Avatar

Dagens postkort - Sønderborg havnebane - ABA - 1932

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 2/6 2015, 16:24 (3469 dage siden)

Der er i min samling af postkort ikke mange motiver med privatbanehavnebaner eller sidespor på fri bane på privatbanerne. Så nedenstående er lidt af en sjældenhed (for mig) og er i øvrigt lidt atypisk for et postkort, idet datoen for billedets optagelse tydeligt fremgår af postkortet.

Vi er i Sønderborg på Als-siden. I marts 1932, hvor billedet er taget, synger Amtsbanerne på Als (ABA) på sidste vers, idet de blev nedlagt 28. februar 1933.[160] Als blev landfast med Jylland 7. oktober 1930 i kraft af Kong Christian den X's Bro.[161]

På Als-siden havde ABA siden starten i 1898 haft egen havnebane, og det er netop den, vi ser på billedet, hvor vi er på strækningen mellem Sønderborg By station og Sønderborg havn. Havnebanen var 1,6 km lang.[159]

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

[image]
Sønderborg havnebane (ABA) 28. marts 1932. "S. P. fot." Postkort. Postgået 9. september 1933. Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak