Personsøgning - "Banedirektør" - Jernbanehistorisk forum

God middag,

Jeg har netop på biblioteket lånt "Aktieselskabet Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft: Et Rids af 25 Aars Udvikling 1897 April 1922", hvor skribenten Anders Vigen beretter om værftets første 25 år, dels på det trange område på Wilders Plads på Christianshavn (Nordre Værft eller Strandgadeværftet), dels siden også på Søndre Værft i Sydhavnen (Teglholmen), hvis dokker indrettedes i de udgravede lergruber fra Frederiksholms Teglværker.

Jeg hjemlånte primært bogen for at erfare om værftets nybygninger til bl.a. Faxe Kalkbrud, Møns Dampskibsselskab og Sydfyenske Dampskibsselskab. Værftets engagement med Statsbanerne begrænsede sig til forlængelse af dampfærger (bl.a. "Thyra" og "Strib") samt ombygning af isbryderfærgen "Marie".

[image]
KF&S - Nordre Værft, Flydedok III (lasteevne 3900 tons). Hjulfærgen THYRA. Illustration fra bogen.

Forfatteren går en del op i personer, såvel de, der skabte virksomheden, som de, der kløgtigt ledede den gennem vekslende konjunkturer, hvor man behændigt justerede balancen mellem nybygninger og reparationer således, at man trods alt kunne holde beskæftigelsen og dermed kundskaberne indenhus.

Nu kommer så det uddrag, der afføder personspørgsmålet:

"I Bestyrelsen satte Aarene fra 1904 til 1908 dybe Spor. Kontorchef V. JUUL udtrådte i 1904 ved sin Udnævnelse til Banedirektør. Selskabet vil altid taknemmeligt mindes den store Hjælp, han ved det første Anlæg og senere ydede i Kraft af sin tekniske Indsigt."

Hvem var Banedirektør V. JUUL (fremhævelserne er mine)? Indrømmet, i håb om jeres paratviden har jeg ikke gennempløjet litteraturen, ej heller jubilæumsskriftet fra Danske Privatbaners Fællesrepræsentation.

Føromtalte hyldest, som forfatteren jo har skrevet i datidens svulstige sprog, anslår i øvrigt næsten Nordkoreanske toner.

Og værftet spås i jubelåret 1922 – trods krisetegn – en god fremtid, især når Københavns Havn bliver åbnet mod sydvest for de store skibe. Det skete som bekendt aldrig, og havnen voksede den anden vej.

Alt i alt gik det ned ad bakke, og i 1927 opkøbte B&W værftet, nedlagde Søndre Værft og indrettede Nordre Værft til underkomponenter. Men det falder selvsagt uden for jubilæumsbogens tidsinterval.

Inden overtagelsen afleverede værftet sit byggenr. 185 - S/S ASLAUG - til Torm. I dag kendes hun bedre som S/S MARTHA – hende fra filmen.

Alt i alt en interessant bog med mange fine illustrationer.

Med de bedste hilsener og i spændt afventen
Niels

Ved Googling finder man ikke umiddelbart ud af andet - end at Banedirektør V.Juul er medunderskriver af en protest mod "Dansk Krigsbørnehjælp" sammen med 15.941 andre - jvnf. DETTE PDF DOKUMENT - angiveligvis af bekymring for Dansk Neutralitet i 1917.

Skal lige checke andetsteds...

mvh
Chr

Hej Chr.,

Mange tak, men er det ikke enken efter banedirektør V. A. Juul, der har skrevet under?

M.v.h.
Niels

Mon ikke det er denne person:

JUUL V A Direktor ved Statsbanerne, K.D.M.; f. 28. Febr. 1854 i Aarhus; Son af Købmand J C Juul (død 1898) og' Hustru Hedvig f. Hansen (død 1877); gift m. Anna Margrethe J, f. 15. Jan. i Horsens, Datter af Købmand PC K Juel (død 1889) og Hustru Mine f. Foersom.

Polyt. Adgangseks. 1871; cand. polyt. 1878; Dessinatør ved de jydsk-fyenske Statsbaner s. A.; Ingeniørassistent smstds. 1881; Kontorchef ved Banefor-valtningen for Jylland-Fyen 1885; Kontorchef ved Statsbanernes Baneafdeling 1893, Banechef 1901, Direktør 1904; Medlem al Bestyrelsen for Kbhvns Flydedok og Skibsværft 1897-1906.

Adresse: Rahbeks Allé 32, Kbhvn.

Fra Krak 1910: V A Juul i Krak 1910

Mange tak, Ulrik, det kan ikke være andre end ham!

Det nævnes ikke i bogen om KF&S; men værftet havde efter hans afgang fra dets bestyrelse tilsyneladende ikke flere opgaver for Statsbanerne.

Bedste hilsener
NBiels

Mange tak, Ulrik, det kan ikke være andre end ham!

Det nævnes ikke i bogen om KF&S; men værftet havde efter hans afgang fra dets bestyrelse tilsyneladende ikke flere opgaver for Statsbanerne.

Bedste hilsener
NBiels

Selv tak.

Der sker ganske meget med DSB's ledende folk og deres "ben" omkring 1908.

F.eks. Wenck står ikke som arkitekt for provatbanestationer efter AB i 1907.

Statsbaneanlæggenes ingeniører er ikke ledende på privatbaneanlæggene med 1908-loven.

Udover at personsammenfaldet sikkert har givet anledning til ordrerne, har en mere generel reform og regelstramning nok fundet sted omkring dette tidspunkt. det kan sagtens tænkes at det er en regelstramning der er årsagen til udtræden af bestyrelsen.

Det hele kan sagtens skyldes et større pres fra yngre civilingeniører som der sikkert er produceret en ganske stor del af på dette tidspunkt og at disse ikke ville acceptere at de gamle jernbaneingeniører med militær baggrund mv sad tungt på markedet.

Tanker, men formentlig noget der findes kildemateriale om, hvis nogle har tid og lyst til spændende administrationshistorie indenfor offentlige anlæg og dermed jernbaner.

Der findes i øvrigt heller ikke noget litteratur som beskriver udvælgelseskriterier for værfter ved ordrer til DSB.

Atter tak, Ulrik! Et ret upåagtet afsnit af jernbanehistorien.

Færgeombygningerne for Statsbanerne fandt sted over en kort årrække. KF&S byggenummerliste indeholder kun nybygninger; men ved hjælp af supplerende kilder har jeg kunnet opstille følgende:

1903: H/F Thyra forlænget med 13 m
1903: H/F Alexandra forlænget med 13 m
1903: H/F Strib forlænget med ca. 11 m
1904: H/F Dagmar ombygget og forlænget
1905: H/F Kronprinsesse Louise forlænget 9 m
1905: D/F Marie forlænget og ombygget med nyt hovedmaskineri samt indbygning af en tredie skrue.

Såfremt der mangler en enkelt, hører vi nok fra skibskenderne!

KF&S havde i øvrigt - ganske sensationelt jf. forfatteren - specialiseret sig i udvikling, bygning og reparation af sandpumperdampere, hvoraf den første gik til "Ny Kalkbrænderi" v/Petersen & Frimodt. I alt nåede værftet i de beskrevne 25 år at levere 14 sandpumpere, herunder hele 4 til entreprenør Carl Nielsen samt 1 til hhv. Vandbygningsvæsenet og Faxe Kalkbrud A/S.

M.v.h.
Niels

Atter tak, Ulrik! Et ret upåagtet afsnit af jernbanehistorien.

Færgeombygningerne for Statsbanerne fandt sted over en kort årrække. KF&S byggenummerliste indeholder kun nybygninger; men ved hjælp af supplerende kilder har jeg kunnet opstille følgende:

1903: H/F Thyra forlænget med 13 m
1903: H/F Alexandra forlænget med 13 m
1903: H/F Strib forlænget med ca. 11 m
1904: H/F Dagmar ombygget og forlænget
1905: H/F Kronprinsesse Louise forlænget 9 m
1905: D/F Marie forlænget og ombygget med nyt hovedmaskineri samt indbygning af en tredie skrue.

Såfremt der mangler en enkelt, hører vi nok fra skibskenderne!

Hvis du kigger i Personvognsbogen vil du opdage at forlængelserne er sket nogenlunde samtidig med indførelse af bogiesidegangsvogne, sovevogne og andre "harmonikavogne" hos DSB. Mon ikke kapaciteten simpelthen var for lille hvis ikke man kunne føre 3 (? - har ikke nærkigget den effektive sporlængde før og efter...) personvogne over i én samlet omgang mht de tog hvor dette var nødvendigt. På Storstrømmen var det jo nødvendigt med bygningen af Gedser dampfærgehavn og de gennemgående harmonikatog til Berlin.

AS-vogne: indenlandske sovevogne i 1904-5.

AM-vogne mv: vogne til Berlin-forbindelsen i 1903-4, 1908

Hvis du kigger i Personvognsbogen vil du opdage at forlængelserne er sket nogenlunde samtidig med indførelse af bogiesidegangsvogne, sovevogne og andre "harmonikavogne" hos DSB. Mon ikke kapaciteten simpelthen var for lille hvis ikke man kunne føre 3 (? - har ikke nærkigget den effektive sporlængde før og efter...) personvogne over i én samlet omgang mht de tog hvor dette var nødvendigt. På Storstrømmen var det jo nødvendigt med bygningen af Gedser dampfærgehavn og de gennemgående harmonikatog til Berlin.

Ja, og netop f.s.v.a. forlængelsen af THYRA og ALEXANDRA er konkret anført, at det var af hensyn til pladsbehovet for Berlin-Expressens tre sovevogne. De gik jo begge på Masnedø - Orehoved.

M.v.h.
Niels

God middag,

Jeg har netop på biblioteket lånt "Aktieselskabet Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft: Et Rids af 25 Aars Udvikling 1897 April 1922", hvor skribenten Anders Vigen beretter om værftets første 25 år, dels på det trange område på Wilders Plads på Christianshavn (Nordre Værft eller Strandgadeværftet), dels siden også på Søndre Værft i Sydhavnen (Teglholmen), hvis dokker indrettedes i de udgravede lergruber fra Frederiksholms Teglværker.

Jeg hjemlånte primært bogen for at erfare om værftets nybygninger til bl.a. Faxe Kalkbrud, Møns Dampskibsselskab og Sydfyenske Dampskibsselskab. Værftets engagement med Statsbanerne begrænsede sig til forlængelse af dampfærger (bl.a. "Thyra" og "Strib") samt ombygning af isbryderfærgen "Marie".

KF&S - Nordre Værft, Flydedok III (lasteevne 3900 tons). Hjulfærgen THYRA. Illustration fra bogen.

Forfatteren går en del op i personer, såvel de, der skabte virksomheden, som de, der kløgtigt ledede den gennem vekslende konjunkturer, hvor man behændigt justerede balancen mellem nybygninger og reparationer således, at man trods alt kunne holde beskæftigelsen og dermed kundskaberne indenhus.

Nu kommer så det uddrag, der afføder personspørgsmålet:

"I Bestyrelsen satte Aarene fra 1904 til 1908 dybe Spor. Kontorchef V. JUUL udtrådte i 1904 ved sin Udnævnelse til Banedirektør. Selskabet vil altid taknemmeligt mindes den store Hjælp, han ved det første Anlæg og senere ydede i Kraft af sin tekniske Indsigt."

Hvem var Banedirektør V. JUUL (fremhævelserne er mine)? Indrømmet, i håb om jeres paratviden har jeg ikke gennempløjet litteraturen, ej heller jubilæumsskriftet fra Danske Privatbaners Fællesrepræsentation.

Føromtalte hyldest, som forfatteren jo har skrevet i datidens svulstige sprog, anslår i øvrigt næsten Nordkoreanske toner.

Og værftet spås i jubelåret 1922 – trods krisetegn – en god fremtid, især når Københavns Havn bliver åbnet mod sydvest for de store skibe. Det skete som bekendt aldrig, og havnen voksede den anden vej.

Alt i alt gik det ned ad bakke, og i 1927 opkøbte B&W værftet, nedlagde Søndre Værft og indrettede Nordre Værft til underkomponenter. Men det falder selvsagt uden for jubilæumsbogens tidsinterval.

Inden overtagelsen afleverede værftet sit byggenr. 185 - S/S ASLAUG - til Torm. I dag kendes hun bedre som S/S MARTHA – hende fra filmen.

Alt i alt en interessant bog med mange fine illustrationer.

Med de bedste hilsener og i spændt afventen
Niels

-------------------

Hej Niels.

Apropos tråden med S/S MARTHA og dens byggested/værft: "Aktieselskabet Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft og henvisningen her til denne tråd.

(...) "Værftets engagement med Statsbanerne begrænsede sig til forlængelse af dampfærger (bl.a. "Thyra" og "Strib") samt ombygning af isbryderfærgen "Marie"." (...)

[image]
Tidligt foto af isbryderfærgen "Valdemar" i dok i København. ---^
Foto: Handels- og Søfartsmuseet, Helsingør.
.
.

[image]
Ex. "GRØNSUND". Københavns havn. -- 22. august 2001. ---^

Egentlig er der vel -på de tre fotos- tale om samme sted ! ! !???

I så fald må VALDEMAR vel også være kommet til verden dér (mere eller mindre) omend den tilskrives Burmeister & Wains skibsværft i maj 1885 ???

Når jeg ser på den lange pakhusagtige bygning til højre, finder jeg enkelte ligheder (selvom man ikke ser meget af den på VALDEMAR-billedet. Til gengæld er jeg usikker på baggrunden.

Ser vi på THYRA- og GRØNSUND-billederne har de begge Marmorkirken / Frederikskirken med i billedet i samme vinkel, men pakhusbygningen er forhøjet, eller måske genopført ??? (der synes ikke at være nogle mærker / forskelle i murværket ved græsen mellem nyt og gammelt murværk).

Hilsen,
Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=statsisbryderen-d-f-valdemar

[image]
.