Avatar

Østerport som midlertidig station?

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 27/10 2012, 00:00 (4401 dage siden)

Jeg sidder og kigger i bogen "DSB design" af Jens Nielsen, ISBN 87-87385-16-3 fra maj 1984.

På side 69 er anført, at "Østerport var tænkt og bygget som en midlertidig station".

Nu er jeg ikke i nærheden af mit arkiv, så jeg kan ikke "slå op", hvorfor Østerport skulle være en midlertidig station. Men måske Forum kan hjælpe?

Jeg er (naturligvis) klar over, at Østerport fra starten (2. august 1897) var endestation for Østerport-Helsingør, men den var da fra starten også bygget til at skulle være "mellemstation" på strækningen København H-Helsingør (første dobbeltspor på Boulevardbanen åbnet 1. december 1917) eller er jeg "for tidligt på den"?

(Wikipedia skriver: "Wencks stationsbygning skulle have været erstattet af en ny station, da Boulevardbanen åbnede men fik lov at overleve" Oplysningen er dog uden kildeangivelse.)

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Østerport som midlertidig station?

af XAL Olesen, 27/10 2012, 07:29 (4401 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Den oprindelige plan fra 1894 for den fremtidige station Kjøbenhavn Ø (også kaldet Østbanegården) var at den skullle ligge sydvest for Østerbrogade (fra 1962 nuværende Oslo Plads). Altså på den modsatte side af broen over jernbanen i forhold til i dag.

Derfor blev stationen bygget med bindingsværk hvilket jo rent stationsmæssigt må siges at være midlertidigt og utrationelt (?) for så stor en station.

Kilden er Byens Baner, ISBN 87 88632 67-9, side 72-73.

Mvh
Olesen

Østerport som midlertidig station?

af Erik Olsen ⌂, Ishøj, 27/10 2012, 12:12 (4401 dage siden) @ XAL Olesen

Derfor blev stationen bygget med bindingsværk hvilket jo rent stationsmæssigt må siges at være midlertidigt og utrationelt (?) for så stor en station.

Bndingsværk med murværksudfyldning var nu ikke så usædvanlig. Der er mange eksempler på denne byggeform.

Østerport som midlertidig station?

af UTJ, 27/10 2012, 13:16 (4401 dage siden) @ Erik Olsen

Derfor blev stationen bygget med bindingsværk hvilket jo rent stationsmæssigt må siges at være midlertidigt og utrationelt (?) for så stor en station.

Bndingsværk med murværksudfyldning var nu ikke så usædvanlig. Der er mange eksempler på denne byggeform.

På dette tidspunkt er det i forbindelse emd jernbanebyggerier ofte set benyttet til bygninger af midlertidig karakter eller bygninger hvor grundforhold har gjort det svært at foretage en ordentlig fundering. Begge forhold kan sagtens have været af betydning på Østerport.

Østerport som midlertidig station?

af KimC, 27/10 2012, 13:13 (4401 dage siden) @ XAL Olesen

Kan det tænkes at fortolkningen var at det var selve stationsbygningen og ikke stationen som sådan der skulle have været midlertidig?

Østerport som midlertidig station?

af XAL Olesen, 27/10 2012, 14:52 (4401 dage siden) @ KimC

Kan det tænkes at fortolkningen var at det var selve stationsbygningen og ikke stationen som sådan der skulle have været midlertidig?

Det er korrekt opfattet at det var selve stationsbygningen der skulle være midlertidig. Bygningen skulle kun stå i 10 år indtil man fik bygget Boulevardbanen færdig. Men desværre tog (!!) det 20 år før Bouevardbanen blev færdig i 1917 og så var der vist ikke lige penge til en helt ny stationsbygning på den anden side af den daværende Østerbrogade/nuværende Oslo Plads.

Men der er også kilder (Wikipedia) der skriver at det var militæret der krævede at bygningen skulle bygges i bindingsværk og dermed var nem at rive ned. Kilden er her:

http://da.wikipedia.org/wiki/Kystbanen

Og citatet er her:

Arkitekt Heinrich Wenck – der tegnede flere af kystbanens stationsbygninger – stod også bag Østbanegaarden, der som et krav fra Krigsministeriet blev opført som en midlertidig bygning. Først 20 år senere blev strækningen fra København Hovedbanegård til Østerport taget i brug, hvorfor Kystbanen i sin nuværende skikkelse først fylder 100 år den 1. december 2017.[4]

Mvh
Olesen

Østerport som midlertidig station?

af KimC, 27/10 2012, 19:23 (4400 dage siden) @ XAL Olesen
redigeret af KimC, 27/10 2012, 19:40

Arkitekt Heinrich Wenck – der tegnede flere af kystbanens stationsbygninger – stod også bag Østbanegaarden, der som et krav fra Krigsministeriet blev opført som en midlertidig bygning.

Her kan man jo også fortolke begrebet midlertidig bygning. Jeg tror næppe man har sat en arkitekt som Wenck til at tegne en bygning der blot skulle stå 10 år, dertil synes jeg også at Østeport station er for detaljeret udført. Man havde nok valgt noget mere barakagtigt hvis det var så midlertidigt.
Det er nok mere tale om at den skal/skulle være indrettet til at kunne fjernes i en fart i en krigssituation - og kun der. I samme anledning som der f.eks. er bomberør i Lillebæltsbroen.
Men af høflighedsgrunde kan man have valgt begrebet "midlerdtidig bygning" i fredstid, frem for at kalde den "Letdestruerlig i krigssituation" eller noget lignende der kunne skabe politiske kontroverser.
Når man ser Østerport i dag ser det jo ikke ud til at være kommet bag på den at sporene fortsætter ind mod København H. Elles havde man jo nok revet den ned frem for at ombygge den, hvis den var så midlertidig, og ikke tænkt til at skulle kunne ekspedere tog i retning af Boulevardbanen.

Østerport som midlertidig station?

af UTJ, 27/10 2012, 21:41 (4400 dage siden) @ KimC

Her kan man jo også fortolke begrebet midlertidig bygning. Jeg tror næppe man har sat en arkitekt som Wenck til at tegne en bygning der blot skulle stå 10 år, dertil synes jeg også at Østeport station er for detaljeret udført. Man havde nok valgt noget mere barakagtigt hvis det var så midlertidigt.

Wenck var embedsmand og hvis der skulle bruges en midlertidig bygning tegnede overarkitekten selvfølgelig en. Man skal i øvrigt huske på at tilslutningen af boulevardbanen fra syd-vest jo ikke var færdig, da bygningen blev opført. Og der var selvfølgelig mange muligheder for ændringer i projektet ind til indvielsen.

Østerport som midlertidig station?

af XAL Olesen, 28/10 2012, 13:15 (4400 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg er (naturligvis) klar over, at Østerport fra starten (2. august 1897) var endestation for Østerport-Helsingør, men den var da fra starten også bygget til at skulle være "mellemstation" på strækningen København H-Helsingør (første dobbeltspor på Boulevardbanen åbnet 1. december 1917) eller er jeg "for tidligt på den"?

(Wikipedia skriver: "Wencks stationsbygning skulle have været erstattet af en ny station, da Boulevardbanen åbnede men fik lov at overleve" Oplysningen er dog uden kildeangivelse.)

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Yderligere følgende to kilder skriver også at Østerport Station (fra 1934)/Østbanegården (daglig tale)/Kjøbenhavn Ø (officielt navn)/Østerbro Station (fra 1911) blev bygget som midlertidig station:

1) På Sporet 1847-1997(Dampen binder Danmark sammen), bind 1 af Poul Thestrup, side 392
2) Danmarks Jernbaner i 150 år af Jan Koed, side 84.

Bege kilder angiver at det midertidige byggeri skyldes at man i 1897 ikke var færdige med at diskutere de fremtidige københavnske baneforhold. Det skete vistnok for Hovedbanegårens og Boulevardbanens vedkommende i 1904?

I det meget omfattende noteregister til "På Sporet I-III" henviser Poul Thestrup under gennemgangen af Kystbanens historie adskillige gange til "Kystbanen 1897-1971" af P. Thomassen, ISBN:87-87113-20-1, 8787113201. Der nævnes også kilder som f.eks. "Ingeniøren" ig "Illustret Tidende".

Da min jernbaneinteresse først startede i 1992 har jeg ikke bemeldte bog på lager. Men måske har nogen på dette forum bogen liggende (det er der vist ingen tvivl om), og kan dermed granske årsagen til denne "midlertidighed".

Mvh
Olesen

Avatar

Østerport som midlertidig station?

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 28/10 2012, 15:33 (4400 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

I "København før, nu og aldrig" Bind 10 "Nørrevold, Østervold og Kastellet" omtales tilblivelsen af Boulevardbanen og Østerport station også (side 347ff).

Ideen til Boulevardbanen tilskrives en Holger Hannerich, som allerede i oktober 1885 forslår en bane i åben grav langs det gamle voldterræn til en lavt liggende Østerport Station og så som hævet bane frem til Svanemøllen. En del af disse planer bliver så vedtaget af Rigsdagen i 1894 - person og gods stationen ved Østerport og dobbelsporet bane til Hellerup og så en færgestation i den nys etablerede Fihavn. Derimod kommer den videre forbindelse den anden vej til den senere anlagte København H som nævnt af flere først i 1917.
Her omtales Østerport Station også som "midlertidig" - i anførselstagn som her - formentlig fordi den jo ligger der endnu og ikke synes så midlertidig.

Nu er dette værk jo IKKE en primær kilde - men det bygger i høj grad på kilder. Hele bind 11 er bl.a. med literaturhenvisninger.Der er ikke meget, men der nævnes:
P. Thomassen: Østerport Station, Arkitekten 1981 s. 301-305
P. Thomassen: Arkitektur 1980 s. 212 - 216
og så den allerede nævnte af samme forfatter om Kystbanen fra 1972 s. 57 - 75.
Så de energiske kan jo gå på det Konglige Bibliotek og finde de to arkitektur kilder og se hvad der står der.
Den rygende pistol ville naturligvis være en original tegning fra Wencks hånd med f.eks titlen "Østerbro midlertidige station" el. lign. ;-)

Nu er noget af det rigtig interesaante ved omtalte værk om København "aldrig" delen. Det er de mest utrolige planer der har været for vor hovedstad som aldrig blev - og Østerport station er skam ikke gået ram forbi.

Østerport som midlertidig station?

af UTJ, 28/10 2012, 16:58 (4399 dage siden) @ Michael Deichmann

Der står ikke "midlertidig station" på tegningerne til Østerport station.

Avatar

Østerport som midlertidig station?

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 28/10 2012, 19:12 (4399 dage siden) @ Michael Deichmann

Nu er noget af det rigtig interesaante ved omtalte værk om København "aldrig" delen. Det er de mest utrolige planer der har været for vor hovedstad som aldrig blev - og Østerport station er skam ikke gået ram forbi.

Jeg havde lige nogle tekniske problemer med min skanner, men her er eksempler på 2 projekter for Østerport station, der aldrig blev:
[image]
[image]
Scannet fra København - Før, nu eller aldrig bind 10.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak