Onsdagsgætter - damplok, udland, smalspor (1 foto)

af Niels Munch, 20/1 2016, 09:32 (3208 dage siden)

[image]

Det er i år 50 år siden, jeg tog billedet, og dengang anede jeg ikke, hvilken type lokomotivet, som er henstillet, var.

Det volder næppe den samlede forum-ekspertise de store problemer at give svaret, herunder også hvilket udland?


God fornøjelse
Niels

Onsdagsgætter - damplok, udland, smalspor (1 foto)

af Hans T. Møller, 20/1 2016, 10:09 (3208 dage siden) @ Niels Munch

De jugoslaviske Statsbaner - type 189

Onsdagsgætter - damplok, udland, smalspor (1 foto)

af Niels Munch, 20/1 2016, 10:23 (3208 dage siden) @ Hans T. Møller

De jugoslaviske Statsbaner - type 189


Hvad sagde jeg - det gik hurtigt, 37 min.!

Men hvad var det særlige ved denne type, og hvor i Jugoslavien (ca.) er billedet mon taget?


M.v.h.
Niels

Onsdagsgætter - damplok, udland, smalspor (1 foto)

af Hans T. Møller, 20/1 2016, 11:25 (3208 dage siden) @ Niels Munch

De drivende aksler kunne stille sig radialt i kurver - efter Adolf Kloses system. Her er et link til en beskrivelse.

Billedet er formentligt taget i Bosnien.

(Hvis du har billeder fra de bosniske smalspor, må du meget gerne vise dem her i forum)

Bedste hilsner

Hans

Onsdagsgætter - damplok, udland, smalspor (1 foto)

af Dampfmeisteren ⌂, 20/1 2016, 13:51 (3207 dage siden) @ Hans T. Møller

(Hvis du har billeder fra de bosniske smalspor, må du meget gerne vise dem her i forum)

Jeg har lidt billeder fra Mokra Gora nettet taget på en FarRail tur i 2011:
http://damplokomotiv.dk/SerbiaBosnia2011/imagepages/image43.html

[image]

Vort tog blev stoppet på grænsen og der blev udført paskontrol. Fotoet viser grænsebetjentenes godt udtrådte Yugo

Onsdagsgætter - damplok, udland, smalspor - løst (7 ill.)

af Niels Munch, 20/1 2016, 14:24 (3207 dage siden) @ Hans T. Møller
redigeret af Niels Munch, 20/1 2016, 14:59

De drivende aksler kunne stille sig radialt i kurver - efter Adolf Kloses system. Her er et link til en beskrivelse.


Det er korrekt, JZ Type 189 var 0C1T Klose-lokomotiver, oven i købet med Engerth-støttetender (dit gode link virker, når "http//" fjernes fra URL-adressen), hvor tenderakslen er styrende for de 2 kobbelakslers radiale indstilling. Blandt personalet kaldtes typen "Radialka". Kloses opfindelse var især kobbelstængerne, der via et "stang-parallellogram" indstillede sig i længden efter hjultappernes varierende afstand.

[image]

Billedet er formentligt taget i Bosnien.


Det kunne man tro al den stund, at Type 189 blev leveret til statsbanerne i Bosnien-Hercegovina (BHStB) og til bosnisk sporvidde (760 mm). Men billedet er taget på endestationen i Zelenika for den dalmatiske bane, der grenede fra Sarajevo-Dubrovnik hovedstrækningen (Narentabanen) i Uskoplje for via Hercegnovi og efter 78 km at nå Kotorbugten med flådebyen Zelenika.

[image]Jugoslavien: Narentabahn og Dalmatiner Bahn.

Således løb banen gennem Bosnien-Hercegovina og Kroatien for at ende i Montenegro; såvel Hercegnovi som Zelenika er beliggende i Montenegro.

(Hvis du har billeder fra de bosniske smalspor, må du meget gerne vise dem her i forum).


Ja, det vil jeg vende tilbage til; men i dette bidrag viser jeg de resterende billeder, jeg trods det stramme ferie- og fotobudget alligevel tog af dette "mystiske" lokomotiv:

[image]

[image]

[image]Alle 4 fotos: JZ Klose-lok 189-032 (Krauss-Linz 3387/1896) i Zelenika, Montenegro september 1966 (nm).

Som det fornemmes, var lokomotivet klemt inde mellem et stakit, en skærvebunke og en godsvogn, hvorfor jeg vælger at låne dette foto af en søstermaskine i hel figur:

[image]C1'n2-Stütztenderlokomotive Bauart Klose, Reihe IIIa4 (JDZ 189-013), Sarajevo 3. august 1965, foto: Dr. E. Scherer (Wikimedia Creative Commons).

Lokomotivtypen blev efter inspiration fra Bosnien leveret til 750 mm-baner i Sachsen (Sächsische III K) i 6 eksemplarer (2 fra Krauss og 4 fra Hartmann), men de blev hurtigt afløst af B’B’ n4v Sächs. IV K af Günther-Meyer typen.

[image]Sächsische III K.

JZ Type 189 blev leveret til Bosnien i 34 eksemplarer, se: http://www.pospichal.net/lokstatistik/25049-jdz189.htm . Her kørte en del af dem næsten helt frem til 760 mm nettets afvikling. Klose-systemet var velegnet til de kurverige strækninger i de bjergrige egne, og skønt det var relativ dyrt i vedligeholdelse, blev det modsvaret af mindre skinneslid og sparede skinneudvekslinger i uvejsomt terræn. Klose-systemet blev dog overhalet af nyere tekniske løsninger, såsom Krauss-Helmholtz systemet i senere anskaffede damplokomotiver.

Der er desværre ingen Klose-lokomotiver bevaret.

Om andre Klose-lokomotiver, se: http://www.aqpl43.dsl.pipex.com/MUSEUM/LOCOLOCO/klose/klosetothe.htm .

PS: Her er en herlig film, der viser Klose-gangtøjets bevægelse i model: https://www.youtube.com/watch?v=Sp6RzYQTinI .


Bedste hilsener
Niels

Onsdagsgætter - damplok, udland, smalspor

af Hans T. Møller, 22/1 2016, 08:46 (3206 dage siden) @ Hans T. Møller

Herr ”Dampfmeister”

Mange tak for et link til virkeligt flotte fotos. Jeg var forbi Višegrad i 2009, før strækningen til Mokra Gora var genåbnet. Godt at se, at der nu kører tog igen.

Kære Niels

Hvornår i det hedeste huleste Hellevad lærer jeg at slette ”http”, hvis jeg kopierer links? Det her er anden gang!

Tak for fotos af det udrangerede Klose-lokomotiv. Der var formentlig ingen aktivitet på smalsporet i det hjørne af ex-Jugoslavien, da du var dernede? Strækningen fra Sarajevo til kysten var vel ombygget til normalspor på det tidspunkt?

Bedste hilsner

Onsdagsgætter - damplok Jugoslavien (1 foto + links)

af Niels Munch, 22/1 2016, 09:32 (3206 dage siden) @ Hans T. Møller

Først tak til den gode Dampfmeister for foto & fotolink!

Tak for fotos af det udrangerede Klose-lokomotiv. Der var vel ingen aktivitet på smalsporet i det hjørne af ex-Jugoslavien, da du var dernede? Strækningen fra Sarajevo til kysten var vel ombygget til normalspor på det tidspunkt?


Kære Hans,

Strækningen fra Sarajevo over Mostar til havnebyen Ploce var under ombygning til normalspor i 1966 (i høj grad under omlægning af tracéen; på en busrejse til Mostar langs Neretva-floden kunne dette omfattende anlægsarbejde beskues), medens der stadig var fuld trafik på 760 mm banerne, på Zelenika-banen med Type 83 som togmaskiner.

Besøget/ferien på de kanter i 1966 blev kort nævnt under denne julekalender: http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=104893 .

Mine jernbanefotos fra Zelenika og Hercegnovi blev i sin til lagt på Drehscheibe-Online, det historiske forum, hvorfra de fleste siden er fordampet p.g.a. den upålidelige billedserver ImageShack. Men præsentationen dér gav anledning til, at nogle af disse fotos kom i en 400 siders, 3-sproget fotobog (s/h) "The Railway in Boka Kotorska 1901-1968" ("Željeznica u Boki Kotorskoj 1901-1968") af Josip Weber, Hercegnovi 2009 (ISBN 978-9940-9250-0-0).

Disse billeder har jeg siden lade uploade på waliseren David Sallery's seværdige website om Jugoslavien: http://www.penmorfa.com/JZ/Zelenika%201966.html .

Her findes bl.a. også mine i alt fire fotos fra Tramwaj Dubrovnik: http://www.penmorfa.com/JZ/Dubrovnik%20Trams.html - der ligeledes har været på Drehscheibe-Online.

Når jeg har nyscannet mine diapositiver fra Hercegnovi, vil jeg lægge dem op her sammen med de mange s/h billeder, jeg tog især af vognmateriellet i Zelenika.

[image]Jugoslavien, Zelenika i Montenegro, september 1966 (arkiv: nm).

Det er sjældent, man som fotograferende togtosse kommer med på billederne; men sådan så "jeres udsendte" altså ud 4 måneder før værnepligten påbegyndtes. Og så blev det i mange år slut med rejser i Østeuropa .....


Bedste hilsener
Niels



ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak