En privatbane uden skinner

af Jean Mire Maison, 18/4 2015, 18:57 (3553 dage siden)

.
Da jeg så foto tænkte jeg at det må være for at undgå nedslidte skinner :-)

[image]

kender ikke baggrund for foto.

hilsen Jean Mire Maison

En privatbane uden skinner

af Peter Andersen, Hedehusene, 18/4 2015, 19:24 (3553 dage siden) @ Jean Mire Maison

Der kom en af DBJ's vogne til Civilforsvaret i Allinge, men jeg husker ikke, om den havde bremsekupé. Flere andre vogne/vognkasser blev dog også solgt efter nedlægningen af DBJ.

En privatbane uden skinner

af Niels Munch, 18/4 2015, 20:19 (3553 dage siden) @ Jean Mire Maison
redigeret af Niels Munch, 18/4 2015, 20:38

Billedet findes nederst på denne side: http://www.roennebyarkiv.com/redningskorps.html .

Hvad vognen, DBJ skinnebusbagagevogn Sb 41, skal, ved jeg ikke.

[image]
http://www.roennebyarkiv.com/redningskorps---arne-kofoeds-album.html .

Vognen hos CF i Allinge var DBJ nr. 188, se http://evp.dk/index.php?page=marts-2012 - ca. 1/4 nede.
JB-P, der lå i Allinge 1969, har målt vognen op.


M.v.h.
Niels

En privatbane uden skinner

af Jesper Reinfeldt, 18/4 2015, 20:53 (3553 dage siden) @ Niels Munch

Hej.
Sb 41 afløste 188 på CF-Allinge. JB-P målte Sb 41. Men de to vognkasser var identiske og begge tidligere FSB vogne. Undervognen overlevede og er i DBJ-foreningens varetægt.
Hilsen
Jesper

En privatbane uden skinner

af Niels Munch, 18/4 2015, 22:07 (3553 dage siden) @ Jesper Reinfeldt

Sb 41 afløste 188 på CF-Allinge. JB-P målte Sb 41. Men de to vognkasser var identiske og begge tidligere FSB vogne.

Mange tak, Jesper, du har ret, og her er JB-Ps opmåling:

[image]
DBJ Sb 41 opmålt i Allinge af JB-P (arkiv: nm). Klik på tegningen for højere opløsning.

DBJ Sb 40-42 var tidligere Skagensbane-godsvogne, som blev ombygget til skinnebusbagagevogne under anvendelse af bl.a. skinnebusaksler med dertil hørende indvendige lejer, hvoraf nogle var til overs efter annullering af bestillingen af det 5. skinnebustog (kilde: bane bøger MM3).


M.v.h.
Niels

En privatbane uden skinner

af Jens Bruun-Petersen, 19/4 2015, 18:24 (3552 dage siden) @ Niels Munch

Jeg husker det så tydeligt: Jeg lå ved CF i Allinge fra 3/11-1971 til påsken 1972, hvorefter jeg blev forflyttet til Hillerød. En søndag hen på vinteren var jeg på vagtholdet og listede hen på øvelsespladsen og målte Sb 41 op. Vi måtte ellers ikke forlade kaserneområdet, når vi var på vagt.. Jeg var heldig - der var ingen alarmer at komme for sent til. De følgende aftener var der rigelig tid til at rentegne opmålingen. Det er vist et af de meget få tilfælde, hvor jeg har haft så god tid til en enkelt opgave.

Foto af vognen taget på kasernen haves, men lider af, at filmen klistrede sammen under fremkaldelsen, så der er hvide pletter, hvor den halve vogn skulle have været.

Venlige hilsener
Jens

PS: Jeg fik også studeret resterne af den lille havnebane i Allinge med sidespor til et lille gasværk. Det må have været et overordentlig stemningsfuldt miljø.

En privatbane uden skinner

af Jesper Reinfeldt, 21/4 2015, 00:19 (3551 dage siden) @ Jens Bruun-Petersen

Hæ-hæ. Jeg var der fra april 1972 til januar 1973. Havnebanen i Allinge er her med gasværket i baggrunden. Her er gangsti i dag og hvor gasværket lå, er i dag Nordlandshallen. Fotograf ukendt
[image]
Hilsen
Jesper

Togbelysning
Togbelysning

Denne artikel stammer fra bogen ´De danske statsbaner 1847 - 1947´ udgivet af DSB, og gennemgår udviklingen indenfor togbelysningen i de første 100 år af dansk jernbanedrift lige fra stearinlys til 24 volts elektriske pærer.

Læs mere
DSB S739

Jernbanebøger

Ib Spang Olsens bedste

Ib Spang Olsens bedste. Pris 220 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak