Thisted - TFJ materiel 10. juli 1962 (10 fotos)

af Niels Munch, 28/3 2016, 18:49 (3162 dage siden)
redigeret af Niels Munch, 28/3 2016, 19:30

God aften i forum,

Så er vi tilbage på knallertferien i 1962 med base i fætter Valdemars værelse i Møldrup, hvorfra bl.a. Thisted kunne nås (ca. 85 km hver vej, d.v.s. 3 timer ud, et par timer på åstedet, 3 timer hjem). I turen indgik overfart med både Hvalpsund-Sundsøre og Pinen & Plagen.

Denne arbejdsdag, som var dagen efter den strabadserende tur til Lemvig, indbragte i alt 9 fotos af TFJs rullende materiel, som her følger i den rækkefølge, hvori de er optaget:

[image]TFJ I 100 - en gammel Carlsberg-vogn fra 1885.

[image]TFJ CE 13.

Denne vogn er blevet ombygget et par gange, især i det indre. Alkjær har redegjort bl.a. herfor (med tegninger) i Signalposten 1984/3 og 1984/4.

[image]TFJ E 22.

Denne og søstervognen E 21 var opr. født med åbne endeperroner.

[image]TFJ ML 3.

[image]TFJ C 7.

Denne og søstervognen C 8 er lettere moderniserede udgaver af DSB FD.

[image]TFJ C 9 bygget 1943.

[image]TFJ M 1.

Denne og søstervognen M 2 er tidligere behandlet under Ugens Triangel.

[image]TFJ E 23.

[image]TFJ lok 7. Alle mine fotos er fra Thisted 10.07.1962 (nm).

Som det kan ses på sidste foto, kom der også en skinnebus med; ellers bød det stramme filmbudget ikke den slags udskejelser - og ej heller "almindelige" godsvogne. Til min ærgrelse stod den sære postpakvogn D 11 i banens malerværksted, hvorfor jeg må låne mig frem:

[image]TFJ D 11, Thisted 03.07.1965 (foto: JB-P, arkiv: nm).

Det var mine TFJ-billeder. JB-P og jeg passerede i 1963 Fjerritslev på vej fra Løkken til Løgstør uden, at det "kastede noget af sig".

Ellers er det f.eks. blot at henvise til:

EVPs side om TFJ: http://evp.dk/index.php?page=thisted-fjerritslev-jernbane .
Gunnar W. Christensens billedside: http://www.tog-billeder.dk/dk_privatbaner_tfj.htm .
Holgers fine gennemgang af banen: http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=20332 .
Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune: http://thisted.visbilleder.dk/Default.aspx?pr=101&n=27 .

I sidstnævnte skrives "Thisted-Fjerritslev" i søgefeltet.


Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak