Færgehavnen i Fredericia 15. maj 1935

af Claus E. Hansen, 20/11 2012, 21:04 (4376 dage siden)

Fredericia Færgehavn 15. maj 1935, sidste dag med jernbanefærger mellem Fredericia og Strib, da den gamle Lillebæltsbro blev åbnet her. Strib Fyr ses i baggrunden. Det er "Strib" (bygget 1901 og ophugget 1935-36) i 1. leje og "Kronprinsesse Louise" (bygget 1891, ophugget 1935) i 2. leje.

Ønsker man at vide mere om overfarten og den Gamle Lillebæltsbro, så kan bøgerne "Da Fredericia var færgernes by" af Poul Thiesen samt "Et eventyr i stål og beton" af Sanne og John Juhler Hansen anbefales.

Mvh
Claus

[image]

Avatar

Færgehavnen i Fredericia 15. maj 1935

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 20/11 2012, 23:24 (4376 dage siden) @ Claus E. Hansen

Så vidt jeg ved har der også været færgefart lige ved siden af den nu gamle Lillebæltsbro:
http://goo.gl/maps/58Rcf
Bemærk hvad vejen ned til landingsstedet hedder. Jeg mener også at man har kunnet se galgerne til færgebroen på dette sted i hvert fald indtil for år tilbage.

På historisk atlas fra 1899 kan man imidlertid se at jernbanen ender oppe ved Strib og har sejlet over til Fredericia.

Har der også været en bilfærge på et tidspunkt? Var der noget med at FDM og KDAK drev en på dette sted? Hvor lagde den til på Fyns siden?

Færgehavnen i Fredericia 15. maj 1935

af Claus E. Hansen, 21/11 2012, 19:53 (4375 dage siden) @ Michael Deichmann
redigeret af Claus E. Hansen, 21/11 2012, 20:42

Og endelig har der sejlet en lille ren personfærge mellem Strib og Fredericia Havn efter jernbanefærgerne mellem 1946 og 1970 (det år hvor den Nye Lillebæltsbro åbnede). Den kan jeg huske at have sejlet med.

Der er en meget spændende hjemmeside her, der fortæller mere om bl.a. jernbanefærgerne med udgangspunkt i Strib. Der er også flere spændende fotos af Strib Station;

http://www.striib.dk/

Mvh
Claus

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak