En påskegætter (1 foto)

af Niels Munch, 23/3 2016, 13:27 (3215 dage siden)

[image]Kilde: http://www.ukendtebilleder.dk/foto2200/02252/02252.htm . Klik på billedet for større udgave.

Hvor er vi og ca. hvornår?

Normalspor i forgrunden, og bagved t.v. 4-akslede smalsporvogne uden sidefjæle.

Billedet stammer fra dette site: http://www.ukendtebilleder.dk/ - som nærmest er "under afvikling", og "billedejers" mailserver melder "indboxen fuld".

TT-P og jeg har identificeret motivet og er nu spændte på, hvor lang (eller kort) tid det tager jer. Billedejers fornemmelse af, hvor det kan være, er en anelse ved siden af .....


[image]Niels

Avatar

En påskegætter (1 foto)

af Mogens V., Esbjerg V., 23/3 2016, 16:36 (3215 dage siden) @ Niels Munch

Hej Forum

Et vildt gæt

Hvis lampen i forgrunden er en Esbjerg gaslampe, så må det være vognværkstedet i Esbjerg.

Med ønsket om en god påske til jer alle

En påskegætter (1 foto)

af Niels Munch, 23/3 2016, 17:38 (3215 dage siden) @ Mogens V.

Et vildt gæt

Hvis lampen i forgrunden er en Esbjerg gaslampe, så må det være vognværkstedet i Esbjerg.


Hej Mogens V.,

Tak for gæt! Gaslampen på billedet har givet fået sin gas fra byens gasværk, der var anlagt i 1855 af Det danske Gaskompagni, et engelsk-dansk selskab med sæde i Flensborg, og ibrugtaget som nr. 5 i rækken af danske gasværker.

Byen er ikke Esbjerg, bygningen har intet med gasværket at gøre og var ej heller vognværksted.

M.v.h.
Niels

En påskegætter (1 foto)

af ojk37, 23/3 2016, 17:38 (3215 dage siden) @ Niels Munch

Lidt "usportsligt": Assens Sukkerfabrik.
Ole-Jørn

En påskegætter (1 foto)

af Niels Munch, 23/3 2016, 18:05 (3215 dage siden) @ ojk37

Lidt "usportsligt": Assens Sukkerfabrik.


Hej Ole-Jørn,

Måske det "usportslige" består i, at du ikke begrunder svaret eller omtaler bygningens anvendelse ;-) ?

M.v.h.
Niels

En påskegætter (1 foto)

af John, 23/3 2016, 18:12 (3215 dage siden) @ Niels Munch

eller måske det består i, at filnavnet på billedet i fuld opløsning indeholder Assens....

En påskegætter (1 foto)

af Niels Munch, 23/3 2016, 18:29 (3215 dage siden) @ John

eller måske det består i, at filnavnet på billedet i fuld opløsning indeholder Assens....


[image]

..... og jeg som troede, at Ole-Jørn måske havde været via Gasmuseet.

Nå, men hvad med bygningens anvendelse og omtrentligt optagelsesår?

M.v.h.
Niels

En påskegætter (1 foto)

af ojk37, 23/3 2016, 18:52 (3215 dage siden) @ John

Ja, det usportslige var Assens i filnavnet! Men jeg kastede for en sikkerheds skyld et blik i "Roebanebogen", hvor foto med den firkantede skorsten bekræftede min antagelse. Men allerede de typiske roevogne ledte tanken på sukkerfabrikker.
Ole-Jørn

En påskegætter (1 foto)

af Steen Nielsen ⌂, 5600 Faaborg, 23/3 2016, 22:48 (3215 dage siden) @ ojk37

Er det rigtige sted ikke nord for Assens ved Salbrovad Saftstation ?

En påskegætter, løst (epilog, 4 fotos)

af Niels Munch, 24/3 2016, 10:19 (3215 dage siden) @ Niels Munch
redigeret af Niels Munch, 24/3 2016, 10:42

[image]Kilde: http://www.ukendtebilleder.dk/foto2200/02252/02252.htm . Klik på billedet for større udgave.

Ole-Jørn fandt den snublende nære løsning "Assens Sukkerfabrik", og Steen bidrog med ordet "saftstation".

Bygningens komposition siger "saftstation"; men den opvakte forum-læser vil mene, at tårnbygningen i midten mangler. På billedet ses imidlertid, at man er ved at fjerne tagdækningen m.h.p. påbygning af "tårnet". Jf. TT-P skyldtes ombygningen, der fandt sted i perioden 1910-15, overgang til ny teknik vedr. snittemaskine og kogekar, som gjorde, at kapaciteten blev sat væsentligt op. En ny dampkedel ses tillige på foto.

2 forhold peger på, at det er Assens Sukkerfabriks saftstation. Dels er saftstationen den eneste i området, hvor der forefindes både normal- og smalspor (roebanerne anlagdes 1910), og dels røber villaen i baggrunden t.v., at vi er i Assens, idet den er én i en klynge af fabrikkens funktionærboliger opført på Skovvej. Boligerne ses t.h. for midten på dette foto, der også viser saftstationens placering på fabrikkens område:

[image]Fra Jernbanen.dk's artikel om Assens Sukkerfabrik.

Der findes flere luftfotos fra området i Det Kongelige Biblioteks luftfotosamling.

Jeg vil runde denne gætter af med et par fotos fra fabriksområdet i Assens:

[image]Odense Stadsarkiv - billede nummer B57280. Saftstationen yderst t.v.

[image]Odense Stadsarkiv, billede nummer B57277. En anden af funktionærboligerne ses bagved t.v.

Begge fotos fra Fyens Stiftstidende 26.11.1944. Fotograf: Fyens Stiftstidendes pressefotografer.

De eksterne saftstationer i Assens-området nedlagdes således: Uglebjerg 1912, Hårby 1921 og Salbrovad 1952. Roebanedriften indstilledes 1960, og fabrikken nedlagdes 2006.

Mere om Assens Sukkerfabrik hos EVP: http://evp.dk/index.php?page=assens-sukkerfabrik
samt i Historisk Atlas: http://historiskatlas.dk/Sukkerroejernbane_(1729) .


Fortsat god påske
Niels

En påskegætter, løst (+ 1 foto)

af Niels Munch, 25/3 2016, 11:04 (3214 dage siden) @ Niels Munch

[image]Uglebjerg Saftstation 1950. Saftstationen var i drift 1883-1912. Foto: Det kgl. Bibliotek, fotografisk atelier.
Arkiv: Glamsbjerg Lokalhistoriske Arkiv - billede nummer B7094.

Bemærk, at bygningens komposition er meget lig Assens saftstation. Kapacitetsforøgelsen på Assens saftstation har givetvis fundet sted op til nedlæggelsen af Uglebjerg saftstation i 1912, hvorefter de hele roer fra området jo kørtes ind til Assens. Roebaneanlægget indledtes som nævnt i 1910.

Højreklik og "åbn billede i ny fane", så får I det i større gengivelse.


M.v.h.
Niels

En påskegætter, løst (+ 1 foto)

af Steen Nielsen ⌂, 5600 Faaborg, 28/3 2016, 17:58 (3210 dage siden) @ Niels Munch

Jeg har jo taget et foto i 2015 fra Salbrovad Saftstation. Der er idag antik - genbrug - salg

[image]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak