Jeg har siddet og kigget lidt på sporplanen for Handbjerg station fra ca. 1944.
Formen på hovedbygningen har jeg svært ved at få til at passe med den hovedbygning der findes på stedet i dag.
Desuden skulle der have været en tjenestebolig umiddelbart ved siden af hovedbygningen.
Kigger jeg på luftfotos fra midt 1960'erne, er der ingen spor af denne bygning.
Hovedbygningen som er der i dag er afkortet lidt ifht. nedenstående foto:

Handbjerg station, før 1965. Arkiv: T. Rithmester.

Handbjerg station, 23. jan. 2011

Så det får mig jo til at tænke på, om der mon kan have været en tidligere station i Handbjerg.
Handbjerg startede jo mig bekendt som billetsalgssted i vogterhus 43, beliggende et par hundrede meter øst for Handbjerg station.
Kan man forestille sig, at der har været opført en midlertidig stationsbygning før bygningen på mit billede ?
Det afføder jo så tillægsspørgsmålet, hvornår flyttedes betjeningen af Handbjerg fra vogterhuset til stationsbygningen ?

Så det får mig jo til at tænke på, om der mon kan have været en tidligere station i Handbjerg.

Kære Thomas

Jeg er enig med dig i, at når man kigger på stationsbygningen på sporplanen fra 1944, ligner den ikke de senere faktiske forhold.

"Forsvundne stationer" og "Flere forsvundne stationer" omtaler ikke Handbjerg.

Jeg gav mig derfor til at gennemse "Vingehjulet" fra 1943 og frem.

I Vingehjulet 8. årgang nr. 7, 10. januar 1951, side 62 står:

"Ombygningen af hovedbygningerne i (...) Hanbjerg(...) ventes (...) fuldført i 1951."

Ordet "fuldført" indikerer, at arbejdet allerede er i gang, på det tidspunkt hvor informationen gives.

Jeg skal nok holde øje med Han(d)bjerg, når jeg graver i arkivalier på Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas

Jeg prøvede at rode lidt rundt i de billeder, som det lokalhistoriske arkiv har lagt ud på nettet og dette dukkede op:

Kilde: http://www.arkivet-vinderup.dk/

Jeg ved ikke, hvad det er, vi ser på billedet og der er heller ikke lagt nogen forklarende tekst ud på nettet. Men det lokalhistoriske arkiv ved måske mere?

Bygningen, vi ser til højre i billedet, må være jernbanerelateret (se bl.a. hegn og meldeklokke) - og hvis ikke det er et ledvogterhus, kunne der muligvis være tale om den u-ombyggede udgave af Handbjerg station før 1951?

Hvis billedet altså er fra Handbjerg.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Bygningen, vi ser til højre i billedet, må være jernbanerelateret (se bl.a. hegn og meldeklokke) - og hvis ikke det er et ledvogterhus, kunne der muligvis være tale om den u-ombyggede udgave af Handbjerg station før 1951?

Hvis billedet altså er fra Handbjerg.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas.

Jeg er jo lidt lokaltkendt på disse kanter, og jeg er ikke sikker på, at billedet er fra Handbjerg. Bussen, Holstebro - Vinderup - Skive, som er afbilledet, gik efter min bedste erindring ikke over Handbjerg, der i forhold til ruten "lå lidt af vejen", men iøvrigt var Handbjerg jo flot banebetjent (den gang).
Så det kan være ledvogterhuset midt i Vinderup (hovedgade), hvilket også tankstationen kunne indikere. Men selvfølgelig kan mit gæt være forkert - "det er jo så længe siden", ak, ja, "de skjønne ungdomsdaw, åh ja....o.s.v."

Vi unge mennesker cyklede iøvrigt fra Holstebro til Skive på cykler, hvor vi måtte lappe dæk og slanger med papirsnor, hvis vi punkterede. 40 km hver vej og i stormende sus.

Bedste hilsener

Ove

Kilde: http://www.arkivet-vinderup.dk/

Bygningen, vi ser til højre i billedet, må være jernbanerelateret (se bl.a. hegn og meldeklokke) - og hvis ikke det er et ledvogterhus, kunne der muligvis være tale om den u-ombyggede udgave af Handbjerg station før 1951?

Hvis billedet altså er fra Handbjerg.

Kære Thomas & Niels

Rart at høre man ikke helt tosset
Billedet kan meget vel være fra Handbjerg
Købmandbutikken/Brugs som ses på billedet er formentlig den bygning som ses lige over "3" på googlemaps.
Det eneste der så ikke passer helt, det er afstanden til vogterhuset.
For fra købmandsbutikken/Brugsen er der ca. 210-215 meter over til vogterhus 43.
Og på TBN's billede ligger vogterhuset noget tættere på.
Niels, det kan ikke være vogterhuset i hovedgaden i Vinderup, på det hjørne som butikken ligger på, der ligger jo hotel Vinderup som er en bygning i 2 etager.
Men ellers et godt bud.
Men ser frem til hvad Thomas måtte støve op i hans research

Kilde: http://www.arkivet-vinderup.dk/

Nu har jeg studeret dit link noger mere indgående, og fandt i Arkibas flere billeder af Handbjerg station ved at søge på "Handbjerg station" "1910 til 1970".
Og her fremgår det helt tydeligt, at Handbjerg station oprindelig har været en lille 3 fags (?) bygning, med varehus på Vinderup siden af hovedbygningen.
Jeg antager så, at den oprindelige station, samt tjenestebolig, er blevet nedrevet og den bygning som findes i dag, den så er opført i 1951.
Umiddelbart kan byggestilen jo også godt passe med noget 50'er byggeri.
Så tak for linket det viste sig jo at være guld værd

Nu blev jeg da nysgerrig og gik også ind og søgte og et af billederne er dette:

Tegning af Handbjerg station i 1931 - Kilde: Vinderup lokalhistoriske arkiv

Her ser vi en fin lille å som banen går over via en bro.

Kigger vi nu på Google Maps, ser scenariet sådan her ud: http://goo.gl/maps/ypQg

Det ser nu meget ud til at den første station og vogterhuset har ligget lige der hvor vejen krydser banen og vest-sydvest for dette kryds. Jeg kan godt se at det kan være svært at få plads til både gammel station, varehus og så den nye station. Man aner iøvrigt lige på tegningen en bom i hævet stilling, så overskæringen har været bevogtet.

Her er et af de andre billeder:

Det er set ovre fra den anden side af Struervej, så vi har jernbanesiden af stationen her. Det KUNNE godt være næsten samme motiv på T Rithmesters billede, men det fordrer at sidste hus herover er købmand eller Brugs og varehuset ser ud til at være forsvundet på Thomas's billede. Nej, jeg tror ikke billede med den fine rutebil er fra Handbjerg.

Her er en situationsoversigt fra Kort og Matrikelstyrelsens generalstabskort 1928 - 1940:

Desværre viser man ikke (alle) bygninger på "Banens område" så her kan man ikke se hvad der var af huse på det tidspunkt, men man kan se udstrækningen af stationsområdet. Stationen/vogterhuset har jo ligget nærmest overskæringen og varehuset bagved. Man har nok ved at rive varehuset ned kunnet bygge den nye station i 1950/51 og der har man ikke haft brug for varehuset så der blev ikke lavet et nyt.

Her er en situationsoversigt fra Kort og Matrikelstyrelsens generalstabskort 1928 - 1940:

Desværre viser man ikke (alle) bygninger på "Banens område" så her kan man ikke se hvad der var af huse på det tidspunkt, men man kan se udstrækningen af stationsområdet. Stationen/vogterhuset har jo ligget nærmest overskæringen og varehuset bagved. Man har nok ved at rive varehuset ned kunnet bygge den nye station i 1950/51 og der har man ikke haft brug for varehuset så der blev ikke lavet et nyt.

Rigtig godt velbearbejdet indlæg
Jeg synes nu de viser alle tre bygninger som har været på stationsområdet.
Nemlig tjenestebolig længst mod vest, hovedbygning og varehuset mod øst.
Vogterhus 43 (ikke direkte afsat) er i det skraverede område lidt øst for stationsområdet.

Vogterhus 43 med tilbygning. 14. januar 2012. ©T. Rithmester

Hvis man går ind på kort.arealinfo.dk kan man faktisk finde ældre kort og der er stationen vist på den østlige side af Hellegård bro hvilket også passer med den fine tegning. Denne station er imidlertid væk på de næste kort så den må være revet ned omkring århundredeskiftet.

Hvis man går ind på kort.arealinfo.dk kan man faktisk finde ældre kort og der er stationen vist på den østlige side af Hellegård bro hvilket også passer med den fine tegning. Denne station er imidlertid væk på de næste kort så den må være revet ned omkring århundredeskiftet.

Det viser at der har været flere stationer - men tegningen viser så ikke denne tidlige station, da den er fra 1931. Vejforløbet på tegningen passer heller ikke rigtigt med kortet.

Hvis man går ind på kort.arealinfo.dk kan man faktisk finde ældre kort og der er stationen vist på den østlige side af Hellegård bro hvilket også passer med den fine tegning. Denne station er imidlertid væk på de næste kort så den må være revet ned omkring århundredeskiftet.

Det er fordi Handbjerg startede som billetsalgssted/station i vogterhus 43, som ligger lidt øst for Hellegård å. Vogterhuset eksisterer stadig.
Hvornår publikumsbetjeningen er flyttet fra vogterhuset og til den nye egentlige station, ja det står hen i det uvisse.

Hvis man går ind på kort.arealinfo.dk kan man faktisk finde ældre kort og der er stationen vist på den østlige side af Hellegård bro hvilket også passer med den fine tegning. Denne station er imidlertid væk på de næste kort så den må være revet ned omkring århundredeskiftet.

Det er fordi Handbjerg startede som billetsalgssted/station i vogterhus 43, som ligger lidt øst for Hellegård å. Vogterhuset eksisterer stadig.
Hvornår publikumsbetjeningen er flyttet fra vogterhuset og til den nye egentlige station, ja det står hen i det uvisse.

JAmen de forklarer i hvert fald kortet, det må så være Vogterhuset der er vist der som "station" men det er rigtigt, det stemmer ikke med tegningen.

Bortset fra det er det en nydelse at se disse gamle oprindeligt håndtegnede og håndkolorerede kort. Ud fra det håndlavede kort er der så lavet matricer (eller hvad man nu har kaldt det) og kortene er så mangfoldiggjort.

(OT = Off Topic)

Som en der er udannet Teknisk Assistent og som ser på kort dagligt er jeg fuldstændig enig med dig. Der hænger i et skab på De kommunale værker i Struer en tegning på lærred, tegnet med fjerpen som viser de første gasledninger til gadelysene i Struer. Den er fantastisk flot. dvs. jeg HÅBER den er der endnu, jeg så den sidst i 1980 da jeg var deroppe en kort tid.

Det er fordi Handbjerg startede som billetsalgssted/station i vogterhus 43

Handbjerg kom på jernbanelandkortet fra og med 7. december 1875. Netop i de år blev det mere og mere almindeligt at lade tog standse ved vogterhuse - f.eks. Bur, Eistrup, Farup, Hee, Hedensted, Hylke, Hæstrup, Naur, Pjedsted, Seistrup og Stilling.

Sådanne "vogterhusstationer" afstedkom ofte kun 2-3 linier i "Samling af Ordrer og Bestemmelser m. v.", når de blev oprettet og informationen begrænsede sig til oplysninger om vogterhusets nummer, fra hvornår - og hvilke - tog skulle standse og i hvilke relationer, der kunne sælges billetter.

Handbjerg skiller sig her helt klart ud fra mængden, idet der ansættes en "expedient" ved "holdepladsen" og der udarbejdes en omfattende "instrux" for billetsalg, ekspedition af torvegods, frimærkepakker, fiskekasser, regnskabsaflæggelse m.v.

Det er værd at bemærke, at vogterhusets nummer ikke nævnes, hvilket blev gjort i forbindelse med oprettelse af ovenstående "vogterhusstationer". Og da den ansatte "expedient" er "Kjøbmand Mikkelsen" kunne man jo fristes til at tro, at ekspeditionen måske er foregået fra købmandsforretningen. For der har næppe været megen plads i vogterhuset til opbevaring af frimærkepakker, torvegods eller fiskekasser. Sidstnævnte skulle i øvrigt indlæsses i toget af afsenderen selv og skulle kunne ske på under 1 minut.

Klik på billederne for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

De danske Statsbaner, Samling af Ordrer og Bestemmelser m. v., nr. 43 I og 43 II, 13. november 1875. Klik på billederne for højere opløsning. Arkiv: Danmarks Jernbanemuseum/Thomas Boberg Nielsen.

De danske Statsbaner, Samling af Ordrer og Bestemmelser m. v., nr. 48 X, 6. december 1875. Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Danmarks Jernbanemuseum/Thomas Boberg Nielsen.

Det er fordi Handbjerg startede som billetsalgssted/station i vogterhus 43

Handbjerg kom på jernbanelandkortet fra og med 7. december 1875. Netop i de år blev det mere og mere almindeligt at lade tog standse ved vogterhuse - f.eks. Bur, Eistrup, Farup, Hee, Hedensted, Hylke, Hæstrup, Naur, Pjedsted, Seistrup og Stilling.

Sådanne "vogterhusstationer" afstedkom ofte kun 2-3 linier i "Samling af Ordrer og Bestemmelser m. v.", når de blev oprettet og informationen begrænsede sig til oplysninger om vogterhusets nummer, fra hvornår - og hvilke - tog skulle standse og i hvilke relationer, der kunne sælges billetter.

Handbjerg skiller sig her helt klart ud fra mængden, idet der ansættes en "expedient" ved "holdepladsen" og der udarbejdes en omfattende "instrux" for billetsalg, ekspedition af torvegods, frimærkepakker, fiskekasser, regnskabsaflæggelse m.v.

Det er værd at bemærke, at vogterhusets nummer ikke nævnes, hvilket blev gjort i forbindelse med oprettelse af ovenstående "vogterhusstationer". Og da den ansatte "expedient" er "Kjøbmand Mikkelsen" kunne man jo fristes til at tro, at ekspeditionen måske er foregået fra købmandsforretningen. For der har næppe været megen plads i vogterhuset til opbevaring af frimærkepakker, torvegods eller fiskekasser. Sidstnævnte skulle i øvrigt indlæsses i toget af afsenderen selv og skulle kunne ske på under 1 minut.

Meget interessant.
Når nu vogterhus nummeret ikke er nævnt, mon man så kunne forestille sig at der ved vogterhuset (nr 43) har været opført en eller anden form for skur/bygning ?
Der må jo næsten have været en eller anden form for ekspeditionsbygning. Eller mon alt er foregået fra Købmand Mikkelsen's købmandsbutik indtil den første egentlig station er bygget ?

Meget interessant.
Når nu vogterhus nummeret ikke er nævnt, mon man så kunne forestille sig at der ved vogterhuset (nr 43) har været opført en eller anden form for skur/bygning ?
Der må jo næsten have været en eller anden form for ekspeditionsbygning. Eller mon alt er foregået fra Købmand Mikkelsen's købmandsbutik indtil den første egentlig station er bygget ?

OK, så nu er vi vel også sikre på at billedet i Thomas Boberg Nielsens andet indlæg alligevel er Handbjerg?:

Diskussionen af dette billede er nemlig grenet over i et andet forum: nrpl.dk/Forum - nummerpladenørdernes hngout:
http://nrpl.dk/forum/viewtopic.php?f=35&t=1128

Her udelukker man Handbjerg, men det er på grundlag af min henvisning til dette forums konklusion ovnenfor at det ikke var Handbjerg - men det er det måske nu og nu har vi også fået navn på købmanden. Kan en nyscan evt afsløre kobmandens navn på skiltet over vinduet?

Der er iøvrigt også en i NRPL der er inde på at det nummer - 23 - på DDPA tanken burde kunne identificere stedet hvis man havde en oversigt over alle DDPA stationerne og deres numre.

OK, så nu er vi vel også sikre på at billedet i Thomas Boberg Nielsens andet indlæg alligevel er Handbjerg?:

Diskussionen af dette billede er nemlig grenet over i et andet forum: nrpl.dk/Forum - nummerpladenørdernes hngout:
http://nrpl.dk/forum/viewtopic.php?f=35&t=1128

Her udelukker man Handbjerg, men det er på grundlag af min henvisning til dette forums konklusion ovnenfor at det ikke var Handbjerg - men det er det måske nu og nu har vi også fået navn på købmanden. Kan en nyscan evt afsløre kobmandens navn på skiltet over vinduet?

Der er iøvrigt også en i NRPL der er inde på at det nummer - 23 - på DDPA tanken burde kunne identificere stedet hvis man havde en oversigt over alle DDPA stationerne og deres numre.

Jeg er ikke længere (var jeg tidligere) så sikker på det er Handbjerg.
Vogterhusets placering, tårnet i baggrunden og vejenes forløb gør at jeg ikke længere tror på Handbjerg.
Men hvor det så er, ja det ved jeg ikke.
Synes ikke jeg kan få det til at passe med noget her i "nabolaget"

Kilde: http://www.arkivet-vinderup.dk/

Som nævnt er diskussionen af billedet af bussen ved købmanden flyttet over i NRPL.DK fordi vi der har haft stor fornøjelse af at genfinde steder fra 3 fotoserier fra bilture igennem fædrelandet i 1960'erne og 70'erne.

Bussen kører imellem Holstebro og Skive (ikke Struer) over Vinderup. Det er vognmand Henrik J. Behrndtz (navnet på bagsmækken), der i 1922 etablerede sig med netop denne rute.

Der er så at sige ikke nogen steder på denne rute hvor landevejen går tæt på jernbanen - lige bortset fra Skive - endestationen.

Den gamle station lå i 1920'erne et andet sted end den nye. Den lå hvor Viborgvej starter i Skive og det er idag i bymæssig bebyggelse, men i 1920'erne var der ret åbent der. Det der bl. a. trigger at det kan være Skive er det kirkespir man aner til højre for vogterhuset. Det ligner godt nok Skive "Nye" Kirke, der blev bygget i slutningen af 1800 tallet og derfor var der i 1920'erne.

Her er et kortudsnit der viser omgivelserne på kortene fra 1928 - 1940.

Billedet er nok taget på Viborgvej og den gamle Skive station ligger måske bag os. Bussen holder ved købmanden og vogterhuset er for Viborgvejs overgang af banen op nordpå, som idag kun er et havnespor til Skive havn.

Kilde: http://www.arkivet-vinderup.dk/

Der er så at sige ikke nogen steder på denne rute hvor landevejen går tæt på jernbanen - lige bortset fra Skive - endestationen.

Den gamle station lå i 1920'erne et andet sted end den nye. Den lå hvor Viborgvej starter i Skive og det er idag i bymæssig bebyggelse, men i 1920'erne var der ret åbent der. Det der bl. a. trigger at det kan være Skive er det kirkespir man aner til højre for vogterhuset. Det ligner godt nok Skive "Nye" Kirke, der blev bygget i slutningen af 1800 tallet og derfor var der i 1920'erne.

Billedet er nok taget på Viborgvej og den gamle Skive station ligger måske bag os. Bussen holder ved købmanden og vogterhuset er for Viborgvejs overgang af banen op nordpå, som idag kun er et havnespor til Skive havn.

Nej, overkørslen (nr. 1) Østerbro/Viborgvej blev betjent fra signalhuset på "gamle" Skive H.
I øvrigt er bygningerne i området omkring overkørslen fra omkring starten af 1900-tallet.

Kilde: http://www.arkivet-vinderup.dk/

Det der bl. a. trigger at det kan være Skive er det kirkespir man aner til højre for vogterhuset. Det ligner godt nok Skive "Nye" Kirke, der blev bygget i slutningen af 1800 tallet og derfor var der i 1920'erne.

Spiret kan jo også være fra et tårn på større gård/herregård.

Godaften Forum.

Jeg sidder lige nu på Christiansø og min eneste "livline" til jernbanehistorisk forum er et tastatur på en iPhone. Men jeg vover pelsen: Jeg tror, vi skal gå efter DDPA 29. I mit arkiv har jeg et DDPA-Danmarkskort fra 1930-erne med alle DDPA-tankstationer tegnet ind på fine små bykort. Så når jeg kommer hjem 17/7 vil jeg tjekke placeringen af DDPA-tankstationerne i Skive (og Handbjerg). Måske er der ligefrem DDPA-numre på mit gamle kort.

Med mindre nogen når at kontakte lokalhistorisk arkiv i Skive eller Vinderup og får lidt input derfra inden da.

Med venlig Christiansø-hilsen (har endnu ikke fundet rester af en jernbane, men leder stadig)

Thomas Boberg Nielsen

Som nævnt er diskussionen af billedet af bussen ved købmanden flyttet over i NRPL.DK fordi vi der har haft stor fornøjelse af at genfinde steder fra 3 fotoserier fra bilture igennem fædrelandet i 1960'erne og 70'erne.

Jeg vil bare minde om at debatten om busbilledet fortsat raser i nrpl.dk og man er stadig ikke kommet til en konklusion. Thomas Thorsen, der er webmaster derovre, har netop lavet en større analyse der (endnu en gang) viser, at det nok ikke er Handbjerg...

Jeg kan så konstatere at nogen af jer er meldt til derovre for at kunne deltage i debatten.

Jeg har netop fået et foreløbigt svar fra lokalarkivet, som i første omgang melder pas - de ved heller ikke hvor billedet er fra, men vil nu lægge spørgsmålet ud på deres hjemmeside!

Ja ja - debatter her kan føre langt omkring....

En læser af jernbanehistorisk forum har været så venlig at sende mig dette billede. Jeg venter med eventuelt at oplyse hans navn, idet jeg faktisk ikke ved, om han ønsker at være anonym eller ej.

Billedet er taget ca. 1937 og viser vores læser som barn sammen med sin morfar. Fotograf er læserens mor.

Hvis vi sammenligner med udklippet af sporplan 1944 kan vi se, at det vi ser på billedet er tjenesteboligen til venstre i billedet og signalhuset bag bænken. Selve hovedbygningen befinder sig uden for billedet til højre.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Handbjerg station ca. 1937. Klik på billedet for højere opløsning.

Uddrag af sporplan Handbjerg 1944.

Den anonyme læser skal have et hjertelig tak !!
Det er netop den slags billeder, der for mange kun har familiemæssig værdi, men for dem som interesserer sig for jernbanen, har en endnu større værdi
Så tak endnu engang

Kilde: http://www.arkivet-vinderup.dk/

Carsten Weye Jensen, der bor i Holstebro, har sendt mig følgende:

"(.....)
Nå men det jeg egentlig ville er, at jeg har fundet ud af, hvor billedet med Holstebro-Vinderup-Skive bussen er taget.
Banen løber bag om vogterhuset, som findes den dag i dag, blot med tilbygning på frontet, så man ser det ikke lige med det samme.
Huset med købmandsbutikken findes også, og rent faktisk er der sjovt nok stadig busholdested ud for huset, omend det er for bybusser.
Man kan med lidt god vilje godt se, at det er en tidligere butiksejendom. Er nysgerrigheden ved at melde sig
Spiret i baggrunden er et kirkespir, så ikke noget med herregårde eller andre bygninger med spir.
Hvad kan jeg mere sige? Jo, vejen der løber bag købmandsbutikken løber frem til en privatbanestation.
Købmanden hedder Aage Jensen, og han havde butik på Skjernvej 30 i Holstebro. Se evt. på Google streetview og på Kraks skråfoto.
Spiret i baggrunden er på Holstebro Kirke.
Så skulle den være opklaret (.....)"

Se dét er jo interessante oplysninger. Og min eneste tilføjelse skal være: Er der en, der bor i Holstebro og som læser disse linier, der vil forsøge at tage et billede samme sted "i dag"?

Så vidt jeg kan vurdere, er vi her.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Kilde: http://www.arkivet-vinderup.dk/

Carsten Weye Jensen, der bor i Holstebro, har sendt mig følgende:

"(.....)
Nå men det jeg egentlig ville er, at jeg har fundet ud af, hvor billedet med Holstebro-Vinderup-Skive bussen er taget.
Banen løber bag om vogterhuset, som findes den dag i dag, blot med tilbygning på frontet, så man ser det ikke lige med det samme.
Huset med købmandsbutikken findes også, og rent faktisk er der sjovt nok stadig busholdested ud for huset, omend det er for bybusser.
Man kan med lidt god vilje godt se, at det er en tidligere butiksejendom. Er nysgerrigheden ved at melde sig
Spiret i baggrunden er et kirkespir, så ikke noget med herregårde eller andre bygninger med spir.
Hvad kan jeg mere sige? Jo, vejen der løber bag købmandsbutikken løber frem til en privatbanestation.
Købmanden hedder Aage Jensen, og han havde butik på Skjernvej 30 i Holstebro. Se evt. på Google streetview og på Kraks skråfoto.
Spiret i baggrunden er på Holstebro Kirke.
Så skulle den være opklaret (.....)"

Se dét er jo interessante oplysninger. Og min eneste tilføjelse skal være: Er der en, der bor i Holstebro og som læser disse linier, der vil forsøge at tage et billede samme sted "i dag"?

Så vidt jeg kan vurdere, er vi her.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Google Street View har været forbi. Det er ikke til at se spiret mere, men der er også bygget godt til i mellemtiden.

Kilde: http://www.arkivet-vinderup.dk/

Ovenstående fotos: 15. august 2012. ©Thomas Rithmester

Skarpe hjerner må ud fra lokalebeskrivelserne kunne afgøre, om "stationen" på dette tidspunkt stadig var i ledvogterhuset eller om den var rykket til "egen bygning".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Dansk Jernbaneblad nr. 248, 24. november 1901, 10. årgang. Arkiv: Statsbiblioteket/Thomas Boberg Nielsen.

Det på én gang irriterende og spændende ved Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg er, at man ikke/kun i begrænset omfang kan bruge registraturen til at lede efter bestemte stationer. Dels er registraturen ikke fyldestgørende dels er der ofte noget andet/mere i de enkelte arkivæsker.

Så hvis man vil vide noget om f.eks. Hanbjerg / Handbjerg, må man rode tusindvis af arkivæsker igennem. Og da man højest kan bestille 15 æsker pr. gang (dvs. pr. dag), vil det, hvis man aflægger arkivet besøg 5 dage om ugen, tage 29-30 uger at gennemgå samtlige de 2.178 arkivæsker, som banetjenesten i 2. og 3. distrikt har afleveret.

En sådan øvelse er jeg i gang med. Jeg nøjes dog med 15 kasser hver anden eller tredje uge og leder efter oplysninger om Støvring station, om hvilken der gerne skulle udkomme en bog i 2019 i forbindelse med strækningens 150 års jubilæum.

Når jeg sidder og roder i kasserne, dukker der mange andre spændende og tidsrøvende sager op - f.eks. sager om havnebaner eller sidespor på fri bane (i går fik jeg f.eks. Gedhus "i hus"). Men der dukker også mere - for mig - perifere emner/sager op, som jeg ved interesserer nogle af mine lidelsesfæller.

Og hvad er så budskabet i al denne ordskvalder? Jo: Kære Thomas Rithmester. Bag nedenstående link gemmer sig den afbildede kasse og den - selv om hverken link eller kasse vidner derom - indeholder en meget fin sporplan over Hanbjerg station 1923. Jeg har ikke affotograferet den, for hvis jeg skulle affotografere alt, hvad der interesserer mine lidelsesfæller, kunne jeg få nok at se til. Men nu har jeg da sparet dig for at rode 2.178 kasser igennem(!)

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Link til TTDSB-100A BB-700

Tak til Thomas for det store arbejde på arkiverne, i forbindelse med begrænset registratur kan jeg af egen erfaring berette om "oplivende tidsrøvende tillægsgevinster" i æskerne, og det er jo egentlig ikke så galt.

God registratur i forbindelse med DSB's ældre arkiver kan siges at være en mangelvare.

Man kan vel lidt omskrevet sige med A Gregersens ord i Signalposten 1976 om benyttelsen af de sydfynske damplokomotiver: nogen tilbøjelighed til at have en vis, men dog kun en vis ordning.
Mvh
Georg

Nyt link til Hanbjerg sporplan 1942-44 i jpeg 2000 og pdf
http://rundremisen.dk/forum/index.php?topic=625.0

og sporplan

mvh
henning h087

Og hvad er så budskabet i al denne ordskvalder? Jo: Kære Thomas Rithmester. Bag nedenstående link gemmer sig den afbildede kasse og den - selv om hverken link eller kasse vidner derom - indeholder en meget fin sporplan over Hanbjerg station 1923. Jeg har ikke affotograferet den, for hvis jeg skulle affotografere alt, hvad der interesserer mine lidelsesfæller, kunne jeg få nok at se til. Men nu har jeg da sparet dig for at rode 2.178 kasser igennem(!)

Kære navnebroder

Jeg siger dig tak, så må vi se om min vej falder forbi Landsarkivet på et tidspunkt.
At dømme ud fra dine tidligere opdagelser, så er det en spændende verden at dykke ned i

I dag stødte jeg på Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg på et sagsomslag om Handbjerg. Omslaget indeholder sagsakterne om "Ny Ekspeditionsbygning i Handbjerg", "Kurveregulering" og "Perronforlængelse" - i alt ca. 150-300 sagsakter, tegninger m.v.

Jeg orkede ikke at affotografere akterne. Så kære Thomas Rithmester: Hvis du vil kende Handbjerg stations historie, er der nok ingen vej uden en tur til Viborg. Akterne findes i kasse TTDSB-100A BB-636. Og er endnu et eksempel på, at der er meget andet i arkivæskerne, end det der står udenpå. For nævnte kasse bærer alene teksten "Indførelse af Lyntog" (!).

Et par smagsprøver følger nedenfor (se to sagsakter har ikke forbindelse til hinanden). Klik på billederne for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Sagsakter vedrørende Handbjerg. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland TTDSB-100A BB-636/Thomas Boberg Nielsen.

I dag stødte jeg på Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg på et sagsomslag om Handbjerg. Omslaget indeholder sagsakterne om "Ny Ekspeditionsbygning i Handbjerg", "Kurveregulering" og "Perronforlængelse" - i alt ca. 150-300 sagsakter, tegninger m.v.

Jeg orkede ikke at affotografere akterne. Så kære Thomas Rithmester: Hvis du vil kende Handbjerg stations historie, er der nok ingen vej uden en tur til Viborg.

Kære Thomas

Du smider jo lækre kødfulde lunser foran mig
Ser ud til jeg her i efteråret må en tur til Viborg.

Det er fordi Handbjerg startede som billetsalgssted/station i vogterhus 43

Handbjerg kom på jernbanelandkortet fra og med 7. december 1875. Netop i de år blev det mere og mere almindeligt at lade tog standse ved vogterhuse - f.eks. Bur, Eistrup, Farup, Hee, Hedensted, Hylke, Hæstrup, Naur, Pjedsted, Seistrup og Stilling.

Sådanne "vogterhusstationer" afstedkom ofte kun 2-3 linier i "Samling af Ordrer og Bestemmelser m. v.", når de blev oprettet og informationen begrænsede sig til oplysninger om vogterhusets nummer, fra hvornår - og hvilke - tog skulle standse og i hvilke relationer, der kunne sælges billetter.

Handbjerg skiller sig her helt klart ud fra mængden, idet der ansættes en "expedient" ved "holdepladsen" og der udarbejdes en omfattende "instrux" for billetsalg, ekspedition af torvegods, frimærkepakker, fiskekasser, regnskabsaflæggelse m.v.

Det er værd at bemærke, at vogterhusets nummer ikke nævnes, hvilket blev gjort i forbindelse med oprettelse af ovenstående "vogterhusstationer". Og da den ansatte "expedient" er "Kjøbmand Mikkelsen" kunne man jo fristes til at tro, at ekspeditionen måske er foregået fra købmandsforretningen. For der har næppe været megen plads i vogterhuset til opbevaring af frimærkepakker, torvegods eller fiskekasser. Sidstnævnte skulle i øvrigt indlæsses i toget af afsenderen selv og skulle kunne ske på under 1 minut.

Meget interessant.
Når nu vogterhus nummeret ikke er nævnt, mon man så kunne forestille sig at der ved vogterhuset (nr 43) har været opført en eller anden form for skur/bygning ?
Der må jo næsten have været en eller anden form for ekspeditionsbygning. Eller mon alt er foregået fra Købmand Mikkelsen's købmandsbutik indtil den første egentlig station er bygget ?

Der er "sket" et eller andet i Handbjerg mellem 1. april 1891 og 31. marts 1895. Danske statsbaner "overtog" simpelthen holdepladserne Knabstrup og Handbjerg. Hvad der ligger bag begrebet "overtog", vil jeg lade være op til andre at forske i. Men efter beløbets størrelse af dømme, kan der være tale om overtagelse af både grund og bygning.

Jeg har ikke årsberetningen for 1891/92, men de tre efterfølgende gengives her. Der er måske hjælp at hente i bemærkningerne til Finanslovsforslaget for 1891/92 (kan bl.a. besigtiges på Statsbiblioteket i Aarhus - uden forudgående bestilling).

Klik på billederne for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Danske Statsbaner, Beretning om Driften i Aaret fra 1ste April 1892 til 31te Marts 1893. Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Danske Statsbaner, Beretning om Driften i Aaret fra 1ste April 1893 til 31te Marts 1894. Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Danske Statsbaner, Beretning om Driften i Aaret fra 1ste April 1894 til 31te Marts 1895. Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Goddag i forummet!

Knabstrup station (oprindelig 'holdeplads' kun med godsekspedition') blev anlagt i 1875 for teglværksejer Villars Lunns regning. I 1876 åbnedes et normalsporet sidespor mellem holdepladsen og teglværket (se denne tråd).
Hvornår stationsbygningen er opført, ved jeg ikke, men den blev overtaget af DSB i 1892.
Se yderligere om Knabstrup i Dansk Fragt- & Banemærkeklubs medlemsblad nr. 27 (marts 2005), side 20-23)

v.h.
HansA

Der var tale om private ekspeditionssteder, som DSB overtog/købt. Der har eksisteret en del sådanne rundt om i landet.

Handbjerg var 13. november 1873 åbnet som privat billetsalgssted tilhørende Chr. Ebbensgaard, Handbjerghougaard. Billetsalgsstedet fik fra 1. december 1875 offentligt billetsalg og fra fra 7. december 1875 ekspedition af banepakker samt begrænset ekspedition af stykgods (fiskekasser og fra 29. marts 1876 desuden vildænder og hummere). I 1883 anlagdes privat sidespor, som blev ibrugtaget 15. juli samme år. Den 1. december 1891 ændredes ekspeditionsstedets status fra PrS&B til privat holdeplads med offentligt læssespor (PrH&S). Ekspeditionen foregik fra starten i det stedlige vogterhus, som bliver overtaget af DSB i 1892. I 1894/95 sker så efter "statsovertagelsen" officielt ændringen til DSB-holdeplads med offentligt læssspor (H&S), men jeg har ingen dato. Sikkerhedsmæssigt ændrer Handbjerg status fra H&S til St den 1. maj 1898, ekspeditionsmæssigt fra H&S til St den 2. maj 1922. Den 16. august 1965 bliver stationen ekspeditionsmæssigt til StuS, sikkerhedsmæssigt fjernes sidesporene samme efterår og Handbjerg er herefter (sikkerhedsmæssigt) trinbræt. Ekspeditionsmæssigt nedrykkes Handbjerg til trinbræt 17. maj 1966 og nedlægges som sådant 26. maj 1979.

Knabstrup var åbnet 1. april 1876 som privat sidespor for godsejer Lunn, Knabstrup Hovedgaard'. Sporet var fra åbningen betjent af en opsynsmand. Et ca. 3 km langt forbindelsesspor til Knabstrup Teglværk blev ibrugtaget 30. oktober 1876 (taget op i 1961). Teglværket havde eget lokomotiv i årene 1905/06-1960. Fra 23.07.1881 etableredes på hodlepladsen offentlig ekspedition af passagerer, styk- og vognladningsgods, men Knabstrup var fortsat privatejet ekspeditionssted, indtil stedet ekspeditionsmæssigt fik status af station 15. september 1893 (sikkerhedsmæssigt vistnok allerede i 1880'erne). Derefter gik der lidt tid, indtil nedrykningen til station uden offenligt læssepsor 6. juni 1969, til billetsalgssted med ekspresgodsekspedition 31. januar 1972 og trinbræt 3. juni 1973. Sikkerhedsmæssigt skete nedrykningen fra station til trinbræt 11. juli 1969.

To interessante ekspeditionssteder med en omskiftelig historie.

Med vanlig venlig hilsen

Mrten

Har ikke læst hele tråden men faldt lige over denne tegning under oprydning i min fars kælder.

Mvh Peter Faurhøj

Jeg har siddet og kigget lidt på sporplanen for Handbjerg station fra ca. 1944.
Formen på hovedbygningen har jeg svært ved at få til at passe med den hovedbygning der findes på stedet i dag.
Så det får mig jo til at tænke på, om der mon kan have været en tidligere station i Handbjerg.

En læser har sendt et postkort:

Jeg har siddet og kigget lidt på sporplanen for Handbjerg station fra ca. 1944.
Formen på hovedbygningen har jeg svært ved at få til at passe med den hovedbygning der findes på stedet i dag.
Så det får mig jo til at tænke på, om der mon kan have været en tidligere station i Handbjerg.

En læser har sendt et postkort:

Det var et lækkert billede!!

Handbjerg station, før 1965. Arkiv: T. Rithmester.

Handbjerg station, 23. jan. 2011

Bygningen står der stadig.