har til huse i nr 93 i kælderen

den er desværre ikke helt korrekt, vi har måtte omstrukturer den pga pladsforhold, men er under tegning på underlaget den skal være på

Velfærdsbygningen(Bogerstuen), og den store blå færgeterminal fra dengang i 60erne, samt MF DAN er bygget

under bygning er så den lille færgeterminal, komandoposten, varehus og remise og der kigges på stationsbygningen

samt der er planlagt og under tegning/bygning MF Glyngøre ex Helsingborg

samt MF Kronborg i folkemunde kaldet Klods Hans

da vi gerne vil have denne scene med på anlægget

foto : Arne Mogensen/UM

mvh
henning h087

Hej og tak H H Landsvig

Du er velkommen

Vi er hastigt på vej over i modelbyggerforum'et, men du (og alle andre...) skal da lige vide, at Farum Modeljernbaneklub også har Helsingør Station på programmet. Du/I er velkomne til at kigge forbi efter aftale.

De fire huse i "Jernbanegade" er modeller af huse i Nyhavn. De er ligesom færgen bygget af min desværre afdøde far til min barndoms Märklin-bane, men min mor og jeg har givet dem til klubben.

Mange hilsner

Hans-Henrik Landsvig

Godt gået, Morten.

Jeg har kendt til nedenstående billeder i Danmarks Jernbanemuseums arkiv i ca. 20 år, uden at jeg dog er blevet klogere på stedet. Museets ældre medarbejdere har også måttet give fortabt.

Og så klarede du/vi det på en weekend

Hvad fik dig på sporet af Helsingør?

Tak, tak, men løsningen fremkom nu først og fremmest takket være det fremragende pingpong her i tråden omkring billederne. Hvis man sidder helt alene med sådanne umiddelbart uløselige opgaver, er man begrænset af sit eget tankesæt og egen indgangsvinkel. Negativerne til billederne beror hos Danmarks Jernbanemuseums arkiv, men når jeg - med museets godkendelse - lagde dem op her, så var det for egen regning, fordi jeg syntes, at de var så interessante, at de burde identificeres fore vores alle sammens eftertid. Jeg vil gerne sige STOR tak til alle, der er fremkommet med teorier, og til dem, der skød dem ned igen (herunder ikke mindst min egen vildfarelse om, at det måske kunne være Nørre-Sundby (Brogade)).

Nabomotivserierne til motivserien med "det mystiske hus" er disse her (somme alle sammen er stedfæstede):

-

Nuvel, der burde måske have ringet en "Helsingør-klokke" hos mig ved synet af færgeterminalen og kongeventesalen, men det mystiske "persontrafiklignende" hus forekom mig at være så eksotisk og fremmed fra Helsingør, at jeg ikke tænkte på sammenhængen, før de andre teorier var skudt ned og jeg begyndte at afsøge Sjælland endnu en gang.

Det kan vist ikke være megen tvivl om, at det er der, vi er

Ganske mange af vore gæt og forslag passer på stedet, men alligevel er stedet ret anderledes end, det jeg umiddelbart så foran mig.

Ja, stedet er ret anderledes. Læg også mærke til, at kameraets objektivs brændvidde snyder en del, idet vejen med leddet på luftfotografiet ser bredere ud end i jordhøjde, ligesom husenes vinkler fremstår anderledes. I jordhøjde forekommer området at være mere "kompakt", hvilket også var medvirkende til, at jeg i første omgang ikke tænkte på sydenden af Helsingør station. Et stykke hen ad vejen mente jeg jo nok, at stedet kunne passe med Nørresundby, men her var det kameraets objektivs brændvidde, der snød mig.

Nå, jeg og sikkert også de andre er klar til næste billede

Bare rolig. Der skal nok hen ad vejen dukke noget spændende op. Men lige nu trænger jeg til at hvile øjnene.

Det lykkedes at finde et luftfoto (Fra Danmark set fra luften) hvor man ser huset med den karakteristiske indgang:

Ja, der kan man tydeligt se, hvor indeklemt huset har ligget. Ikke underligt, at fotografen måtte bruge vidvinkel på kameraet. Tak for foto, Niels.

@ Henning h087: Er du ved "Mikrobryggeriet Wiibroes Venner"? Et besøg værd!

@ Hans-Henrik: Mange tak; faktisk bestilte jeg i går bogen på biblioteket! Et karantænehus, der blev et banehus - intet under, at vi "togtosser" fandt arkitekturen "anderledes".

Ja, enig! Både i takken og i betragtningen om arkitekturen.

Ja, en STOR tak til Henning også her fra. Husets seneste anvendelse kom på plads, og billederne er nu gjort synlige på Jernbanemuseets billedportal.

Et kig i gamle matrikelkort afslører, at det eftersøgte hus nær godsekspeditionen i Helsingør ligger på en tidligere matr 554, Helsingør Bygrunde.
https://hkpn.gst.dk/mapviewer.aspx?type=o2k_oekort&id=50739&elav=2000651

Hvis vi på arkivalieronline.dk eftersøger den Tingbog, hvori denne matrikel er beskrevet, gør denne side os lidt klogere:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17007473#123967,18231205

Expropriation til Statsbaneanlæg lyst 5. februar 1894 - (Kvarantainehuset)

Tak, Anders! Lækkert at du fik os på sporet af husets oprindelse.

Gåden blev løst - smukt arbejde Morten!

Huset er fra 1811 og har oprindeligt været brugt til at modtage syge mennesker, der kom til Helsingør, men i 1890-91 blev det overtaget af Bane- og Telegrafvæsnet. Så vidt, så godt!

Det var altså en officiel bygning, men ikke en portbygning, som jeg troede. Den lidt strenge afvisende facade mod syd-sydøst med den massive gavl og ”glughullerne” samt de dekorative vinduer kan i det mindste siges at have været en del af byens ”ansigt” udadtil.

Jeg vil fortsat mene, at bygmesteren var lidt af en klamphugger, elller at huset er blevet ombygget, eller begge dele, men frafalder påstanden om, at den i 1953 var brugt til beboelse.

To bonusspørgsmål:

Hvad blev huset brugt til, efter at jernbanen kom til Helsingør?

Hvad er grunden til hegnet og det formodede led i baggunden på billedet 1? Man har næppe sat stakit op omkring et lille trekantet grønt område. Var hegnet og leddet en del af afgrænsningen af Statsbanernes ejendom?

Bedste hilsner - nu kan jeg sove roligt om natten igen

Hegn og led ved adgangsvejene til DSB's godspladser og øvrige arealer var en del af standarden i etatens storhedstid. For så vidt ikke underligt.

Men ekspropriationsåret 1894 er pudsigt - ligesom hvorfor bygningen skulle overtages af DSB.

For at have en klarere fornemmelse af karantænebygningen og indretningen omkring denne skal vi jo nok have fat i ældre bykort og -planer. Desuden kan der sagtens ligge sagsakter om bygningens brug på diverse arkiver.

Men sikker og vidst: DSB kendte i 1953 til bygningens historie og sendte en professionel fotograf afsted inden nedrivning - gad vide hvor mange ansatte i nutidens DSB som kan diske op med viden om de bygninger mv som DSB har tilbage?