Østbanen 22.09.1974 (7 fotos)
God eftermiddag,
Jeg skulle scanne et billede fra 1974, og når nu scanneren var renset for kattehår etc., kunne jeg lige så godt scanne resterende tog-billeder på negativstrimlen.
Med bopæl i Gundsø var det ikke sååå vildt at lade eftermiddagsbilturen søndag, den 22.09.1974 gå til Hårlev, også stærkt inspireret af et solidt rygte om, at Østbanens 3 nye to-vogns Y-tog var kommet.
Vi ankom til Hårlev til togtid godt kl. 16. Tog 109 (Sm 11) ankom fra Fakse og tog 129 (Sm 15) fra Rødvig. Sm 11 "kørte omkring" Sm 15 således, at førerne ikke skulle skifte førerrum, og Sm 11 efter sammenkoblingen i spor 1 var forrest mod Køge:
ØSJS Sm 15 og Sm 11 ankommer til Hårlev 22.09.1974 (nm).
ØSJS Sm 11 efter sammenkobling med Sm 15, Hårlev 22.09.1974 (nm)
..... og vi kunne kigge os lidt omkring i den lave septembersol:
ØSJS Ys 12-Ym 4 nys leveret i Hårlev, 22.09.1974 (nm).
En ret nymalet BDS 31 præsenterer sig sammen med Ym 3, Hårlev 22.09.1974 (nm).
Min forgænger har berettet, at Uerdingen havde bemalet Østbanens første Y-tog ganske efter "standarden" med ét hvidt mavebælte og "måge" på fronten. Det fik de lov at lave om: Mavebæltet bibeholdtes i bredde og placering, derunder blev påmalet det rundgående brede, lys-cromgule bånd, der nedadtil afsluttedes med et hvidt i samme bredde som mavebæltet. Derfor fik Y-togenes totale mavebælte anderledes proportioner, end man havde anvendt på Y6-skinnebusserne. Man kan sammenligne her:
ØSJS BDS 31 og 2 x Y-tog, Hårlev 22.09.1974 (nm).
På hjemvejen mødte vi Sm 15 i Vallø som tog 28 mod Fakse:
ØSJS Sm 15 som tog 28 non-stop gennem Vallø, 22.09.1974 (nm).
Sm 11 var blevet i Køge for senere at køre tog 30 mod Rødvig. I Køge mødte vi det allerførste køretøj, som Østbanen havde udvalgt til at blive iklædt det nye, blodorange design:
ØSJS bus 105, BD 98.177 på Køge rtb. 22.09.1974 (nm).
En tilsvarende "face-lifted" Leyland-DAB kørte på dette tidspunkt rundt som "Copenhagen Bus Service" i en nougatbrun bemaling med lys-cromgult mavebælte kantet med hvide striber. Præcis herfra havde Østbanen hentet inspiration til sit nye design!
Bedste hilsener
Niels