Spor der forandrede verden – på godt og ondt I.

Denne rejse førte mig til PEENEMÜNDE på USEDOM ved ØSTERSØEN og til MITTELBAU-DORA ved NORDHAUSEN lige syd for HARZEN.

PEENEMÜNDE.
PEENEMÜNDE var jo stedet hvor udviklingen og prøverne af V1 og ikke mindst V2 raketterne fandt sted. Stedet blev næsten totalt ødelagt den 17./18. AUG 1943 af Royal Air Force og senere United States Army Air Force, nedbygget herefter og fabrikationen flyttet til MITTELBAU i underjordiske gange. Efter krigen i 1946/47, blev stedet næsten fuldstændigt nivelleret til kote 0, jf. POSTDAM aftalerne.
I dag findes der kun et udstillingscenter på det tidligere kraftværk for anlæggene ved byen PEENEMÜNDE, hvor der er udstillet en attrap af en V1 og en V2 samt et elektrisk motorvognssæt. Indenfor er en mindre historisk billed/tekst udstilling.

Det elektrisk motorvognssæt (ca. type Berliner S-bahn, DRG BR ET 167, elT, men med overledning, dog ombygget af DB), gjorde tjeneste på ”PEENEMÜNDER WERKBAHN”, der gik fra byen ZINNOWITZ til PEENEMÜNDE, 12 km, med holdt bl.a. i den nyopførte by ved KARLSHAGEN. Desuden rådede man over et mindre elektrisk lokomotiv. Fra PEENEMÜNDE fortsatte fabriksbanerne så rundt på resten af halvøen og betjente HEERES-VERSUCHSSTELLE PEENEMÜNDE (V1 og V2) samt ERPROBUNGSSTELLE d. LUFTWAFFE (Werk West, alle former for luftværns missiler og raketter til fly) og ud til prøvestandene i en rundbane. Disse var dog ikke elektrificerede. For persontransporten blev der fra 1941 indsat 15 kvarttog (motorvogn/styrevogn) for den daglige transport af op til et sted mellem 5000 til 8000 ansatte og med ca. 13 afgange dagligt i begge retninger. Ud over disse trafikeredes med akkumulator motorvogne, WR 360 C14, WR 200 C14, talrige Kö eller Köf, Deutz A6M 220 m. fl., i alt ca. 30 traktorer samt en mængde egne lukkede og åbne godsvogne. Skinnesystemets længde var på 106 km!
V2 raketterne blev transporteret fra de enorme bygningshaller til afskydningspladserne på specielle godsvogne, normalt trukket af traktorer.
I dag er der KUN adgang via specielle ture, da området stadig er fyldt med bomber fra krigen, kemiske stoffer samt dybe brønde, bunkere, kanaler og andet fyldt med vand. Og det ER farligt, set ved selvsyn.
Det ”åbne” museum ved kraftværket er efter min mening sådan set OK. Man kommer jo ikke for at se et kraftværk med lidt køretøjer udenom og lidt foto.

Derimod afgår der ca. hver 2. time ved flyvepladsen (lige N for kraftværket) en absolut inspirerende tur i en gammel DDR bus INDENFOR det afspærrede område. Her fortælles, vises kort og video (under kørsel med en hånd på rattet) samt gåture på specielle steder, bl.a. område VII, som ”alle” kender fra film hvor raketterne vælter og eksplodere, nogle sendt op o.s.v. Men det er SVÆRT at forestille sig hvad man ser, da alt er overgroet, sprængt. Ha´ et specialkort med (købes).Men det er turen VÆRD!!

Herunder nogle billeder fra både det åbne som det lukkede område:

Billede nr. 1.

Luftfoto USAAF over PEENEMÜNDE foråret/sommer 1943.
(Hvis man senere ser filmen (på TCM) OPERATION CROSSBOW) kan man se VI afskydnings området ved ”G” allerøverst på fotoet. Øverste A er område VII.

Billede nr. 2.

Det nuværende åbne besøgsområde med Kraftværket i baggrunden.

Billede nr. 3.

PEENEMÜNDE WERKBAHN S-tog motor- og styrevogn, her i den ombyggede DB version.

Billede nr. 3a.

Farveskitser til de 15 kvarttog. At togene blev ”Wehrmachtsgrau” (grå på midtertegningen) er fordi, der ikke var anden farve tilrådighed.

Billede nr. 3b.

Farveoptagelse FØR AUG 1943.

Billede nr. 4.

Model af ”Aggregat 4” (A4) eller V2.

Billede nr. 5.

ROBOUR DDR bus fra 1983. Bliver anvendt til kørslen inde i det afspærrede område. Det ville en Vestbil nok ikke kunne klare helt så fint!

Billede nr. 6.

Model af prøvestand VII, den mest kendte af V2 pladserne (fra film).
Til højre den store monteringsbygning, derefter et antal klargørings flytbare tårne. Raketten står lidt til højre for midten. De store kanaler er for køling samt afledning af raketstrålen. Bemærk de mange jernbanespor.

Billede nr. 7.

Jernbanen fra den store monteringsbygning idag.

Billede nr. 8.

Skematisk oversigt over prøvestand VII.

Billede nr. 8a.

Model af prøvestand VII i en lidt anden vinkel. Til højre på ringvolden lige over den store bygning, var pladsens kontrolbunker placeret. Pladsen var TV overvåget!!! Og signalet transporteredes ind til en PEENEMÜNDE kontrolcenter flere kilometer væk.

Billede nr. 9.

Mindesten over den første afskydning af et ballistisk missil, i 1942

Billede nr. 10

Billede taget fra selve opskydningsstedet og mod køle gravene på prøvestand VII. Fuldstændigt overgroet og FARLIGT at betræde, hvis man ikke er opmærksom.

Billede nr. 11.

Eneste synlige perron i hele området ved ringanens holdested ved træværkstederne.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Henvisninger:
PEENEMÜNDE, Das Raketenzentrum und seine Werkbahn af Berhd Kühlmann, GVE Verlag 2015, ISBN 978-3-89218-102-6