Avatar

Damplokomotiv mm på Storstrømsbroen - 1976

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 14/6 2012, 22:46 (4546 dage siden)

En god ven flyttede i 1976 til Lolland. På en tur derned i efterårsferien det år, blev vi på hjemvejen over Storstrømsbroen overhalet indenom af et tog på vej nordover som os, med et stort damplokomotiv og et antal vogne efter.

[image]
[image]
[image]

Det er vel en S-maskine, men jeg tænkte jo overhovedet ikke på at jeg 36 år senere gerne ville have haft nærbilleder af diverse litra numre :-)

Men mon ikke det har været et DJK særtog der måske har været en tur nede at hilse på museumsbanen i Maribo? Og gu' ve' om ikke der er nogen af de der er her på kanalen der var med? Og så ved de helt sikkert hvilken S'er det var og hele oprangeringen :-)
Kan det have været S736 som er den eneste DSB Museumstog har nu? Ifølge oversigten her var den faktisk i drift i 1976! S740 var også i live i 1976 - den blev faktisk udrangeret det år, så måske det var en afskedstur?

En forstørring af nummeret giver ikke rigtig noget:
[image]
Jeg hælder mest til at det er S736

(Billedet er et dias hvor gelatinen er angrebet af mug - derfor nogle af pletterne :-( - desuden er det muligvis taget hu hej vilde dur hvor jeg har glemt at sætte apparatet over på automatik efter at have taget nogle blitzbilleder. Derfor er de så mørke.)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak