Gennem hele min barndom besøgte jeg maskindepotet en til to gange om året. Normalt fik jeg en tur med skydebroen, og var jeg heldig, kørte de ned og drejede mig - ofte en hel omgang. Undertiden var jeg endnu mere heldig og fik en tur i en rangermaskine.

Skydebroen var ofte ude af drift. Den normale driftsforstyrrelse var, at drejefunktionen ikke virkede, men hvis broen overhovedet ikke kunne bevæges, blev der omgående tilkaldt service. Min far sagde - sikkert med kilde i ansatte på maskindepotet - at den dobbelte funktion, skydning og drejning var meget sårbar. Vi var lige efter krigen, så tysken fik skylden, idet konstruktionen var tysk- sagde man. Der burde have været en normal skydebro og en separat drejskiven. Det var der faktisk også, så vidt jeg erindrer. Den drejelige skydebro lå i nordenden af maskindepotet og den separate drejeskive i sydenden, hvor der var kul og vandpåfyldning og, hvor den altid opfyrede reservemaskine holdt dagen lang og natten med. Jeg så imidlertid aldrig denne drejeskive i funktion. Endvidere havde man jo vendetrekanten på Kastelhavnen, som jeg til gengæld har set være i anvendelse. Man vendte her en ganske lille Pedershåb, nemlig BP-Oliekompagniet private rangertraktor. Hvorfor den skulle vendes, fik jeg også en forklaring på, men den har jeg glemt. Da My mv. tog over, var drejeskiven ikke mere nødvendig, og motormateriellet kørtes heller ikke i hus. Sidst i 60'erne flyttede vi, og jeg har ikke været der siden.
Bent Hansen