God eftermiddag,

Som den opmærksomme læser husker, havde jeg på min Jyllands-odyssé 1961 en uges base i Møldrup, hvorfra bl.a. Silkeborg (ca. 65 km via Rødkærsbro og Kjellerup, hvor der i forbifarten ingen tog var) blev nået på trædecikel den 21. juli 1961. Kjellerupbanen (SKRJ) var ikke specielt materielrig; men i MODELBANE-Nyt nr. 8/1958 havde Sv.J. skrevet om fænomenet "DAVID", der heldigvis dukkede op med et lille godstog, netop som jeg havde trisset rundt i SKRJs remiseområde:

SKRJ M 4 DAVID med A-enden forrest, Silkeborg 21.07.1961 (nm).

SKRJ M 4 i Silkeborg 21.07.1961 (nm).

Som bekendt er køretøjet, som på dette tidspunkt kun var 4 år gammelt som DAVID, en Triangel-motorvogn, der futtede af ved branden den 21.02.1956 i remisen hos Hammelbanen (AHTJ) i Århus, hvortil SKRJ M 4 var udlånt.

Danske Privatbaners Gensidige Forsikringsforenings vurderingsmand, ing. C.V. Kier fra Odense rapporterede 23.02.1956, at AHTJs materiel (MT 1, Sm 1 og Sm2) var sluppet med nogle sprængte rudeglas, lidt buler i tagplader samt varmebobler m.v. i lakken, skader for i alt knap kr. 8.000,-.

Meget værre var det med den lånte motorvogn, SKRJ M 4, hvis vognkasse (med inventar incl. førerbord og 2 ildslukkere) brændte totalt. Hele undervognen incl. de ædlere dele (den ret nye Leyland-motor, gearkasse, transmission, køler, bremser, batteri og varmekedel) syntes dog uskadt. Disse tiloversblevne dele vurderedes til kr. 41.000. Da vognen på branddagen var forsikret for kr. 95.000, kunne Forsikringsforeningen udbetale kr. 54.000 til SKRJ, og det skete 28.03.1956 - i øvrigt uden betingelse om, at vognen skulle tilbageføres til oprindelig tilstand.

Det var i overensstemmelse med banens ønsker, idet M 4 (ligesom reserven M 3) efter skinnebussernes tilkomst udelukkende anvendtes til lettere godstog, og driften var besværet af, at motorvognene kun havde førerrum i den ene ende. Direktør M.K. Jensen R og værkmester H.E. Andersen udtænkte derfor, sikkert inspireret af "rulleskøjterne" fra 1953, en løsning med ét hævet førerhus, egnet til begge køreretninger. Så slap man også for problemet med at skulle ”fjernstyre” den mekaniske gearkasse fra et ”førerrum-2”.

På dette grundlag gik banen i dialog med Scandia i Randers om genopbygning af vognen. Samtidig søgte man at vinde Direktøren ved Tilsynet med Privatbanerne for idéen, hvilket lykkedes, selv om Tilsynet en overgang mente, at en vognkasse fra en anden Triangel-vogn, hvoraf der på tidspunktet var flere ledige, både ved DSB og privatbanerne (incl. SKRJ M 2), kunne være en løsning. Men banen fastholdt sit ønske om en to-retnings vogn, og Scandias forslag/tilbud viste sig at kunne holdes inden for den fra Forsikringsforeningen modtagne erstatning.

Efter Scandias besigtigelse af undervognen og drøftelser parterne imellem om mindre køberleverancer etc. fremkom Scandia den 12.10.1956 med et specificeret tilbud om ny vognkasse til M 4, der i den realiserede udformning (efter Tegn. 41812), som vi kender, ville koste kr. 45.700.

Det ophøjede førerrum skulle indrettes med instrumenter for 2 førerpladser, fra hvilke vognens ene gearstang kunne betjenes. Der skulle monteres køler i B-enden (pakrumsenden), hvor også en kontravægt på 2 m3 beton skulle placeres således, at vognens oprindelige akseltryk ca. kunne genskabes.

Læs videre i Del 2, herunder om Scandias alternative forslag!

Bedste hilsener
Niels