Måske er dette velkendt, men jeg blev lidt overrasket da vores gode venner med hus i Sydfrankrig viste mig de vedhæftede billeder, jeg gættede at det måtte være den vogn som blev solgt ved Ålholm auktionen ? og efter at have kigget i Driftmatriel 1923, måtte jeg kontatere at det tilsyneladende er den ægte vare, måske lige bortset fra pladen med litreringen? Vogne står på Chateau Berne, et sted mellem Marseille og Nice. Har herreværelset noget at tilføje? Var den ikke interessant nok til at JB museet kunne have købt den på auktionen i stedet for at den står og forfalder under sydlige himmelstrøg?

Mvh Vagn

Der er da den ægte vare. Hjul puffer mv stammer fra en specialvogn, der er en fhv SFJ-kupevogn, skaffet via DJK i sin tid.

Og interiøret er mig bekendt også noget sammenbragt noget, der nok er ægte, men som ikke har meget med S4 at gøre. Noget af det stammer formentlig fra (andre) DSB salonvogne.

Og interiøret er mig bekendt også noget sammenbragt noget, der nok er ægte, men som ikke har meget med S4 at gøre. Noget af det stammer formentlig fra (andre) DSB salonvogne.

Måske - det er ikke rigtig undersøgt. Selv om det er sammenbragt kan det godt være ganske originale dele. Har for mig at vognkassen fremstod ganske original indvendig da den blev opkøbt i 1960'erne.

Ser ud som at den står ved et såkaldt vingård?
Gad vide hvad deres planer var da de købte den ???

I sommeren 1982 havde jeg lejlighed til at besigtige S 4, der dengang var under restaurering et sted på Aalholm. I selskab med baron Raben-Levetzau fik jeg mulighed for at besigtige interiøret og høre hans beretning. Den er i korthed således:
I Baronens barndom drog hele familien hver sommer fra Nysted til Esbjerg og derfra til Fanø, hvor familien havde et sommerhus. Rejsen foregik i S 4, der blev lejet til formålet. På hele rejsen havde den unge baron lejlighed til at følge med i jernbanelivet undervejs, for vognen blev på det tidspunkt (før Første Verdenskrig) omrangeret på følgende stationer: Nykøbing F, Orehoved, Masnedø, evt. Masnedsund, Næstved, Slagelse, Korsør, Nyborg, Strib og Fredericia. Fra Esbjerg til Fanøfærgen var der nok sørget for anden transport.

For at bevare de gamle minder lykkedes det baron Raben at finde og erhverve S 4, der havde været indrettet som sommerhus. Det bar vognkassen stedvis spor af. De mange farvelag blev afdækket, og baronen bedyrede, at de farver, vognen fik ved restaureringen, var de oprindelige.

Mine billeder af vognens interiører er ikke gode - dengang tog man ikke blitz med på sommerferie. Men de viser, at store dele af den oprindelige møblering var i behold i 1982.

Et kik gennem vognen fra den ene ende. I det fjerne venstre hjørne anes et spejl med foranstillet konsol eller lille bord. Aalholm, juli 1982 (JBP)

Et kik den anden vej. Aalholm juli 1982 (JBP)

Baron Raben på sin barndoms yndlingsplads i gavlen med vinduerne. Aalholm, juli 1982 (JBP).

De øvrige billeder er så mørke, at de næppe vil kunne ses. Men det ser ud til, at den oprindelige indretning var i behold også i klosetrummet og aflukket overfor. Jeg fik ikke studeret vognen ordentligt, da den kom på udstilling, hvor det vist heller ikke var muligt at komme ind i den.

Baron Raben fortalte i øvrigt, at hjul og aksellejer var fremskaffet gennem W. E. Dancker-Jensen og stammede fra bårevognen S 5.

Venlige hilsener
Jens

Det passer fint med mine overfladiske iagttagelser. Akselgafler kan meget vel være fra S 5, men tvivler dog. Hjulsættene er nemlig ikke at den rigtige diameter og det hele svarer bedre til en tidligere sydfynsk kupevogn. Det kan dog ikke afvises.

Men man kan undre sig over at Jernbanemuseet ikke købte vognen, evt. med fondsstøtte, da den jo var ganske billig sammenlignet med hvad tilsvarende rekonstruktion af vognkassen til S 3 ville have kostet. Transporten til Sydfrankrig har nok kostet en stor andel af det samlede udgift som vognen har påført de nye ejere, for slet ikek at tale om hvad det ville koste at få vognen hjem iegn. Baronens historie er jo ellers god i moderne historikerformidlingssyn.

Jeg tror ikke på vognens udvendige kulør, men det er langt fra sikkert at den har været rødbrun de den blev leveret.

Det er desværre eget almindeligt (åbenbart ikke kun i Danmark ser det ud til) at man kan sætte himmel og jord i bevægelse for at erhverve noget materiel og få det transporteret. Derefter går det som regel i stå, og materiellet står og forfalder.
Danmarks Jernbanemuseum har også begrænsninger på hvad de kan. Således er der annonceret en revurdering af samlingen, hvilket jeg mener skal fortolkes derhen at der vil blive reduceret.

Det ville være synd hvis den vogn gik tabt, men hvis de i Frankrig virkelig har planer med den vogn synes jeg det er fint nok.
Der er ingen grund til at starte et større Hent-S4-hjem projekt, og man så bagefter ikke har mulighed for at opbevare S4 forsvarligt, eller ikke aner hvad man vil bruge den til.

Mht til bemalingen synes jeg den associerer lidt til Teknologisk Instituts undervisningsvogne, men som salonvogn for overklassen vil den uden tvivl skulle skille sig ud fra de almindelige vogne, al den stund at den ofte blev transporteret i plantog. Derfor tror jeg ikke på at den har været i almindelig rødbrun bemaling. Hvis Greve Raben mener at disse farver er korrekte, og det også er dem man har fundet under alt det andet maling, så må det være sådan.

Det er mit bestemte indtryk, at de biler som Raben "Leversovs" havde et (personligt) forhold til, blev restaureret med fornøden respekt. Han havde seriøse håndværkere i "sin stald" der vidste hvad der skulle til.
Derfor er der god grund til at tro at S4 også er restaureret med nogen veneration for det originale - idet der dog har skullet frembringes et resultat der kunne udstilles på museet - dvs. der har ikke været samme forpligtelse som man kunne forvente Jernbanemuseet underlagt med hensyn til det historisk korrekte. Mange af Jernbaneklubberne har samme udfordringer, især med at tage en tilsvarende men bedre undervogn fra en anden vogn.
Hvis Baronen har sagt som citeret her er det rimeligt at tro at den havde fået den originale farve.
Når det er sagt - så afslørede auktionen for nogle år siden at der bestemt også blev lavet noget klamp på de mere uinteressante (læs billige og folkelige) veteranbiler - der blev "museumsrestaureret", hvilket i denne sammenhæng vil sige en ksometisk resturerering af de udvendige så bilen kunne udstilles.

Jeg har et par interiørbilleder fra september 2013. Ove Porsman (på billederne) fortalte, at gårdejeren lavede events på ejendommen, og at man havde forestillet sig, at S4 kunne indgå i sådanne events.

Venlige hilsner
Søren

Hvis Baronen har sagt som citeret her er det rimeligt at tro at den havde fået den originale farve.

Man skal huske på at vognen var bygget som inspektionsvogn og nok ikke skulle skille sig væsentligt ud fra de øvrige salonvogne - og navnlig ikke overgå kongens salonvogn. Den blå farve kan være korrekt, men jeg har svært ved at forstå flødefarven - uanset hvad man ellers påstår. S 1 (1871) har sandsynligvis været blå og muligvis leveret i grünspan (kobber(II)acetat), der både kan slå ud i en grønlig eller en blålig farve (noget med blanding af kalk og eddikesyre). Som sagt tror jeg det er helt usandsynligt at S 4 skulle have skilt sig ud fra S 1 til den mere udstyrede side.

Kobber(II)acetat/Grünspan/Spanskgrøn

Den grønne/blå farve på S 1 er der håndfast bevis på, da en konservator har undersøgt klædningen og der er skriftlig kilde til farvevalget fra korrespondancen under bygningen. Således tror jeg at flødefarven er fri fantasi brygget over S 8 fra 1900. Jeg skal overbevises med en farveprøve udført af en professionel konservator mht den gule. Jeg har før været udsat for mærkelige påstande om farver på tvivlsomt grundlag - ofte fordi man ønskede sig det mere koloristisk end det i virkeligheden var.

Det er desværre eget almindeligt (åbenbart ikke kun i Danmark ser det ud til) at man kan sætte himmel og jord i bevægelse for at erhverve noget materiel og få det transporteret. Derefter går det som regel i stå, og materiellet står og forfalder.
Danmarks Jernbanemuseum har også begrænsninger på hvad de kan. Således er der annonceret en revurdering af samlingen, hvilket jeg mener skal fortolkes derhen at der vil blive reduceret.

Det ville være synd hvis den vogn gik tabt, men hvis de i Frankrig virkelig har planer med den vogn synes jeg det er fint nok.
Der er ingen grund til at starte et større Hent-S4-hjem projekt, og man så bagefter ikke har mulighed for at opbevare S4 forsvarligt, eller ikke aner hvad man vil bruge den til.

Mon ikke den trods alt står bedre i det sydfranske klima end det danske hvis gentager hvis den ikke skulle blive opbevaret "ordentligt". Men hvis man har midlerne til at anskaffe den og transportere den så langt, så har man nok også midlerne til at tage sig godt af den. Jeg forstår godt at der er entusiaster der med dårlige erfaringer fra fortiden er nervøse, men lad os nu ikke dømme på forhånd.

Nold

Go´aften!

Det er jo ganske interessant med denne Salonvogn S4, der nu befinder sig i Frankrig og alligevel ikke.

Jeg kunne huske, at museet var interesseret i vognen, da den skulle på auktion i sin tid og derfor beså vognen, samt andre ting for den kommende auktion. Derfor har jeg undersøgt og spurgt de rette i den sag.

Som salonvognen stod, var den på det forfærdeligste blevet misligeholdt ”restaureret” indvendig til noget, der skulle ligne. Bl.a. er der blevet anvendt selvklæbende plastikpaneler med pålimet træfiner og andre ikke korrekte ting. Og møblerne var ikke originale, men det store salonbord, hvor siderne kunne klappes ned, havde museets interesse i anden anledning.

Efter at brugen af salonvogne til udlejning gik af mode, blev vognen ombygget til INSPEKTIONSVOGN, derfor de tre vinduer i endegavlen, man kunne ”inspicere fra”.
Da vognen blev købt og ”restaureret”, blev den malet i Grevens farver, som den ALDRIG har haft i virkeligheden. Pænt sagt er vognen en ”fake” dårligt restaureret efterligning af en salonvogn og med forkerte farver udvendig.

Og da museet allerede havde 2 salonvogne, Gedservognen samt en tilsvarende inspektionsvogn, op staldet i en remise, ville et køb af S4 være fuldstændigt vanvittigt anvendte offentlige midler.

Sagt på en diplomatisk måde, skulle alt rives ud og genopbygges nyt. Og så kan man jo alligevel bedre anvende den inspektionsvogn man har, med bedre originale dele, hvis det var DET man ønskede.

Og at købe vognen for bordets skyld og konkurrere med en personkreds, der havde råd til at købe 2 til 3 ”Rollser”, var ikke en option.
Så ja, museet har set på den og ønskede overhovedet ikke at købe den.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Så min egen kommentar vil jo nok være, tillykke med den vogn de har fået købt til Frankrig og lad den endelig blive stående.

Nu er dt jo en anden-tredje hånds beretning du lægger for dagen. Der er ingen der påstår at Jernbanemuseet partout skulle have indkøbt vognen, men der er nu ganske meget originalt inventar i vognen, hvilket bl.a. billederne fra 1982 viser. Men det er korrekt at der nok er en hel del 'digt' i forbindelse med vognen som den fremstod på Ålholm.

Næ, det var nu en førstehåndsberetning fra den eventuelle køber selv genfortalt i går med de overvejelser, samtaler med sælger og gennemgang af diverse papirer og vognen. Men det kan jo være at alle har været fuldstændigt fejlinformerede?

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Det glæder mig at Museet har vurderet om den var interessant! Jeg tilslutter mig Steffens afsluttende bemærkning.
Mange tak for de interesante indlæg, bliv endelig ved hvis der er mere "derude"
Mvh Vagn

PS: Tommy's database må have en opdatering, billederne kan bruges. Fotograf: Erik Baastrup Jakobsen