Avatar

Joen Jensen - Busser

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 6/10 2012, 22:58 (4430 dage siden)

Da der næppe nogensinde kommer busser i databasen på Jernbanen.dk, så kommer her de busbilleder, vi har fundet i Joen Jensens arkiv. Jeg tror, der er en del guf til busentusiaster. De manglende oplysninger ved de enkelte billeder skyldes... manglende oplysninger.

[image]
Billede 1.


[image]
Billede 2.


[image]
Billede 3.


[image]
Billede 4.


[image]
Billede 5.


[image]
Billede 6.


[image]
Billede 7.


[image]
Billede 8.


[image]
Billede 9.


[image]
Billede 10.


[image]
Billede 11.


[image]
Billede 12.

Joen Jensen - Busser

af ivar, 6/10 2012, 23:32 (4430 dage siden) @ Tommy Nilsson

Jamen, hvorfor dog ikke privatbanernes busser? De var jo også en del af forretningen. Jeg kan for min del ikke tænke Skagensbanen, HP, APB eller DBJ uden at tænke busserne ind i billedet.

Nå, dit valg, jeg glæder mig i hvert fald til at se bemærkningerne til billederne.

Avatar

Joen Jensen - Busser

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 7/10 2012, 00:06 (4430 dage siden) @ Tommy Nilsson

[image]
Billede 3.

Det er en Bedford bus og lige i farten troede jeg at det var den der er bevaret ved Bornholms Tekniske Samling, men det er en anden bus:
[image]

Man skal ikke lade sig narre af at bussen på det oprindelige billede har gule plader og den på den tekniske samling har sorte. De busser har sikkert haft mange nummerplader igennem deres kariere og de sorte er historiske plader som man siden 1995 har kunnet på til biler og motorcykler fra før 1958.

[image]
Billede 12.

Det er en Chevrolet Six formentlig fra 1930 eller 31. Så selv i 1969 kunne man se førkrigsbiler i daglig drift. Her har den dog ikke de oprindelige nummerplader. VL 69.120 er et ret tidligt nummer. Nummerserien 69.000 - 69.999 er forbeholdt vare og lastbiler der ikke skulle synes årligt. Man genbrugte numrene dengang, så det er ikke #120 Vare og lastvogn siden 1. april 1958 hvor man indførte 2 bogstavs nummerplader, men den er nok indregistreret til æggehandleren omkring 1960 +/-.

(Ref: http://www.nrpl.dk)

Joen Jensen - Busser

af Niels Munch, 7/10 2012, 11:21 (4429 dage siden) @ Tommy Nilsson
redigeret af Niels Munch, 7/10 2012, 11:56

Et beskedent forsøg:

Billede nr.1:

"Amazon-grillen" tyder på en Volvo-bus, formentlig leveret via J. Østergaard Vejvad, Esbjerg, hvis prangende "ØV-vingeemblem", der er plads til over grillen, dog mangler. Der kan være tale om en bus fra en af de mindre, jyske karosserifabrikker. Det "vandrette lygtearrangementet" ligner ikke det, Ørum-P. anvendte 1959-60; er måske resultat af en udbedret kollisionsskade? De sorte plader antyder, at den er registreret til også at kunne køre "turist- og bestillingskørsel". Nærmere kommer jeg ikke.

Billede nr. 2:

Ålborg Privatbaner fik i 1949-50 leveret 3 stk. vogntog, hvert bestående af en Leyland OPS3/1 rutebil til 40 pass. med tilhørende påhængsvogn til 24 pass. Karosserierne var fra DAB, og anhængernes chassiser fra DAPA. Vogntogene anvendtes fortrinsvis på Blokhus-ruten.

Billede nr. 3:

DBJs Bedford OB benzinbus fra 1948 JA 7001 (internnr. 17) med karosseri fra J. Ørum-Petrersen. Samme år leveredes en tilsvarende Bedford (internnr. 12) fra karetmager Jensen i Rønne, og det er den, der er bevaret.

Billede 4:

De Gule Busser, Glostrup, AB 92.243, en Volvo B615-05 årg. 1959 fra Århus Karosserifabrik, købt brugt fra Randers Byomnibusser 1966, udr. 1973.

Billede 5:

ETJs Volvo B615-05 årg. 1956 med karosseri fra Peter Petersen, Aabenraa, reg.nr. VE 80.503. Bussen er bevaret ved Granly Bussamling i restaureret stand.

Billede 6:

Randers Byomnibusser's VL 80.517. Jf. "danskebusser.dk" har denne nummerplade siddet på 2 forskellige Volvo/Århus-busser hos Byomnibusserne, der begge havnede i Glostrup, den sidste i 1964, hvor Stautrup Karosserifabrik leverede nye bybusser med dørarr. 1-0-2 til Randers. Billede 6 er en umiskendelig Stautrup-bus, så nummerpladen må have vandret videre .....

Billede 7:

Her ses TEKNOs berømte legetøjsbus i Lollandsbane-udgave, LR 80.002 (internnr. 26). Det er en Volvo B617 fra 1954 med "rugbrøds"-karosseri fra Smith, Mygind & Hüttemeier, Svendborg, og med en fortid hos DSB.

Billede 8:

Det rugbrød må være i Michael D's vægtklasse!

Billede 9:

Dette DAB "bispehue-karosseri" sidder på en bus tilhørende Ruteautomobil Aktieselskabet i Haderslev, hvis vogne var mørklilla over det creme mavebælte, og røde under. Det korte chassis tyder stærkt på et Albion-Nimbus NS3AN, hvoraf selskabet gennem tresserne fik leveret i alt 9 stk. fra DAB.
TKVJ havde for resten også 1.

Billede 10:

En Mercedes-Benz OP312 turistbus med "glaskarosseri" fra Nordisk Karosserifabrik (tidl. SMH) i Svendborg fra o. 1958.

Billede 11:

TKVJs Volvo YH 79.517 var (også) banens turistbus og bygget af J. Ørum-Petersen på et B615-05 chssis i 1955. Solgt til privat vognmand i 1963.

Billede 12:

Michael D. har været der!


..... og lidt privatbane-busser var der da imellem!

[image]

Bedste hilsener
Niels

Joen Jensen - Busser

af Steen Heick, 7/10 2012, 12:29 (4429 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels

Havde ØSJS ikke en Volvo mage til den på billede 11, netop i 1963

mvh. Steen

Joen Jensen - Busser

af Niels Munch, 7/10 2012, 14:08 (4429 dage siden) @ Steen Heick

Havde ØSJS ikke en Volvo mage til den på billede 11, netop i 1963

Hej Steen,

Østbanen har i alt haft 2 Volvo B615 busser, nemlig:

Ej indreg. Ørum-P. 1958, købt 1962 fra LB, brændt i Hårlev 1963.

AY 78.017 Ørum-P. 1963 internnr. 103, solgt 1977.

..... altså begge yngre, så helt mage til har de ikke været. "Torpedoudsmykningen" på fronten f.eks. forsvandt fra Ørum-P.s busser i løbet af 1957.

M.v.h.
Niels

Joen Jensen - Busser

af Steen Heick, 7/10 2012, 14:59 (4429 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels

Jeg tillader mig at busse lidt videre. Det er dog et jernbaneselskabs busser det handler om.

Blev AY 78.017 købt af ØSJS i 1963 som ny eller som brugt og kunne det således være en gammel model?
Du skulle vel ikke have nogle billeder?
Volvoen var i 1963 hos ØSJS i særklasse, diesel med døråbning ved trykluft. - de andre ØSJS busser var langsnudede Bedford A og Dodge mv, benzin, hvor dørene åbnedes håndbetjent.
Der brændte 2 busser i Hårlev. Var den anden noget der lyder som Setra/Seddon/Setor ell.lign?

mvh. Steen

Joen Jensen - Busser

af Niels Munch, 7/10 2012, 15:50 (4429 dage siden) @ Steen Heick

Hej Steen,

Bus 103 (AY 78.017, senere omreg. AY 78.512) blev anskaffet som fabriksny i 1963 til Køge-Ringsted Kommunale Rutebilselskab, for hvilket Østbanen blev "entreprenør" efter KRBs nedlæggelse.

Der findes foto af denne bus i Plum's "Østbanen 1879-2004", DJK 2004 (ISBN 87-87050-49-8), side 155.

Den anden bus, der indebrændte i Hårlev, var Køge-Ringsted Jernbane's Albion Nimbus/DAB.

M.v.h.
Niels

Joen Jensen - Busser

af Steen Heick, 7/10 2012, 17:13 (4429 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels

Jeg håber ikke vi bevæger os for langt væk, men jeg gik i skole i Hårlev i 1963
og måske har jeg omgjort en Leyland til en Volvo. Når jeg tænker efter var rattet faktisk så stort at chaufføren, en ældre krumbøjet mand Hans Jensen, drejede rattet med hænderne på 20 minutter over otte og ikke ti minutter i to. I enrindringen egentlig ikke noget Volvo rat. Måske var det en Leyland. Den store nye ØSJS anskaffelse. Den kørte skolebus til Varpelev, Store Tårnby, Valløby, men også rute Køge-Hårlev. De øvrige ØSJS busser var nærmest postrøde, men denne var lidt mere vinrød, ligesom overtaget andetstedsfra og ikke omlakeret. Lignede dog billede 11.

mvh. Steen

Avatar

Joen Jensen - Busser

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 7/10 2012, 20:06 (4429 dage siden) @ Tommy Nilsson
redigeret af Michael Deichmann, 7/10 2012, 20:54


[image]
Billede 8.

Jernbanedirektør Emeritus Munck mener at jeg skal kunne sige noget begavet on "Folkevognsrugbrødet" på billede 8, så det vil jeg prøve.
Vi kan starte med nummerpladen. TA er Skive og nummeret 48.094 er et Lillebil nummer. Lillebil var privatejede personbiler under 9 personer føreren iberegnet, som lejlighedsvis blev brugt til erhvervsmæssig personbefordring (deltids hyrevogne). Det var en genial kapacitetsreserve som taxabranchen (fuldtids hyrevogne) i brødnid fik afskaffet.
I billedet her er den tydeligvis brugt til noget rutekørsel da der sidder et destinationsskilt over forruden og chafføren ser ud til at have en postpakke med ud på turen.
Her ser vi ruten tegnet ind:
[image]
Når bussen er en Folkevognsbus er det jo nok fordi der ikke er så mange passagerer på ruten at man vil disponere en stor bus. Den løsning benytter man jo stadig i forskellige varianter.

Folkevognsbussen hedder også "Type 2" hvor Type 1 er den gode gamle boble og type 3 er VW 1500 og 1600. De fremkom i den rækkefølge som de er nummereret til. Det er ikke den tidligste udgave - den er nok fra midt tresserne hvilket passer fint med at billedet er fra 1969.

Wikipedia om Volkswagen Transporter.

Joen Jensen - Busser

af BlackThorneDK ⌂, Oddense, Spøttrup, 7/10 2012, 23:45 (4429 dage siden) @ Michael Deichmann


[image]
Billede 8.

Jernbanedirektør Emeritus Munck mener at jeg skal kunne sige noget begavet on "Folkevognsrugbrødet" på billede 8, så det vil jeg prøve.
Vi kan starte med nummerpladen. TA er Skive og nummeret 48.094 er et Lillebil nummer. Lillebil var privatejede personbiler under 9 personer føreren iberegnet, som lejlighedsvis blev brugt til erhvervsmæssig personbefordring (deltids hyrevogne). Det var en genial kapacitetsreserve som taxabranchen (fuldtids hyrevogne) i brødnid fik afskaffet.
I billedet her er den tydeligvis brugt til noget rutekørsel da der sidder et destinationsskilt over forruden og chafføren ser ud til at have en postpakke med ud på turen.
Her ser vi ruten tegnet ind:
[image]
Når bussen er en Folkevognsbus er det jo nok fordi der ikke er så mange passagerer på ruten at man vil disponere en stor bus. Den løsning benytter man jo stadig i forskellige varianter.

Folkevognsbussen hedder også "Type 2" hvor Type 1 er den gode gamle boble og type 3 er VW 1500 og 1600. De fremkom i den rækkefølge som de er nummereret til. Det er ikke den tidligste udgave - den er nok fra midt tresserne hvilket passer fint med at billedet er fra 1969.

Wikipedia om Volkswagen Transporter.

Ruten er nok lidt en tilnærmelse, da du har ramt motor trafikvejen nord for Skive. Den oprindelige rute ligger næsten parallelt med, og kører på den gamle Nykøbingvej.

Ellers nogle interessante billeder. Mine forældre bor i Salling, så det er interessant at se hvordan man klarede tingene dengang.
I dag er det noget mere kedeligt, og bussen har nærmest status af skolebus. Jeg overraskede sidste år chaufføren på bussen til Oddense, ved at dukke op til afgangen kl 18.10. Der plejede ikke at køre nogen med så sent på dagen. :-(

Avatar

Joen Jensen - Busser

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 8/10 2012, 07:43 (4428 dage siden) @ BlackThorneDK

Ruten er nok lidt en tilnærmelse,

Ja, for vi har senere fundet ud af at den ikke startede i Skive, men kun kørte imellem de to byer på destinationsskiltet.

Joen Jensen - Busser

af Poul Andersen, 8/10 2012, 08:08 (4428 dage siden) @ Michael Deichmann

På en afskedsrundtur få uger før nedlæggelserne i i Nordjylland i 1969, hvor jeg kørte med Hvalpsundbanen og via færgen til Sundsøre og videre til Roslev, med nævnte rute, var det ikke bussen på billedet jeg kørte med, men en lidt større Opel Blitz.
Forøvrigt var jeg eneste passager på turen, og husker denne som noget "der bare virkede".
Skinnebussen fra Aalborg var i Hvalpsund til tiden og færgen sejlede så snart alle tre passagerer fra toget var om bord. Vel ankommet til Sundsøre kørte bussen også med det samme. Vi havde et enkelt stop undervejs for aflevering af to pakker, og ankom til Roslev, da toget var under indkørsel fra Glyngøre mod Skive.

Mvh.
Poul.

Joen Jensen - Busser (+ 1 scan)

af Niels Munch, 8/10 2012, 09:42 (4428 dage siden) @ Steen Heick

Hej Steen,

I 1963 var der ved ØSJS trods alt flere fladnæsede busser at vælge imellem, og indledningsspørgsmålet må være, hvorvidt "din" bus havde front- eller underfloormotor. Da det fører for vidt at gætte videre her, har jeg valgt at sende dig en mail.

Og skal nøjes med at hidsætte denne annonce:

[image]

Østbanens første dieselbus A 28.857, en Seddon fra 1953 bygget i Køge (hvem kender andre rutebiler derfra?) med en 83 hk Perkins P6 motor, og frasolgt i 1964.

Annoncen blev bragt i et særnummer af "det røde Jernbaneblad", udgivet i anledning af ØSJS' 75-års jubilæum i 1954.

M.v.h.
Niels

Joen Jensen - Busser, lidt stedbestemmelse

af Niels Munch, 9/10 2012, 11:18 (4427 dage siden) @ Tommy Nilsson

Billede 2: Leverancefoto fra DAB Silkeborg.
Billede 4: Glostrup Stationsplads med Storcentret under opførelse.
Billede 5: Ebeltoft Station.
Billede 7: Nakskov Station, rutebilholdepladsen.

M.v.h.
Niels

Joen Jensen - Busser

af gamle ole, 10/10 2012, 16:03 (4426 dage siden) @ ivar

Måske kunne der også dukke nogle DSB-rutebiler, og GDS, HFHJ oh HHGB ditto op også fra samlingen?


hilsen Ole

Avatar

Joen Jensen - Busser

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 10/10 2012, 18:31 (4426 dage siden) @ gamle ole

Måske kunne der også dukke nogle DSB-rutebiler, og GDS, HFHJ oh HHGB ditto op også fra samlingen?

Der er ikke scannet flere busbilleder end de allerede offentliggjorte.

Joen Jensen - Busser

af Georg Schmidt, 14/10 2012, 17:55 (4422 dage siden) @ Poul Andersen

Det skulle vel aldrig være denne Blitz du kørte i. Man kunne måske komme i retning Vemb (der står noget med Vemb 180) når man stod af i Sundsøre.:-D
[image]
[image]
Park Alle Aarhus 1972.

Hilsen Georg

Joen Jensen - Busser

af Poul Andersen, 14/10 2012, 20:47 (4422 dage siden) @ Georg Schmidt

Om det lige var denne huskes ikke, men samme model var det.

Mvh.
Poul.

Joen Jensen - Busser (# 1)

af Niels Munch, 27/1 2019, 16:34 (2126 dage siden) @ Tommy Nilsson

Billede 1:
[image]

Bussen, som skilter "IKKE I RUTE", har bagdør og dermed kørt som by- eller forstadsbus. En ganske lignende vogn (hvis ikke den samme) har kørt hos De Gule Busser i Glostrup.

M.v.h.
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak