Store Vildmose ca. 1928.

Af billedets tekst fremgår, at der køres på en 8 km lang strækning gennem Store Vildmose (tænk at have været med dér en dejlig sommerdag ! ), men ikke hvor i mosen, hvorfra / hvortil.

Store Vildmose -- 1921.

Af S.A. Guldvang´s bog (Smalspors-bibel) "DANMARKS SMALSPOREDE INDUSTRIBANER" (bane bøger - 1998) fremgår, at der var et spor fra Tylstrup (DSB - Aalborg-Hjørring-(Frederikshavn) til Luneborg (1917), tilsyneladende endda med endestation ved "Beværtning" ved den lille by benævnt Manne (øverst til venstre på kortet).

Billedet må vel således stamme fra denne strækning ! ! ! ??? eller ???

Med venlige tanker til Bent Hansen og/eller Peter Andersen.

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=dagens-foto-s-2015-2

.

Hej Erik,

Tørvebanerne i Store Vildmose er beskrevet her: http://www.jernbanearkivalier.dk/jbb/St-Vildmose-to-toervebaner_Jernbanebladet-1963-nr1... .

Bedste hilsener
Niels

Hej Erik,

Tørvebanerne i Store Vildmose er beskrevet her: http://www.jernbanearkivalier.dk/jbb/St-Vildmose-to-toervebaner_Jernbanebladet-1963-nr1... .

Bedste hilsener
Niels

-------------------------

Hej Niels.

Tak. Du har da også styr på det hele, i det mindste "link-mæssigt". "Desværre" er det vist stort set det samme som Industribanebogen (Guldvang), f. eks. skitsen. Alligevel skal der nok være "guldkorn" at hente. Den vil blive nærlæst når Mjk-H0 er besøgt i aften, -- H0, ho, ho.

Hilsen, Tak,
Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=smalspor---diverse

.

Hej igen Erik,

Artiklen nævner, at tørvegravningen efter 1. verdenskrig afløstes af "en omsiggribende opdyrkning", som artiklen dog ikke beskriver nærmere.

Af dette link om Vildmosetilsynet: http://www.peterlangeland.dk/doku.php?id=organisationer:vildmosetilsynet fremgår bl.a., at staten i 1921 erhvervede en 2200 ha stor del af Store Vildmose m.h.p. opdyrkning.

Det nævnes bl.a., at der efter fræsning, planering og øvr. fremkommelighedsarbejder "fulgte tilførsel af mergel. Og det var store mængder det drejede sig om, 50 til 70 m3 pr. ha. Der blev anlagt tipvognsbaner for at håndtere de store mængder. Efter merglingen fulgte tilførslen af kunstgødning, dog i noget mindre mængder, og gentaget hvert år. Hvert år regnede man med, at der skulle tilføres 300 kg/ha superfosfat og 200 kg/ha kaligødning."

Dit billede må således vise et tog, der transporterer gødningsprodukter til forædling af jorden:

Bedste hilsener
Niels

Tørvebanerne i Store Vildmose er beskrevet her: http://www.jernbanearkivalier.dk/jbb/St-Vildmose-to-toervebaner_Jernbanebladet-1963-nr1... .

Og her:

http://www.baner-omkring-aalborg.dk/?Smalsporsbaner_i_Nordjylland:T%F8rvebanen_omkring_...

Tak til Krabsen og Niels Munch for henvisninger/links. Jeg vil bl. a. gå lidt videre med disse oplysninger.

Skulle der dukke andre fotos op til "overfladen", hører jeg gerne derom.

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=januar-2016

.

Skulle der dukke andre fotos op til "overfladen", hører jeg gerne derom.

Hej Erik,

Fra Store Vildmose findes i Bent Hansens samling bl.a. dette foto:

Billedtekst: Vejanlæg i Store Vildmose 1922 - 25. WT&K. Jung 2031/1913 (Bent Hansens samling).

Jf. Merte's Lieferliste er lokomotivet dette:

Jung D 2031/1913 10 PS - 3,26 t Bt 700 mm, 06.05.1913 Heager Herstrup Mergelgesellschaft, Varde [DK]

Tørvegravningen i f.m. 1.VK er forbi, og Vildmosen er under forberedelse for opdyrkning.

Wright, Thomsen og Kier havde også lokomotiverne "TOVE" og "TYREN" beskæftiget i Vildmosen på dette tidspunkt. Disse lokomotiver har tidligere været omtalt i indlæg her på forum.

Bedste hilsener
Niels

Hej.

Står der i teksten udtrykkeligt, at vi er i Store Vildmose?

Jeg kender ikke et sådant lokomotiv fra Store Vildmose, men det kan jo være min fejl.

Fra Lille Vildmose kender jeg et sådant lokomotiv og det tilmed på en 10 km lang bane nogenlunde på det opgivne tidpunkt.

Maskinen er en HSL. Endog en af HSLs første. H. S. Lindhardt var automobilhandler i Ålborg og konstruerede ved hjælp af Ford-motorer - så snart man kunne få reservemotorer til T og A - et lokomotiv, som han fik Pedershåb Maskinefabrik til at bygge.

Modellen her er fra 1925, men på mit foto har den et lavere førerhus og en betydelig vægtklods mellem hjulene. Da det var en prototype, har man nok bygget den om? Ejeren var et tørveværk i Gudumholm ejet af Lindenborg, Gudumlund og Mylenberg godser. Banen var rester af det såkaldte Mouspor fra Første Verdenskrig.

Foruden private tørvefabrikanter kørte Statens Voldmosetilsyn også vejmaterialer og mergel rundt i Vildmosen på talrige andre spor. Desuden byggematerialer til nye Statshusmandsbrug og forsyninger til Vildmosegården. Godset kunne godt ligne forsyninger til Vildmosegården.

Kan ikke komme det nærmere i øjeblikket.

Mvh. Bent Hansen

Maskinen er en HSL. Endog en af HSLs første. H. S. Lindhardt var automobilhandler i Ålborg og konstruerede ved hjælp af Ford-motorer - så snart man kunne få reservemotorer til T og A - et lokomotiv, som han fik Pedershåb Maskinefabrik til at bygge.

Modellen her er fra 1925,

Billedet er dårligt på grund at rasterne i billedet, men køleren ligner voldsomt en Ford T køler og givet årstallet er det nok Ford T mekanik den er bygget over. Ford T har et lidt specielt gear - pedalbetjent - ved du om denne gearkasse også sad i lokomotivet?
Der er3 pedaler: Fra venstre mod højre:
Venstre: 2 fremadgående gear - pedal i bund: Lavt gear til igangsætning - pedal midt i: Frigear - pedal sluppet: Højt gear.
Midterste: Bakgear
Højre: Driftsbremse (Kardanbremse)

Hej igen.

Da det blev spisetid, sendt jeg i går uden at være færdig.

Som svar på spørgsmålet:
Ford T-motor, benzin, original Ford-transmission i forbindelse med HSL-omvekslingskasse. Hvad sidstnævnte er, vides ikke. (Af mig, men det kan vel være det, jeg kalder et vendegear?)

Bestemmelsen Lille Vildmose i går skyldtes et reklamebillede og en reklametekst, hvor en køber i Lille Vildmose anbefalede produktet. I dag kan man næppe gå ud fra, at et en reklame ledsagende billede altid har noget med sagen at gøre, men jeg troede, at man kunne i 1920'erne.

Jeg har derfor kigget i leveringslisterne. De er meget mangelfulde, da det er Pedershåb, der står bag. Der er blot noteret, at lokomotivet er leveret til H. S. Lindhardt.

I 1925 angiver Lindhardt selv, at et lokomotiv kører for Gudumholm Teglværk, hvor det transporterer tørv. Alle kilder finder det væsentligt at nævne den 10 km lange tørvebane! Et andet lokomotiv kører for De forenede nordjyske Teglværker.

Vi ved dog, at Statens Vilmosekommission i 1930 modtog et HSL-lokomotiv.

Det første HSL-lokomotiv byggede Lindhardt selv. Det kunne være grunden til, at det så anderledes ud end de senere Pederhåbbyggede.

Og så en række reklametegninger skannede fra reklamer uden årstal. En har dog som nævnt udtalelser fra købere dateret 1925, men reklamens kan jo godt være senere?

Som skrevet står: Annonce i Entreprenøren 1926. Den ligner da lokomotivet på billedet i første indlæg. Da det er en Pederhåbbetalt reklame, er det vel Pedershåbs HSL-udgave?

Af hensyn til gearkassespørgeren, der måske kan få noget ud af dette fabriksfoto?

Så fandt jeg også dette foto. Da vognene sandsynligvis er tørvevogne, kan det være et tørveværk? Hvor er ikke opgivet. Kan det være Gudumholm Teglværk?

Også her et tørvetog. Det var dette foto, jeg fandt først. Da maskinen er anderledes på enkelte punkter, kan det være Lindhardts første forsøg? Billedet optræder i samme reklame, som ovenstående. Reklamen er ledsaget af en maskinskrevet lap, hvor Lindhardt overdrager eneproduktionsretten og forhandlingsretten til Pedershåb, men intet årstal.

Det aktuelle billede er stadig en HSL. Godset tyder på Vidmosekommissionen, men er vi henne i 1930?

Mvh. Bent Hansen

Ford T-motor, benzin, original Ford-transmission i forbindelse med HSL-omvekslingskasse. Hvad sidstnævnte er, vides ikke. (Af mig, men det kan vel være det, jeg kalder et vendegear?)

Af hensyn til gearkassespørgeren, der måske kan få noget ud af dette fabriksfoto?

Ja tak! Forholdet er det, at motor og gearkasse på en Ford T er bygget sammen med fælles bundkar, så det er ret vanskeligt at skille motor fra gearkasse. Jeg kan da også se at den er med på billedet og så ser det ud som om at de 3 håndgreb faktisk er forbundet til de 3 pedaler i gearkassen.

Er der nogen bevaret nogetsteds i landet?

Hej.

Står der i teksten udtrykkeligt, at vi er i Store Vildmose?

Jeg kender ikke et sådant lokomotiv fra Store Vildmose, men det kan jo være min fejl.
(...)

Kan ikke komme det nærmere i øjeblikket.

Mvh. Bent Hansen

..............................................................

Hej Bent.

Har først lige set dit spørgsmål:

Sådan set står det vel i selve billedteksten, --småt, men kan dog læses. Hele artiklen omhandler Store Vildmose med et par andre fotos af deres terræn-kørende maskiner/tromler m.v. Kortet -som jeg også viste- er fra Store Vildmose, så jeg mener kun at kunne opfatte fotografiet som stammende fra Store Vildmose.

"(...)
Fra Redskabshusene fører et 8 km langt Markspor, som af Hedeselskabet er afgivet, til Statsarealet, til og tværs igennem det nu opdyrkede Areal. Dettes Vedligeholdelse kræver nemlig aarligt, foruden Tromling, en betydelig Tilførsel af Kali- og Fosforsyregødning, og alene til Transporten heraf er det en betydelig Vinding at kunne benytte Spordrift med Lokomotiv som Trækkraft.
(...)"

Fotografiet m. tekst stammer fra / er gengivet i tidskriftet FREM´s september-nummer i 1928.

Naturligvis han man vel kunnet tage et "tilfældigt foto fra arkivet"(omend udvalget vel var småt dengang), meeeennn ??? ! ! !

Mit håb var "godtnok", at Du / I havde originalfotografiet og måske mere til ! ! !

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=januar-2016

.

Hej.

Ok. Det er nok Store Vildmose. Begge steder (Lille Vildmose) kultiverede Staten og udstykkede efterfølgende.

Om HSL-lokomotiver er bevaret? Jeg har aldrig set nogen, men efterfølgeren PCM, hvor der var Ford A og Ford B-motorer, er bevaret. Blandt andet på brunkulsmuseet i Søby.

Der er en halv snes HSL uden nøjagtige leveringsdata. At maskinen er leveret til Lindhardt selv, er næppe nogen nøjagtig angivelse, da han sikkert har solgt den videre.

Kun én leveret til Staten i Store Vildmose er kendt, og det var 1930. Der kan havde været tidligere eksemplarer blandt de, der i min liste ikke har fået noteret modtager data.

Som sagt tyder godset på, at Vildmosekommissionen er modtageren af maskinen, sagen drejer sig om. Fotografen kunne godt have kigget i tønderne. Så længe der ingen veje i Vildmoserne var, blev alt kørt ud med tog. Jeg har aldrig set billedet før. Der kommer stadig, nu hvor lokalhistorikerne lægger ud på nettet, "nye" billeder. (For mig nye.)

Jeg kommer ikke nærmere. Jeg har udførlige kort over Lille Vildmoses baner, men ikke over store Vildmose, hvad Staten spor angår og såmænd knap nok hvad mergelselskabet angår.

Med venlig hilsen

Bent Hansen.