Hej Keld

Jeg kan godt se din pointe. Hvis vi illustrerer en englænders to stillinger sådan:

)( og X

så mangler vi kun den ene streng i X - den, der går mellem spor 2 og 4. Men ser vi funktionelt på sagen, så halveres mulighederne i forhold til englænderen. I den har altid vi valget mellem to spor, ligemeget fra hvilket spor vi kommer. Her har vi kun en mulighed, når vi kommer fra spor 2 og 4.

Nå, jeg giver dig gerne ret, men skal vi ikke nyde foråret nu og genoptage diskussionen om sammentrukne sporskifter, når det er mørkt og koldt udenfor?