Avatar

Godsvogn i Ringkøbing

af shipmik, 22/11 2012, 14:12 (4370 dage siden)

Det er sjælden at der er andet at se på Ringkøbing station end de "grønne busser" fra Arriva. Men den lokale entreprenør Per Green har købt en GS-vogn, og gjort den pænt i stand - ihvert vognkassen. Den fungere nu som barvogn i forbindelse med pakhuset, som han overtog for nogle år siden og har fikset det op til brug som festlokal (som kan lejes med eller uden personale). GS-vognen er ikke umiddelbar identifiserbar. Undervognen er ikke gjort i stand og rusten er så tyk at det ikke er muligt at læse byggenummeret. Ikke det hele, ihvertfald. De første ciffre er 2164xx og byggeåret er 1957 og leveret fra Scandia. Måske kan nogen give en hånd med hvilken vogn, der er tale om. Så vidt jeg husker købte Per Green vognen på Sjælland (Ringsted eller Slagelse). Men pænt ser det ud i Ringkøbing, hvor der ikke længere er sporforbindelse til sidesporene ved pakhuset.

Venlig hilsen
Bent Mikkelsen
www.bettynordgas.dk

[image]


[image]
Her sammen med Lint 43 mod Struer

Godsvogn i Ringkøbing

af Ole M. Nielsen ⌂, 22/11 2012, 14:27 (4370 dage siden) @ shipmik

Hej Bent.

Tak for billederne.
Umiddelbart kan jeg ikke identificere vognen udover at det er en Gs-vogn fra 120 1 - serien. Med byggeår 1957 burde den have fabriksnummer mellem 21716 og 21960.
Hvis du igen kan komme i nærheden af vognen er den mest sikre måde at identificere den på, ved at kigge efter stelnummeret som er indmejslet (som regel) over trækkrogen.
På billedet har jeg vist hvor det sidder.

[image]

Godsvogn i Ringkøbing

af Lars Henning Jensen, 22/11 2012, 14:30 (4370 dage siden) @ shipmik

Det er sjælden at der er andet at se på Ringkøbing station end de "grønne busser" fra Arriva. Men den lokale entreprenør Per Green har købt en GS-vogn, og gjort den pænt i stand - ihvert vognkassen.

Men pænt ser det ud i Ringkøbing, hvor der ikke længere er sporforbindelse til sidesporene ved pakhuset.


Venlig hilsen
Bent Mikkelsen
www.bettynordgas.dk

[image]

Nydeligt, bestemt - men påskrifterne virker noget tilfældige og fantasifulde.
Gad vide i øvrigt, hvad DSB mener om bemalingen "DSB" på både gavl og sider, når det på ingen måde kan betegnes som "historisk" ...?
Da DSB for år tilbage med nærmest mafiagtige metoder gennemtrumfede "oprydningsprojektet", var det dem meget magtpåliggende, at DSBs logo kun måtte findes på DSBs egne køretøjer eller hvor det i øvrigt med sikkerhed kunne begrundes i historiske hensyn.
Nå, men DSB har jo skiftet ledelse mange gange siden da ...

Mvh
LHJ

Godsvogn i Ringkøbing

af Ole Dinesen ⌂ @, 22/11 2012, 16:33 (4370 dage siden) @ shipmik

Det er G 40852. Købt af DJK og transporteret Marslev-Ringkøbing på blokvogn den 1/11-2011.

Avatar

Godsvogn i Ringkøbing

af shipmik, 22/11 2012, 23:11 (4370 dage siden) @ Ole Dinesen

Ja, nu er vognen identifiseret, men var alligevel forbi her til aften for at se efter stelnummeret. Og det stod, der ganske rigtig på enden. Nummeret er: 10952

Mvh
Bent Mikkelsen
www.bettynordgas.dk

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak