Avatar

Bevaring af de store GM'ere

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 17/6 2012, 18:32 (4627 dage siden)

Ovre i det gamle forum har der i de sidste dage kørt en lang debat om bevaring af "pædagogen" - MZ 1425 - når den engang ikke skal bruges mere. I denne debat omtaler Filip, som tydeligvis er tilknyttet Jernbanemuseet i Odense, at det vil være ufatteligt kostbart at føre MZ 1425 tilbage til fordums storhed. Den eneste museums MZ'er der er - MZ 1401 - fik lavet en del pladearbejde i sin tid og den er ikke 100% oppe på dupperne maskimekanisk.

I lørdags var jeg på ekspedition ved Hundested station og så en masse tristesse stå udenfor. Og jeg har tidligere kommenteret udseendet af deres MY 1126 - hvor den har dette "kunstfærdige" udseende efter ATCS forsøgene engang i 1980'erne.

MY Veterantogs målsætning om at kunne stille med et InterCity tog årgang 1974 med styrevogn og et større eller mindre antal Litra B* vogne er meget prisværdigt, men nok i virkeligheden uden for rækkevidde for DJK. Det vil jo kræve mill. af kroner at få MY 1126 bragt tilbage i en form hvor den ligner den oprindelige udseende, men samtidig er udrustet så den kan køre med fuld skrue på de åbne skinner.

For begge lokomotiver gælder jo, at de om få år skal udrustes med det nye signal system. Det bliver heller ikke billigt.

Spørgsmålet er, om der er penge nok i veterantogsverdenen i Danmark til alt det man gerne vil? Måske man skal indse at vi kan ikke have det hele kørende, og så istedet for nogle skrammelkasser man ikke kan byde almindelige mennesker at betale forhøjede priser for at køre i, så koncenterer sig om det man kan magte, som så er iorden, der er plads til det på skinnerne og nok folk til at køre i det, og resten må så udstilles i forskellige sammenhænge.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Vandbygningsvæsenet
Vandbygningsvæsenet

Kystsikring langs især den jyske vestkyst blev i mange år udført af Vandbygningsvæsenet. Her er hele historien om selskabet med fokus på de mange smalsporsbaner og de mange lokomotiver.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak