Dagbogsnotater fra februar 1947

af Jørgen Pagh Jensen, 30/10 2015, 20:38 (3313 dage siden)

Min far var 20 år i 1947 - soldat i England, og i februar 1947 rejste han fra England til København på orlov. 18/2-1947 gik han ombord på et skib i Hull sammen med et par soldaterkammerater (den gamle og Andersen). Hvis man orker læse disse helt uredigerede dagbogsnotater, får man indtryk af en frysende kold og besværlig rejse med tog og færger - hvor man dog holdt varmen og humøret oppe med en masse bajere.

Onsdag d. 19-2-47. Skibet går langsomt fremad, megen Is. Sov, læste og spillede Kort det meste af Dagen. Henad Aften lagde vi til i Cuxhafen. Koldt. Kom som sædvanlig ud til Skolen. (?) Den gamle, Andersen & jeg gik en Tur i Chuch Army, og fik nogle gode Kager.

Torsdag d. 20-2-47. Tidlig op og af Sted. Bumlede igennem Tyskland hele Dagen. Spillede en del Kort. Nåede Grænsen ved 3 Tiden. I Slæber til Fredericia. Fik at vide vi ikke ku’ komme længere. Blev vasket - åh skønt! Fik et Par Bajere og kiggede så lidt på Byen. Kedelig. Åd nogle Pølser & var på et Værtshus og fik et par Bajere. Mødte en Stodder, der kørte os til Stationen, fik der en lynhurtig Bajer, og dampede af. Dødtræt. Ved 12 Tiden nåede vi Nyborg og vadede derfra den lange Vej til Færgen. Havde nær slæbet mig ihjel i noget af ham den lille Englænders Kit. Fik en Soveplads og lagde os til at boble.

Fredag d. 21-2-47. Den gamle vækkede os brandtidligt med et Blålys om at vi skulde i en anden Færge - hm.! Op ad Morgenen sejlede vi, det gik langsomt p. Gr. af Isen, en Gang midt i Bæltet sad vi helt fast. Var oppe og købe en Bajer, kom i Snak med en Manufakturhandler fra Odense, der gav en Bajer. Kom i Selskab med Svendborgpigerne. Åd noget af deres Mad, og fik et Par Bajere til, I Toget sad vi sammen med Pigerne & James, og vi havde det mægtigt fornøjeligt, Snapsen gik rundt, vi sang og forargede sikkert hele Kupéen højlydt. I København (ca. 2) fik vi taget Billede, og gik så i Indisk Bar, hvor vi fik en masse Bajere, og hvor vi kom godt op at køre.

Nogle ved måske mere præcist om, hvad det var for en toggang og færgefart der blev opretholdt i disse kolde dage.

PS: I bogen "Fra lyntog til InterCity" står på side 48, at vinteren 1947-48 var meget hård - men det var altså året før.

Dagbogsnotater fra februar 1947

af Asger Christiansen, 31/10 2015, 00:40 (3313 dage siden) @ Jørgen Pagh Jensen

Jeg har nogle notater sammenstillet af S.A. Guldvang, der skriver:

Fra 1. februar til 10. april 1947 var færgerne over Storebælt indstillet grundet is på bæltet. DSB-isbryderen "Holger Danske" sejlede dog

Dagbogsnotater fra februar 1947

af Henrik Tolderlund, 1/11 2015, 14:08 (3311 dage siden) @ Jørgen Pagh Jensen

Meget fornøjeligt at læse den dagbog - han fik da drukket en del bajere. Det virker næsten helt Flyttemand Olsen'sk.

Venlig hilsen
Henrik

ContecRail
De jydske Skærvefabrikker
De jydske Skærvefabrikker

De jydske Skærvefabrikker var en af Jyllands største producenter af sten og grus til især Statsbanernes mange anlægsarbejder i 1930´erne. Ved Balle på Djursland blev der etableret sidespor til Ebeltoftbanen, og opført adskillige skærveværker med tilhørende smalsporsbaner.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak