Tanker om danske jernbaneminder som stadig findes

En forespørgsel til folk ude bag skærmene

Er der nogen ide i, at lave en ukommerciel bloghjemmeside, som omhandler ”efterladenskaber” fra jernbanens storhedstid ?

Jeg ville danne mig et overblik over hvor mange Rundremiser som stadig kan findes i Danmark, såvel aktive som bortsolgte. Derfor prøvede jeg bla. at google, men resultatet var desværre slet ikke som håbet.
Så kom jeg på den vanvittige ide, at der i dette Fora, er en helt ubegrænset viden om mange jernbaneting. Det må da kunne udnyttes til fælles glæde og gerne skematiseret, så det bliver en slags ”opslagsværk”

I disse år går det faktisk hurtigt med at fjerne disse ”efterladenskaber”, så hurtigt, hvad Vi jernbane-entusiaster ikke bryder os om
Jeg har en ide om, at der kunne tages fotos og indsendes til hjemmesiden, så der var en slags ”dokumentation”. Håbet er, I andre synes om ideen ? Jeg skal gerne melde mig som Bloghjemmesidebestyrer, med tanker om, at det nok ikke er nogen helt lille opgave der iværksættes

I må gerne rette mig hvis jeg skulle have overset, at et sådant ”opslagsværk” allerede findes ude på Nettet
Jeg ville foreslå disse punkter til en start :

1. Rundremiser
2. Motorvognsremiser
3. Drejeskiver
4. Skydebroer
5. Blokposte / Fjernstyringer
6. Murstens-Værksteder
7. Nittede banebroer
8. Vandtårne
9. Kolonnehuse
10. Endelæsseramper
11. Varehuse / Pakhuse
12. Banestrækninger med usikker fremtid
13. Gamle jernbanesignaler
14. Øvrige ”rariteter”

Bloghjemmesiden skal have et navn. Her er et par forslag :
· JERNBANERIET
· Jernbanekulturarvs-elementer

Man kan skrive til: Steen Nielsen , sn.fa@dlgmail.dk

Det er da en glimrende ide.

Men hvorfor ikke udnytte Wikipedia til at oprette oversigten?
Du kan jo oprette artiklerne og spørge her i forum for at få indhold og billeder til at færdiggøre dem.

Det er da en glimrende ide.

Men hvorfor ikke udnytte Wikipedia til at oprette oversigten?
Du kan jo oprette artiklerne og spørge her i forum for at få indhold og billeder til at færdiggøre dem.

Jeg er helt enig i, at det er en glimrende idé!

Og jeg havde samme tanke om Wikipedia. Der er pro's and con's ved Wkipedia, det ved jeg. Jeg er selv aktiv på Wikipedia og hvis du vælger den løsning, hjælper jeg gerne.

Mvh Thue

Hej
God ide med den form for "arkiv".
Der kommer dog jævnligt tilsvarende tiltag, hvor det løber ud i sandet efter et stykke tid, jeg tror det er fordi der ikke vedligeholdes. Så sagt med rene ord, du skal lægge kræfter i vedligehold, eller få nogen til det - så bliver det en succes.
Mvh Ole
PS! I dette forum vil alle syntes det er en god idé, jeg tror ikke du vil møde modstand her.

Tak for råd og bemærkninger. Jeg har brugt den sidste måned på at tilpasse en blogside på opgaven at beskrive og omtale efterladenskaber fra jernbanens storhedstid. Håber at nogle har lyst til at hjælpe med at fotografere og stille materiale til rådighed for blogsiden. Wikipedia tør jeg ikke kaste mig igang med.

Blogsiden har fået navnet JERNBANERIET

Jeg har selv lagt fotos op fra mine rejseture.

Som der står skrevet flere steder vil det være perfekt hvis man kan sætte dato eller år på foto. Der vil blive oprettet et PDF-låst ark med data på byggeår , anvendelse og anden relevant info. Og under link er der noteret flere andre hjemmesider der kaster sig over lignende relaterede emner

Vi skal skinne os igang

Tanker om danske jernbaneminder som stadig findes

Jeg ville foreslå disse punkter til en start :

1. Rundremiser
2. Motorvognsremiser
3. Drejeskiver
4. Skydebroer
5. Blokposte / Fjernstyringer
6. Murstens-Værksteder
7. Nittede banebroer
8. Vandtårne
9. Kolonnehuse
10. Endelæsseramper
11. Varehuse / Pakhuse
12. Banestrækninger med usikker fremtid
13. Gamle jernbanesignaler
14. Øvrige ”rariteter”

Bloghjemmesiden skal have et navn. Her er et par forslag :
· JERNBANERIET
· Jernbanekulturarvs-elementer

Et særdeles imponerende og prisværdigt initiativ. Du får noget at se til, især med at holde oplysningerne a jour og kontrollere, at alle disse bygningsværker m.m. stadig eksisterer, så oversigten altid er opdateret og dermed kan tjene sit formål som en tilgang til danske jernbaneminder, der stadig findes. God arbejdslyst og opbakning fra de fotografer, der bevæger sig rundt i det danske jernbanelandskab.

Et særdeles imponerende og prisværdigt initiativ. Du får noget at se til, især med at holde oplysningerne a jour og kontrollere, at alle disse bygningsværker m.m. stadig eksisterer, så oversigten altid er opdateret og dermed kan tjene sit formål som en tilgang til danske jernbaneminder, der stadig findes. God arbejdslyst og opbakning fra de fotografer, der bevæger sig rundt i det danske jernbanelandskab.

Tak Morten. Ja jeg er bevidst om, at opgaven ikke er helt nem

Jeg arbejder på at oprette en underside til hver emne , så oversigten og fotos ikke "flimrer" for meget. Jeg håber Blogsiden har en funktion, der gør at når man trykker på det markede bynavn, så finder det fluks over til fotoet af pågældende emne på undersiden.

Desværre er jeg bange for at om meget få år bliver de forhåbentlig mange indsendte foto historie, for jeg synes det går rigtig stærkt med at fjerne mange af de elementer nogle vælger at kalde kulturarv

Så er jeg nået lidt videre med JERNBANERIET

På underlinket "Rundremiser" er der nu 27 stykker. Spørgsmålet er om i andre kan bekræfte om målet så er nået og der ikke ligger flere derude og "gemmer sig". Jeg tænker f.eks om Bornholm er glemt ?

Ellers håber jeg der er nogen som evt. vil stille et par fotos til rådighed

En bekendt fortalte idag at han mener der skulle ligge en lille kort drejeskive i måske Hellerup der oprindelig kommer fra Skælskør/Dalmose. Sandsynligvis brugt til at vende troljer. Er der noget om snakken ?

Og inde ved Kongens Lyngby på Frilandsmuseet står jo Vordingborg Traktorremise, den fandt jeg EVP's hjemmeside, så den har jo "overlevet"

Det er lidt den samme historie som fra Viborg med Kommandoposten !

En bekendt fortalte idag at han mener der skulle ligge en lille kort drejeskive i måske Hellerup der oprindelig kommer fra Skælskør/Dalmose. Sandsynligvis brugt til at vende troljer. Er der noget om snakken ?

Og inde ved Kongens Lyngby på Frilandsmuseet står jo Vordingborg Traktorremise, den fandt jeg EVP's hjemmeside, så den har jo "overlevet"

Det er lidt den samme historie som fra Viborg med Kommandoposten !

>

Drejeskiven ses tydeligt på Kraks kort

Drejeskiven ses tydeligt på Kraks kort

En skal nok til at anvende "dette værktøj" i jagten på elementer fra jernbanens barndom.
Tak for hjælpen Svend

Jeg har søgt i øst og vest og mener nu at kunne konkludere, at der kun findes 3 SKYDEBROER tilbage i Danmark. 2 stk. ved Centralværkstedet i København og 1 stk. i Faaborg (oprindelig fra Aarhus) ?

Der er 3 i København - den sidste er indendørs.

- Martin

Jeg har søgt i øst og vest og mener nu at kunne konkludere, at der kun findes 3 SKYDEBROER tilbage i Danmark. 2 stk. ved Centralværkstedet i København og 1 stk. i Faaborg (oprindelig fra Aarhus) ?

Der er også en på lokomotivværkstedet:
http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=10831

Jeg har søgt i øst og vest og mener nu at kunne konkludere, at der kun findes 3 SKYDEBROER tilbage i Danmark. 2 stk. ved Centralværkstedet i København og 1 stk. i Faaborg (oprindelig fra Aarhus) ?

Der er også en på lokomotivværkstedet:
http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=10831

Sammen med Tommy's "bevismateriale", eksisterer der 4 Skydebroer i Danmark !

Havde APB i Aalborg og SFJ i Odense også Skydebroer ?

Tanken var at tilføje lidt kort historie om disse Skyebroer. Jeg tænker her på hvornår de er ibrugtaget og hvem der har fremstillet disse. Min udfordring er at finde frem til data omkring dette f.eks ved bøger eller Internet. Jeg har ikke haft held hertil endnu med søgningen. Er der nogen som kan hjælpe ?

Hej Steen

Ja APB havde en i værksteds hallen og den blev pillet op da Toppenberg flyttede ind i den
del af remise komplekset.

mvh
Jan

Hej Steen

Ja APB havde en i værksteds hallen og den blev pillet op da Toppenberg flyttede ind i den
del af remise komplekset.

mvh
Jan

Jeg havde det stærkt på fornemmelsen, da Privatbanen havde en rimelig stor materielpark at vedligeholde.
Det gjorde sig også gældende hos SFJ i Odense. Jeg har fundet et foto i Odense-Svendborg Banen af LVN

Så har jeg afsluttet underpunktet på JERNBANERIET med Skydebroer. Men er der nogen som kan bekræfte notaterne om hvorvidt der også fandtes Skydebroer på nedlagte Vognfabrikker/Værksteder ?

Er der også nogle som kan overskue om alle overlevende Drejeskiver er registreret ?

I så fald ville der jo være mulighed for at sætte "flueben" ved 2 kategorier i jagten på en Oversigt.

Siden jeg startede op, har man i Odense valgt at fjerne "Læsseprofilen" aht. sporarbejde og flere andre Læsseprofiler har snart "udløbsdato".

I Slagelse faldt jeg over denne bygning. Kunne det være et forhenværende Kolonnehus ?

Hej Steen,

I dit afsnit om skydebroer nævner du også nogle, der ikke eksisterer mere. Her bør du således også medtage skydebroen på det navnkundige, gamle togværksted i Odder. EVP har en sporplan på sin side: http://evp.dk/index.php?page=hhj---stationer .

Har du i øvrigt denne skydebro med?

"DSB-Dagene" i efterårsferien 1976: DSB Traktor 57 på skydebroen, Centralværkstedet København 21.10.1976 (nm).

M.v.h.
Niels

Hej Steen,

I dit afsnit om skydebroer nævner du også nogle, der ikke eksisterer mere. Her bør du således også medtage skydebroen på det navnkundige, gamle togværksted i Odder. EVP har en sporplan på sin side: http://evp.dk/index.php?page=hhj---stationer .

Har du i øvrigt denne skydebro med?

"DSB-Dagene" i efterårsferien 1976: DSB Traktor 57 på skydebroen, Centralværkstedet København 21.10.1976 (nm).

M.v.h.
Niels

Hej Niels. Se så "dukkede" der lige en mere Skydebro op.

Angående Odder noterer jeg den med. Tak for info ! PS : håber der er iorden at bruge dit foto mod at påsætte din navn på fotoet ? !

I Slagelse faldt jeg over denne bygning. Kunne det være et forhenværende Kolonnehus ?

Hvis det er bygningen beliggende op mod Nordre Stationsvej, så er den på en stationsplan fra 1986 benævnt "20 Velfærdsbygning" og ligger i umiddelbar nærhed af Slagelse Mdt.

Kilde: www.rundremisen.dk ("RBG mappe Slagelse" - fordrer log-in).

M.v.h.
Niels

Hej Niels. Se så "dukkede" der lige en mere Skydebro op.

Her er en i København 1973:

Og her fra Aarhus hvor R 963 kører på skydebroen 17.04.1975 i forbindelse med kørsel til jernbanemuseets indvielse.
.

Mvh
Georg

Herlige billeder - Tusind tak for dem - Man bør nok også lægge mærke til at maskinen stadig har begge tryktanke monteret over og under fodpladen.

Skønt billede af E 994 - Tak for delagtiggørelsen :)

Skønt billede af E 994 - Tak for delagtiggørelsen :)

Her er et mere fra samme dag (23.09.1973):

Efter at have fået hjælp bla. af Niels Munch omkring Skydebroer i Danmark og dermed opklaret hvad og hvor de ligger, er turen nu på vej videre.

Nu gælder det Drejeskiver. Her håber jeg på hjælp, bla. om nogen kan fremskaffe et foto der kan stilles til rådighed af følgende steder; Bramming - Esbjerg - Hårlev (2) - Maribo - Struer - Tønder - Viborg

Jeg skal se at blive venner med google maps , da Nordvestsjælland er et lidt ukendt område for mig. Her tænkes på Hillerød, Frederiksværk, Hundested, Nykøbing Sj. , Kalundborg og sikkert flere. Mit håb er om nogen kan se på oplistningen ved DREJESKIVER, om de tilbageværende er registreret ?

Har for nylig set foto af et DSB Tankanlæg. Disse har vel mistet deres betydning ?

Jeg søger fotos af disse anlæg og håber nogen vil stille et par til rådighed for JERNBANERIET ?

Der findes anlæg i København og Fredericia. Men er der flere anlæg ?

20 meters drejeskive i Struer, 4. februar 2017 (thr)

I forbindelse med at www.jernbaneriet.wordpress.com forsøger at optælle elementer fra banens barndom er der fremkommet et slutresultat for Drejeskiver.

Et resultat som siger : 32 stk.

Håber I er enige derude

I forbindelse med at www.jernbaneriet.wordpress.com forsøger at optælle elementer fra banens barndom er der fremkommet et slutresultat for Drejeskiver.

Et resultat som siger : 32 stk.

På et luftfoto fra Haarlev kan jeg se at der bag Lokaltogs Remise i Haarlev ligger en lille Drejeskive (måske 5
meter typen ?)
Er der nogle lokale "Stevnsfolk" som kan bekræfte at den stadig findes bag Remisen ?

Ja, det er en bogie-drejeskive, der betjener et lille "opstillingsspor" parallelt med sydgavlen. En tilsvarende drejeskive findes i værkstedet, hvor bogier renoveres. Se desuden denne tråd: http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=105178 .

V.h.
Niels

Ja, det er en bogie-drejeskive, der betjener et lille "opstillingsspor" parallelt med sydgavlen. En tilsvarende drejeskive findes i værkstedet, hvor bogier renoveres. Se desuden denne tråd: http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=105178 .

V.h.
Niels

Sådan Niels, tak for hjælp !! Så fik jeg bekræftet at der er 2 "mini-drejeskiver" i Hårlev.
Så retter jeg optællingen til 33 stk. Drejeskiver i jernbanemæssig betydning

Har været inde på JERNBANERIET - Sporets overlevelse,
og savner her strækningen, Nr. Nebel - Nymindegab, hvor der foregår skinnecykling.

Mvh.
Poul.

Har været inde på JERNBANERIET - Sporets overlevelse,
og savner her strækningen, Nr. Nebel - Nymindegab, hvor der foregår skinnecykling.

Mvh.
Poul.

Hej Poul. Ja den havde jeg åbenbart "overset".

Hej.
Der er også en drejeskive i drift hos Hedelands Veteranbane i Hedehusene.
Det er tidligere vogndrejeskive fra en fabrik i Skelskør, og den har nu sporvidde 700/785 mm.
Så vidt jeg husker står BAINES, SOHO WORKS på den.
Også en skydebro har vi. Den ligger indendørs og stammer fra Svovlsyrefabriken i Nørresundby.

Foto: Peter Andersen 2015.

To drejeskiver hos Metroværkstedet på Amager.
Foto: Peter Andersen 2004. Jeg formoder, de stadig findes.

To drejeskiver hos Metroværkstedet på Amager.
Foto: Peter Andersen 2004. Jeg formoder, de stadig findes.

Ork jo, men det er til transport af boggier. Der er sikkert også tilsvarende på det nye KVC i Vasbygade.

Nold

Hej.
Der er også en drejeskive i drift hos Hedelands Veteranbane i Hedehusene.
Det er tidligere vogndrejeskive fra en fabrik i Skelskør, og den har nu sporvidde 700/785 mm.
Så vidt jeg husker står BAINES, SOHO WORKS på den.
Også en skydebro har vi. Den ligger indendørs og stammer fra Svovlsyrefabriken i Nørresundby.

Foto: Peter Andersen 2015.

Hej Peter.
Alletiders info, det havde jeg ikke skænket en tanke med smalspor
Det skal selvfølgelig med, når der nu er noget som har overlevet.

Er det muligt ved lejlighed med et foto af Skydebroen ?

Drejeskiver til bla. Metroen er af så ny dato, at jeg har svært ved at placere dem under "efterladenskaber" fra
"gamle dage" , men tak for hintet

Det er et fint initiativ.

Er det muligt, at lade skribenter uploade til din side direkte og dermed selv oprette indlæg, så du i mange til fælde kan nøjes med, at være moderator ?

Jeg tænker, det kan lette arbejdet og hvis der kan kommenteres på de enkelte indlæg, skal vi nok sørge for, at data er opdaterede.

Det skal selvfølgelig undgås, at flere opretter det samme.

Det er også vigtigt, at begrænse sig så siden ikke ender med, at "ville for meget".

Det er et fint initiativ.

Er det muligt, at lade skribenter uploade til din side direkte og dermed selv oprette indlæg, så du i mange til fælde kan nøjes med, at være moderator ?

Jeg tænker, det kan lette arbejdet og hvis der kan kommenteres på de enkelte indlæg, skal vi nok sørge for, at data er opdaterede.

Det skal selvfølgelig undgås, at flere opretter det samme.

Det er også vigtigt, at begrænse sig så siden ikke ender med, at "ville for meget".

Hej Thomas. Blogsiden er oprettet i "wordpress.com" og den åbner ikke umiddelbart mulighed for dit forslag.
Jeg kan godt følge din tankegang desangående. Udbyderen har desværre nogle begrænsninger når det er en
gratis hjemmeside. Prøvede at opsætte en type skema, men ved overførslen ændrede skemaet opbygning og
måtte derfor droppe den tanke.
Jeg er helt enig med dig i, at "ville for meget"
Nogen har også hvisket mig i øret, bare det at holde oplysninger ajourført, hvis ting forsvinder senere hen,
kræver overblik. Man skal være vågen. Tak for dit input.

Så er jeg nået til optælling af Kommandoposter/Blokposte/Signalhytter m.m.

På www.jernbaneriet.wordpress.com håber jeg at kunne lave optællinger.

Håber nogen vil hjælpe med viden. Se den foreløbige liste

Hillerød kommandopost mangler på listen. Den blev nedlagt her i foråret 2017, men foreløbig står den endnu. Den vil blive fjernet når/hvis stationen ombygges med gennemgående lokaltogsspor.

Allan

Via den lille blogside www.jernbaneriet.wordpress.com pågår der en optælling.

Jeg søger jeres viden om følgende emner; Meldeklokker - Vandposte - Tømmerkrane

Meldeklokker : Bandholm - Græsted - Gørlev - Handest - Knudshoved - Mariager - Middelfart - Odense x2

Vandposte : Allingaabro - Bandholm - Faaborg - Gedser I. + Gedser II. - Grindsted - Gørlev - Lunderskov -
Odense I. + Odense II. - Randers

Tømmerkraner : Bandholm - Fakse Ladeplads - Gørlev - Mariager

Kan nogen evt. supplere med flere på viste oplistning ?

Der var en meldeklokke på Ålholm:

og så har NSJK en vandkran "på lager" som det er planen at opstille i Græsted.

I forbindelse med mine eftersøgninger i Danmark hvad der er tilbage, er jeg nu kommet til gamle
jernbanesignaler, som jeg benævner emnet. Her ses en foreløbig optælling

Jeg er sikker på at der findes mere derude i samme kategori og nogen har lyst til at hjælpe mig med at få
noteret dem på min lille blogside

Hej Steen
Der findes også nogle gamle signaler på den nedlagte del af Lersøen.
Første billede er taget mod nordøst, mod Hellerup / Østerport stationer

Andet billede er taget mod sydvest, mod Flintholm station

Jeg kan sende billederne i fuld opløsning, ved at skrive til mig først!

Mariagers I-signal er ikke det oprindelige, så det hører ligesom ikke med på listen. Så er I-signalerne i Handest mere relevante.

MVH Jan

Har lige været forbi Ole Dinesens hjemmeside og falder over Hjørring Station.
Et foto fra 2008 viser en drejeskive men på google ser den ud til at være væk ?
kender nogen noget til dens skæbne ?

PS : et andet foto fra Naarup St. 2016 på Fyn viser at materiellet stille og roligt forsvinder. Årsag ?

Hvad med Fredericia?

http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?mode=thread&id=13617

Jeg har altid undret mig over at der tilsyneladende ikke var en drejeskive i Fredericia, men Joen Jensens billedrække gav forklaringen. At den så jvf. Bent Hansens kommentar i tråden ikke var særlig driftsikker er jo en anden sag.
Er der nogen der ved om den endnu eksisterer inde i værkstedshallen?

Om den så i øvrigt skal rubriceres som en drejeskive eller en skydebro vil jeg lade være op til Steen

Mvh
Jens

Hej

Drejeskiven I Fredericia kan ses på billedet I denne tråd.

http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=36421

Mvh
Finn

Tak. Jeg sku' vist have gået til Louis Nielsen
Gad vide hvorfor den aldrig er gået ind på lystavlen ... usynlig er den jo ikke.

Det forklarer måske hvorfor det ikke var så vigtigt at den indendørs drejeskydebro ikke var så god til at dreje.

I forbindelse med at registrere forskellige elementer på www.jernbaneriet.wordpress.com , findes der et
underpunkt benævnt Jernbane-monumenter hvor jeg har forsøgt at registrere efter min hukommelse.

Jeg ved, at der herinde er en fantastisk viden om mangt og meget. Så jeg håber at I har lyst til at supplere
listen. Kunne jeg så være så heldig at evt. nogen ville stille et foto til rådighed ville det være super

I min eftersøgning af ældre jernbane-elementer håber jeg på lidt hjælp omkring "galgekrane".
Det er lykkedes mig at finde frem til 5 overlevende af slagsen

Jeg er i tvivl om den i København stadig forefindes ?

Findes der evt. flere ?

Fra Aarhus:

"Monument" i Værkmestergade, Aarhus, 06.06.2018 (nm).

Gad nok vide fra hvilken maskine?

M.v.h.
Niels

Litra D?

Fra Aarhus:

"Monument" i Værkmestergade, Aarhus, 06.06.2018 (nm).

Gad nok vide fra hvilken maskine?

Gad snarere vide, hvorfra de har deres oplysninger til skiltets 1. afsnit, for det er det rene sludder og vrøvl: "siden 1860'erne" burde vel relativt nemt kunne fastslås til Århus-Langå strækningens åbning i 1862, mens De danske Statsbaner (JFJ) daterer sig til 1. apr. 1874, fra 1. apr. 1881 var navnet De danske Statsbaner i Jylland og Fyn (JFJ), fra 1. okt. 1885 Danske Statsbaner (DSB), fra 1. jan. 1889 Statsbanedriften (DSB) og endelig fra 1. jan. 1904 De danske Statsbaner (DSB), altså ikke 1880.

Litra D?

11 eger stemmer bedre med MH.

Go´aften her i sommerstilheden!

Det viste driv- og eller kobbelhjul stammer ikke fra en DSB damper og da slet ikke fra en litra D. Hjuldiameter for D er 1384 mm, altså næsten sporvidden på den lille skinnestreng og antal af hjul eger var 14. Der var store kontravægte ligesom at drivtappene med hjulnav var meget kraftigere og større. Men hvad det er for en "fætter" ved jeg ikke, men som NM skriver, højst sandsynligt noget motormateriel. De ophuggede dampere og deres hjul er nok for længst omsmeltet.

Og så helt enig i MFL betragtninger om teksten, den er "Sloppy"!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

I Lemvig er også opstillet et "monument".

Monument ved Lemvig station, 14. april 2018 (thr)

Via den lille blogside www.jernbaneriet.wordpress.com pågår der en optælling.

Jeg søger jeres viden om følgende emner; Meldeklokker - Vandposte - Tømmerkrane

Meldeklokker : Bandholm - Græsted - Gørlev - Handest - Knudshoved - Mariager - Middelfart - Odense x2

Midt og Vestjyllands Jernbanemuseum i Struer:

Linieklokkeværk/Meldeklokke på museet i Struer, 2015 (thr)

Litra D?

11 eger stemmer bedre med MH.

Aksellejerne er rullelejer så MH er et meget kvalificeret bud.

Mvh Jørgen

Håber det er muligt at trække på jeres viden, nu vi er vidne til at det forsvinder i Randers

Jeg forsøger at finde ud af hvad der er tilbage af disse. Selv om de måske har mistet deres funktion, kan selve
bygningen stå tilbage. Og er bygningen forsvundet efter år 2000 synes jeg det er relevant at vide det også.

Så håber I kan bidrage med viden og evt. et foto.

Tjek min liste på Jernbaneriet

Opklarende spørgsmål som nogen forhåbentlig kan svare på :

- Pakhuset i Stubbekøbing blev ramt af en mobilkran. Findes Pakhuset endnu ?

- På DJM i Odense stod 2 Kulkraner. Den ene er væk. Helt væk eller på lager ?

- Kort før Københavns Hovedbanegård stod en gul-sort kran over spor. Er den væk ?

- I Aalborg stod også en gul-sort kran ved den gamle godsbanegård. Er den væk ?

- Ligeledes Aalborg stod et "rangersignal" på en græsplæne foran nedlagt Godsterminal. Væk ?

Det er for at holde min lille Blogside www.jernbaneriet.wordpress.com opdateret

Med håb om jeres hjælp. Fortsat god weekend. Steen

- I Aalborg stod også en gul-sort kran ved den gamle godsbanegård. Er den væk ?

Nej, den er blot flyttet et par hundrede meter.

- Ligeledes Aalborg stod et "rangersignal" på en græsplæne foran nedlagt Godsterminal. Væk ?

Signalet er p. t. fjernet og ligger oven på en byggecontainer. Måske bliver det sat op igen, når byggeriet er færdigt.

for 10 år siden, så den sådan ud

foto: Baumann - 2/8-2008

Jeg har brug for jeres hjælp til opklarende spørgsmål. Jeg er tidligere stødt på en liste over "Vandtårne" i
Danmark, som kan forbindes med jernbanen. Denne liste kræver vist en opdatering.

Listen der har temmelig nogle år på bagen (jeg har desværre mistet den ved et PC-nedbrud) blev brugt til at
forsøge at registrere hvilke der er tilbage på min lille Blogside ; www.jernbaneriet.wordpress.com

På listen står/stod ; Aarhus - Helsingør - København - Roskilde , jeg synes ikke jeg har bemærket noget
der kunne ligne/minde om Vandtårne ?

Er der nogen, som erindrer ifald de er væk, om det er sket efter år 2000 ?

Du kan finde listen her.

Andre må hjælpe med dit direkte spørgsmål.

Venlig hilsen Skjold Christensen

Jeg har brug for jeres hjælp til opklarende spørgsmål. Jeg er tidligere stødt på en liste over "Vandtårne" i
Danmark, som kan forbindes med jernbanen. Denne liste kræver vist en opdatering.

Listen der har temmelig nogle år på bagen (jeg har desværre mistet den ved et PC-nedbrud) blev brugt til at
forsøge at registrere hvilke der er tilbage på min lille Blogside ; www.jernbaneriet.wordpress.com

På listen står/stod ; Aarhus - Helsingør - København - Roskilde , jeg synes ikke jeg har bemærket noget
der kunne ligne/minde om Vandtårne ?

Er der nogen, som erindrer ifald de er væk, om det er sket efter år 2000 ?

Det er givetvis Danmarks Jernbanemuseums gamle liste, som du har set. Den er i opdateret form indarbejdet under de enkelte jernbanesteder på jernbanekilder.dk. Søgeord: vandtårn. Vælg derpå den ønskede materialetype: datakort, fotografi eller bygningstegning.

Tak for Jeres store hjælp. Det var lige præcis den liste Jeg har noteret links , MFL

Nu giver det også mening når jeg ikke har set Vandtårne de byer jeg efterlyste, de ligner ikke helt de andre

Der er forsvundet 2 fra listen ; Lunderskov og Hillerød hvilket jeg har noteret på min "hyggeblog"

PS: håber nogen en dag kommer forbi København Maskindepot hvor der skulle være et Vandtårn

Nu hvor det "kører på skinner" prøver jeg en gang til om I kan hjælpe.

Jeg er nået frem til at der skulle befinde sig 30 steder med Rundremiser tilbage i DK

Jeg savner et foto fra følgende :

HOLBÆK

RANDERS ( både DSB og RHJ )

VARDE ( her burde der være tale om VaGJ som indgår i Vestbanens Værkstedsbygninger ?

HORSENS ( er der tale om en Privatbaneremise ? )

RØDBY ( jeg er meget i tvivl om der findes en i byen ?? )

Er der nogen som har mulighed for at hjælpe med et foto jeg må bruge. Fotografens navn vil blive "påsat"

Mvh. Steen - Faaborg

Jeg er nået frem til at der skulle befinde sig 30 steder med Rundremiser tilbage i DK

Jeg savner et foto fra følgende :

HOLBÆK

RANDERS ( både DSB og RHJ )

VARDE ( her burde der være tale om VaGJ som indgår i Vestbanens Værkstedsbygninger ?

HORSENS ( er der tale om en Privatbaneremise ? )

RØDBY ( jeg er meget i tvivl om der findes en i byen ?? )

Er der nogen som har mulighed for at hjælpe med et foto jeg må bruge. Fotografens navn vil blive "påsat"

Der er ingen rundremiser i Holbæk, Rødby eller Varde (VaGJ).

WOW - det er jo perfekt. Jeg takker og Ønsker Dig GODT NYTÅR.

Så var der også lige et Vandtårn mere til en anden liste kan jeg se. Går stærkt ud fra at Remisen i Horsens har
været fælles for de privatbaner som gik til/fra byen. Det er set andre steder også.

Hej Steen

I Aalborg er der rent faktisk bevaret 2 vandtårne.

Udover det kendte røde som kan ses fra stationen, så er der også et som er bygget ind i en del af APB's remiseanlæg.

Skal se om jeg kan få taget nogle billeder i nærmeste fremtid.

Jeg er nået frem til at der skulle befinde sig 30 steder med Rundremiser tilbage i DK

Jeg savner et foto fra følgende :

HOLBÆK

RANDERS ( både DSB og RHJ )

VARDE ( her burde der være tale om VaGJ som indgår i Vestbanens Værkstedsbygninger ?

HORSENS ( er der tale om en Privatbaneremise ? )

RØDBY ( jeg er meget i tvivl om der findes en i byen ?? )

Der er ingen rundremiser i Holbæk, Rødby eller Varde (VaGJ).

Synes nu det grangiveligt ligner en rundremise i Rødby
Skråfoto af remisen
VaGj's rundremise i Varde er vel blot i et eller andet omfang indkorporeret i den nuværende bygningsmasse.

Hej Steen

I Aalborg er der rent faktisk bevaret 2 vandtårne.

Udover det kendte røde som kan ses fra stationen, så er der også et som er bygget ind i en del af APB's remiseanlæg.

Skal se om jeg kan få taget nogle billeder i nærmeste fremtid.

Tak for input, Michael. Det er et vandtårn, som man sjældent ser fotos af, så derfor har det hidtil ikke været med i jernbanekilder.dk (en "smutter"). Det er det kommet nu. Spørgsmålet er så, hvornår er vandtårnet opført?

Jeg er nået frem til at der skulle befinde sig 30 steder med Rundremiser tilbage i DK

Jeg savner et foto fra følgende :

HOLBÆK

RANDERS ( både DSB og RHJ )

VARDE ( her burde der være tale om VaGJ som indgår i Vestbanens Værkstedsbygninger ?

HORSENS ( er der tale om en Privatbaneremise ? )

RØDBY ( jeg er meget i tvivl om der findes en i byen ?? )

Der er ingen rundremiser i Holbæk, Rødby eller Varde (VaGJ).

Synes nu det grangiveligt ligner en rundremise i Rødby
VaGj's rundremise i Varde er vel blot i et eller andet omfang indkorporeret i den nuværende bygningsmasse.

Ja, rundremiser er jo sektionsbyggeri, så de findes også i små udgaver. Det må remisesporene vinkel, som er det afgørende. Her er hugget foto, som vel er en af de mindste danske rundremiser? Fandtes der en 2-sporet rundremise noget sted?

Tak for linket til "Skråfoto" , det er da et nyttigt arbejdsredskab jeg vil benytte.

Ud fra dette "Skråfoto" ser det ud til at der ingen Rundremise er i Holbæk (kun Drejeskiven)
I Varde er det ikke længere muligt at se noget der ligner en Rundremise.
Varde Vest er blevet solgt i 2018 og jeg har tilladt mig at underrette SFvJ i Faaborg om, at der ligger en
Drejeskive som måske kunne nyde sit "otium" på Sydfyn hvis "Køberen" er til at tale med.

Michael Julsrud ; meget gerne og hvis din tid tillader det, er jeg også vældig interesseret i et par fotos af
Traktorvejssignalerne hvis det er muligt

I Horsens har der åbenbart været flere Remiser. Jeg har noteret at der er nedrevet 2 mindre i 2008.
Tillægsspørgsmål; bliver der stadig lavet Sporskifter i Horsens ?

Jeg er nået frem til at der skulle befinde sig 30 steder med Rundremiser tilbage i DK

Jeg savner et foto fra følgende :

HOLBÆK

RANDERS ( både DSB og RHJ )

VARDE ( her burde der være tale om VaGJ som indgår i Vestbanens Værkstedsbygninger ?

HORSENS ( er der tale om en Privatbaneremise ? )

RØDBY ( jeg er meget i tvivl om der findes en i byen ?? )

Der er ingen rundremiser i Holbæk, Rødby eller Varde (VaGJ).

Synes nu det grangiveligt ligner en rundremise i Rødby
VaGj's rundremise i Varde er vel blot i et eller andet omfang indkorporeret i den nuværende bygningsmasse.

Ja, rundremiser er jo sektionsbyggeri, så de findes også i små udgaver. Det må remisesporene vinkel, som er det afgørende. Her er hugget foto, som vel er en af de mindste danske rundremiser? Fandtes der en 2-sporet rundremise noget sted?

Jep, den i Vodskov er i hvert fald.

Remisen på Vodskov station, 24. februar 2017

Mener at SNNBs remise i Nykøbing var med et spor i klassisk rundremiseplan. NKJs Kragenæs var oprindelig med to spor og senere med et efter rekonstruktion efter brand.

her en tegning

prøver at se efter om jeg har et Holger B D Sørensen foto af den

mvh
henning h087

Nemlig, SNNB remisen i Nykøbing F er en énsporet rundremise:

SNNBs remise i Nykøbing F, 10.06.2017 (foto: JB-P).

Svend havde 1965 fotograferet remisen som rutebilgarage *her*.

M.v.h.
Niels

Tillægsspørgsmål; bliver der stadig lavet Sporskifter i Horsens ?

Nej, der bliver ikke produceret sporskifter længere i Horsens.
Det er efterhånden mange år siden at Sportek, som fabrikken hed, blev overtaget af tyske Vossloh.
Så i dag er det deres svenske afdeling i Ystad, der producerer alle vedligeholdelsesdele til sporskifter, sporskærringer og særligt tildannede skinner til Danmark.

Tillægsspørgsmål; bliver der stadig lavet Sporskifter i Horsens ?

Nej, der bliver ikke produceret sporskifter længere i Horsens.
Det er efterhånden mange år siden at Sportek, som fabrikken hed, blev overtaget af tyske Vossloh.
Så i dag er det deres svenske afdeling i Ystad, der producerer alle vedligeholdelsesdele til sporskifter, sporskærringer og særligt tildannede skinner til Danmark.

Hej Peter, tak for svaret

Jeg kiggede på det offentliggjorte "skråfoto" og der lå kun det man vel kalder "lige skinner" og ikke noget der
antyder sporskifter.
Da jeg var aktiv hos SFvJ i Faaborg og der flere gange blev ombygget "banegård" så der kunne køres med
veterantog, har jeg haft fat i mindst 2 sporskifter hvori sad "fabriksskilt" med navnet Horsens.
Når man får fat i skinner fra Nyborg , Odense , Svendborg og Faaborg er der næsten altid garanti for at
skinnehøjden kan svinge en del. Det lykkedes at få lov til at opskære lasker og sammensvejse dem igen når
skinnehøjden var udlignet.

Må jeg konkludere, at der i Danmark 2019 forefindes 30 Rundremiser ?

Det er jeg kommet frem til og "bevismaterialet" skulle gerne være et foto !

For at afslutte dette punkt på www.jernbaneriet.wordpress.com underpunkt "Rundremiser"
savner jeg et foto af "resterne" af Rundremisen i Rødby. Også et foto af Rundremisen i Tølløse er ønskeligt.
Findes der nogen, som kan hjælpe og evt. stille et foto til rådighed ?

savner jeg et foto af "resterne" af Rundremisen i Rødby. Også et foto af Rundremisen i Tølløse er ønskeligt.
Findes der nogen, som kan hjælpe og evt. stille et foto til rådighed ?

I forbindelse med jeg forsøger at registre hvad der er tilbage af "gamle" jernbane-elementer håber jeg der er
nogen som kan bidrage med viden.
Som overskriften antyder søger jeg viden om disse. Jeg registrerer også hvis ting er forsvundet efter år 2000

På min liste står : Aarhus - Klampenborg - Roskilde - Skalbjerg - Skanderborg - Tinglev - Tisvildeleje og Vojens
Spørgsmålet er om, hvilke stadig er at se og hvilke som er forsvundet.
Jeg forsøger at dokumentere via et fotos, så mit håb er at nogen kan hjælpe

Hej Steen,

på din liste over bevarede signal og kommandoposter har du et billede taget af T. Rithmester,
teksten er Nedlagt kommandopost i Vejen, det er ikke helt korrekt, kommandoposten lå i stationsbygningens karnap, billedet viser signalposten i vestenden af Vejen station.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Hej Steen,

på din liste over bevarede signal og kommandoposter har du et billede taget af T. Rithmester,
teksten er Nedlagt kommandopost i Vejen, det er ikke helt korrekt, kommandoposten lå i stationsbygningens karnap, billedet viser signalposten i vestenden af Vejen station.

ja, der skal nok arbejdes lidt mere med formuleringerne. Eksempel: Tisvildeleje har muligvis haft en eller anden for form sikringsanlæg (også inden det nuværende), men ligefrem at tale om en kommandopost er nok lige at skrue "forventningerne" lidt for meget i vejret. Ligesom alle andre stationer med et sikringsanlæg i stationskontoret eller et mekanisk sikringsanlæg på perronen heller ikke - efter min bedste overbevisning, viden og erfaring - kunne siges, at være "forsynet" med en "kommandopost".
Andre er velkomne til at mene noget andet

Lars; tak for kommentar, jeg prøver at rette angående Vejen Station.

Svend; ja det er svært at formulere det rigtigt, så det ikke kan misforståes. Når man ikke sidder med en
"tegning" over en station kan det være svært at finde frem til den korrekte anvendelse af bygning og dermed
funktionen. Så jeg skal beklage, hvis jeg rammer forkert i min formodning.

Lars; tak for kommentar, jeg prøver at rette angående Vejen Station.

Svend; ja det er svært at formulere det rigtigt, så det ikke kan misforståes. Når man ikke sidder med en
"tegning" over en station kan det være svært at finde frem til den korrekte anvendelse af bygning og dermed
funktionen. Så jeg skal beklage, hvis jeg rammer forkert i min formodning.

.
Det kan anbefales at læse denne bog:
https://www.jernbanen.dk/book.php?id=9788791434426

I forbindelse med mine eftersøgninger i Danmark hvad der er tilbage, er jeg nu kommet til gamle
jernbanesignaler, som jeg benævner emnet. Her ses en foreløbig optælling

Jeg er sikker på at der findes mere derude i samme kategori og nogen har lyst til at hjælpe mig med at > få noteret dem på min lille blogside.

För några år sedan noterade jag på en av perrongerna på København H att där fortfarande/stadig fanns en fast lysafgangssignal (signal Nr 46b i SIR-1944). Om jag har förstått det korrekt, är det också sådana som ännu finns i bruk i Helgoland och som där (enligt Banedanmarks SIN-L instruks 10.3) kallas særligt lysafgangssignal.

I forbindelse med mine eftersøgninger i Danmark hvad der er tilbage, er jeg nu kommet til gamle
jernbanesignaler, som jeg benævner emnet. Her ses en foreløbig optælling

Jeg er sikker på at der findes mere derude i samme kategori og nogen har lyst til at hjælpe mig med at > få noteret dem på min lille blogside.

För några år sedan noterade jag på en av perrongerna på København H att där fortfarande/stadig fanns en fast lysafgangssignal (signal Nr 46b i SIR-1944). Om jag har förstått det korrekt, är det också sådana som ännu finns i bruk i Helgoland och som där (enligt Banedanmarks SIN-L instruks 10.3) kallas særligt lysafgangssignal.

Hej Ulf. Det er rigtigt, der findes sådanne signaler opsat under perrontaget enkelte steder i DK. Dem vil jeg
forsøge at notere. Tak for input

Jeg fortsætter i min gamle "tråd" med nok et spørgsmål

De efterhånden forsvindende "Traktorvejssignaler" på stationer

Jeg har forsøgt at samle dem på Jernbaneriet

Passer listen eller er de forsvundet på nogle stationer ?

Her et par fotos fra Hobro du gerne må bruge.

Hobro 8.10.14 med IC 145 sæt 93.

Hobro, udkørsel mod nord for IC 145 8.10.2014.

M v h
Georg

..... og i Odense Letbanes værksted findes også en bogiedrejeskive:

Bogiedrejeskive i Odense Letbanes CMC, 30.09.2020 (nm).

M.v.h.
Niels

..... og i Odense Letbanes værksted findes også en bogiedrejeskive:

Bogiedrejeskive i Odense Letbanes CMC, 30.09.2020 (nm).

M.v.h.
Niels

Hej Niels Imponerende du gider tænke på mig Ud fra det "emne" som min lille side beskriver er dette jo
ikke en "efterladenskab". Men når jeg tænker efter så er det jo en "gammel ting" alligevel. Så den slipper
gennem "nåleøjet" for hvornår anlægges der lige drejeskiver i DK. Så skal det da lige være ved
Museumsbanerne Den kommer på listen, jeg takker for din indsats

Velbekomme.

Nu var bogiedrejeskiverne i Østbanens værksted fra 1991 ej heller "efterladenskaber".

M.v.h.
Niels

Velbekomme.

Nu var bogiedrejeskiverne i Østbanens værksted fra 1991 ej heller "efterladenskaber".

M.v.h.
Niels

Der har du selvfølgelig en "pointe" der

PS: så er der garanteret også 1 stk. mere hos Aarhus Letbane !

PS: så er der garanteret også 1 stk. mere hos Aarhus Letbane !

Det er jeg ikke sikker på; jeg har i hvert fald ikke set - end mindre fotograferet - en sådan.

M.v.h.
Niels

Metro-værkstedet på Amager har vel stadig et par små drejeskiver indendørs.
Om der også er nogle på Kalvebod husker jeg ikke. De er ikke på mine billeder derfra.

Metro-værkstedet på Amager har vel stadig et par små drejeskiver indendørs.
Om der også er nogle på Kalvebod husker jeg ikke. De er ikke på mine billeder derfra.

Tak Peter. Jeg tilføjer dem med et (?) indtil evt. "bevismateriale" er dukket op

Har forsøgt at registrere Meldeklokker som har overlevet til dags dato og har fundet frem til 12 stk.

Omkring Middelfart har jeg et par spørgsmål. Inde i byen lå tidligere en nedlagt tankstation hvor en mand
vistnok med fornavnet Mogens, der havde en "udstilling" med jernbaneeffekter. Bla. stod der 2 Meldeklokker
som senere forsvandt da området blev rømmet. Måske endte disse 2 meldeklokker på Jernbanemuseet i Odense
? I den anden ende af byen nær broen lå/ligger et feriehusområde hvor jeg har set der stod en Meldeklokke lige
inden for "indgangsbommen" for en del år siden, enten i 1980-erne eller 1990-erne. Er der nogen som kan kaste
lys over hvad der skete/er sket med disse 3 Meldeklokker ?

Min liste ser sådan ud og findes der evt. flere ?

Om meldeklokken ved feriecenter i Middelfart, se: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=7719 .

På StreetView juni 2019 står den der stadig.

M.v.h.
Niels

Det kunne være at du skulle kontakte en FB gruppe Middelfart
se om de kan hjælpe dig videre

jeg selv har prøvet ved nogle andre FB grupper indenfor historie ...og man kan godt for nogle gode fortællinger
ud af det.

Den ene meldeklokke fra Mogens i Middelfart står nu i Vojens ude på Haderslevbanen.

Kære Steen

Jeg synes det er en prisværdig indsats du gør til glæde for dels jernbaneinteresserede og nok ikke mindst eftertiden, ved at ”skemasætte” forskellige jernbanerelaterede elementer i nutidens Danmark.
Jeg har ikke viden om meldeklokkernes korrekte placering de steder de findes nu, men er nok mere af den opfattelse, at de værende nok mere eller mindre er opsatte ”til pynt” eller af museale grunde. Meldeklokkens tid er jo et langt overstået kapitel. Men hyggelige ser de ud NÅR MAN VED hvad det er for en ”monstrum” der står sådan lidt tilfældigt.
Har ikke et billede af en meldeklokke jeg selv har taget ”fra dengang”, men du får et billede af en på et spor 1 modul, hvor der blev ”støvet rundt” på nettet for at finde billeder. De findes nu her på din side, tak!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Min liste ser sådan ud og findes der evt. flere ?

Ved Marrebæk station på Gedserbanen, står der formentlig også en meldeklokke ved vogterhuset, som ligger tæt ved.
Ved mit sidste besøg i oktober 2015 stod meldeklokken der, men den kan jo være forsvundet i mellemtiden.

Vogterhus ved overkørsel 93 for Marrebæk Søndrevej ved Marrebæk station. 18. oktober 2015 (tdr)

Jeg takker Jer for de forskellige indlæg. Den sidste "forsvundne" fra Middelfart skal nok dukke op

Og lur mig om der ikke er flere end de hidtil 15 stykker som er observeret

Kære alle,
Mon en behjertet sjæl i forumet kan fortælle mig uindviede sjæl om, hvad meldeklokker brugtes til og hvordan de fungerede? Hvordan brugtes de?
Venlig hilsen
Knut

De blev brugt til at varsle de bevogtede overkørsler om, at der snart ville komme et tog.

Jeg ved at Mogens i Middelfart havde en anden type meldeklokke. Det var en type, der var monteret på en mur. Loddet til klokkeværket bevægede sig et et lodret bur, der sammen med klokkeværket var fastskruet på muren.
Denne er nu hos en privat samler.

Tak for svar. Hvem betjente meldeklokkerne og satte dem til at ringe?
Mvh Knut

Jeg mener at det var stationen hvorfra toget afgik, som udførte en linjeringning til den efterfølgende station. Dette satte så alle klokkerne igang på den linje. Men det må andre næsten kunne svare mere dybdegående på, da jeg bare er en ung uvidende mand

Det var stationsbestyrerne på nabostationerne der udløste meldeklokkerne med enten enkelt-, dobbelt - eller
tredobbeltslag ved togafgang.

Glyngøre jernbanemuseum har en indvendig meldeklokke monteret på en væg. Er det en original meldeklokke eller ?

Juni 2005

Kære alle

Der findes masser af læsestof vedr. Meldeklokker mv. på internettet bl.a. denne uundværlige, hvis man beskæftiger sig med jernbanehistorie:

https://www.jernbanearkivalier.dk/default.htm

Denne side er faktisk "et must" og giver i langt de fleste tilfælde svar på de fleste af de spørgsmål af reglementarisk- eller teknisk direktivmæssigt stof der ofte spørges om her på siderne.
Brug tid på denne side og bliv klogere når man har muligheden for dette.

Med hensyn til Meldeklokkerne er her lidt at tage fat på. Det er nemlig ikke altid så lige til at forklare:

Se denne, side 17 vedr. linjeringning:
DSB-Instruks-Ledbevogtning-1955.pdf (jernbanearkivalier.dk)

Se denne , side 52 vedr. „Ringe- og Vækkeapperater”:
DSB-Vejl-Telegraf-Telefon-1918.pdf (jernbanearkivalier.dk)

Se denne, side 104-III og side 105-IV, afsnit X:
DSB-Signalreglement-af-1944-rettet.pdf (jernbanearkivalier.dk)

Med venlig hilsen og god læsning og fornøjelse.

Steffen Dresler

NB: Af en eller anden (pi..............) grund fejler I-net genvejene ofte når de sættes ind her på siden Således også her!

NB: Af en eller anden (pi..............) grund fejler I-net genvejene ofte når de sættes ind her på siden Således også her!

Dette er ikke en I-net genvej: DSB-Instruks-Ledbevogtning-1955.pdf

Dette er en I-net genvej: https://www.jernbanearkivalier.dk/dsb-sikring/DSB-Instruks-Ledbevogtning-1955.pdf

Tak for svar.
Mnh Knut

Hej Mr. T

Jeg kopiere https adr. på linjen øverst og indsætter den så. Men da jeg har skrevet beskeden i et word doc. og herfra kopieret igen over til denne side, er det så der fejlen opstår?

Bedste hilsener

Steff

Jeg kopiere https adr. på linjen øverst og indsætter den så. Men da jeg har skrevet beskeden i et word doc. og herfra kopieret igen over til denne side, er det så der fejlen opstår?

Uanset hvordan du klipper og klistrer, skal den fulde sti med for at det bliver et klikbart link.
Den fulde sti begynder altid med "http".
En kopiering af teksten fra Word får ikke den fulde sti med.
Jeg venter altid med at sætte links ind, til tekst og billeder er færdige og "prøvevist" - og herefter prøveviser jeg igen.

Thank U, shall do my best!!

Steff

Juni 2005

Og den står der stadig og aktiveres ved højtidelige lejligheder ved arrangementer på stationen.

Meldeklokke monteret på "væg" - noget der ved hvor jeg kan se den type da jeg forestiller mig den ikke er rund
men firkantet ? Findes der en "stregtegning" af denne type ?

Meldeklokke monteret på "væg" - noget der ved hvor jeg kan se den type da jeg forestiller mig den ikke er rund
men firkantet ? Findes der en "stregtegning" af denne type ?

Her en af ældre dato.

"Perronklokkeværk" på Bording station, ca. 1909.

Der findes også en skydebro i det gamle Lokomotivværksted på Cvk, dér hvor der i dag er modemesser. Dvs. ialt 4 skydebroer i København.

Mon ikke denne type meldeklokke er den, der findes i museumslokalerne på den gamle station i Glyngøre?

Hej Anders D. Jeg har "registreret" 3 Skydebroer på Centralværkstedet.
1 Skydebro på Lokomotivværkstedet

Så har jeg overset noget ? Jeg får det til 4 i København

Tak til Thomas Rithmester for at hive en "Vægmeldeklokke" frem i dagslyset

Og Kristian Madsen, det lyder meget sandsynligt

Jeg vil derfor "registrere" 2 såkaldte Vægmeldeklokker hvis ingen protesterer

Der er også en meldeklokke på Handest station.

Hej Steen
Alt ser rigtigt ud - det er bare mig der klumrer i det, sorry.
Vh

Mon ikke denne type meldeklokke er den, der findes i museumslokalerne på den gamle station i Glyngøre?

Det skal jeg undlade at gøre mig klog på
Her er et billede af den i Glyngøre.

"Perronklokkeværk" uden kasse, Glyngøre Kulturstation. 19. maj 2019 (tdr)

Iøvrigt findes en lille sekvens i DSB filmen "DSB før og nu" på Grønkøbing station, hvor man ser loddet og høre "musikken". Normalt var Rithmesters "klokkeværk" (altså det afbildede) omkranset af trådnet rundt om kæden og loddet.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Vestsjællands Veterantog har for nyligt fået overdraget 2 meldeklokker. Begge er lagt på lager i Høng.
Den ene havde en privat mand stående i sin have indtil han overdrog den til VSVT.

For henved 10-12 år siden kom familien forbi en i vejsiden ved et hus i Karlslunde på Karlslunde Strandvej.
Den var lagt ud til skrot (formoder jeg) og var i meget dårlig stand, husker ikke om den var helt komplet, klokkerne kan have manglet.
Her i Struer stod der indtil for få år siden også en ved en gammel "skrotter", den var også meget rådden, specielt i lågen, men værket så ud til stadig at sidde i den.
Alt dette kan du jo selvfølgelig ikke bruge til ret meget, men det viser blot, at der kan eksisterer flere end man lige tror.

Normalt var Rithmesters "klokkeværk" (altså det afbildede) omkranset af trådnet rundt om kæden og loddet.

Som ung EFG-elev, fabrikerede jeg et sådant stativ/net til min faders "perronklokkeværk".
Det blev måske ikke det kønneste stativ/net (er ikke en håndens mand), men det virkede da efter hensigten

2 stk. i Høng kommer med på min liste :)

Ja Thomas D. R. - de snart 5 år jeg har forsøgt at indsamle data på "gamle jernbaneelementer" har det vist sig
der stadig er noget tilbage og noget som bliver bevaret. Der er i hvert fald mere end jeg havde forventet at finde
og måske kan noget reddes til museumsbaner og Museer.

For c. 40 år siden stod ved denne overskæring, ved Søften, en meldeklokke, som på billedet ses mellem træerne. Overskæringen er for længst nedlagt og erstattet af en vejoverføring, Brushøjvej, små 100m vest for. På Kraks luftfoto kan man på samme sted, som meldeklokken står på mit billede, se en skygge af noget som godt kan minde om meldeklokken, som ses på mit billede!

Det er måske ulejligheden værd, at undersøge om meldeklokken stadig eksisterer?

M.v.h.
Keld Zumbach

Det er måske ulejligheden værd, at undersøge om meldeklokken stadig eksisterer?

Ligner mere en have-pejs eller noget i den retning..

https://skraafoto.kortforsyningen.dk/oblivisionjsoff/index.aspx?project=denmark&id=...

For c. 40 år siden stod ved denne overskæring, ved Søften, en meldeklokke, som på billedet ses mellem træerne. Overskæringen er for længst nedlagt og erstattet af en vejoverføring, Brushøjvej, små 100m vest for. På Kraks luftfoto kan man på samme sted, som meldeklokken står på mit billede, se en skygge af noget som godt kan minde om meldeklokken, som ses på mit billede!

Det er måske ulejligheden værd, at undersøge om meldeklokken stadig eksisterer?

De to steder er ikke identiske.
Dit luftfoto er af vogterhus 86 ved Søften, oprindelig et rødstenshus, "dit" vogterhus er malet hvidt.
I øvrigt er der ingen meldeklokke ved vogterhus 86, eller det var der ikke da jeg var forbi i maj 2016.

Vogterhus 86 ved Søften, 6. maj 2016 (tdr)

Hej Anders D. Jeg har "registreret" 3 Skydebroer på Centralværkstedet.
1 Skydebro på Lokomotivværkstedet

Så har jeg overset noget ? Jeg får det til 4 i København

Der er 5 broer placeret i 4 grave.
Foto 1 viser køf 256 på den ene bro og BU-vogn på den tilkoblede bro i graven mellem Centralværkstedets vogn- og malerværksteder.
Foto 2 med DB MZ IV på gul skydebro er taget i den sidste rest af det oprindelige remiseanlæg på den modsatte side af Otto Busses Vej i forhold til Centralværkstedet. (Som udlært på Centralværkstedet forbløffes jeg over, at nogle kalder stort set alt langs Otto Busses Vej for Centralværkstedet)
Foto 3 er fra fra Centralværkstedets lokomotivværksted (nu messehal). Man ser bag vognen skydebroens kran til at placere hjulsæt i depotet mellem skydebrogravens skinner.
Og endelig den store grønne udendørs skydebro nærmere drejeskiven.

Hej Anders D. Jeg har "registreret" 3 Skydebroer på Centralværkstedet.
1 Skydebro på Lokomotivværkstedet

Så har jeg overset noget ? Jeg får det til 4 i København

Der er 5 broer placeret i 4 grave.
Foto 1 viser køf 256 på den ene bro og BU-vogn på den tilkoblede bro i graven mellem Centralværkstedets vogn- og malerværksteder.
Foto 2 med DB MZ IV på gul skydebro er taget i den sidste rest af det oprindelige remiseanlæg på den modsatte side af Otto Busses Vej i forhold til Centralværkstedet. (Som udlært på Centralværkstedet forbløffes jeg over, at nogle kalder stort set alt langs Otto Busses Vej for Centralværkstedet)
Foto 3 er fra fra Centralværkstedets lokomotivværksted (nu messehal). Man ser bag vognen skydebroens kran til at placere hjulsæt i depotet mellem skydebrogravens skinner.
Og endelig den store grønne udendørs skydebro nærmere drejeskiven.

Goddag Jens - jeg har ingen grund til at betvivle din viden hvis du har været ansat pågældende sted
Fantastisk hvis der er en mere. Så mangler der bare noget "bevismateriale" i form af et foto

Hej,

Og her er udsnit af et foto - taget fra Trafiktårnet - med den "store grønne udendørs skydebro nærmere drejeskiven":

Blik mod Otto Busses Vej fra Trafiktårnet, 03.05.2016 (nm).

Bagerst ses Metro-Cityringens CMC under etablering.

Og med risiko for at blive beskyldt for "genudsendelse", et foto fra "DSB-dagene" i 1976:

Traktor 57 på skydebroen mellem vognværksted og malerværksted, Cvk 21.10.1976 (nm).

Den store bygning helt i baggrunden er i øvrigt Otto Mønsteds Margarinefabrik (opført o. 1911, nedrevet 1981) på sydsiden af Vasbygade.

M.v.h.
Niels

God´formiddag

Jeg har et andet billede af skydebroen ved vognværkstedet på Cv Kh, begge optaget i MAR 2013 og der må så været udskiftning af brotype siden NM optagelse i 1976.

med venlig hilsen

Steffen Dresler

Sådan husker jeg også at den så ud da jeg var en tur derinde (i lovligt ærinde skal jeg skynde mig at sige)

(13-03-2013)

(13-03-2013)

God´formiddag

Jeg har et andet billede af skydebroen ved vognværkstedet på Cv Kh, begge optaget i MAR 2013 og der må så været udskiftning af brotype siden NM optagelse i 1976.

...klip

med venlig hilsen

Steffen Dresler

Skydebroerne mellem vogn- og malerværksted blev udskiftet i (begyndelsen af?) 1980'erne bl.a. fordi 26,4 m vogne ikke kunne være på de gamlebroer. Derfor er selve graven også blevet ændret.

Hej Steen,
Jeg er udlært på Cvk (Vko/ø) i 1980.
Fotodokumentation har Niels, Steffen og Michael leveret
Foto af den lille indendørs skydebro i vognværkstedet har jeg desværre ikke.

Kære Jens

Og netop nu meddeles det fra, om end ikke London, så fra omkring Roskilde og med tilladelse at vise:

Med stor tak til K. E. Jørgensen, fotograferet den 29-12-1983.
Foto. K.E. Jørgensen

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

Først vil jeg gerne takke Jer alle for forsøge at "skære det ud i pap" så jeg kan forstå det

Hvis jeg har forstået det rigtigt, så mangler jeg Skydebroen som Niels Munch har "fanget" fra Trafiktårnet på min
lille Liste ? I så fald håber jeg at måtte bruge Niels's foto med behørigt navn påskrevet ?

Gerne!

M.v.h.
Niels

Mdt Aarhus.

Cvk Kh, derfra også følgende 4 fotos.

Arkiv GS.
M v h
Georg

Hej Thomas.

Jeg beklager!

Den viste overkørsel, ovk. 300, ligger mellem Hinnerup og Hadsten, i km 136,2. Overkørslen eksisterer stadig. Herunder ses overkørslen fra en anden vinkel, og nu med automatiske bomme:

Ovk. 300, mellem Hadsten og Hinnerup, km 136,2, 1980'erne.

M.v.h.
Keld Zumbach

Hej Thomas.

Jeg beklager!

Den viste overkørsel, ovk. 300, ligger mellem Hinnerup og Hadsten, i km 136,2. Overkørslen eksisterer stadig. Herunder ses overkørslen fra en anden vinkel, og nu med automatiske bomme:

Ovk. 300, mellem Hadsten og Hinnerup, km 136,2, 1980'erne.

Det er da helt ok, Keld
Kunne bare se, at farven på vogterhus ikke passede, hvilket det jo så gør i dag

Overkørsel 285 Søften i en snebyge 7/4 1977.

Søften havde fjernbetjening af ovk 286 der lå 250 m længere nordpå.
M v h
Georg

Hej Georg. Tak for billedet med Meldeklokken. På min lille blogside omhandler det de Meldeklokker som stadig
findes. "Jernbaneriet" er et forsøg på at opliste hvad der er tilbage af "gamle dage"

De 2 fotos af Overkørslen er faktisk også relevant at koble på en anden tråd om Bomanlæggene som er
håndbetjente fra en Sønderborgfabrik. Måske har du mulighed for at lægge de samme fotos op der. Medmindre
"Ladvognen" (trådens starter) læser med her

Hej Steen
Bornholms eneste rundremise (på Rønne H) blev etapevis revet ned relativt kort efter nedlæggelsen i 1968.

Hej Steen
Bornholms eneste rundremise (på Rønne H) blev etapevis revet ned relativt kort efter nedlæggelsen i 1968.

hej Mogens H. - jeg har vist heller ikke registeret at der skulle være en remise derovre. Derimod skulle der vist
stadig eksistere en Værkstedsbygning der blev solgt fra og derfor har overlevet indtil videre ?

Hej Steen
Bornholms eneste rundremise (på Rønne H) blev etapevis revet ned relativt kort efter nedlæggelsen i 1968.

hej Mogens H. - jeg har vist heller ikke registeret at der skulle være en remise derovre. Derimod skulle der vist
stadig eksistere en Værkstedsbygning der blev solgt fra og derfor har overlevet indtil videre ?

....værkstedsbygningen er her fotograferet i 2016 og i brug som busværksted. Smalsporet kan stadig ses ved portene. Foran bygningen var i banens tid en skydebro, som i banens sidste år også blev brugt til rutebiler.

Med venlig hilsen
Ole Gold

DBJs tidligere værksted i Rønne. Juni 2016. Foto Ole Gold
Rester af spor ved DBJs tidligere værksted i Rønne. Juni 2016. Foto Ole Gold

Jeg har lige brug for nogle "opdateringer" så håber der er nogle som kan være behjælpelig.

På min lille Blogside er jeg i tvivl om der er nogen "gamle
elementer" som har overlevet nylige renoveringer

På Slagelse st. står der stadig de gamle "Traktorvejssignaler" og blinker ved tog i spor ?
Samme spørgsmål gør sig gældende for Nykøbing Falster station efter den større ombygning ?
Ligeledes på Nykøbing F.- stod der et "Ladeprofil" på godspladsen, men gør den det stadig ?
Angående Vordingborg st. havde også en "Ladeprofil", er det stadig tilfældet ?
Jeg søger også oplysninger om hvornår "Værkstedsbygningen" forsvandt i Rødby Færge ?
Og hvornår fjernede man de tre store DSB-dieseltanke i Padborg ?

Der kommer sikkert flere spørgsmål i løbet af Påsken

Undertiden dukker der spændende fotos op også fra "nutiden". Jeg er faldet over et foto fra 2005 på Skjern
Vandtårn og på fotoet ser man også en ældre "Meldeklokke". Nu er spørgsmålet om den stadig er placeret der
eller kunne have fundet plads på Museet i Struer ?
Et andet foto fra 2003 viser en nittet jernbro-underdel på Ringkøbing-Ørnhøj Jernbane. Mon denne del stadig
forefindes ? (beklager jeg ikke lige har navnet på åen under)

Undertiden dukker der spændende fotos op også fra "nutiden". Jeg er faldet over et foto fra 2005 på Skjern
Vandtårn og på fotoet ser man også en ældre "Meldeklokke". Nu er spørgsmålet om den stadig er placeret der
eller kunne have fundet plads på Museet i Struer ?
Et andet foto fra 2003 viser en nittet jernbro-underdel på Ringkøbing-Ørnhøj Jernbane. Mon denne del stadig
forefindes ? (beklager jeg ikke lige har navnet på åen under)

Linieklokkeværket (Meldeklokke) i Skjern ser ud til at være væk, men det er IKKE den som står i Struer.

Undertiden dukker der spændende fotos op også fra "nutiden". Jeg er faldet over et foto fra 2005 på Skjern
Vandtårn og på fotoet ser man også en ældre "Meldeklokke". Nu er spørgsmålet om den stadig er placeret der
eller kunne have fundet plads på Museet i Struer ?
Et andet foto fra 2003 viser en nittet jernbro-underdel på Ringkøbing-Ørnhøj Jernbane. Mon denne del stadig
forefindes ? (beklager jeg ikke lige har navnet på åen under)

Linieklokkeværket (Meldeklokke) i Skjern ser ud til at være væk, men det er IKKE den som står i Struer.

Kan være, at den står i en privat have et eller andet sted. Så Jernbaneriet må i gang med villahaverne.

Undertiden dukker der spændende fotos op også fra "nutiden". Jeg er faldet over et foto fra 2005 på Skjern
Vandtårn og på fotoet ser man også en ældre "Meldeklokke". Nu er spørgsmålet om den stadig er placeret der
eller kunne have fundet plads på Museet i Struer ?
Et andet foto fra 2003 viser en nittet jernbro-underdel på Ringkøbing-Ørnhøj Jernbane. Mon denne del stadig
forefindes ? (beklager jeg ikke lige har navnet på åen under)

Linieklokkeværket (Meldeklokke) i Skjern ser ud til at være væk, men det er IKKE den som står i Struer.

Kan være, at den står i en privat have et eller andet sted. Så Jernbaneriet må i gang med villahaverne.

Eller gasøksen trængte til en hurtig lille snack.

Undertiden dukker der spændende fotos op også fra "nutiden". Jeg er faldet over et foto fra 2005 på Skjern
Vandtårn og på fotoet ser man også en ældre "Meldeklokke". Nu er spørgsmålet om den stadig er placeret der

Jeg kunne ikke se den ved besøg i eftermiddag, så enten er den kommet på lager, eller også er den skrottet.

Et andet foto fra 2003 viser en nittet jernbro-underdel på Ringkøbing-Ørnhøj Jernbane. Mon denne del stadig
forefindes ? (beklager jeg ikke lige har navnet på åen under)

Det er Hover Å, her findes broen endnu. Der kommet et nyt træ brodække på broen, samt træ rækværk.

Bro over Hover Å set mod Holstebro. 16. august 2022 (tdr)

Den nittede "underdel" på broen over Hover Å. 16. august 2022 (tdr)

Kære Thomas. Tak for opklaring omkring broen. Meldeklokken håber vi nogen i Skjern og omegn kan kaste lys
over hvilken skæbne den har fået !

Nogen der ved hvor denne hjulaksel er blevet af?
Er den blevet flyttet andet sted hen eller ...? -

Monument ved Lemvig station, 14. april 2018 (thr)
Nogen der ved hvor denne hjulaksel er blevet af?
Er den blevet flyttet andet sted hen eller ...? -

Synes jeg for noget tid siden så et foto på FB, hvor hjulsættet var blevet flyttet ud bagved værkstedet.

Skydebro ved Frichs 1975.

Arkiv GS
M v h
Georg

Hej Georg. "Jernbaneriet" forsøger at registrere hvad der er tilbage i 2023 og hvad der er forsvundet fra år 2000 af det jeg vil kalde
elementer fra jernbanens storhedstid. Og den er meget sikkert forsvundet før år 2000
Men mange tak for kigget på den type skydebro. Jeg har været involveret i at redde den Skydebro som lå ved DSB i Aarhus og som
nu nyder sit "otium" foran Motorvognsremisserne i Faaborg hos SFvJ - ellers var den jo også nok blevet skrottet da der skulle gøres
plads til nogle "danmarksberømte" dieseltog som nu finder vej til Rumænien

- I Aalborg stod også en gul-sort kran ved den gamle godsbanegård. Er den væk ?

Nej, den er blot flyttet et par hundrede meter

For de, der interesserer sig for, hvornår ting forsvinder, kan meddeles følgende:

Containerkranen i Aalborg, der blev ibrugtaget 6. marts 1970, og som så sådan ud 13. juli 2013, da den stod i spor 60:

og som i december 2017 blev flyttet til sporgruppe 80, og som 8. juli 2024 sås i landskabet således (længst væk i billedet og til højre):

er i dag afgået ved døden. En ond mand med en skærebrænder - og en medsammensvoren i en helvedesmaskine - er her i dag ved at aflive containerkranen:

Da containerkranen blev flyttet dengang i 2017, var det en dyr fornøjelse. Man flytter ikke bare sådan lige en containerkran. Den vakkelvorne konstruktion måtte fastholdes ved at påsvejse nogle lange jernprofiler nederst på kranen, der efterfølgende blev påsvejset nogle gamle lastvognshjul. Hele menageriet blev så "lirket" de få hundrede meter fra spor 60 til sporgruppe 80. Idéen bag flytningen var et ønske om at kranen skulle blive stående til evig tid og minde fremtiden om, at her havde engang været en godsbanegård. Men nu er den så væk - sammen med så meget andet, som også skulle have "stået til evig tid". Gode intentioner - men formentlig for få kroner i grundejerforeningens, DSB's, kommunens eller Banedanmarks kasse.

Med venlige kranhilsner

Thomas Boberg Nielsen

Sic transit gloria mundi.

er i dag afgået ved døden. En ond mand med en skærebrænder - og en medsammensvoren i en helvedesmaskine - er her i dag ved
at aflive containerkranen:

Tak for INFO - Thomas

Mvh. Steen