Torsdagsbilleder - KRB - Ørslev
Bjæverskov, Farendløse, Lellinge, Sneslev, Ørslev og Østervang var ifølge DSB gods' ekspeditionsstedfortegnelser lastbilekspeditionssteder (Au) under ØSJS fra KRB’s lukning i 1963 frem til udgangen af 1977. De havde selvstændige afregningsnumre i DSB's nummersystem for ØSJS. Hvorvidt der til det sidste var tale om bemandede ekspeditionssteder, eller om byerne de sidste år - ligesom mange andre tidligere stationer - blot var tarifstationer, der opretholdtes som afregningsnumre i takstsystemet, har jeg ingen oplysninger om.