Sporvogne i udlandet - fotografering i østblokken
Med hensyn til foto af baner og den slags i østblokken kender jeg kun forholdene som de var i DDR fra 1972 og frem.
På de store banegårde var det meget vanskeligt at fotografere, da de var stærkt patruljeret af "de blå" som vi kaldte dem - altså banepolitiet. På de mindre steder var det lettere især på smalsporsbanerne.
Fra ca. 1975-76 kom der en lempelse af reglerne, så man nu måtte fotografere banen fra de steder der var offentligt tilgængelig. Denne lempelse betød at vi nu kunne få en masse billeder af også "den store trafik" på de store banegårde inden dampen forsvandt, og det var jo ikke så tosset.
Gennem DDR's trafikrepræsentation i København kunne man få teksten tilsendt, som så i nødvendigt omfang kunne vises en banepolitibetjent der måske ikke var helt "opdateret", kan nu ikke mindes det har været nødvendigt.
"De blå" gik som regel to og to, men man kunne også møde dem enkeltvis som på billedet herunder.
Mvh
Georg