Kære Forum,

Thyges mange billeder fra Sild, bl.a. i årets julekalender, har inspireret mig til at oplægge mine billeder fra Sylter Verkehrs-Gesellschaft (SVG) her på forum.

Sommeren 1969 var jeg - som grøn FLLT-II-R (FIK/FLV) - hjemkommet fra FN-tjeneste på Cypern og havde lidt ferie, inden jeg skulle deltage i de endelige forberedelser til Exercise Green Express på FSNVÆR.

Min daværende "bedre halvdel" og jeg besluttede derfor at pakke tasken og optanke vores - dengang allerede gamle - Renault Ondine 1962 til en Jyllandstur:

AN 47.659 Østerbro 1969.

Vel ankommet til Skærbæk og indkvarteret på kroen besluttede vi en tur til Sild. Således kørte vi den 7. august 1969 til Havneby og derfra videre med Lindinger-Færgen til List:

M/F Sylt (1966 - 1976) postkort.

Det var et flot vejr, og solen skinnede højt og hårdt og stod i zenith næsten hele dagen (!). Mit Minolta-7s var ladt med en Agfa CT18 diapositivfilm:

Endestationen i List, LT 1 med personvogn klar til afgang.

Wenningstedt, T 27 med den lange godsvogn nr. 52 (Busch 1908).

Wenningstedt, godsvogn 21 (Weyer 1897).

Westerland, LT 3 med bivogne.

Westerland Inselbahnhof, LT 1 og ferietrafik.

Westerland Inselbahnhof, Kielerwognen T 27 med et langt tog.

Westerland Inselbahnhof, LT 5 med bivogne.

Westerland, lok 20 og T 24.

Westerland, lok 14 og T 23.

Westerland, T 25.

Westerland, SVG busser og div. trækkraft.

Westerland, el-motorvogne ex Herforder Kleinbahn.

Westerland, ex Herforder personvogne.

Endestation Hörnum, LT 3 med bivogn.

Hörnum, personvogn nr. 103 (ex Herford 31, Schöndorff 1928).

Westerland, personvogne nr. 124 og 122 (Freudenstein 1910 hhv. 1901).

Westerland, bagagevogn nr. P 1.

Westerland, tankvogn nr. 1002.

Westerland, motorvogn ex Herforder Kleinbahn.

Westerland, sneplov og henstillede personvogne.

Westerland, gammel bogievogn nr. ?.

Westerland, gamle personvogne.

Alle fotos fra Sild er optaget 7. august 1969 (nm).

SVG Westerland Inselbahnhof, det obligatoriske postkort.

SVG "Dünenexpress", endnu et postkort.

Knap 1½ år senere, den 31.12.1970, var det hele forbi ...........

Om SVG, herunder køretøjshistorik: http://www.inselbahn.de/index.php?nav=1400935&lang=1 .

Reportagen har tidligere været bragt i Historisches Forum på Drehscheibe-Online, hvor billederne nu er fordampet p.g.a. den utilregnelige billedbase ImageShack, men hvor tekst og kommentarer stadig er intakte.

Bedste hilsener & godt nytår
Niels

Tak for kigget, Niels!
Herlige billeder! Jeg var selv på en endagstur med min farfar og farmor - ca 1970 - evt 1969. De boede i Skærbæk. Jeg husker, at jeg ikke kunne forstå hvordan "lastbilen" kunne køre på skinner. At lokomotivføreren vendte vognen i List på en drejeskive. Og jeg husker turen fra List til Westerland som "endeløs lang". Jeg har været 6 år. Vi kørte til noget der hed "Wellenbad" - en svømmehal med kunstige bølger. Jeg kunne ikke svømme og blev revet ud på "det dybe" da bølgerne satte i gang. Ikke nok med forskrækkelsen - jeg fik også en skideballe af min farmor for at "være gået ud på det dybe vand" En venlig tysk badegæst bjærgede mig. Det er vist alt hvad jeg husker fra turen. Men man kan da trods alt sige, at man HAR kørt med banen.

mvh
Chr

Kære Forum,

Thyges mange billeder fra Sild, bl.a. i årets julekalender, har inspireret mig til at oplægge mine billeder fra Sylter Verkehrs-Gesellschaft (SVG) her på forum.

Sommeren 1969 var jeg - som grøn FLLT-II-R (FIK/FLV) - hjemkommet fra FN-tjeneste på Cypern og havde lidt ferie, inden jeg skulle deltage i de endelige forberedelser til Exercise Green Express på FSNVÆR.

Vel ankommet til Skærbæk og indkvarteret på kroen besluttede vi en tur til Sild. Således kørte vi den 7. august 1969 til Havneby og derfra videre med Lindinger-Færgen til List:

Bedste hilsener & godt nytår
Niels

Lindinger-Færgen kom med statshavnen i 1963, men der var også - omend mere primitivt sejlads imellem Havneby og List før den tid.

I de 2 somre 1959 og 1960 var jeg med mine forældre i lejet sommerhus lige udenfor Havneby. Jeg har fået at vide at sommeren 1959 var varm og solrig, 1960 var kold og regnfuld. Derfor tror jeg at det var i 1959 at vi var på udflugt til Sild. Jeg har været 3 (eller 4) år gammel, men afgangen fra Rømø gjorde indtryk:

• Hestevogn fra stand et stykke ud i vandet
  
• Omstigning til jolle, som bragte os ud til skibet
  
• Ombord via trappe på skibssiden

Stor skuffelse over at vi bare gik til kaj i List...
Husker ikke meget af resten af turen, bortset fra at Inselbahn gyngede meget mere end skibet....

Pudsigt nok er DSB's sættevognsbusser af "Røde Orm"-typen nogle år ældre en LT 1-5 på Sild, men konceptet er fsv. det samme. Gad vide, hvem der har inspireret hvem. Er sættevognsbusser kendt andre steder fra i Tyskland?

Fantastiske billeder som må glæde enhver jernbaneentusiast. 1000 tak! Godt nytår!
Mikael

Hejsa,
Flotte billeder af noget dejligt særpræget materiel.

Et spørgsmål, der udspringer af min grænseløse uvidenhed, en del af bivognene minder umiskendeligt om sporvogne, er der en historien bag ved det?

Mvh Ole

Blot for at illustrere ligheden er her en Büssing-DAB sættevognsbus "Røde Orm" på Ishøj Strandvej ud for nuv. Jægerbuen i oktober 1948. (arkiv DJM)

og her en Borgward-Leichttriebwagen fra Sylt, bygget 1952/53:

De "røde orme" havde naturligvis også midterindgang på sættevognen, dog af gode grunde mod højre, her en Leyland-DAB ved leveringen på Lyshøjgårdsvej i Valby i 1947 (arkiv DJM):

Ihukommende at DAB var grundlagt og ledet af tyskeren J.W. Darr, kan man måske forestille sig, at vognene på Sylt er inspireret af de danske "røde orme", hvis altså ikke der kendes ældre tyske sættevognsbusser.

herligt gensyn fra min barndom. den gule trekant på taget var jeg virkelig optaget af - den indikerede anhænger. Jeg gjorde mig store anstrengelser i at fremstille en sådan til min egen fine lastbil lavet af min far. Jeg har den endnu!

Gert

Er sættevognsbusser kendt andre steder fra i Tyskland?

Ja, ikke mindst i mellemkrigsårene udvikledes konceptet med henblik på at øge kapaciteten. Således byggede Kässbohrer før 2.VK den hidtil største bus med en Daimler-Benz trækker, i alt 18,5 m længde, en samlet passagerkapacitet på 170 og indstigningshøjde på 40 cm:

Sattelomnibus der Firma Mietrach in Hoyerswerda (Werkfoto Daimler/Kässbohrer).

Efter 2.VK byggedes sættevognsbusser såvel i Vest- som i Østtyskland, nogle sågar i todækker udførelse. SVG på Sild, der till var et busselskab, benyttede i 1950'erne typen på landevej. Efter 1960 blev det imidlertid forbudt at befordre passagerer i anhængere, også i DK (efter 1962).

Et eksempel på en efterkrigsmodel fra Fahrzeugwerke Ansbach:

Sattelomnibus der Stadtwerke München mit FAUN Zugmaschine, Juli 1953 (Foto: W. Stock).

I USA eksperimenterede man også med konceptet, der sågar er set i Sverige efter krigen hos Linjebuss.

Mere her: https://de.wikipedia.org/wiki/Sattelzugomnibus .

M.v.h.
Niels

Tak, Niels, for - som altid - fyldig information. Så er den "sag" på plads. DAB (Darr) har så fået sin inspiration fra Tyskland, må man formode, og har fået DSB med på ideen, som vist ikke var blandt de bedste - det siges, at passagererne i "Røde Orm" ofte blev søsyge velsagtens af køretøjets duven og rullen.

Godt nytår herfra!

Et spørgsmål, der udspringer af min grænseløse uvidenhed, en del af bivognene minder umiskendeligt om sporvogne, er der en historien bag ved det?

SVG kørte fra 1957 til banens lukning i 1970 på sporvejskoncession, hvilket afspejledes på banens driftsform. Man anskaffede også en del brugt materiel, herunder især fra Herforder Kleinbahn (lukket 1966), der blev elektrificeret i begyndelsen af 1930'erne og især efter 2.VK blev drevet med sporvognslignende materiel, købt nyt såvel som brugt.

M.v.h.
Niels

Som nævnt andetsteds i tråden, havde Linjebuss i Sverige også sættevognsbusser, indkøbt til langfart, se: http://perrasmotornostalgi.blogspot.dk/2014/01/med-linjebuss-genom-europa.html .

Semitrailer-buss til Linjebuss med karosseri fra ASJ Linköping. Samlingsportalen.se - Bildnummer: Jvm.KBFS00027:

Linjebuss, der jf. linket fik sine i fyrrene, kom således (også) før DSB. Om det var DAB i Silkeborg eller DSB, der "fandt på" danske "Røde Orm", ved jeg ikke; men hos DSB havde man behov for stor kapacitet, især på Køgevejsruten, som også betjentes med såvel egentlige busanhængere som todækkerbusser.

Bedste hilsener
Niels

- hvad med billetteringen? Kørte der en konduktør med i passagerafdelingen af "Røde Orm" -?

mvh
Chr

Hej Niels,

Tak for oplysninger og deling af viden.
Godt nytår.

Mvh Ole

- hvad med billetteringen? Kørte der en konduktør med i passagerafdelingen af "Røde Orm" -?

Ja, det gjorde der, det var i øvrigt dengang ikke usædvanligt med "vandrende konduktør" i rutebilerne. Selv husker jeg den godt benyttede linie 168 hos I/S Forenede Rutebiler i Gladsaxe, hvor man i 1950'erne benyttede "ungbillettører".

I øvrigt var Cuba vist det sidste sted i verden, hvor sættevognsbusser benyttedes i ordinær rutetrafik, især på Havanas Metrobuslinier:

"Camello" nr. 260 på Metrobus M2 i Havana, 20. januar 2008 (nm).

Men i april 2008 var det officielt slut med disse hjemmebyggede Camellos, der blev erstattet fortrinsvis med nye konventionelle busser fra Kina.

M.v.h.
Niels

Efter 2.VK byggedes sættevognsbusser såvel i Vest- som i Østtyskland, nogle sågar i todækker udførelse. SVG på Sild, der till var et busselskab, benyttede i 1950'erne typen på landevej. Efter 1960 blev det imidlertid forbudt at befordre passagerer i anhængere, også i DK (efter 1962).

Jeg har set trolleybus med passageranhænger i Trier i 1963

Efter 2.VK byggedes sættevognsbusser såvel i Vest- som i Østtyskland, nogle sågar i todækker udførelse. SVG på Sild, der till var et busselskab, benyttede i 1950'erne typen på landevej. Efter 1960 blev det imidlertid forbudt at befordre passagerer i anhængere, også i DK (efter 1962).

Jeg har set trolleybus med passageranhænger i Trier i 1963

Det generelle forbud mod personbefordring i omnibusanhængere trådte i kraft i Vesttyskland pr. 01.07.1960. Men det kan ikke udelukkes, at der har været særlige regler/dispensationer vedr. trolleybuslinier; i DDR kom forbuddet i 1978, men i Eberswalde kørte man med trolleybus-anhænger på dispensation til 1985.

M.v.h.
Niels

I München er man igen begyndt at køre med anhænger på busserne.

Godt nytår
Keld

Inspiration kan være kommet fra USA og Rio Grande Southern der i trediverne ombyggde et antal biler til "Galloping Goose" , 3,4,5 og 7 er dem der kommer nærmest , men er med 3 trucks og afviger en del med opbygning .
Links på engelsk (med mulighed til fransk oversættelse) :

http://drgw.free.fr/RGS/Goose/Goose_en.htm

Og billed link :

https://www.google.se/search?q=galloping+goose&hl=sv&biw=1242&bih=602&s...

Wiki har også lidt når man googler på emnet .

mvh Rolf Berg

Efter 2.VK byggedes sættevognsbusser såvel i Vest- som i Østtyskland, nogle sågar i todækker udførelse. SVG på Sild, der till var et busselskab, benyttede i 1950'erne typen på landevej. Efter 1960 blev det imidlertid forbudt at befordre passagerer i anhængere, også i DK (efter 1962).

Hvad var baggrunden for det? Skete der nogen uheld? Med ledbusserne blev det vel tilladt igen i DK?

Hej Rolf,

Jeg ser nu - bortset fra snuden - ikke de store ligheder mellem Galloping Gooses og SVGs Borgward sættevogns-skinnebusser.

Så er ligheden nok større med irske County Donegal Railways' ensrettede articulated railcars:

CDR leddelt skinnebus nr. 12 (arkivfoto, ukendt tid, sted og fotograf).

Her hviler forenden af personvognen på bagenden af den 2-akslede "dieseltrækker", hvis førerhus her er "busagtigt" half-cab, men akslerne er "jernbaneagtigt" koblede.

Der blev i perioden mellem 1934 og 1951 bygget 8 af denne leddelte type hos Walker Brothers of Wigan - med lidt forskellig udformning, ikke mindst af førerhuset.

Men så kom tråden dog på skinner igen !

M.v.h. & godt nytår
Niels

Efter 2.VK byggedes sættevognsbusser såvel i Vest- som i Østtyskland, nogle sågar i todækker udførelse. SVG på Sild, der tillige var et busselskab, benyttede i 1950'erne typen på landevej. Efter 1960 blev det imidlertid forbudt at befordre passagerer i anhængere, også i DK (efter 1962).

Hvad var baggrunden for det? Skete der nogen uheld? Med ledbusserne blev det vel tilladt igen i DK?

Man (i Tyskland) anså sådanne busvogntog som generende i bytrafik og på motortrafikgader med deres størrelse og max. hast. på 60 km/t. Desuden manglede de kendte typer f.eks. automatisk dørblokering under kørsel samt overvågning af især mellemrum mellem for- og bivogn.

Ledbusser og vogntog (bestående af forvogn og hænger) kan ikke sammenlignes og omfattes af forskellige regler.

M.v.h. & godt nytår
Niels

I München er man igen begyndt at køre med anhænger på busserne.

Hej Keld,

Selv om forbuddet mod transport af passagerer i anhængere principielt fortsat er gældende, er de enkelte tyske delstater bemyndiget til at meddele dispensation.

Således har bl.a. München nu indført kørsel med moderne busanhængere, hvor ny teknologi eliminerer de sikkerhedsrisici m.v., man så i sin tid.

Mere om busanhængere før og nu: https://de.wikipedia.org/wiki/Busanh%C3%A4nger .

Om Münchens nye busanhængere: http://www.muenchen.de/verkehr/oeffentlicher-nahverkehr/bus/mvg-buszuege.html .

M.v.h. & godt nytår
Niels

Ledbusser og vogntog (bestående af forvogn og hænger) kan ikke sammenlignes og omfattes af forskellige regler.

Ikke desto mindre sidder der 4 cifrede nummerplader bag på = trailerplade......

Ledbusser og vogntog (bestående af forvogn og hænger) kan ikke sammenlignes og omfattes af forskellige regler.

Ikke desto mindre sidder der 4 cifrede nummerplader bag på = trailerplade......

Var det ikke dengang, hvor der lå en underfloor-motor i forvognen med træk på dennes 2. aksel, og bagvognen var "på slæb"?

"Siden 1. juni 2000 regnes en ledbus i Danmark som ét køretøj og den skal derfor have almindelige gule nummerplader foran og bagpå. Til og med 31. maj 2000 blev ledbusser regnet som sættevognstog, og de skulle derfor have almindelige gule nummerplader på forvognen og en gul anhængerplade bag på anhængeren." (Kilde "Ledbus").

Denne ændring kan bl.a. skyldes, at senere ledbusser overvejende er udført som lavtgulvsbusser, hvilket opnås ved, at motoren er placeret som hækmotor i bagvognen og med træk på bagerste aksel således, at bagvognen "skubber" forvognen.

I øvrigt havde vi en tråd om busser med anhængere her: http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=38592 .

Eksempel på tidlige "Buszüge":

Prospekt Gaubschat

M.v.h.
Niels

... og vi ku' blive ved: Her nutidig trolleybus med anhænger i Lausanne:

http://www.wikiwand.com/fr/Trolleybus_de_Lausanne

For lige at vende tilbage til Sild, inden den bliver helt Syltet: Selskabet valgte Borgward-sættevognene, fordi det var billigst.

Med venlig hilsen og godt nytår,

FS1954

... og vi ku' blive ved .....

Ja, schweizerne kørte ufortrødent videre med bivogne i bytrafik.

Men lad os sætte tråden på skinner igen:

Som det kan ses på mine fotos, kørte SVGs Borgward skinnebusser rask væk med 2 bivogne, en personvogn og en rejsegodsvogn. SVG havde bygget 2 bivogne i stil med motorvognene LT 1 - 4, nemlig SVG nr. 6 og SVG nr. 7, samt en bivogn svarende til den lidt anderledes LT 5, SVG nr. 126, alle med midterindstigning.

Man anvendte bl.a. bogier fra ældre personvogne.

PS: Detlef Schikorr besøgte SVG efter driftens indstilling og tog disse fotos (der endnu er synlige): http://www.drehscheibe-online.de/foren/read.php?17,4821323,4821323#msg-4821323 .

Se endelig: https://de.wikipedia.org/wiki/Sylter_Inselbahn .

M.v.h. & godt nytår
Niels

Muligvis har nogen linket til you-tube ved tidligere lejlighed - men er her et par links:

Sylter Inselbahn
Abschied von der Inselbahn auf Sylt

-og for de der ønsker Borgward-klenodiet i model, så er den lavet af BEKINA i flere versioner til såvel AC som DC i h0 og også h0-smalspor...

BREKINA Sylt Inselbahn
mvh
Chr

Ledbusser og vogntog (bestående af forvogn og hænger) kan ikke sammenlignes og omfattes af forskellige regler.

Ikke desto mindre sidder der 4 cifrede nummerplader bag på = trailerplade......

Var det ikke dengang, hvor der lå en underfloor-motor i forvognen med træk på dennes 2. aksel, og bagvognen var "på slæb"?

"Siden 1. juni 2000 regnes en ledbus i Danmark som ét køretøj og den skal derfor have almindelige gule nummerplader foran og bagpå. Til og med 31. maj 2000 blev ledbusser regnet som sættevognstog, og de skulle derfor have almindelige gule nummerplader på forvognen og en gul anhængerplade bag på anhængeren." (Kilde "Ledbus").

Denne ændring kan bl.a. skyldes, at senere ledbusser overvejende er udført som lavtgulvsbusser, hvilket opnås ved, at motoren er placeret som hækmotor i bagvognen og med træk på bagerste aksel således, at bagvognen "skubber" forvognen.

Jo, efter at have lavet indlægget indså jeg at det nok var en del år siden at jeg netop have bemærket at der sad 4 cifrede nummerplader bag på og at det kunne have været ændret mange gange siden. Da jeg boede i "Det grønne område" så jeg ledbusserne regelmæssigt på Helsingørmotorvejen og brugte dem faktisk på arbejde i en tid, men det er jo efterhånden over 15 år siden og der kan jo være sket meget siden da.

Kære alle,

Tak for interesse og mange indlæg, der bragte os godt omkring, også til leddelt passagerbefordring på gummihjul. Og som hilsen til fans af sidstnævnte kategori bringer jeg dette billede af et gummikøretøj tilhørende en sporvej:

16. september 1946 var det dags för premiärdagen för Stockholms Spårvägars enda semitrailerbuss på Stockholms gator. Bussens speciella utseende gav den smeknamnet ”Kamelen”, och det är inte svårt att förstå varför. Semitrailer har tidigare använts på andra orter i Sverige men det var en nyhet för Stockholmstrafiken när den började användas. Den användes som förortsbuss, på linje 62, från Norra Bantorget till Beckomberga sjukhus. Bussens dragvagn var tillverkad av Scania Vabis och släpet av Hägglund & Söner. Bussen (H14) tog 86 passagerare, varav hälften sittandes. Hur var denna buss att manövrera i Stockholmstrafiken? Troligtvis inte så lätt hanterad. Se bilden där bussen svänger och hur främre delen av släpet skjuter ut. Bussen blev inte särskilt långlivad och togs ur trafik redan 1953. Trailern skrotades troligtvis men dragbilen fick en chans till som bogservagn och gick ända till 1967.
Plats: Stockholm Kungsholmen Fridhemsplan. Upphov: Goliath, Sven. Spårvägsmuseet - Dokumentid: 2219-3604 (CC-BY-NC).

Der er flere fotos af dette unikum i Spårvägsmuseets billedsamling.

Fra DJMs billedsamling skal I se dette foto af 3 af de i alt 4 eksemplarer (nr. 97, 146, 329 og 330), DSB havde af "Røde Orm":

Valby. Statsbanernes Rutebiler. København - Greve Strand - Solrød Strand - Køge ruten. Tre sættevognsbusser med tilnavnet "Røde Orm" på buspladsen ved Lyshøjgårdvej ved stationens sydside. Fra venstre mod højre: To Büssing-DAB og en Leyland-DAB.
Anslået motivdato: Tidligst aug. 1948, senest 1951. Fotograf ukendt. Filnavn: DJM01-00003138.tif .

Den fladnæsede var nr. 97. Den 4. og sidste (fra 1951) var også med en "snudetrækker". Skagensbanens tilsvarende Røde Orm havde vi lidt om her.

Så et sidste kig til en fjern "slægtning" i Irland, bygget af Walker Brothers, Pagefield Ironworks, Wigan:

County Donegal Railway's articulated railcar no. 18, fotograferet af James P. O'Dea i Stranorlar 9. september 1964. Arkiv: National Library of Ireland (NLI Ref.: ODEA 40/46 - no known copyright restrictions ).

Og til slut et arkivbillede fra Sylter Inselbahn:

SVG Borgward skinnebus LT 2 i Westerland 1962. www.eisenbahnstiftung.de/bildergalerie - filnr. 35211.

Steff vil givetvis bemærke "mandehullet" over "vognkommandørens plads", der også fandtes på LT 3, hvilket tyder på, at disse 2 Borgward'er kunne have været tiltænkt Bundeswehr (eller THW).

Til allersidst skal jeg henvise til flg. relevante links:

Bent Hansens hjemmeside om SVG: http://bentsbane.dk/sylter-verkehrsgesellschaft/
Thyges billeder fra SVG gennem denne tråd: http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=32877 .

Bedste hilsener
Niels

Sorry, men i afsnittet om "Røde Orm" skulle teksten være således:

Fra DJMs billedsamling skal I se dette foto af 3 af de i alt 5 eksemplarer (nr. 97, 145, 146, 329 og 330), DSB havde af "Røde Orm":

Valby. Statsbanernes Rutebiler. København - Greve Strand - Solrød Strand - Køge ruten. Tre sættevognsbusser med tilnavnet "Røde Orm" på buspladsen ved Lyshøjgårdvej ved stationens sydside. Fra venstre mod højre: To Büssing-DAB og en Leyland-DAB.
Anslået motivdato: Aug. 1948. Fotograf ukendt. Filnavn: DJM01-00003138.tif .

Den fladnæsede var nr. 97. De 2 sidste (fra 1951) var også med "snudetrækkere".

M.v.h.
Niels

Semitrailerbusser er intet ukjent fenomen rundt om i verden. I Norge hadde vi, meg bekjent, kun ett eksemplar, Lågendalsrutens "Ormen Lange" som trafikkerte ruten mellom Larvik og Svarstad. Det var riktignok lenge før min tid. Men jeg har selv sett fenomenet både i Jerusalem (1983) og i Damaskus (2008). Skinnegående kjenner jeg det derimot kun fra Sylt (Heter det "Sild" på dansk?). Jeg har derimot sett mange andre forunderlige skinnegående kjøretøyer, som har sitt opphav i noe veigående: Hva med en "RailRover"?:

Det er en vaskekte LandRover som er ombygget til skinnedrift. Ved hjelp av en fiks liten, fastmontert tilhenger kan den også kjøres fra bakre ende:

Jeg fant denne ekvipasjen på Jordan Hedjaz Railways stasjon i Amman, der jeg ble hjertelig mottatt av administrasjonssjefen og utstyrt med en personlig guide som fikk ordre om å gi meg tilgang til alt jeg måtte ønske. Resultatet kan dere se her.

Semitrailerbusser er intet ukjent fenomen rundt om i verden. I Norge hadde vi, meg bekjent, kun ett eksemplar, Lågendalsrutens "Ormen Lange" som trafikkerte ruten mellom Larvik og Svarstad. Det var riktignok lenge før min tid. Men jeg har selv sett fenomenet både i Jerusalem (1983) og i Damaskus (2008). Skinnegående kjenner jeg det derimot kun fra Sylt (Heter det "Sild" på dansk?).

Ja, øen "Sylt" hedder Sild på dansk. Mange danske kender ikke de danske stednavne i (Syd-)Slesvig.

Hej Eyolf,

Tak for dit interessante indlæg! Mon ikke "Ormen Lange" er denne her:

Buss bygd som semitrailer, "Ormen Lange," for ruta Oslo - Hønefoss. Her utenfor Hønefoss Karosserifabrikk ca. 1938.
Originalfoto: Adolf Johansen. Oslo byarkiv - www.digitaltmuseum.no. Identifier: A-70036/Ub/0002/002 (CC-BY-SA).

Semitrailerbuss. Plats: Norge. Opphov: okänd. Tid: 1938. Spårvägsmuseet - DokumentID: 2185-51 (CC-BY-NC).

Her tilsyneladende med en anden trækker (FAUN i st.f. Volvo):
Buss til Hønefoss, semitrailer, "Ormen Lange", rute Hønefoss - Oslo. Historikk: Bussen gikk mellom Oslo og Hønefoss og ble kalt "Ormen Lange". Rutebileier Peder Engeseth i Hønefoss satte "Ormen Lange" i trafikk. Påbygget på tilhengeren ble bygget av Hønefoss Karosserifabrikk (HØKA).
Datering 1940 - 1950 (ca.). Fotograf: Ukjent person. www.oslobilder.no - Bildenummer: OB.Z11702 CC-BY-SA.

M.v.h.
Niels

Både ja og nei. Jeg hadde helt glemt den der. Da har vi altså hatt to av dem, og ja, den ble også kalt "Ormen Lange". Slike tilnavn hadde ofte lokal krakter og kunne bli brukt flere steder uavhengig av hverandre. Jeg vet jeg har sett minst ett bilde av Lågendalsrutens versjon, men jeg kan ikke huske hvor, mener det var i en bok med gamle larviksbilder, utgitt av lokalavisen "Østlandsposten". Jeg mener også å huske at Lågendalens "Ormen Lange" var eldre enn den fra Hønefoss-ruten.

Billedet af Linjebuss' semitrailer, som forsvandt, er dette:

Semitrailer-buss til Linjebuss med karosseri fra ASJ Linköping. Digitaltmuseum.se - Billed-ID: JvmKBFS00027.

Järnvägsmuseets billedsamling er jo alt i alt blevet omlagt til www.digitaltmuseum.se.

Artiklen om Linjebuss' fem langturs-sættevognsbusser (2 fra Hägglund og 3 fra ASJ) og deres anvendelse kan genkaldes her: https://web.archive.org/web/20180806054041/http://perrasmotornostalgi.blogspot.com/2014... .

M.v.h.
Niels

Hoho, en LandRover med styrevogn..! Tja, jo færre penge der er, jo mere kreative medarbejdere må man have!

Nold

Jeg faldt lige over dette filmklip om smalsporsbanerne på Sylt: https://www.youtube.com/watch?v=U2Vr8M-Ab74