Avatar

Dagens postkort - jernbaner der aldrig har eksisteret

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 2/10 2016, 17:17 (2979 dage siden)

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

[image]Hvis ellers ens jernbanenørdhjerne er krøllet nok, kan den se jernbaner, hvor der aldrig har været jernbaner. I forbindelse med bygningen af den gamle Lillebæltsbro overvejede jeg for år tilbage, om man midlertidigt forlængede havnebanen i Middelfart ud til byggepladsen. Jeg har aldrig nogensinde fundet "bevis" for at en sådan stump jernbane har eksisteret. Afstanden mellem havnebanens vestlige endepunkt og den gamle Lillebæltsbro er knap 1.500 meter. Har man brugt jernbanetransport frem til byggepladsen på Fynsiden har man jo sikkert bare anvendt det nye spor Middelfart-Fredericia fra Middelfart station og frem til Lillebælt. Så dagens postkort viser så bare et stykke af Danmark, hvor der aldrig har været jernbane. I baggrunden ser vi til højre den gamle Lillebæltsbro, den lyse bygning i to etager er den nu nedrevne "Restaurant Broen" og mon ikke den lave lysegrå bygning til venstre i billedet er skurbygningen ved Broen trinbræt for vestgående tog? Postkort. Postgået 28. juli 1958. "Luftfoto - Sylvest Jensen, Hillerød. - Eneret 97015". Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Dagens postkort - jernbaner der aldrig har eksisteret

af re20000, 2/10 2016, 19:49 (2979 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Ja Thomas, her har du nok åbnet for en af de potentielt mest omfattende tråde i jernbanen.dk's historie. Jeg har f.eks. ret mange postkort liggende fra steder, hvor der ikke har været en jernbane...

Nold
(duk og væk)

P.S. Jeg kan desværre ikke hjælpe dig med Middelfart havnebane, håber der er nogen der kan.

Dagens postkort - jernbaner der aldrig har eksisteret sporpl

af henning h087 ⌂, Græsted, 2/10 2016, 20:38 (2979 dage siden) @ re20000

:-)

udsnit af Middelfart havnebane 1938 - 64

[image]

men den giver ikke svar på noget da den er fra 1938 og broen blev jo anlagt op til 35, så der kunne evt godt have være en forlængelse fra havnen, der skal nok kigges efter i anlægsfoto fra broens bygning og se om der er noget der evt indikerer spor

mvh
henning h087

Avatar

Dagens postkort - jernbaner der aldrig har eksisteret

af Morten Flindt Larsen, København K, 3/10 2016, 00:42 (2979 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hvis ellers ens jernbanenørdhjerne er krøllet nok, kan den se jernbaner, hvor der aldrig har været jernbaner. I forbindelse med bygningen af den gamle Lillebæltsbro overvejede jeg for år tilbage, om man midlertidigt forlængede havnebanen i Middelfart ud til byggepladsen. Jeg har aldrig nogensinde fundet "bevis" for at en sådan stump jernbane har eksisteret. Afstanden mellem havnebanens vestlige endepunkt og den gamle Lillebæltsbro er knap 1.500 meter. Har man brugt jernbanetransport frem til byggepladsen på Fynsiden har man jo sikkert bare anvendt det nye spor Middelfart-Fredericia fra Middelfart station og frem til Lillebælt. Så dagens postkort viser så bare et stykke af Danmark, hvor der aldrig har været jernbane. I

Spændende! Et rigtigt godt samler-postkort. Du har vel ikke også tilfældigvis et postkort fra kartoffelbanerne på Samsø i dit arkiv, Thomas? Og kort fra banerne i sandlejerne på Anholt kunne også være interessante at se.

Med vanlig venlig hilsen

M:-)rten

Dagens postkort - jernbaner der aldrig har eksisteret

af Niels Munch, 3/10 2016, 01:08 (2979 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Og kort fra banerne i sandlejerne på Anholt kunne også være interessante at se.


Pas nu på, Morten!

Dagens postkort - jernbaner der aldrig har eksisteret

af UTJ, 3/10 2016, 06:09 (2979 dage siden) @ Niels Munch

Og kort fra banerne i sandlejerne på Anholt kunne også være interessante at se.

Pas nu på, Morten!

Ja og kartoffelprojektet på Samsø var nok mere omfattende end som så. DSB havde udarbejdet store planer om jernbanekartoffelfærger mellem Røsnæs/Kalundborg og Århus, men mellemstation i Koldby Kås:
[image]

(jeg har vist den før)

Dagens postkort - jernbaner der aldrig har eksisteret

af Niels, Aarhus, 3/10 2016, 13:03 (2978 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas

Det nærmeste, vi formodentlig kommer til din "ønsketænkning" ;-) er formodentlig dette:
"Transporten af de i Udlandet fabrikerede Stænger til Brostedet skete ad Søvejen. Paa Fynssiden, Vest for Broen, byggede Entreprenørerne en Anløbsbro med en 25 t Derrick-Kran til Udlosningen og med Sporforbindelse til en Lagerplads, der var udstyret med de fornødne Magasiner og Værksted"
Kilde: De Danske Statsbaner, Lillebæltsbroen, udgivet 14. maj 1935 i anledning af broens indvielsen (p. 36 midt).

Venlig hilsen

Niels H.

Avatar

Dagens postkort - jernbaner der aldrig har eksisteret

af Morten Flindt Larsen, København K, 3/10 2016, 14:19 (2978 dage siden) @ UTJ

Ja og kartoffelprojektet på Samsø var nok mere omfattende end som så. DSB havde udarbejdet store planer om jernbanekartoffelfærger mellem Røsnæs/Kalundborg og Århus, men mellemstation i Koldby Kås:

De tanker spøger skam stadig i form af en fast Kattegat-forbindelse. Den vil være en rigtig god ting, for så kan kartoflerne komme hurtigere til København.

Dagens postkort - jernbaner der aldrig har eksisteret

af Peter Andersen, Hedehusene, 5/10 2016, 16:37 (2976 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Der var ikke det helt store behov for jernbaneforbindelse til brobyggeriet, da størstedelen af materialerne kom med skib.
Stålet kom fra Fr. Krupp i Ruhr-området. De havde en anlægsbro vest for broen med intern bane til deres store samlehal mv, hvor stålkonstrutionen blev sandblæst, malet og samlet. Monteringsarbejdet startede ikke fra land, men ud fra strømpillerne.
Cementen kom fra Limfjorden og Mariager fjord med skib, og sten og grus fra Æbelø nord for Fyn også med skib/lægter. Monberg & Thorsens arbejdsplads lå også ved Snoghøj på Jyllandssiden.
Anlægsarbejdet er i øvrigt beskrevet i bogen "Et eventyr i stål og beton" udgivet af Middelfart Museum og MV-Tryk.


[image]

Det Kongelige Bibliotek/Nowico NO-0399k_01.
På billedet ses Krupps anlægsbro nederst til venstre. Snoghøj er øverst i billedet.

Dagens postkort - jernbaner der aldrig har eksisteret

af Ole Juhl, Skovby, 200m fra hvor AHTJ sporet lå., 16/10 2016, 11:56 (2965 dage siden) @ Peter Andersen

Der er sjældent røg uden der også er ild.
Under byggeriet af broen blev anlagt små baner/spor af entreprenørene, det kan vel have inspireret til snakken om en decideret "ægte" jernbane.

Se evt her, nederst: http://historiskatlas.dk/S%C3%B8badet_(2496)
Det er billede af amlægspladsen, Fyn, det der senere blev lavet om til Søbadet.
Stedet eksisterer endnu og er livligt besøgt af sportsdykkere, idet det er en naturperle under vandet.

Mvh Ole

Dagens postkort - jernbaner der aldrig har eksisteret ??

af Niels Munch, 19/6 2017, 19:06 (2719 dage siden) @ UTJ

Ja og kartoffelprojektet på Samsø var nok mere omfattende end som så. DSB havde udarbejdet store planer om jernbanekartoffelfærger mellem Røsnæs/Kalundborg og Århus, men mellemstation i Koldby Kås:
[image]

(jeg har vist den før)


Og da skrev du, at en bane var tænkt videre t.h. ud af billedet. Men hvorhen på øen var banen egentlig tænkt?

M.v.h.
Niels

Avatar

Dagens postkort - jernbaner der aldrig har eksisteret ??

af Morten Flindt Larsen, København K, 19/6 2017, 21:03 (2719 dage siden) @ Niels Munch

Ja og kartoffelprojektet på Samsø var nok mere omfattende end som så. DSB havde udarbejdet store planer om jernbanekartoffelfærger mellem Røsnæs/Kalundborg og Århus, men mellemstation i Koldby Kås:
[image]

(jeg har vist den før)

Og da skrev du, at en bane var tænkt videre t.h. ud af billedet. Men hvorhen på øen var banen egentlig tænkt?

Ja, med en tresporet lokomotivremise med drejeskive har der jo næppe blot været tænkt på lokal (sæsonbestemt) færgerangering. Der må jo skulle have været en bane med en vis trafik på øen, måske endda eksprestog med CIWL-spisevogne a la "Pommes Frites-Express".

Dagens postkort - jernbaner der aldrig har eksisteret ??

af UTJ, 20/6 2017, 01:10 (2719 dage siden) @ Niels Munch

Og da skrev du, at en bane var tænkt videre t.h. ud af billedet. Men hvorhen på øen var banen egentlig tænkt?

.
På planen står der "banelinie paa Øen". Jeg tolker det som uspecificeret. Det var jo også kun projektplaner, men endog meget udførlige med mange planer for Kalundborg/Røsnæs og Århus. Et anlæg af en bane på Samsø ville jo også kræve en anlægslov (fx 1918-loven) og denne var nok ikke tænkt indeholdt i en lov om færgeforbindelsen.

Dagens postkort - jernbaner der aldrig har eksisteret ??

af Niels Munch, 21/6 2017, 13:48 (2717 dage siden) @ UTJ

Søren Agerskov skrev denne interessante artikel "LYNTOGET KØRER VIA SAMSØ", som blev bragt i JERNBANEN nr. 3, 2003:

http://www.samsøegnsarkiv.dk/lyntog-over-sams

Siden 2015 er der ingen færgetrafik på Koldby Kås, idet Samsø nu færgebetjenes vis Sælvig hhv. Ballen.

[image]M/F Samsø af Ballen i Kalundborg Havn, 20.06.2017 (nm).


M.v.h.
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak