Avatar

Ukendt vogterhus - Huset er ikke her !

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 13/3 2015, 08:02 (3620 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

"måske en standardtype?. "

Netop. Det er lige, hvad det er, og så er det nok mere en tjenestebolig bygget til stationspersonale end et egentlig ledvogterhus. Ledvogterhusene blev bygget ved banernes anlæg, så de er for det meste af ældre typer end huset på fotoet. Hvis der er tale om en bolig for ledvogteren, kan huset på fotoet være opført ved en stationsudvidelse eller på en sent bygget statsbanestrækning. Typen findes - så vidt jeg husker - også vest for Storebælt, så der er en del banestrækninger at gennemtrawle i jagten på det rigtige sted.


Jens Bruun-Petersen har sendt mig en mail om emnet. Jeg tillader mig at citere fra Jens' mail:

"Hustypen på billedet er én af DSB's nye tjenesteboliger fra omkring 1916-17. Der var en ret udførlig omtale i "Jernbanebladet fra omkring 1915-17. Jeg har ikke den årgang, kun 14. årgang fra 1916-17, og den er det ikke. Men i min kopi af artiklen henvises til en artikel i Akademisk Architektforenings tidsskrift af Brandstrup og Rasmussen, der netop skriver om DSB's nyeste tjenesteboliger. Det første eksempel er netop et enkelthus i Snekkersten, sikkert det aktuelle. Hustypen fandtes også i dobbelthusudgave. For begge gælder, at der i gavlen altid var lavet er stiliseret vingehjul i mursten - dog vist ikke i prototypen fra Snekkersten. Begge hustyper findes vidt udbredt på statsbanenettet som portørboliger o.l., men også i forbindelse med ledbevogtning. Der lå i hvert fald mindst ét ved en overkørsel på Næ-Rg.

Jeg har billede af en enkeltbolig i Kr, men har den ikke scannet endnu.

Altså - en meget udbredt type, men måske er det netop prototypen, vi har fat i."

Jens Bruun-Petersen har været så venlig at sende mig en kopi af omhandlede artikel. Som ovenfor anført, er det p.t. uvist, i hvilken årgang af Jernbanebladet, artiklen blev bragt. I løbet af de kommende måneder skal jeg alligevel gennem samtlige årgange af Jernbanebladet og jeg vender derfor tilbage med årgangsoplysningerne.

Klik på billederne for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

[image]

[image]

[image]

[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Vigerslevulykken
Vigerslevulykken

Den 1. november 1919 kørte et Korsørtog op bag i et Kalundborgtog ved Vigerslev blokpost og dermed var Vigerslevulykken en realitet. Lars Christensen har gennemgået over 1.000 siders sagsakter i Rigsarkivet og resultatet er denne artikel om ulykken.

Læs mere
DSB Ks274Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak