Funder, et DSB 1951-anlæg, som ganske rigtigt var et af de første relæsikringsanlæg, d v s rent elektrisk, helt uden de mekaniske spærringer (forrigling), som man delvis stadig baserede de tidligere elektromekaniske og mekaniske anlæg på.
Anlægstypen har vippetapnøgler (kendt fra telefon-verdenen) til betjening, i modsætning til senere typer med trykknapper (f eks -53 og -54-anlæg). Disse er så anbragt direkte i sportavlen, mens vippetapnøglerne placeredes uden for sportavlen (på billedet i midten forneden). På den måde kom 51-sportavlen til at ligne de tidligere kendte oversigtstavler, fra de elektromekaniske anlæg, DSB type 12/46, af type som f eks Horsens anlægget.
Et nulevende eksemppel (efterhånden dog stærkt ombygget) på et -51-anlæg er Esbjerg, nok nærmest det eneste (?), da Skørping er nedlagt for nylig.
Bemærk i øvrigt den helt fantastiske bestykning med signaler! I-armsignaler i den ene ende, og daglyssignal, med fremskudt, i den anden, - oven i købet med forgreningsangivelse.
På samme måde U-armsignaler i den ene ende og et daglyssignal i den anden. Men de tilhørende TU-signaler er i begge ender af modsat type af det U-signal de tilhører! Meget specielt.
Men "lige til modelbanen", som E V P ville sige...
Nå, tilbage til tråden, jo TU-signalerne på billedet er ganske rigtigt de originale fra leveringen af anlægget. DSI begyndte først rigtig at producer signaler m v i 50-erne.
Og det var ikke deres "egen opfindelse". Alt blev udført i tæt samarbejde med DSB, og efter tegninger godkendt af DSB. Det var en meget dynamisk periode i danske sikringsanlægs historie, hvor den meget fremsynede og dynamiske ingeniør Wessel Hansen arbejdede sig op i DSB, og endte som den både beundrede, men også frygtede, overingeniør for Sikringstjenesten/Signaltjenesten. I de år blev mange af de standarder, der indtil nu har været arbejdet efter, grundlagt.
Mvh
Søren