Det som engang var dagligdag...
Hellerup i starten af 60´erne og fire tilfældige S-maskiner,
oplevet på og til/fra arbejdet i kommandoposten.

Mange hilsener fra Holger og Morten

26/4-1963
S 723 med særtog 9403 Lersøen-Charlottenlund med tomme svenske vogne på vej hjem.
Charlottenlund var en af stationerne der blev brugt til hensætning af vogne,
når det kneb med overfartsplads Helsingør-Helsingborg.

Juli 1961
Ukendt S-maskine og tog - måske Godsbanegården-Helsingør.
I baggrunden kommandoposten - arbejdspladsen igennem mange år

11/4-1963
S 738 med særtog 9402 Helsingør-Godsbanegården

4/5-1963
S 735 med særtog 9404 Helsingør-Godsbanegården taget oppe fra kommandoposten.
Læg mærke til sandsporet til højre - det hændte at S-tog som havde lidt for travlt
med at komme på vendespor røg i "fælden"

Alle fotos HBDS

Selvom jeg ikke har nogen kommentarer til dine torsdagsbilleder, så endnu engang tak for din interessante dokumentation som jeg sidder og venter på hver torsdag. Jeg har selv tømt utallige af disse svenske trævogne med stål, træ og beton gennem tiderne.

S-maskinerne er bestemt interessante, men vognene er ikke mindre interessante (bl a flisvognen)

Go´ aften til Holger og Morten samt læserne.

Disse billeder fra den yderste bastion af en ”Bybane barn” vækker jo dejlige minder og jeg har et spørgsmål til billede nr. 2.:
Juli 1961. Ukendt S-maskine og tog - måske Godsbanegården-Helsingør. I baggrunden kommandoposten - arbejdspladsen igennem mange år.
Kan du eller andre muligvis fortælle, hvad det er for et tog. Det er jo ikke en typisk Kystbanestamme med de fire pladebeklædte vogne og en CL? type bagest, selvom der var et løb til og fra Rungsted med ”ualmindelige” vogne for Kystbanen. Forreste vogn har en plade monteret på siden og mit gæt KUNNE være CO nr. 2526, der var en udflugtsvogn. Men et løb fra Godsbanen til Helsingør? Og hvis det er et særtog, hvorfor fører maskinen så ikke kendingssignal for et sådanne?
Bare lige nogle spørgsmål der fløj gennem hovedet på dette skønne billede.
Fortsat god aften

Steffen

Det er jo aldeles fremragende fotos til nærmere nærstudering i forbindelse med modeljernbanen Der er bestemt nogen meget interessante godsvogne imellem. Og O-vogne kan man simpelthen ikke få nok af. Stationerne må have vrimlet med dem dengang.

Mvh
Claus

Og O-vogne kan man simpelthen ikke få nok af. Stationerne må have vrimlet med dem dengang.

O-vogne? Der er da ikke noget der hedder Litra O?

Og O-vogne kan man simpelthen ikke få nok af. Stationerne må have vrimlet med dem dengang.

O-vogne? Der er da ikke noget der hedder Litra O?

Sveriges då vanligaste vagn!

O
Or
Os
Ou
Oe

...og som UIC-litra:

Os
Oms

o.s.v.

Go´morn Michael!

Som UTJ så rigtigt skriver, kunne man af og til have på fornemmelsen, at den svenske O vogn med underlitra, var mere almindelig end danske vogne, især hvor der kørte internationale godstog. Lige for at præcisere; det er de åbne lavsidede eller flade vogne efter S-maskinen på billede nr. 1. De fandtes normalt med sideskærme af metal og uden kun med sidestøtter. Især de førstnævnte larmede med deres metal sideskærme og det kunne faktisk høres meget tydeligt, når et tog som HBDS fotograferede, kom fra Kysten (eller midsat) og skulle tværs over for at komme på godsringen (linje F) i Hellerup.
De blev anvendt til kartofler og roer og mange andre ting. På et hvist tidspunkt stod der MASSER af SJ O-vogne "opstallede" på Næstved - Slagelse banen efter banens nedlæggelse.
Altså en udpræget "dansk" åben godsvogn med sidestøtter og jernplade, der var så tidstypisk, at man ikke lagde mærke til dem.

Fortsat - forhåbentlig - god dag.

Steffen

Hej Steffen og Ulrich (UTJ),

undskyld min larmende uvidenhed Jeg HAVDE dog liiige gjort mig den ulejlighed at checke den herværende database og man må sige at med lokomotiver og vogne kommer man næsten hele alfabetet rundt - endda mere end een gang for visse bogstaver. Bare ikke Litra O for (gods)vogne.

Jeg havde også nok på fornemmelsen at det var de der fladvogne der mentes, men de hed jo så noget andet når det var DSB's egne (Diverse varianter af Litra T så vidt jeg lige umiddelbart kan se).

Det er vel især lavet til og brugt til tømmertransport i Sverige?
Nå - det skal jeg ikke kloge mig på. Det er nogle lækre billeder ham Holder disker op med

Som UTJ så rigtigt skriver, kunne man af og til have på fornemmelsen, at den svenske O vogn med underlitra, var mere almindelig end danske vogne, især hvor der kørte internationale godstog. Lige for at præcisere; det er de åbne lavsidede eller flade vogne efter S-maskinen på billede nr. 1. De fandtes normalt med sideskærme af metal og uden kun med sidestøtter. Især de førstnævnte larmede med deres metal sideskærme og det kunne faktisk høres meget tydeligt, når et tog som HBDS fotograferede, kom fra Kysten (eller midsat) og skulle tværs over for at komme på godsringen (linje F) i Hellerup.
De blev anvendt til kartofler og roer og mange andre ting. På et hvist tidspunkt stod der MASSER af SJ O-vogne "opstallede" på Næstved - Slagelse banen efter banens nedlæggelse.
Altså en udpræget "dansk" åben godsvogn med sidestøtter og jernplade, der var så tidstypisk, at man ikke lagde mærke til dem.

En svensk O-vogn har sideplader af jern. Ellers havde de et andet hovedlitra. Sidepladerne kan/kunne slås ind i vognen.

I UIC-tiden er en Os-vogn omlitreret til Kbps hvis den har mistet sidepladerne. Oprindelig blev mange NN-vogne (og andre) ombygget til O-vogne i 1930'erne som en art standard, der kunne netop næsten alt, når der ikke var behov for en lukket vogn.

Den mest normale brug var nu ikke roer og kartofler, men opskåret træ fra (rigtig gættet!) Sverige. DSB har vist også lejet vogne i perioder.

En af årsagerne til at stort set alt træ blev transporteret på jernbane dengang (vel frem til slut 60´erne/start 70 érne) var at det var umanerligt billigt at sende en vognladning selv fra det nordligste Sverige og måske endda fra Finland (Kemi hed en af stationerne vist) med omlæsning i Harparanda. Rent tarifmæssigt foregik det på den såkaldte "Trætarif".

Hvor har jeg, som Helsingoraner, set masser af disse svenske O-vogne med tømmer blevet hevet i land fra DSB-færgerne i Helsingør. Samt set tomme vogne gå retur. Samt set tomme O-vogne står i 2 lange rækker på de daværende 2 læssespor på Snekkersten St. for afventning på plads til overførsel til Sverige, når der ikke var plads til dem i Helsingør. Som en skriver så rigtigt på tråden her. De var så almindelige, at man dårligt nok gad glo på dem.

tomme svenske trævogne fra Jylland blev sendt via Frederiksberg med jyske betonelementer til sjællandske byggepladser, før vognene gik videre til Sverige. - ca. 1970
hilsen steen

11/4-1963
S 738 med særtog 9402 Helsingør-Godsbanegården

Mange tak for den seneste sending af pragtfulde S-maskiner ved Hellerup, jeg er ikke engang færdig med at nyde den første sending endnu:
Jeg undrer mig over, at S-maskinen på billedet herover har fronten mod København.
Var det ikke normalt, at man havde bagenden mod syd og forenden mod nord?
Mvh
Søndenfjords

hej

næ - meget normalt
ihvertilfælde i perioden 1955 - 60 ene, hvor en var observant på Helsingør og Hillerød stationer

man kan sige at det var normalt at på Helsingør - København ( Kystbanen ) vendte maskiner begge steder, -
hvorimod at man på Hillerød - København ( Nordbanen ) ikke vendte maskinen -
men selvfølgelig kunne det omvendte forkomme

mvh
henning h087

4/5-1963
S 735 med særtog 9404 Helsingør-Godsbanegården taget oppe fra kommandoposten.
Læg mærke til sandsporet til højre - det hændte at S-tog som havde lidt for travlt
med at komme på vendespor røg i "fælden"

Alle fotos HBDS

Kan det passe at det sandspor først blev fjernet ca 1990?