Filmen Lyntoget, og DSB-rutebil (+ 3 fotos)
Så lykkedes det at fremskaffe et foto af en Morris Commercial rutebil med DOMI karosseri på CVF13/5 chassiset:
DSB Morris-DOMI rutebil 178 (S 5151) på Rutebilstationen i Hvidbjerg (Thyholm Lokalhistoriske Arkiv).
Præcis denne udgave, hvoraf DSB 1948-49 bl.a. indsatte 2 vogne på ruten Struer-Thisted, optrådte i "Lyntoget". Karakteristisk for DOMI-karosserierne er de rundede ender (nærmest "ens i begge ender") samt chaufførvindue i "knæhøjde". Andre CVF13/5 vogne indsattes hos DSB i Vejle, Viborg, Herning og Løgstør samt Holbæk og Skælskør.
Én CVF13/5 ejedes i fællesskab af MFVJ og DSB indtil 1951, hvor DSB overtog den helt. En anden solgtes 1958 til Lollandsbanen.
På www.arkiv.dk er det lykkedes at finde et foto af typen set bagfra:
Morris rutebil tilhørende vognmand G. Nyholm Pedersen, Hellum, ruten Sterup-Brønderslev, ca. 1958. Fotograf: Ukendt. Arkiv: Egnsmindesamlingen for Jerslev og Omegn, billede nummer B1346.
Jeg vil slutte af med - til sammenligning - endnu et billede af en Morris med DOMI karosseri på det lidt større OP-chassis:
Herning Bybus- Linie 1 fotograferet på Torvet. Årstal: 1954. Fotograf: S.P. Laursen. Arkiv: Lokalhistorisk Arkiv i Herning, billede nummer B3764.
Det lidt større chassis muliggjorde bl.a. en lidt anderledes vinduesinddeling. Af de 4 leverede OP-vogne indsatte DSB 3 i Herning samt 1 i Skælskør.
Én Morris-OP kørte hos De Blå Omnibusser i Holte, der 1956 havde overtaget den fra Hans Thomsen, Virum, hvortil den var nyleveret i 1950.
M.v.h.
Niels