Nedlagt sporskifte, hvor og hvilken strækning?

af Niels Munch, 30/1 2017, 15:59 (2854 dage siden) @ Remisekat
redigeret af Niels Munch, 30/1 2017, 16:25

Hej Remisekat,

Du og Ullrich er i den grad på sporet.

Den metersporede sporvej i Las Palmas på Gran Canaria blev åbnet 1890 som dampsporvej med tramlokomotiver fra Krauss (3) og Falcon (1). Den blev elektrificeret i 1910, og driften blev indstillet i 1937. Sporene blev liggende, men køreledningsanlægget demonteret - kobber er jo altid penge værd.

I perioden 1942-47 var der atter trafik på sporene i f.m. en havneudvidelse og med både gods og personer. Hertil anvendtes 2 damplokomotiver, et 3-koblet fra Sharp Stewart (3343/1885) og et nyere - mig ukendt - 2-koblet fra O&K. Førstnævnte er musealt bevaret under navnet "El Esla". Sporvogne blev anvendt som personvogne.

En lille film fortæller kort om banen: https://www.youtube.com/watch?v=4wdxPyQD5B8&t=1s .

I tråden fra Oves forrige besøg ved sit "stamsporskifte" omtales planerne om en ny, ca. 50 km lang jernbane på Gran Canaria. Den er stadig i sin vorden p.g.a. politiske og finansielle trakasserier.

Tenerife har, som du antyder, fået ny sporvej. Det skete i 2007. Den oprindelige i Santa Cruz de Tenerife eksisterede 1901 - 1951, var også metersporet og fungerede tillige som godsbane.

[image]Calle Mayor de Triana i Las Palmas, sporskiftet er "indledning" til en dobbeltsporet sektion på den enkeltsporede sporvej. Uret hænger der endnu.

M.v.h.
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak