Hej igen.
Efter at have sovet på sagen:
Søgning på Kongsdal på nettet er håbløs med mindre vil vil købe noget.
PSE køber - sikkert med HJ som kilde - teorien om O&K 12241/1930 som erstatningskedel.
En af de ting, der undrer mig, er, at Kongsdal køber nyt lokomotiv 1930 og så lukker 1933 (36.)
På et 1920-kort findes havnen på det ukendt billede ikke. Da var der en anden havn med bassin, der åbenbart er fyldt op efter 1920!
1926 brændte fabrikken.
Den er åbenbart blevet genopbygget og havnen udvidet herefter, hvilket forklarer anskaffelsen af nyt lok og udbygning af havnen.
Markedet holdt ikke, og udvidelserne var for dyre, så fabrikken gav op. Det var Cimbria, der lukkedes, mens Kongsdal sluttedes sammen med Dania. Kongsdal var åbenbart mere moderne. Jo, det passer lidt sammen.
Det hvide hus, der blandt andet generer enkelte lokalkendte, er svært at finde på kort i dag, hvor der siden 1992 er en rigtig havn ved Kongsdal!
Hm. Jeg har ikke noget bedre. Mon ikke også bestemmelsen holder?
Mvh. og tak for hjælpen
Bent Hansen.
God aften!
Jeg kunne ikke dy mig for at køre en tur til Kongsdal i eftermiddag efter arbejdstid ...
Og jeg er nu ret sikker på, at det er Kongsdal-havnen, vi ser på billedet.
Fabrikken blev nedrevet omkring 1980, men en halv snes år senere blev havneanlægget vakt til live af Mariager Kommune, der lod den lille bådehavn øst for værkshavnen fylde op, så havnekajen kunne forlænges. Den nye offentlige trafikhavn erstattede efterfølgende trafikhavnen i Mariager by.
Udsigt mod Hadsund gennem hegnet til Kongsdal havn - nu til dags terrorsikret trafikhavn og derfor indhegnet og afspærret (også når der ikke er antydning af skibe i havnen ...). Det gule hus, der i dag er havnekontor, er en ef de få tilbageværende bygninger fra Kongsdal-fabrikken.
Udsigt mod Hadsund set fra området umiddelbart øst for trafikhavnen
Udsigt mod Hadsund set fra det opfyldte område (affald fra kalkproduktionen) umiddelbart vest for trafikhavnen.
Det hvide hus - eller rettere de hvide bygnigner - i baggrunden til højre, som Asger ikke kunne forlige sig med, kender han i virkeligheden særdeles godt. Det er nemlig Aamølle (hvor han har tilbragt mange dage i et lejet sommerhus - en gammel DSB-kupevognkasse), dengang blot ikke var dækket at bevoksning.
I øvrigt sløres landskabets konturer, der står ret skarpt på den gamle billede, i dag at omfattende bevoksning. Derudover er den markante bakke ovenfor Aamølle i dag skamferet at omfattende råstofgravning gennem det 20. århundrese, herunder gravning af grus, sten samt kridt til kridtslemmeriet på netop Aamølle.
Jeg anerkender, at det ikke er selve Hadsund by, man aner i baggrunden, men området "Hadsund Syd", hvor RHJs oprindelige station lå (og bygningen stadig ligger). Der var dengang blot spredt bebyggelse, men dog både kro, købmand og som sagt jernbanestation. I dag er bebyggelsen vokset voldsomt - til gengæld er både jernbanen og købmanden borte ...
Fjordens bredde og afstandene i det hele taget synes lidt anderledes på det gamle billede, men det kan meget vel skyldes fotografens placering ovenpå eet eller andet kombineret med det anvendte objektiv. Mine billeder er optaget ganske primitivt med min Samsung mobiltelefon.
Som sagt er jeg ikke (ret meget ...) i tvivl om, at lokaliteten er den rette, men jeg følger med spænding de begavede indlæg, som måtte følge
vh
LH