kedelesplosioner?

af gamle ole2, 9/10 2016, 12:54 (3001 dage siden)

Sad og læste om skibsforlis, herunder dampskibes forlis. mener at detvar et problem med vame kedler/fyr og indtræmgende kokdt havvand.
Det gjaldt om at ay lukke systemet ned, hvilket jo nok var lettere med de oliefyrede end de kulfyrede kedler/dampmaskiner.
Men nu til sagen. Hvordan klarede man efterfyldning af varme damplpkomotivrt med koldt vand undervejs?
Kmbinationen her af varm kedel og koldt vand minder da om dampskibseksemplet.

Ole

kedelesplosioner?

af Niels, Aarhus, 9/10 2016, 13:34 (3001 dage siden) @ gamle ole2

Men nu til sagen. Hvordan klarede man efterfyldning af varme damplpkomotivrt med koldt vand undervejs?
Kmbinationen her af varm kedel og koldt vand minder da om dampskibseksemplet.


Man bruger en såkaldt injektor.

Du kan bl.a læse om det på Wikipedia:

Her - under afsnittet teknik:
https://da.wikipedia.org/wiki/Damplokomotiv

Her lidt mere udførlig - men på tysk:
https://de.wikipedia.org/wiki/Dampfstrahlspeisepumpe

Vh.

Niels H

Avatar

kedelesplosioner?

af Eyolf ⌂, Slemmestad, Norge, 9/10 2016, 22:33 (3000 dage siden) @ Niels

Dessuten hadde mange, særlig av nyere årganger, damplok også en såkalt matevannsforvarmer, gjerne plassert over røykskapet. Særlig på tyske lok er de ofte lett synlige, og en slik (med flat topp - typisk for reko-lok fra DDR) ses tydelig foran skorsteinen på dette loket jeg fotograferte i Leipzig i 2010:[image]

En annen variant (nærmest som et rundt rør - typisk for mellomkrigs-Reichsbahn) ses her:[image]
Dette loket er f.ø. det siste gjenværende av kun tre som ble bygget av BR99.2. De to andre ble sendt til Thamshavnsbanen i Norge under den tyske okkupasjonen 1940-45, etter at banens elektriske utrustning var blitt sabotert av motstandsbevegelsen. De ble begge utrangert og hugget da den elektriske driften ble gjenopptatt etter krigen.

Se ellers flere tyske veteran- og museumslok her. Ser dere godt etter, er det flere eksempler på ulike typer matevannsforvarmere.

kedelesplosioner?

af Ole Juhl, Skovby, 200m fra hvor AHTJ sporet lå., 9/10 2016, 13:55 (3001 dage siden) @ gamle ole2

Hej Gamle Ole2
Lidt forenklet og populært beskrevet, andre vil sikkert kunne levere en mere teknisk beskrivelse.

Man undgår keddeleksplotioner ved 2 ting.
1: Undgå at vandstand i kedlen kommer under minimum niveau, hvorved fyrkassen fritlægges (hvilket er det vigtigste).
2: Ved at tilsætte vand i kontrolleret hastighed og mængde.

Et lokomotiv har vandreserver i magasin, vandkasser, som ikke står i direkte forbindelse med kedlen.
Kedlen indholder en begrænset mængde vand, som opvarmes af fyrkassen.
Ved hjælp af vandstandsrør, kan det iagttages at vandstand i kedlen ikke kommer under minimumsstreg, hvorved der er risiko for fritlæggelse af fyrkassen.
Inden vandstand kommer under minimum, skal der fyldes vand på kedlen.
Vand tages fra vandkasser og fyldes på kedlen igennem injektoren, derved styres vandtilsætningen.

Udfordringen med skibe, i modsætning til stationære eller togkedler, er at de ruller/vipper, derved kan brændkammeret blive tørlagt og tingene kommer ud af kontrol.
Hvis der så samtidig kommer en ukontrolleret stor mængde vand i kontakt med fyrkassen, ved f.eks. læk, så går det helt galt.

Jeg ved ikke, om/hvad der har været af lignede ulykker i forbindelse med jernbaner, men det er jeg sikker på andre her i forum ved noget om.
Det kunne være spændende at læse, måske se billeder, om :-)

Mvh Unge Ole1:-D

kedelesplosioner?

af KimC, 9/10 2016, 14:35 (3001 dage siden) @ Ole Juhl

Jeg ved ikke, om/hvad der har været af lignede ulykker i forbindelse med jernbaner, men det er jeg sikker på andre her i forum ved noget om.
Det kunne være spændende at læse, måske se billeder, om :-)

Mvh Unge Ole1:-D

Der erksisterer optagelser fra Anden Verdenskrig, optaget fra en allieret bombere.
https://www.youtube.com/watch?v=kYTaddev6KQ
De helt store eksplosioner er ammunitionsvogne der rammes, men man ser også nogle kedler der rammes, det er også voldsomt, men ikke en total eksplosion, snarere et voldsomt læk i den retning projektilet kom fra.

Der er sket afsporinger med damplokomotiver hvor lokomotivet er kommet til at ligge skævt, eller er væltet helt. Her til lands har det ikke ført til eksplosioner, idet smeltepropperne i fyrkassen gør deres pligt så den indstrømmende damp slukker fyret.

Avatar

Kedeleksplosioner?

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 9/10 2016, 15:55 (3001 dage siden) @ KimC

På det tekniske museum i Berlin ligger denne dome:
[image]
Jeg tror ikke det har været sjovt at være fyrbøder eller lokomotivfører på det tog......

Kedeleksplosioner?

af Svend, Storkøbenhavn, 9/10 2016, 16:06 (3001 dage siden) @ Michael Deichmann

På det tekniske museum i Berlin ligger denne dome:
[image]
Jeg tror ikke det har været sjovt at være fyrbøder eller lokomotivfører på det tog......

.
... eller dette:

[image]

Bitterfeld (DDR) den 27. november 1977

Mere om ulykken her

Kedeleksplosioner?

af Flemming Jakielski, Rødovre, 9/10 2016, 16:10 (3001 dage siden) @ Michael Deichmann

På det tekniske museum i Berlin ligger denne dome:
[image]
Jeg tror ikke det har været sjovt at være fyrbøder eller lokomotivfører på det tog......

Den sidste store kendte kedeleksplosion var nok med DR 01 516 I Bitterfeld I DDR November 1977.

Her er et link på tysk. Rul lidt ned og find billederne.

https://de.wikipedia.org/wiki/Kesselzerknall_in_Bitterfeld

Grimmer sag, men netop noget om for lav vandstand.
V.H.

Flemming J

kedelesplosioner?

af Niels Munch, 9/10 2016, 16:13 (3001 dage siden) @ Ole Juhl

I Signalposten 1983/1 findes side 44 under "Uheld" beskrivelse af kedeleksplosioner.

Billeder af eksploderede kedler kan f.eks. findes ved at billedgoogle "kesselzerknall".

M.v.h.
Niels

kedelesplosioner?

af Oversmeden, 9/10 2016, 22:12 (3000 dage siden) @ Niels Munch

Lad os lige runde E974, for historikken er lidt "sjov" på den.

Maskinen kommer i drift henad november/december 1937.
I november 1941 er maskinen ikke noteret for noget kørsel - det lugter lidt af en revision (det stemmer med ca. 4 år efter sidste revision).
I december er maskinen ikke noteret for specielt mange kilometre.
Efter uheldet 27/12 1941 ses at maskinen står stille hele januar 1942 og også en god del af februar 1942 - det har nok taget sin tid at udbedre skaderne og ca. 1½ måned lyder ganske rimeligt.

Og så lige lidt om vands fysiske egenskaber.
Når der går "hul" til vandkammeret, så vil der ofte strømme vand ud (medmindre lokomotivet ligger så fjollet at smelteproppen/hullet ikke er dækket af vand) i fyrkassen.
Desværre er vandets energiindhold for stort til at kunne rummes ved almindelig lufttryk. Derfor vil en del af vandet fordampe alene pga. det trykfald, som det udsættes for (kedeltryk -> alm. lufttryk). Ved et kedeltryk omkring 12-16 bar, da vil ca. 15-17% af vandet fordampe.....det lyder ikke af meget, men husk at ved fordampning ekspandere volumet ca. 1800 gange. Ergo, for hver kilo vand, der strømmer ud, vil ca. 150-170 gram fordampe og blive til ca. 270-300 liter damp. Det fylder sq hurtigt en fyrkasse....! Hertil skal så lægges det vand som fordampes når vandet møder de varme kul. Ja, ilden går ud. Dels pga. det udstrømmende vand, dels fordi dampen fortrænger oxygen.
Der er en grund til at lokomotivpersonalet på E974 blev skoldet.....Men de var heldige; de overlevede.

En skrækhistorie fra arbejdspladsen går på prøve af en kedel i et turbineskib for mange år siden. Tyskeren, som stod for prøven, var kendt som "noch ein firtel" - vel bedst kan oversættes med "nok et nøk". Det lykkedes ham at få sprøjtet olie ind i fyret uden at det tændte og udluftningen bagefter glemte han også. Da fyret endelig tænder, så tænder blanding af olie og oliedampe også......det gik ikke så godt, for rørvæggen kunne ikke holde til eksplosionen. Kedlen var oppe på tryk - ca. 60 bar - og nu væltede en skønsom blanding af vand og damp ud i maskinrummet. Da der stadig var mange folk fra værftet i gang med deres ting, så blev temmelig mange skoldet, andre fik ødelagt lungerne og døde af vædskeansamlinger i lungerne (ved disse trykniveauer fordamper ca. 30% af det udstrømmende vand alene pga. trykændringen).
Ja, der var "en del" døde og politiet beholdt "noch ein firtel" bag tremmer temmelig længe.
Derfor: omgås kedler med respekt og hold øje med vandstanden!

kedelesplosioner?

af Steffen Dresler, 9/10 2016, 23:00 (3000 dage siden) @ Oversmeden

Go´aften
Morsomt, stod netop i dag under en tur med DJM, mens vi afventede afgang, og talte med en af de gode gamle DSB ingeniører. Og hvorfor ved jeg ikke, men vi kom til at tale om kedeleksplosioner og hvor MEGEN energi, der egentligt blev sluppet løs, sådan ca. "en lille atombombe". Vi kunne begge huske, at afdøde Erik Hellesen havde lavet en udregning af energiudslippet, hvis en E kedel gik i luften, men vi kunne ikke huske tallene, men det var ENORMT.

Så talen her på siden fik mig til at lede efter nogle papirer jeg havde set. Men her hvad jeg har om 974.

[image]
[image]
[image]
[image]

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

kedelesplosioner?

af Oversmeden, 10/10 2016, 05:53 (3000 dage siden) @ Steffen Dresler

Morsomt, stod netop i dag under en tur med DJM, mens vi afventede afgang, og talte med en af de gode gamle DSB ingeniører. Og hvorfor ved jeg ikke, men vi kom til at tale om kedeleksplosioner og hvor MEGEN energi, der egentligt blev sluppet løs, sådan ca. "en lille atombombe". Vi kunne begge huske, at afdøde Erik Hellesen havde lavet en udregning af energiudslippet, hvis en E kedel gik i luften, men vi kunne ikke huske tallene, men det var ENORMT.

Tja, kedlen indeholder omkring 7200 kg vand, kedeltrykket er 13 bar. Hvis vi nøjes med vandets energiindholdet uden fordampningsvarmen, så indeholder hver kg vand ca. 830 kJ/kg. Samlet giver det 5.976.000 kJ.......nogenlunde det samme som ca. 173 liter dieselolie! (basis Hi = 42 MJ/kg og densitet 0,82).
Hvad stålet indeholder af energi er lidt vanskeligere at sige noget fornuftigt om, for dels er temperaturen næppe ens hele vejen (der må nødvendigvis være varmere jo tættere på fyret vi er), dels kender jeg ikke vægten af delkomponenterne.
Men der ligger også "noget" energi her og det er ikke medtaget i ovennævte regnestykke.

Gad vide om "stumpen" stadig findes? Ikke at jeg tror det; der har nok været for mange flytninger og oprydningsrunder siden 1942.

kedelesplosioner?

af Steffen Dresler, 10/10 2016, 14:11 (3000 dage siden) @ Oversmeden

Kære Oversmed!

Jeg betvivler overhovedet IKKE dine udregninger, men jeg er ikke matematiker og sammenligningen med x antal liter dieselolie kan jeg ikke rigtig omsætte til noget brugbart/forståligt, i hvert tilfælde for mig.
Er det muligt at omsætte i det i noget mere "håndterbart", f.eks. tons tryk, trotyl eller hvad ved jeg.
Ikke for at sammenligne , men alligevel er jeg nok p.t. lidt i området med hvad er højst? Rundetårn eller et tordenknald. Jeg skal nok - og muligvis andre - hen i noget jeg kan omsætte, please:-)

Med venlig hilsen

Steffen Dresler, ej matematiker.

kedelesplosioner?

af Oversmeden, 10/10 2016, 14:33 (3000 dage siden) @ Steffen Dresler

Hvormeget energi udløser et kg trotyl (i Joule, tak. Kilo eller Mega er mig ligegyldigt; det er jo bare en folk nuller)?
Så kan vi nemt finde ud af den lille sag.....

Om udregningerne:
En damptabel er altid god at have og deri kan findes oplysninger om vands energiindhold. Husk dog at damptabeller oftes er opgivet i absolutte tryk og ikke hvad der vises på et manometer.....
For år tilbage blev der udgivet et hæfte om litra E og omme bagerest var der en afdeling med alskens data - herfra er vandvolumen nappet (går ud fra at Hellesen leverede de oplysninger).

Jeg har ingen erfaring med spængstoffer og har heller ikke noget behov herfor.
Mange ting kan jeg finde på at google, men lige heromkring går min grænse.
I forvejen står jeg nok i alskens registere for at have været i Iran og Parkistan med 14 dages mellemrum.....
Kombiner det med en umanerlig stor interesse for sprængstoffer og PET vil banke på min dør......og dem gider jeg ikke lege med.

kedelesplosioner?

af Ole Juhl, Skovby, 200m fra hvor AHTJ sporet lå., 10/10 2016, 15:53 (3000 dage siden) @ Oversmeden

Hejsa

Uanset om man sammenligner med dynamit, A-bomber, nitroglycerin eller andte skidt - DON'T GO THERE!!

Forskellen på en bombe og en ikke bombe, er den hastighed hvormed den opsparrede energi frigives.
Så i princippet er et damplokomotiv en rullende bombe, der er under kontrol.
Lidt som et A-kraft værk, det er en A-bombe under kontrol.

Der er enorme kræfter til rådighed, jeg har ikke erfaringer med sprængstof, men ved lidt om energi og i bund og grund er det altsammen energi. (Googlet lidt om sprængstoffer, så nu er jeg nok røget på en overvågningsliste ved PET)

Energi som beskrevet af Oversmeden: 5.976.000 kJ
Omregnet til mængde:
Sort krudt = 2.147 Kg
Nitroglycerin = 957 Kg
TNT = 1.502 Kg

Jeg syntes det lyder lidt vildt, men som jeg læste et sted, sprængstoffer er effektive fordi energien frigives meget hurtigt og koncentreret.
Faktisk er der mere energi i 1 Kg benzin end i 1 Kg TNT, benzin frigiver det bare langsommere.

Således klogere.

Mvh Ole

kedelesplosioner?

af Steffen Dresler, 10/10 2016, 17:13 (3000 dage siden) @ Ole Juhl

Kære Ole Juhl og Oversmed

Tusind tak for at gøre mit spørgsmål om end ikke spiseligt, så da MEGET forståligt. Og DET har I gjort med bravour, flot, flot.

Jeg synes, at sammenligningen med sprængstof er aldeles anvendelig for mig, især da jeg har arbejdet med skidtet professionelt i mange, mange år.

Se, nu forstår flere end jeg vel forhåbentligt alvoren med "at lege med damptog" (og dampkedler i al almindelighed) og HVORFOR det kræver mange, mange års UDDANNELSE at betjene en sådanne. Man bliver ikke bare fyrbøder på et par aftenskole kurser med praktik. Der VAR vel en årsag til, at fyrbødere gjorde tjeneste dagligt i flere år før udnævnt og tilsvarende før end han måtte fremføre et lokomotiv.

Spørgsmålet giver jo så også svar på, at de i tråden tidligere nævnte film fra "gun camera" på fly, hvor tog bliver beskudt (Straffing) og hvor dampen står ud i stråler, ikke har noget med sprængninger at gøre. Ved en eksplosion, ville man nemlig kunne se trykbølgen som en halvkugle af luft presses op og ud og at det beskydende fly højst sandsynligt ville blive ramt af trykbølgen og "vælte rundt". Og personalet blev i heldigste fald kun kogte i absolut negativ betydning.

Sikkerhedsafstanden for ikke at komme til skade er omkring 1000 meter standard, hvilket jo også billederne på nettet vidner om.

Igen, tak for et brugbart svar, damplokomotiver er ikke legetøj. Sikkerhedsventiler, vandstandsglas m.v. skal kontrolleres og man skal have en viden om funktionen.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

kedelesplosioner?

af Ole Juhl, Skovby, 200m fra hvor AHTJ sporet lå., 10/10 2016, 17:25 (3000 dage siden) @ Steffen Dresler

Velbekomme og selv tak.
Tak for spørgsmål.
Mvh Ole

kedelesplosioner?

af Oversmeden, 11/10 2016, 09:17 (2999 dage siden) @ Ole Juhl

Jeg syntes det lyder lidt vildt, men som jeg læste et sted, sprængstoffer er effektive fordi energien frigives meget hurtigt og koncentreret.
Faktisk er der mere energi i 1 Kg benzin end i 1 Kg TNT, benzin frigiver det bare langsommere.

Lige et foto fra min glade ungdom hvor jeg rendte rundt med en flok brændmænd for at lære noget om ildebrande og deres slukning.
I den forbindelse fik en tom olietønde (den vanlige 208 liters model) en skavt dieselolie i bunden, lagt i et bur og et bål tændt under tønden....
Tanken var nu at olie skulle fordampe og blande sig med luften i et forhold, der udgjorde et eksplosivt forhold (er gasblandingen for fed eller mager, så tænder den ikke).
Som det ses tændte blandingen fint.....og der kom en ret kraftigt trykbølge der tydeligt kunne mærkes selvom vi stod 20-30 meter væk.
[image]

Så selv en lille slat diesel eller benzin i en ellers tom beholder er bestemt ikke ufarligt og når gasserne tænder, så kommer energien hurtigt. Noget anderledes end en brand på en vædskeoverflade.
Lidt sjovt, så kaldes en forbrændingsmotor vise steder på kloden en "explosion engine". Helt tosset går når man står foran startpanelet hvor teksten over startknappen lyder "press the button and the engine will explode".....man blinker lige med øjene og tænker "skal-skal ikke, skal-skal ikke".....
Desværre har jeg ikke et billed af det skilt.

Avatar

kedelesplosioner?

af Morten Beck, Græsted, 11/10 2016, 13:18 (2999 dage siden) @ Oversmeden

Da jeg tog stort kørekort i sin tid, var vi i Skibstrup på brandskolen der, og fik vist hvad 2,5 dl dieselolie i en 208 l tønde gjorde når de varmede det lidt op. (Tønden befandt sig selvfølgelig i et bur)
Resultatet var, at manglede man en wok, havde man som udgangspunkt efter eksplosionen nu et muligt eksemplar... ;-)

Jeg er enig med oversmeden i, at man bør tænke sig godt om. Det er ingen leg.

kedelesplosioner, en lille forklaring?

af Steffen Dresler, 11/10 2016, 15:55 (2999 dage siden) @ Morten Beck

Man bliver jo altid klogere og i går havde jeg en længere samtale med en erfaren – og med DSB attest til damplokomotiver- fører.
Det viste billeder i min tidligere bemærkning, er ”på hovedet”, da det udbulede faktisk er en kraftig NEDBULING af kobberfyrkassens loft. Se tegningen af stadierne i en eksplosion i fyrkassen, hvor ”vores” billede svarer til anden tegning fra venstre (tegning fra internet uden kildeangivelse).
[image]

[image]

Altså er der sket en ekspansion af damp og vand over det indre fyrkasseloft, der således har presset det indre fyrkasses loft ned i fyrkassen, men heldigvis stoppet ved det. Alle de øverste støttebolte er således knækkede af ved trykket nedad.
Hvis den indre fyrkasse var blevet sprængt helt ned og ud af bagkedlen (den højre tegning), havde lokomotivets Sæt næppe overlevet, dels af tryk, men sandelig også af skoldning af damp af det over 100 grader varme vand.
Som jeg forstår det, skal vi herhjemme være glade for at have anvendt (og anvender) indvendige fyrkasser af kobber, da de er meget mere bøjelige end stålfyrkasser, men selvfølgelig også fordi kobber er mere varmeledende end stål.
En sådan ulykke sker oftest fordi fyrkasseloftet er blevet blottet for vand, enten fordi vandstanden i kedlen generelt er for lav, ELLER, fordi lokomotivpersonalet ikke har været påpasselig/erfaren nok og har haft vand nok på kedlen, således at en opbremsning eller kørsel ned af en bakke blotter fyrkasseloftet. P.g.a. direkte ildpåvirkning samt strålevarme, bliver den indre fyrkasses loft overophedet p.g.a. det manglende vand (kan smelte) over fyrkasseloftet. Når så vandet ”kommer tilbage” hen over det nu overophedede fyrkasseloft, efter opbremsning, kørsel på flad bane eller stigning, sker der en så kraftig ekspansion (udvidelse) af vand til vanddamp, at det slår loftet af den indre fyrkasse ned i fyrkassen (støtteboltene knækker) og i uheldigste fald helt ud af bagkedlen.
Ved stålfyrkasser derimod, kan den indre fyrkasse ikke på samme måde udvide sig som kobberfyrkassen og ekspansionen KAN så medføre, at hele kedlen knækker/eksplodere som en ”atombombe” og at kedelrør bliver stået til spaghetti til højre og venstre ud i det fri, bagkedlen sprænges af bagud af rundkedlen og tager lokomotivbesætning og førerhus med sig.
Mange ulykker på de tyske baner skyldtes både stålfyrkasser, men også den anvendte stålegering St-47. Denne var nemlig mere udsat for metaltræthed end den hidtil anvendte St-34. Og med en kombination af stålfyrkasser og St-47, KUNNE det give nogle alvorlige ulykker. Man gik dog også tilbage til en anvendelse af St-34 senere.
Anvendelse af vandstandsglassene kan også ved for lidt vandstand drille, da vandet så at sige ”løfter sig” og man tror, at der er vand nok på kedlen. Og selvom man har haft injektorerne på, SKAL man kontrollere, at vandet kommer i kedlen og ikke bare ud af afgangsrøret og ned på skinnerne. Men det er jo oplæring og ERFARING.
Ovennævnte er en ganske kortfattet og meget populær, hverken ingeniør- eller lokomotivbetjeningsteknisk gennemgang og der kan (er) skrives bøger og afhandlinger om emnet selv den dag i dag.
Sidst findes der i fyrkasserne såkaldte smeltepropper, der skal ”gå/smelte” hvis temperaturen bliver for høj. Sker dette vil udsivende kedelvand normalt kunne slukke/dæmpe for ilden i fyrkassen og derved hindre/stoppe en begyndende ulykke.
Men vil man vide mere henvises til bl.a. ”Damplokomotivet og dets Betjening”, DSB 1947 af Voldmester.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

kedelesplosioner, en lille forklaring?

af Steffen Dresler, 11/10 2016, 22:22 (2998 dage siden) @ Steffen Dresler

Go´aften

De for....... billeder vil altså ikke vende rigtigt, så jeg måtte true dem. Det hjalp og forhåbentligt også på andres forståelse.
Sorry det ikke lykkedes først.

[image]

[image]

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

kedelesplosioner, en lille forklaring?

af KimC, 12/10 2016, 04:04 (2998 dage siden) @ Steffen Dresler

Selv om fyrkassen ikke blev blæst helt ud, må det have været voldsomt. Havde fyrlågen været åben da det der skete, ville personalet nok være blevet dræbt.

kedelesplosioner, en lille forklaring?

af Steffen Dresler, 15/10 2016, 16:30 (2995 dage siden) @ KimC

Jeg fik en lille mail g.d. fra en anden tidligere ”dampfører”, der stadig beskæftiger sig med damp, men nu i en anden størrelse. Lige for helt at runde tråden af.
Han tilsendte mig det nedenfor skrevne til orientering. Det stammer fra en DR (DDR) lærebog om damplokomotiver, sådan nogenlunde som ”Damplokomotivets og dets betjening”. Heri er der lavet en beregning over den kraft, der frigives ved et ”Dampfkesselzerknall” – kedeleksplosion. Her er udgangspunktet BR 52 som bortset fra kedeltrykket på 16 kg., svarer nogenlunde til en litra E kedel (eller mere nøjagtigt en litra N kedel).
Mere kan læses i Dansk Lokomotiv Tidende omkring 1910-1915, hvor der gennemsnitligt eksploderede en dampkedel om dagen i Amerika, ikke kun på lokomotiver, men dampkedler generelt. Bl.a. fortælles om et Mallet-type damplokomotiv, hvis kedel eksploderededer. Eksplosionen var så voldsom, at kun rammerne var tilbage, hjulende blev skudt af hjulakslerne og de er jo presset på med over 200 tons!
Jeg har tilladt mig at vise dokumentet i originalsproget, hvilket læserne her på siden ikke skulle kunne forvolde problemer. Men for ikke tyskkyndige svarer udladningen ved eksplosionen til motorkraften af ca. 1300 litra MZ (4.750.000 Hk), der på et par sekunder skydes i alle retninger.

[image]

Under alle omstændigheder en lille manende pegefinger om, at det er IKKE voksenlegetøj ude på veteranjernbanerne, man har med at gøre med, men noget der kræver uddannelse i 3 potens, mange års erfaringer og gentagne prøveaflæggelser.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

kedelesplosioner?

af Oversmeden, 15/10 2016, 20:48 (2995 dage siden) @ Ole Juhl

Foranlediget af en udregning fra DR - hvor jeg til min skræk så at jeg havde glem at fratrække vandets energiindhold ved atmosfæretryk - så skulle lommeregneren lige motioneres igen.....
Dermed bliver energiudladningen på en E-maskine 2.959.200 kJ - altså henad det halve.
Altså følgende sprængstofmængder:
Sort krudt - 1063 kg
Nitroglycering - 474 kg
TNT - 742 kg

Skulle vi lege med effekt, så har vi 2.959.200 kW - ca. 4.020.652 hk.
Eller henad 1218 stk Mz af 1/2 serie (effekt 3300 hk/loko).
Man kan så sammenligne lidt med en "52er" - der udvikles ca. 4.750.000 hk - udelukkende pga. et højere damptryk og et lidt større vandindhold i kedlen.
I øvrigt er 4.750.000 lidt groft afrundet (jeg kunne mistænke brugen af en regnestok her).

Yep - DRs regnestykke går i tekniske enheder, hvor man skal huske at en hk = 75 kpm (udtales kilopond). Desuden skal der en omregningsfaktor ind mellem varmeenergi og effekt; det er man lykkeligt fri for med SI-enheder.

Avatar

kedelesplosioner?

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 16/10 2016, 10:43 (2994 dage siden) @ Oversmeden

I øvrigt er 4.750.000 lidt groft afrundet (jeg kunne mistænke brugen af en regnestok her).

Af hensyn til de eventuelt yngre læsere er her et billede af en regnestok:
[image]
"Gættekæp" kaldte vi dem i min studietid.

Hvis du vil vide mere.

God søndag i Herreværelset!

kedelesplosioner?

af Gert, Aalborg, 16/10 2016, 12:17 (2994 dage siden) @ Michael Deichmann

jeg har da stadig min regnestok - og den bruges ind imellem. Genial opfindelse. Løber aldrig tør for strøm.

Gert

Avatar

kedelesplosioner?

af shipmik, 9/10 2016, 23:10 (3000 dage siden) @ Oversmeden

Det var 9. januar 1976, da nybygningen Anders Mærsk var i gang med at få fyret op til prøvetur. Det kostede udover menneskeliv også en forlænget byggetid. Skibet blev først afleveret i midten af august 1976.

Bent Mikkelsen

Avatar

kedelesplosioner?

af Morten Flindt Larsen, København K, 10/10 2016, 19:40 (3000 dage siden) @ gamle ole2

Sad og læste om skibsforlis, herunder dampskibes forlis. mener at detvar et problem med vame kedler/fyr og indtræmgende kokdt havvand.
Det gjaldt om at ay lukke systemet ned, hvilket jo nok var lettere med de oliefyrede end de kulfyrede kedler/dampmaskiner.
Men nu til sagen. Hvordan klarede man efterfyldning af varme damplpkomotivrt med koldt vand undervejs?
Kmbinationen her af varm kedel og koldt vand minder da om dampskibseksemplet.

Ja, det kan gå grueligt galt:
[image]

[image]


Med vanlig venlig hilsen
M:-(rten

kedeleksplosioner?

af Carsten, Valby, 11/10 2016, 17:33 (2999 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hej Morten

Tankevækkende avisartikel!
At de tre stakler led en frygtelig død er der ingen tvivl om, men en kedeleksplosion har der nu næppe været tale om.
Lokomotivet ser på billedet relativt intakt ud.
Jeg tror der er tale om Maribo Sukkerfabriks B 5 (O&K 9350/1920) og da den originale kedel eksisterer endnu (i relativt hel stand), vil jeg godt vove den påstand at de tre blev dræbt af udstrømmende damp fra en lækage (måske er armaturdele knækket af) opstået ved den voldsomme afsporing og efterfølgende væltning.
Den eneste vej ud af det liggende lokomotivs førerhus er opad og på grund af dampen har de tre formentlig fuldstændigt mistet muligheden for at orientere sig.
I din egen bog om roebanerne nævnes det, at alle roebanernes lokomotiver, efter en ulykke ved Saxkøbing i 1923 hvor lokomotivpersonalet også skoldedes ihjel, ombyggedes således, at førerhustaget via et vægtstangsarrangement løsnedes hvis lokomotivet væltede, således at personalet kunne undslippe.
I 1937, altså 14 år efter ulykken i Sakskøbing, er denne ombygning åbenbart ikke nået til B 5.

Med venlig hilsen

Carsten

Avatar

kedeleksplosioner?

af Morten Flindt Larsen, København K, 11/10 2016, 21:18 (2999 dage siden) @ Carsten

Hej Carsten,

Ja, jeg er ganske enig med dig. Avisen nævner dog en eksplosion, hvad det så kan have været. Kan der mon være røget noget (mindre) eksplosivt i fyret med kullene?

kedeleksplosioner?

af Carsten, Valby, 11/10 2016, 21:55 (2999 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hej Morten

Nu er jeg på ingen måde vidnepsykolog, alligevel drister jeg mig til at tvivle på at vidnerne skulle have oplevet en eksplosion.
Lyden af 13 tons lokomotiv der vælter om på siden, kombineret med et muligt knald fra en pludselig lækage, kan have været overvældene. Når dertil lægges synet af en større dampsky og den hvæsende lyd fra den udstrømmende damp, tror jeg der har været tilstrækkeligt med indtryk til at efterlade en opfattelse af "noget eksplosionslignende" hos øjenvidnerne.

Mvh

Carsten

kedelesplosioner?

af gamle ole2, 12/10 2016, 12:01 (2998 dage siden) @ gamle ole2

Tak. ja grundformlen med langsom vansintag over lang tid lyder rimeligt, (plus evt tekniske elementer)

Ole

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak