Dette billede tog min far med min brors Instamatic-kamera, og den lille dreng, som snakker med en rar "togmand" er altså mig.

Hvor er dette billede taget?
Hvilket år?
Lidt mere drilagtigt:
Hvad er togets destination?
Endnu mere drilagtigt:
Hvad er togets (fulde) oprangering?
Og helt OT, men ikke helt uløseligt:
Hvad var fotografens alder, da billedet blev taget?

Oprangering:

Cls-Cll-Mo og måske yderligere en Mo.

Ved afgang kører toget væk fra fotografen.

Resten lader jeg andre om!

Perronen er for lang til at være Mørdrup - for toget ville være på vej mod Hillerød og Langerød ligger i en kurve. Cls-vognen er ellers en af de tidligste (701-706), dvs en af dem som kørte på Sjælland (og måske også nogle i Jylland).........

Perronen er for lang til at være Mørdrup - for toget ville være på vej mod Hillerød og Langerød ligger i en kurve. Cls-vognen er ellers en af de tidligste (701-706), dvs en af dem som kørte på Sjælland (og måske også nogle i Jylland).........

Nå ja. Det var da 1701-1712 der kørte i 1.distrikt. 1713-1718 i 2.distrikt til at starte med.

Der udover gætter jeg på Stengården i retning mod Buddinge og videre mod København L (Nøl). Dvs
i dette tilfælde absolut før1976. Her er vi før 1969 hvor Stengården Trb. blev til den nuværende station.

Flemming J

Du er på sporet. Det er Stengården (som på det tidspunkt var et trinbræt på Hareskovbanen). Det er perronen, som blev anlagt i 1954 for tog mod København L.

Men hvad er dette togs destination?
Vognen var i øvrigt bemalet CLS - det giver et hint om årstallet.

Du er på sporet. Det er Stengården (som på det tidspunkt var et trinbræt på Hareskovbanen). Det er perronen, som blev anlagt i 1954 for tog mod København L.

Men hvad er dette togs destination?
Vognen var i øvrigt bemalet CLS - det giver et hint om årstallet.

Vi er på vej mod København L (Lygten) og jeg gætter på 1960-1961 hvis Ulrik har ret i 1701-1706. Hvor ligger forskellen UTJ ?

Flemming J

De tidligste CLS havde krydsfinerbeklædning indvendigt og okkergule yderdøre (indvendig bemaling). De senere CLS havde formica og en eller anden ubestemmelig kulør på indersiden af yderdørene. Sidstnævnte kan ses på Jernbanemuseets CLL 1476, hvis den stadig findes.

I fortegnelserne havde CLS-vognene dette litra til 1970. Fra 1970 i princippet "Cls", men i praksis var det jo ikke nødvendigt med omlitrering, da bogstavlitraet forblev det samme.

Du er på sporet. Det er Stengården (som på det tidspunkt var et trinbræt på Hareskovbanen). Det er perronen, som blev anlagt i 1954 for tog mod København L.

Men hvad er dette togs destination?
Vognen var i øvrigt bemalet CLS - det giver et hint om årstallet.

Vi er på vej mod København L (Lygten) og jeg gætter på 1960-1961 hvis Ulrik har ret i 1701-1706. Hvor ligger forskellen UTJ ?

Flemming J

Det ville have været oplagt, at et tog som holder på perronen for tog imod København, så også kørte mod København. Men selvom billedet et dårligt, kan man dog ane en slutsignallygte på CLS-vognen. Heri ligger (noget af) det drilagtige.

Du er på sporet. Det er Stengården (som på det tidspunkt var et trinbræt på Hareskovbanen). Det er perronen, som blev anlagt i 1954 for tog mod København L.

Men hvad er dette togs destination?
Vognen var i øvrigt bemalet CLS - det giver et hint om årstallet.

Vi er på vej mod København L (Lygten) og jeg gætter på 1960-1961 hvis Ulrik har ret i 1701-1706. Hvor ligger forskellen UTJ ?

Flemming J

Det ville have været oplagt, at et tog som holder på perronen for tog imod København, så også kørte mod København. Men selvom billedet et dårligt, kan man dog ane en slutsignallygte på CLS-vognen. Heri ligger (noget af) det drilagtige.

Så er der kun Farum tilbage. Jeg har da set, at man holdt på den forkerte side af Gammelmosevej. Her ligner det nu mest lokomotivføreren, der læner sig ud og ikke umiddelbart et slutsignal.

Boede du forresten mellem Stengården og Buddinge ?

Flemming J

Dette billede tog min far med min brors Instamatic-kamera, og den lille dreng, som snakker med en rar "togmand" er altså mig.

Hvis det er togføreren, du taler med på perronen, undrer togførerens placering mig. Hvad laver han i den ende af Cls-vognen? Det ser endda ud til, at han er længere væk end Cls-vognens forende? Har han været henne og tale med lokomotivføreren? Normalt ville det kun være en "manøvre", togføreren ville foretage, hvis man holdt og ventede på signal. Togføreren skal i øvrigt hen og lukke døren forrest i billedet; men det synes som om, han har god tid.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Dette billede tog min far med min brors Instamatic-kamera, og den lille dreng, som snakker med en rar "togmand" er altså mig.

Hvis det er togføreren, du taler med på perronen, undrer togførerens placering mig. Hvad laver han i den ende af Cls-vognen? Det ser endda ud til, at han er længere væk end Cls-vognens forende? Har han været henne og tale med lokomotivføreren? Normalt ville det kun være en "manøvre", togføreren ville foretage, hvis man holdt og ventede på signal. Togføreren skal i øvrigt hen og lukke døren forrest i billedet; men det synes som om, han har god tid.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Hvor er det vidunderligt, at der så mange år efter stadig kan findes nye detaljer i et gammel foto, oven i købet et uskarpt af slagsen. Jeg har aldrig undret mig over togførerens placering på perronen - han skulle vel først og fremmest snakke med mig, formoder jeg. Jeg er i øvrigt temmelig sikker på, at lokomotivføreren sad i den anden ende af toget, idet der så vidt jeg kan se sidder en slutsignallygte på CLS-vognen.

Dette giver mening, da der netop på det tidspunkt hvor billedet blev taget, skete noget, som fik toget til at standse på den "forkerte" side af Gammelmosevej.

Toget ventede måske på signal fra bommen?
I øvrigt var der ALTID god tid på Hareskovbanen den gang.

VH Jørgen Pagh Jensen

PS: svaret på det sidste virkeligt mærkelige spørgsmål kan ikke findes på billedet, men i en anden tråd i dette forum.

Det ville have været oplagt, at et tog som holder på perronen for tog imod København, så også kørte mod København. Men selvom billedet et dårligt, kan man dog ane en slutsignallygte på CLS-vognen. Heri ligger (noget af) det drilagtige.

Så er der kun Farum tilbage. Jeg har da set, at man holdt på den forkerte side af Gammelmosevej. Her ligner det nu mest lokomotivføreren, der læner sig ud og ikke umiddelbart et slutsignal.

Boede du forresten mellem Stengården og Buddinge ?

Flemming J

Ja, toget kørte mod Farum. Jeg tror mest, at den lille sorte plet er en slutsignallygte, lokomotivføreren kunne næppe læne sig så langt ud, da vinduet i førerhuset ikke flugtede med vognsiden.

Jeg boede mellem Stengården og Bagsværd. Gik på Stengård skole, som ligger direkte ved banen.

VH Jørgen

Hvor er det vidunderligt, at der så mange år efter stadig kan findes nye detaljer i et gammel foto, oven i købet et uskarpt af slagsen. Jeg har aldrig undret mig over togførerens placering på perronen - han skulle vel først og fremmest snakke med mig, formoder jeg. Jeg er i øvrigt temmelig sikker på, at lokomotivføreren sad i den anden ende af toget, idet der så vidt jeg kan se sidder en slutsignallygte på CLS-vognen.

Dette giver mening, da der netop på det tidspunkt hvor billedet blev taget, skete noget, som fik toget til at standse på den "forkerte" side af Gammelmosevej.

Toget ventede måske på signal fra bommen?
I øvrigt var der ALTID god tid på Hareskovbanen den gang.

VH Jørgen Pagh Jensen

PS: svaret på det sidste virkeligt mærkelige spørgsmål kan ikke findes på billedet, men i en anden tråd i dette forum.

Skal vi hen til 1964 hvor MO 1802 lagde sig til hvile mellem Stengården og Buddinge ? Enkelte tog vendte netop på Stengården og ikke det logiske i Bagsværd, der dengang var betjent togfølgestation. ? Så kunne der køres til Stengården, omend det så ville have været smart at vende nord for Gammelmosevej ud for din skole.

Flemming J
Der boede ved Kildebakken og senere ved Syvstjernen og gik i skole ved Stengården ( GP)

Gammelmosevejs skæring med Hareskovbanen blev gjort niveaufri i f.m. de langvarige forberedelser til S-banedrift.

Gammelmosevej og viadukten ved Stengården station 1993. Bag træerne t.v. Stengårdsskolen. Viadukten bærer årstallet 1966.
Gladsaxe Byarkiv - filnr. Stengården 6.tif .

Dit foto er således (noget) tidligere end 1966, og perronen synes nyasfalteret. På Byarkivet er i øvrigt flere billeder at finde fra Stengården trb.

M.v.h.
Niels

Motorvognen på et tog kørte af sporet cirka ud for Kidhøj/Skoleparken i Bagsværd 25. april 1964. Personvognen bag den afsporede Mo-vogn er af CL typen, der kom på ruten i 1960´erne. De afløste CR typen. Skoleparken kan ses til venstre. Foto: Hansen, Torben 1964. Gladsaxe Byarkiv - filnr. Togulykke 2.tif .

I folkeskolen gik jeg i Gladsaxe, hvor vi benyttede skoletandklinikken på Stengården, indtil Buddinge Skole var færdig. Fra 1961 gik jeg på Søborg Gymnasium, der startede samme år i nogle sekskabslokaler ved Triumfvej, bag Stengården Skole.

M.v.h.
Niels

Skal vi hen til 1964 hvor MO 1802 lagde sig til hvile mellem Stengården og Buddinge ? Enkelte tog vendte netop på Stengården og ikke det logiske i Bagsværd, der dengang var betjent togfølgestation. ? Så kunne der køres til Stengården, omend det så ville have været smart at vende nord for Gammelmosevej ud for din skole.

Flemming J
Der boede ved Kildebakken og senere ved Syvstjernen og gik i skole ved Stengården ( GP)

Nej, ikke 1964 (det uheld skete i april, før der kom blade på træerne, ja undskyld, men der går lidt Sherlock Holmes i det, nogle gange. Sandheden er, at jeg faktisk ikke kan huske ret meget om det billede, men det fortæller jo selv.)

Men du er tæt på.

Så er årsagen næppe heller påkørslen af broen ved Bindeledet, øst for Bagsværd station, som skete 3. september 1964.

M.v.h
Niels

PS: svaret på det sidste virkeligt mærkelige spørgsmål kan ikke findes på billedet, men i en anden tråd i dette forum.

Jørgen Pagh Jensen: "Min far var 20 år i 1947". Dagbogsnotater fra 1947.

M.v.h.
Niels

Så er årsagen næppe heller påkørslen af broen ved Bindeledet, øst for Bagsværd station, som skete 3. september 1964.

M.v.h
Niels

Så kunne det være noget med et dæmningsskred mellem Stengården og Bagsværd efterår 1965.

V.H.
Flemming J

Så kunne det være noget med et dæmningsskred mellem Stengården og Bagsværd efterår 1965.

Hej Flemming,

Det var jf. Thomassen den 10. december 1965, og da var der næppe nogen blade på træerne .

M.v.h.
Niels

Så kunne det være noget med et dæmningsskred mellem Stengården og Bagsværd efterår 1965.

Hej Flemming,

Det var jf. Thomassen den 10. december 1965, og da var der næppe nogen blade på træerne .

M.v.h.
Niels

Jeg husker dæmningsskredet, som bl.a. forsinkede de børn, som brugte toget til skole.

Men nu kan den vist ikke trækkes længere, billedet er taget i sensommeren 1965, og når Farumtoget holdt på den forkerte side af vejen, skyldes det byggeriet af dæmningen, som netop startede på det tidspunkt.

Billedet må være taget på en søndag, fordi ellers havde min far næppe tid til at fotografere mig. Man ser en CLS-vogn + lidt af en CLL-vogn - så oprangeringen må have været: MO-CLL-CLS. Dette var det typiske søndagstog på strækningen. Længere tog kunne forekomme, men så havde det fyldt en større del af perronen.

Og ja, når min far var 20 år i 1947, så var han 38 i 1965. (Og jeg var 7)

VH og fortsat god jul
Jørgen

Desværre ingen dato, fraklippet (hvad skulle den da bruges til dengang).

Var selv derude og se sammen med min mor (chauffør) og lillebror, rigtigt hyggeligt, man gik rundt blandt motorvogn og vogne og beså, snakkede, nogle fotograferede og sidst på eftermiddagen en litra C med hjælpevogn fra København.
Det var nok ikke gået i dag .

Fortsat gode juledage og god fornøjelse med eventuelt panikbyt i morgen!!

Steffen Dresler

Men, nu vi er ved uheldene, er der så nogen, der kender omstændighederne ved dette:

"Togulykke på Slangerupbanen." Foto: Andersson, M. Gladsaxe Byarkiv - filnr. Tog 11.tif .

Mo 1998. Ud over, at arkivet angiver "Buddinge", er der ingen nærmere info.

M.v.h.
Niels

Men, nu vi er ved uheldene, er der så nogen, der kender omstændighederne ved dette:

"Togulykke på Slangerupbanen." Foto: Andersson, M. Gladsaxe Byarkiv - filnr. Tog 11.tif .

Mo 1998. Ud over, at arkivet angiver "Buddinge", er der ingen nærmere info.

M.v.h.
Niels

Syvstjernen lige efter den gamle perron mod nord marts 1972. Nyt spor skred ud.
V.h.
Flemming J.

Syvstjernen lige efter den gamle perron mod nord marts 1972. Nyt spor skred ud.

Mange tak, Flemming.

M.v.h.
Niels

Jeg var en af de frække drenge, som legede på sporet og lagde mønter og ølkapsler på sporet. I 1964 var jeg dog kun 6 år - men min 5 år ældre storebror var nogle gange sammen med nogle rigtigt skrappe drenge fra Skoleparken, som løb over sporet lige foran toget - eller lagde sten på sporet.

Det var dem, der forårsagede ulykken. Det er der vist rigtig mange, der ved, men man sladrede selvfølgelig ikke.

Bonusinfo til ikke-stedkendte: Skoleparken er en rækkehusbebyggelse placeret klods op af banen mellem Stengården og Bagsværd. I tresserne var beboerne især udflyttere fra Københavns baggårde, og mange havde et afslappet forhold til autoriteter. For at sige det pænt.

Thomassen citerer en ældre KSB-lokomotivfører for et udsagn om, at beboerne omkring Stengåden nærmest brugte banen som losseplads .....

Vi napper lige et billede mere fra Mo 1802's kæntring ud for Skoleparken den 25.04.1964:

Gladsaxe Byarkiv - filnr. Togulykke 1.tif .

Husk i øvrigt Hans-Henrik Landsvigs websider om Stengården: http://www.landsvig.dk/ramsgt.htm og http://www.slangerupbanen.dk/sgt.htm .

M.v.h.
Niels