Ellok syd for Kongeåen ..... (1 foto og ?)
..... er vel ikke så usædvanligt:
Foto 1993 (nm).
..... og alligevel! Hvem har et bud?
Bedste hilsener
Niels
..... er vel ikke så usædvanligt:
Foto 1993 (nm).
..... og alligevel! Hvem har et bud?
Bedste hilsener
Niels
Metersporet denkmallok for Albtalbahn i Karlsruhe . Albtalbahn er ombygget til normalspor i årene 1957 - 1961 . Og er senere udviet en del .
Link :
https://de.wikipedia.org/wiki/Albtalbahn
mvh Rolf Berg
:D
Google det som "Denkmal" og "Ellok" dermed var listen ikke så lang
http://ka.stadtwiki.net/Lokomotive_DEBG_2
DEBG lok 2 (AEG/Herbrand 1910, AEG f.nr. 833) på Albtalbahnhof i Karlsruhe 09.1993.
God lørdag eftermiddag,
Såvel Rolf Berg som Baumann har ganske ret. Lokomotivet blev - med 3 lignende - leveret 1910 til den metersporede Albtalbahn, der var elektrificeret med Einphasen-Wechselstrom 25 Hz, 8000 V.
Ved ombygningen til normalspor, elektrificering med 750 V og sammenknytning med Karlsruhes sporvejssysten VBK forblev Albtalbahn en jernbane i h.t. Eisenbahn-Bau- und Betriebsordnung EBO med infrastrukturgrænse til VBK, der jo er sporvej i h.t. Straßenbahn-Bau- und Betriebsordnung BOStrab, ved Albtalbahnhof.
Albtalbahn var således første skridt i retning af den berømte Karlsruhe tram-train model, og i selskabet Albtalbahn AVG, som har et meget nært samarbejde, herunder fælles ledelse etc., med VBK, er EBO-aktiviteterne samlet, herunder også kørslen på DBs 15 kV strækninger.
AVG var derfor et naturligt mål for en studierejse foretaget af repræsentanter for de danske privatbaner, der i 1993-1994 undersøgte mulighederne for omstilling til elektrificeret "light-rail" drift. Undersøgelserne er dokumenteret i f.eks. "Light rail på Østbanen, forundersøgelse af ændret driftsform" - præsentationsrapport, Trafikministeriet 1994 (Trafikministeriets forsøgsordninger, system rapport nr. 12 - ISBN 87-88453-92-8). Tilsvarende rapporter findes for øvr. deltagende baner SB, HHGB og LNJ.
Under besøget, der var koordineret med besøg fra en anden tram-train interesseret tysk by, blev dette særtog stillet til rådighed:
AVG ledvogn nr. 851 ved Tullastrasse remise 09.1993 (nm).
Vognen er den først leverede (1989) af typen GT8-80C fra DUEWAG, en 8-akslet, 750 V enkeltrettet højtgulvsledvogn med komfortindretning, herunder med klimaanlæg og midterled uden døre, men med "panoramavinduer" i tagrundingen. Med den gik turen ud på Albtalbahn, delvis med gæsterne ved joystick'et:
På Bhf Fischweier lader vi os overhale af GT8-80C nr. 856 som linie A mod Bad Herrenalb (nm).
Endestationen Bad Herrenalb er indrettet med såvel vendesløjfe som ordinært omløb, og dette - samt strækningens EBO-status - har f.eks. Ulmer Eisenbahnfreunde med deres damptog stor fornøjelse af.
På tilbagevejen beså vi AVGs trafikcentral i Ettlingen Stadt:
AVG FC Ettlingen, 09.1993 (nm).
På monitoren ses Karlsruhe Albtalbahnhof med sin perronoverdækning:
Karlsruhe Albtalbahnhof med AVG nr. 808 (DUEWAG 1991), 09.1993 (nm).
Vogn 808 er af typen GT8-100C/2S fra DUEWAG, en 8-akslet højtgulvs, dobbeltrettet to-systemvogn (15 kV 16,7 Hz og 750 V=). GT8-100C/2S er det på verdensplan første tosystem-køretøj i serieproduktion. Typen har et hjulprofil egent til kørsel på såvel jernbane som sporvej, udrustning til induktionsomstilling af sporvejsskifter, dødmand (SIFA) og togkontrolsystem (PZB Indusi). Den passive sikkerhed (rammestivhed modsvarende 600 kN) er suppleret med aktiv sikkerhed i form af magnetskinnebremse. På tidspunktet for vort besøg anvendtes typen på DB-strækningen til Bretten og Gölshausen (AVG linie B) siden september 1992.
Som det fremgår af billederne, var vejret ikke det bedste, ligesom jeg nok engang måtte konstatere, at det er svært at få fotograferet alt det, man gerne ville, når man rejser i "embeds medfør".
Bedste hilsener & fortsat go' weekend
Niels
Goddag i forummet
Tak Niels for nogle spændende billeder fra et moderne trafiksystem (-som har en spændende historie!)
Jeg har været i Karlsruhe et par gange i begyndelsen af 1990erne og blandt andet set 2-systemvognene (type GT8C-100/2) i trafik.
Vogn 807 i Gölzhausen, 30.9.1992
Interør af vogn 807, 30.9.1992
Vogn 803 i Grötzingen, 30.9.1992
Vogn 803 i Grötzingen, 30.9.1992
Og her er et par billeder fra linie A:
Vogn 527 (type GT6-80C) i Ettlingen på AVG. 6.10.1991.
Vogn 860 (type GT8-80C) i Ittersbach Rathaus, 25.9.1992
Siden mine besøg er nettet af 2-systemlinier betydeligt udvidet, bl.a. køres nu til Pforzheim og Bietiegheim-Bissingen.
Jeg beklager den forringede billedkvalitet, men det er skan fra papirbilleder på en billig skanner.
Kilder:
Strassenbahnatlas Deutschland 1992
Dieter Ludwig u. Georg Dreschler: Mit der Stadtbahn auf Bundesbahnstrecken. i: Eisenbahntechnische Rundschau 40/1992, s. 491-496.
v.h.
HansA
Kære Hans,
Mange tak for dine supplerende billeder. Du har været på strækningen Bretten-Gölshausen få dage efter dens ibrugtagning som Stadtbahn den 25.09.1992!
Under vort besøg i september 1993 nåede vi faktisk også ud ad denne 15 kV strækning, hvorfra jeg kan vise disse fotos:
Interiør fra 2-systemvogn GT8-100C/2S. Det er et ordinært tog, så passagererne er ingen "af vore" (nm).
2-systemvogne nr. 806 og 808 under vort ophold i Gölshausen, daværende endestation for linie B (nm).
På vej tilbage mod Karlsruhe fik jeg plads i førerrummet:
Ankomst til Bhf Bretten på Kraichgaubahn, som strækningen også kaldes (nm).
Lidt heldigere var jeg vist med de næste par fotos:
På fri 15 kV bane efter Bretten i retning Karlsruhe (nm).
Her passerer vi Bhf Wössingen og er nu ude på dobbeltsporet strækningsafsnit (nm).
Vi møder 2-systemvogn nr. 804 på Bhf Grötzingen (nm).
Mellem stationerne Grötzingen og Durlach findes systemgrænsen mellem 15 Kv og 750 V, og efter Durlach køres i gadeniveau gennem byen.
Tilbage ved remisen i Tullastrasse bliver det til et kig på disse klassikere:
Fra venstre vognene nr. 108, 184, 198 og 204 ved/i Tullastrasse remise (nm).
Nr. 108 er en AVG type GT8-EP, licensbygget som 6-akslet af Rastatt i 1959 og ombygget til 8-akslet 1967. Udrangeret 1997.
De øvrige er VBK type GT8-D fra Waggon Union, hvoraf de 2 sidste er ombyggede 6-akslede ledvogne. I 2015 blev nr. 204 som den sidste af disse 3 skrottet (se i øvrigt de indbyggede links for detaljer).
Bedste hilsener
Niels
Broer og baner til Frederikssund. Pris 340 kr.
Læs mere