9. april 1940 - for 75 år siden

af Niels Munch, 9/4 2015, 18:22 (3593 dage siden)

God aften i forum,

I dagens anledning har jeg surfet på de forskellige billedbaser for at se, om der måtte være noget jernbanerelateret. Men det var ikke meget, jeg fandt:

[image]
Sønderjyske billeder. Bjergskov, væltet dansk lastbil og tipvogne, der har været brugt i en vejspærring. Lige syd for den senere asfaltfabrik. Set mod syd. Fotograf: Christensen, Th. Datering: 9. april 1940. Filnavn: 277-689.TIF .

[image]
Sønderjyske billeder. Bjergskov, væltet dansk lastbil og tipvogne, der har været brugt i en vejspærring. Lige syd for den senere asfaltfabrik. Set mod nord. (9. april 1940). Fotograf: Christensen, Th. Datering: 9. april 1940. Filnavn: 277-688.TIF .

[image]
www.arkiv.dk - Haderslev, tipvognsspærring. 9. april 1940. Ved møllen på Lavgade var der lavet en spærring af mergelvogne, tipvogne. Lokalhistorisk Arkiv for Vojens-området, billednr. B8083.

[image]
Sønderjyske billeder. Haderslev, Søndertorv-Slotsvandmøllen, 9. april 1940. Danske soldater laver spærringer, før tyskerne kommer. Ukendt fotograf. Datering: 9. april 1940. Filnavn: 6A81-33.TIF .

[image]
Sønderjyske billeder. 9. april 1940. Søgårdstyrkerne passerer tipvognsspærringen ved møllen i Haderslev gennem en passage ved maskinhuset. Fotograf: Ukendt. Filnavn: Nørre120.tif .

[image]
Frihedsmuseet - Tyske soldater med fodfolkskanon under beskydningen af Haderslev Kaserne den 9. april 1940. Fil-ID: FHM-23788. http://samlinger.natmus.dk/FHM/23788 .

På et eller andet tidspunkt i løbet af 9. april 1940 udsendte DSBs 1. Distrikt dette:

[image]
Arkiv: Henning Petersen.

Forumdeltagere, der har mere i dagens anledning, kan fortsætte denne tråd.

M.v.h.
Niels

9. april 1940 - for 75 år siden

af Niels Buch, 9/4 2015, 21:42 (3593 dage siden) @ Niels Munch

Hej alle

Ja det er unægtelig en historisk dag. Har lige set DR K's film om nationalbankens guld.

Under gennemgangen af dagens nyheder fra TV 2 Lorry, faldt jeg over deres indslag om dagens markering af besættelsen på Flyvestation Værløse, og så må jeg erkende at jeg blev lidt paf.

D. 9. april 1940 bombarderede det tyske luftvåben flyvestationen og i den forbindelse blev et recoknisceringsfly der forsøgte at lette beskudt af tyskerne og begge ombordværende blev dræbt. Og det var så her jeg blev paf, for de to danskere i flyet hed såmænd Brodersen og Godtfredsen. Og så kan man jo ikke lade være med at tænke på Brodersen og Godtfredsen fra "Olsen Banden på Sporet". Er det bare tilfældigt eller er der nogen der ved om Balling og Bahs her hædrede de to fra Værløse i det skjulte?

På Wikipedia's side om "Olsen Banden på Sporet" nævnes forbindelsen mellem de to i flyet og vores venner i "Det gule palæ".

Venlig hilsen
Niels Buch

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak