Sjovt nok er landet, eller i hvert fald en del af det, havnet i samme vejrsituation med sne som for nøjagtig 44 år siden. Den 21/11 1971 var vinden kuling fra øst med snefald i næsten et døgn og temperaturer omkring frysepunktet. Store problemer for trafikken hvor hovedvej 10 mellem Århus og Randers var lukket i tre dage, indesneede bilister måtte overnatte i byerne eller gårdene ved vejen. Jernbanetrafikken var også hårdt ramt, således kørte tog 95 nattoget nordpå fra Århus godt middag den 22. mange timer forsinket. Her i det sydlige Århus var der den 22/11-71 om morgenen en snedybde på 35 cm. Denne dybde holdt sig også dagen efter, men så drejede vinden gennem nord til vest og det blev meget mildere. Den 28/11 var det hele smeltet, og der kom først noget sne af betydning i februar.

Her lidt om trafiksituationen dengang:

Mvh
Georg

Ja det er det samme denne gang.

Her er en overskrift fra dagens medier:

Bilister sidder fast i sneen og togforsinkelser hele søndagen
Falck og DSB melder om en travl søndag med strandede bilister og aflyste tog på grund af sneen.

Jeg kan så tilføje, at der heller ikke denne gang køres på Varde-Grindsted eller sejles på Halsskov-Knudshoved., ligesom normalbefordring af fragtstykgods og vognladningsgods hos DSB ikke kan påregnes.

Præcis og informativ trafikmelding fra en svunden tid længe før begrebet "Trafikinformationschef" blev opfundet.

Bedste hilsener

Ove af Erritsø

Mange tak til Georg for at vise trafikmeldingen for d. 22. november 1971. Den gav mig lejlighed til at genopfriske en oplevelsesrig rejse, jeg var på netop den dag. Så her er en øjenvidneskildring af trafikken på trafikmeldingens strækning b.5. Struer-Esbjerg og b.8. Skanderborg-Skjern, tildels med hjælp fra min logbog over togrejser.

Min farmor havde fødselsdag netop søndag d. 21. november, og det skulle fejres ved at samle familien. Hun boede i landsbyen Velling, 5 kilometer sydøst for Ringkøbing (station, senere trinbræt indtil 1968 på den vestjyske længdebane).

Jeg boede dengang i Århus og rejste søndag formiddag med tog vestpå. Allerede ved ankomsten søndag middag var det begyndt at fyge, og i løbet af søndag eftermiddag og aften blev det bare værre, meget værre. Da jeg om aftenen ville afsted fra Velling første etape med rutebil til Ringkøbing og videre med tog, kunne vi ved telefonopringing til den lokale rutebilvognmand blot få bekræftet, at han havde opgivet ævred og aflyst kørslen resten af aftenen. Vi var flere, der måtte overnatte på bedste feltmaner hos min farmor.

Næste dag, mandag d. 22. november, fortsatte den kraftige snefygning; men det lykkedes ved familiens hjælp at komme i bil til Ringkøbing og komme med tog 321 trukket af en MV med planmæssig afgang 10.46 og faktisk afgang med ca. 20 minutters forsinkelse. Lige syd for Lem var der en stor snedrive. Da toget var færdig med at udveksle passagerer i Lem, rykkede det et godt stykke tilbage nordud, hvorefter lokoføreren rykkede frem med fuld fart frem og uden stop igennem Lem en gang til og ind i snedriven. Vi kom dog igennem i første forsøg med sne stående ud langs banen.

Da vi kom til Skjern, var tog 551 med planmæssig afgang mod Århus 11.15 endnu ikke kørt. Det afgik først ca. 11.50 trukket af MO med en uombygget sidegangsvogn; jeg husker ikke hvilken type. I Troldhede skulle der være ekstraordinær krydsning. For at undgå at der skulle skovles for mange sporskifter fri, blev vores tog rangeret ind på sidespor, og da det modkørende tog var passeret, bakkede vi tilbage på hovedsporet gennem det samme sporskifte.

Det gik ret langsomt tværs over Jylland. Ved ankomsten til Herning var vi efterhånden så forsinket, at der "kun" var en halv time til næste tog. Jeg spurgte forsigtigt togføreren, om vi skulle holde indtil da (så jeg kunne komme over på stationen og hente noget at spise, jeg var ret sulten). Svaret var, at vi kørte med det samme. Suk.

Turen videre gik som nævnt langsomt; men vi gik aldrig helt i stå. På krydsningsstationer holdt vi dog længe. Et sted (Bording eller Engesvang) kom vi ind i spor 2, og togføreren advarede folk på perronen om, at der vistnok kom tog. Det gjorde der også; det var en MY eller MX med sneplov både foran og bagpå.

Planmæssig ankomst i Århus var 13.43; men vi ankom omkring 2½ time forsinket 16.10. Da vi steg af, kunne jeg se, at MO'ens front var en stor sneklump, hvor vinduesviskeren kun lige kunne lave et lille udsyn for lokoføreren, der også gav udtryk for, at det havde været en ret anstrengende tur, hvad jeg kun kunne give ham ret i.

Søren Agerskov

Allerede dengang stod DSB for skud når det sneede.

I et afsnit af DR's satireprogram Uha-Uha, erindrer jeg en sketch hvor en DSB mand i fuld uniform (jeg mener det var Ulf Pilgaard) står og holder omhyggeligt øje med et spor i en lille teaterkikkert. Det sner ganske ganske lidt.
Et snefnug rammer ballasten. Det give et gip i DSB manden, men det går endda.
Et andet snefnug rammer en svelle. Straks ser man et flapskild vise "Toggangen er uregelmæssig"
Men så rammer et tredie snefnug selve skinnehovedet. Straks skiftes skiltet til "Toggangen indstillet"

Tak for hyggelige kommentarer og beretninger.

Som det ses gik det fint allerede dagen efter.

Det havde været galt med storm allerede den 17/11-71, hvor Rødby-Puttgarden måtte aflyse og Helsingør-Helsingborg måtte indstille fra 2.00-12.30. Den 17/11 blev Hansa Express, Italia-og Holl-Skand-express ført via Padborg -Korsør.

Under stormen den 21.22/11 1971 var sejladsen indstillet på Rødby-Puttgarden, Bøjden-Fynshav og Gedser-Warnemünde. På Storebælt var Halsskov-Knudshoved indstillet og man sejlede en overgang den 21/11 kun med een færge Korsør-Nyborg. Den 21/11 blev Alpen-og Nord-Express samt Hansa-Expres ført via Storebælt.

Besværlighederne i 1971 var ikke slut for den 22/12 kom brostyrtet i Humleore hvor driften var aflyst mellem Roskilde og Ringsted fra 22/12 kl. 22.35 til 23/12 kl. 17.00.

Den grundige dokumentation skyldes min gamle kollega Bjarne Knudsen Århus H.

Jeg nyder kenkaris videoer som en moderne dokumentation.
Mvh
Georg

> Besværlighederne i 1971 var ikke slut for den 22/12 kom brostyrtet i Humleore hvor driften var aflyst mellem Roskilde og Ringsted fra 22/12 kl. 22.35 til 23/12 kl. 17.00.
[quote][/quote]
> Den grundige dokumentation skyldes min gamle kollega Bjarne Knudsen Århus H.

Jeg nyder kenkaris videoer som en moderne dokumentation.
Mvh
Georg

Kære Georg.
Så "trykkede du på min anekdoteknap". I de "Herrens år 1971 og 1972" havde jeg den fornøjelse at være tjenestegørende i Glostrup under den senere driftsområdechef, Bjarne Grove Vejlstrup, som på dette tidspunkt var stationsforstander i Glostrup. Jeg havde efter "min Næstved-tid 1969-1971" bevaret min bopæl på Mejerivej i Næstved, og pendlede hver dag mellem Næstved og Glostrup (via København H). Normalt cyklede jeg til Næstved station og tog med toget derfra. Jeg lyttede altid lige til "trafikradioen", før jeg tog af sted. Den 23/12 1971 om morgenen hørte jeg meddelelsen om brostyrtet ved Humleore og gættede, at det nok ville afstedkomme en vis trafikal opgave i og omkring Glostrup, hvor fjerntogsdelen godt nok var fjernstyret, så jeg besluttede mig lynhurtigt til at "iføre mig min Neckar Jagst 770" og køre ad landevejen til Glostrup, selv om vejrforholdene ikke var optimale for biltrafik. Min genbo, som hver dag tog toget til København, alarmerede jeg og tilbød ham at køre med, så i hvert fald én kunde kom frem i nogenlunde tid, og jeg havde "selskab" på turen, også hvis vi fik behov for assistence! På vejen mellem Næstved og Rønnede så vi "i det fjerne", at der kom noget, som lignede lyn, og vi var meget opmærksomme på, hvad det kunne være. Lidt længere fremme lå en bil i grøften, og den havde påkørt lysmasterne i venstre side, men der var ingen personer i bilen, som var fuld af julegaver til både børn og voksne. Da hjælpen åbenlyst havde været der, kørte vi "med god samvittighed" videre mod København, og jeg satte min genbo af i Glostrup, hvorfra han kunne komme videre. Jeg mødte selv på kontoret kl. ca. 7.00, og ganske rigtigt var der ikke mødt andre end stationsforstanderen, som havde tjenestebolig på 1. sal. Og så "bemandede vi to amatører" billetsalg og telefoner, indtil vore rutinerede medarbejdere op ad formiddagen dukkede op pga det kaos i trafikken, som bronedstyrtning og efterveer af snesituationen dagen før havde medført. Det var mig, der betjente billetsalget, og jeg fik brug for den "uddannelse", jeg havde fået i "københavnske billetsystemer", da jeg var startet på Jernbaneuniversitetet i 1951, uagtet at der var sket ikke så få ændringer siden den gang! Jeg er ikke sikker på, at alle fik "den rigtige billet", men jeg ledsagede mit "salg" med en bemærkning om, at de til "kontrolpersonalet" - hvis de løb på noget sådant - bare skulle sige, at de var blevet betjent af en "nyansat" ved billetsalget i Glostrup. Det blev en lang dag, før jeg nåede tilbage til Næstved, men det blev alligevel en god jul. God jul til jer, som gad læse denne lille anekdote.

Bedste hilsener

Ove af Erritsø
Glostrup 01.07.1971 - 31.12.1972

Hej. Husker tydeligt denne dag. Kom til Roskilde efter besøg hos min mor i Virum, hvor solen skinnede. Ved ankomst væltede sneen ned og min kone og jeg fik med stort besvær trukket klapvognen med vores datter gennem sneen hjem.
Var lige kommet hjem og børstet sneen af, før telefonen ringede og jeg blev tilkaldt til fjernstyringscentralen i Roskilde ( hvor jeg på det tidspunkt hørte hjemme), da hele trafikken næsten var gået i stå og politimesteren havde beslaglagt busser (rutebiler) til at "hente" bilister på motorvejen, der var helt sneet til. Pudsigt at det nu skulle ske igen på samme dato.
Og ja en måned efter på min datters 1 årsdag, igen tilkaldt til understation i Borup pga brosammenstyrtningen ved Kværkeby.
Det har jeg tidligere skrevet om.

Hej Ove. Du husker lidt forkert. Snekaos var i november og "broen i Humleore" var i december og der var ingen sne den dag, men kaos som den 22.11.
Jeg blev tilkaldt fra FC Roskilde begge gange.
Hilsen Allan

Anekdoteknap eller ej! – Det er jo altid ”sjovt”, når man kan tilføje en anekdote (læs her: en historie fra "det virkelige jernbaneliv") en yderligere oplysning.

Den 23. december 1971 skulle jeg møde på morgenvagt på billetkontoret i Roskilde. Jeg var kontorassistent af anden grad på prøve i lønramme 1. – Jeg var godt 18 og boede (naturligt nok) hjemme hos mine forældre i Næstved, men havde vist nok allerede på det tidspunkt overtaget et kælderværelse et sted i byen efter en kvindelig kollega. Min plan var at bruge kælderværelset, når jeg enten skulle møde tidligt eller efter en aftenvagt. – Dengang mødte vi kl 5.25, og billetsalget var åbent til efter, at nattog 95 afgik mod færgen i Korsør kl 0.39.

Jeg var ankommet rettidigt til Roskilde med tog 158 (Gedser – København) kl ca 22.27. Toget kørte langsomt forbi stedet, hvor broen var under støbning. Jeg mener, at der efterfølgende kom endnu et tog, et post- eller rejsegodstog, forbi arbejdsstedet, inden det gik galt. – Jeg kan så huske, at vi havde forrygende travlt næste morgen på billetkontoret.

Jeg havde for vane, at ”stikke næsen indenfor”, når jeg kom forbi. – Enten for at sludre med billetsælgeren eller rejsegodsfolkene, der som regel altid havde tid til overs.

Jeg kan så ikke huske, om det var ved lejligheden den 23. december eller ved snevejret den 21.-22. november, hvor jeg på grund af omstændighederne valgte ikke at tage ud til mit kælderværelse, men i stedet hjalp kollegaen, og efter lukketid lagde mig på et par stole-i-forlængelse-af-hinanden-seng på stationsforstanderens kontor for at sove indtil mødetid.

Døren til billetkontoret lukkede jeg. Det blev dog ikke til meget, jeg fik sovet. Komforten i min "seng" var kun til et lavt tal på en tilfældig skala, og det blev da kun til mindre, da telefonerne omkring klokken fire begyndte at kime. – Folk ønskede at modtage det, der i dag kaldes for trafikinformation. – Jeg mindes ikke, hvad jeg fortalte kunderne. Jeg tror, jeg bare henviste til, hvad der blev sagt i højttalerne. – Og af hvem: Allan Testrup!

Dengang solgte jeg billetter. – Nu laver jeg afviklingskøreplaner til jernbanens trafikafviklingssystemer, som automatisk genererer oplysninger til vores trafikinformation.

Dengang var der billetkontor med andre kundevente funktioner, avis- og chokoladekiosk samt jernbanerestaurant i stationsbygningen. I dag er billetkontoret i sommer blevet omdannet til et sted, hvor der kan købes cupcakes mv, og i resten af stationsbygningen huserer 7-eleven med deres produkter.

Dengang kunne man stille sig i kø ved billetsalget og avis- og chokoladekiosken. I dag klares det meste hos 7-eleven, hvis man foretrækker eller kræver personlig betjening!

Vejret med sine fænomener og andre trafikale påvirkninger er og bliver vel stort set det samme .....

Hej alle

Dejligt at I gider skrive om alle disse skønne røverhistorier. Det er jo sådanne dage , man kan huske længe efter og hvor det er spændende at være på arbejde. Jeg har altid undret mig over folk, der vrisser over sådanne dage og "alt det besvær". Jeg synes det er sådan noget der får folk til at holde sammen, hjælpes og hygge sig trods omstændighederne. Kom bare med flere historier!

Nold

Jeg er da fuldstændig enig. ”Røverhistorier” eller ej – kald det, hvad vi vil .....

Jo flere ”historier” der kan blive fortalt og ”registreret”, jo mere har eftertiden at samle på! – Jeg selv hygger mig meget med at læse andre og for længst pensionerede kollegaers beretninger om, hvad der skete før og under min egen tidlige jernbanetid. – Det var jo nok de oplevelser jeg havde fra deres tid, der fik mig til ikke at foretrække et andet erhverv!

Navnlig dette billede fra 1954, som for nylig er vist i dette forum, vækker dybe minder:

Med nogle få geografske grader til forskel, kunne jeg se det samme billede fra stuevinduerne i mit barndomshjem. – Hver morgen inden skoletid kunne jeg se enten E 999, P 917 eller D 822 (oftest) køre til og fra forsyning i kulgården, som lå udenfor til venstre i billedet. – Normalt var der vist 3 F-maskiner til rangering (nord, syd og havn) og senere var der 4 Mh-ere, som uden for arbejdstid var placeret i de første ”huller” i remisen regnet fra skorstenen.

De gange jeg har stået midt på broen og nydt toggangen fra begge sider, kan jeg ikke tælle. – Og nu er broens dage talte .....

Hej Ove. Du husker lidt forkert. Snekaos var i november og "broen i Humleore" var i december og der var ingen sne den dag, men kaos som den 22.11.

Jeg blev tilkaldt fra FC Roskilde begge gange.
Hilsen Allan

Hej Allan. Tak fordi du hjælper min aldrende hukommelse på vej. Sne var der nu den 23.12.1971, men ikke i de store mængder, som faldt i snestormen, der er omtalt i denne tråd. Så jeg vil da lige korrigere min "anekdote", hvor teksten "og efterveer af snesituationen dagen før", skal slettes.
Og så til den sne, der trods alt faldt den 23.12.1971. Den tomme bil, som vi observerede liggende i grøften på siden i sneen, og hvor vi kunne se, at der ingen personer var i den - men den var fyldt af julegaver - , var skredet ud netop pga det sneglatte føre, som fik os til at køre yderligere forsigtigt via Rønnede og ind mod København.
Og det trafikale kaos var, som du har oplevet i FC Roskilde, stort, og S-banen, som så vidt jeg husker kørte "normalt", men måtte opfange mange passagerer fra fjerntogene, blev også stærkt forsinkede. Glostrup Nær var som bekendt togfølgestation den gang, men kørte normalt AG-drift, undtaget ved "vendetogene" om eftermiddagen, men da betjeningspersonalet først dukkede op hen ad formiddagen, måtte "de 2 amatører" også "holde et øje med centralapparatet", så der kunne gribes ind, hvis der skulle "vendes S-tog ekstraordinært". Denne opgave påtog jeg mig også sideløbende med, at jeg forsøgte at "holde køen ved billetsalget i ave", medens stationsforstanderen tog sig af alle telefonopringninger. Nå, nu skal jeg passe på ikke "at afspore" tråden yderligere, men så vidt jeg husker, var der ingen afsporinger denne morgen, bortset fra den lille familiebil i grøften mellem Næstved og Rønnede. De "lyn", vi havde observeret "i det fjerne" på vejen mod Rønnede, har sandsynligvis været elledningerne, der slog imod hinanden, da omtalte bil påkørte elmasten, inden den røg i grøften. Og hjælpen må have været hurtigt fremme, da der ingen mennesker var ved bilen, da vi nåede frem. Men vi kørte også meget langsomt netop på grund af det (sne)glatte føre.

Bedste hilsener

Ove af Erritsø

Hej Ove. Du husker lidt forkert. Snekaos var i november og "broen i Humleore" var i december og der var ingen sne den dag, men kaos som den 22.11.
Jeg blev tilkaldt fra FC Roskilde begge gange.

Var der for øvrigt ikke stationsbestyreruddannet (og endda trafikassistentuddannet) personale i Glostrup døgnet rundt til betjening af Glostrup nær samt varetagelse af billetsalg tidligt morgen og sen aften?

I min "stempelbog" har jeg angivet, at jeg var billetsælger i Glostrup den 1. april 1973. Der var jeg i tjeneste sammen med en trafikassistentuddannet medarbejder, som jeg senere kom til at arbejde sammen med i fjernstyringscentralen i Roskilde. - Så svaret er: jo, og endda i lang tid derefter .....

Var der for øvrigt ikke stationsbestyreruddannet (og endda trafikassistentuddannet) personale i Glostrup døgnet rundt til betjening af Glostrup nær samt varetagelse af billetsalg tidligt morgen og sen aften?

Hej Svend.

Der var stationsbestyreruddannet (trafikassistentuddannet) personale til betjening af Glostrup Nær og varetagelse af billetsalg, så længe S-togene kørte - noget i retning af kl. 04.30 - 01.00. Det var derfor, at det var vigtigt, at stationsforstanderen og undertegnede nåede ind og bemande stationen den 23.12.1971 om morgenen, hvis andre skulle være blevet hængende i forsinkede tog.
Glostrup Fjern var ofte betjent som understation om natten, men ikke denne aktuelle nat, når der var sporarbejder og ændringer f. eks. på Godsforbindelsesbanen, hvor togene skulle ledes over på venstre spor mod København i Glostrup, og det kunne ikke foregå på signal på grund af manglende togvej mod venstre spor. Jeg har selv pga mandskabsmangel måttet sidde en hel uge på nattevagt i Glostrup Fjern i sommeren 1972, selv om jeg lige havde gennemgået en tandoperation. Til gengæld havde jeg ikke svært ved at holde mig vågen pga tandsmerterne, men "det er en helt anden historie"
Så fik min lille anekdote lidt utilsigtet "en sommerversion".

Bedste hilsener

Ove af Erritsø
Glostrup 01.07.1971 - 31.12.1972

Her den første Fld i forbindelse med brostyrtet ved Humleore mellem Roskilde og Ringsted den 23.12.1971.

Mvh
Georg

Her den videre udvikling vedr. Humleore den 23-24.12.1971.


Der har været rigtig julestemning den 23. om aftenen, man kunne sågar komme fra København til Struer i gammelt lyntog! Togleder Århus melder klokken 19.09 om delt lyntogsfremførelse af tog 65 Nordjyden med tillysning af særtog 6065 Nyborg H-Langå efter planen i sa 233. Han kommer igen kl. 0.41 den 24/12 med tillysning af særtog 6040 Langå-Nyborg Fgh. Togene 340/6040 Struer-Langå-Nyborg Fgh formeret af gammelt lyntogsmateriel.

Mvh
Georg