Sporvogne i udlandet - Nordhausen - 22. april 2016 - del 1

af Lars Henning Jensen, 26/4 2016, 23:00 (3133 dage siden) @ Niels Munch

God aften!

Som lovet følger her en aktuel billedkavalkade fra sporvejene i Nordhausen, men først lidt fakta ...

Sporvejsnettet, der er et af Tysklands mindste, består et to egentlige bylinier, der nærmest danner et "X". Linie 1 forløber omtrent syd-nord fra Bahnhofsplatz til Krankenhaus, og linie 2 forløber nærmest øst-vest fra Parkallee til Nordhausen Ost. Dertil kommer linie 10, der følger linie 1 fra Krankenhaus til Bahnhofsplatz, og derefter fortsætter ad Harzer Schmalspurbahnens spor til Ilfeld.

Den første linie åbnede i 1900, og seneste netudvidelser er strækningen fra Teaterplatz til Nordhausen Ost, der åbnede i 1993 og så forbindelsen ad HSB til Ilfeld, der åbnede i 2004.

Sporvejsselskabets linieplan ses her: http://www.stadtwerke-nordhausen.de/verkehrsbetrieb/stamm/liniennetz_ab131215.html
til anskueliggørelse af nettet og de efterfølgende billedmotiver ...

Jernbanestrækningen mellem Ilfeld og Nordhausen er enkeltsporet, og det samme er linie 2's strækning fra Bahnhofsplads til Parkallee, Resten af nettet er dobbeltsporet. Sporvidden er 1.000 mm.

Remise og værksted er placeret ved stoppestedet Wiedigsburghalle på linie 2. Der er tre værksteds-/remisespor og tillige fem spor i en åben vognhal.

Driften afvikles med 9 "almindelige" ledvogne (6 enkeltrettede og 3 dobbeltrettede) bygget af Siemens i årene 2000-2011, samt 3 dobbeltrettede "duovogne" til brug (primært) på linie 10, bygget af Siemens i 2004. Sidstnævnte vogne har af hensyn til kørsel på strækningen til Ilfeld, der ikke er elektrificeret, en BMW-dieselmotor, der via en generator driver vognene, når køretråden "slipper op".

Herudover findes 3 stk. museumsvogne, nemlig den toakslede nr. 23, bygget i 1934 i Wismar, den ligeledes toakslede Gothavogn nr. 40'' (egl. nr. 43) fra 1959 samt Gotha-ledvognen nr. 59 fra 1961. Sidstnævnte er malet brun og benyttes som "Partywagen". Alle øvrige gamle vogne er enten ophugget eller afhændet.

Og så til billederne, hvor I i dette indlæg må nøjes med billeder fra remisen - så følger i morgen billeder fra linierne 1, 2 og 10 i hver sit indlæg.


[image]
Museumsvogn 23 i vognhallen - 22.04.2016 (lhj)


[image]
Museumsvogn 40'' og partyvogn 59 (anes bagerst) i vognhallen - 22.04.2016 (lhj)


[image]
Ledvogn 107 foran remisen - 22.04-2016 (lhj).


Fortsættelse følger ...

vh
LH


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak