Hej igen.

Tak for billedet, Niels. Så er jeg fri for at rode i mine HJ-fotos fra anlægget. "Dit" billede viser, at HJ har beskåret billedet, som findes i min samling. Her ser man kun lokomotivet.

Jeg har to eller tre fotos, samt nogle af dem fra lokalarkiverne på egenen.

Tekstarkivet meddelte følgende:

BALLUMDIGET

Diget byggedes 1914 - 19. Entreprenøren er ikke oplyst. Diget er 9,9 km langt og har én sluse for Brede Å.
Kilde: Trap, Danmark V. udg.

Nogle foto fra Thomassen viser, at man anvendte loko til transport af græstørv til digets beklædning. Fotoet viser et stort uidentificeret loko O&K, Krauss eller Maffei? samt et mindre Heilbronn mærket 46. Se senere.

Diget skulle i følge ubekræftede forlydender være bygget med gravemaskine, der tog fyldet fra en grav bag diget.

En anden gravemaskine er beskrevet af forfatteren H. E. Sørensen, Skærbæk, da den fra Skærbæk på eget spor passerede landsbyen Hjemsted vest for Skærbæk den 23.10.1918 på vej til forlægningen af Brede Å. Denne løb oprindeligt ud på en position umiddelbart nord for det senere Rømødæmning, men flyttedes i forbindelse med digeanlægget til en position syd for Rømødæmningen. Der ses endnu i dag spor i landskabet efter den skitserede metode.

Det forekommer mærkeligt, at slusen først byggedes på det tidspunkt, et par måneder før første verdenskrig sluttede, hvor Tyskland på det nærmeste var ved at bryde sammen!

Sporvidden i Ballum var 900 mm.

Ph. Holzmann købte 87 Heilbronn-loko. De havde numre og desuden navn. Et støbt navneskilt ses på kedlen af loko 46. Nummeret var 2. besættelse. Lokoet havde følgende data: Heilbronn 334/1898 Type IV. 900 mm. Leveret som ny til Holzmann, Frankfurt/Main nr. 46. Navn Mannheim.

Heilbronn 237/1888 havde også, men før 1914 nummeret 46 og navnet Immendingen.

Skærbækegnens Museum har tre foto fra anlægget. Ingen af dem er fremragende.
#1770 viser Ballum Sluse under bygning.
#1771 viser tog ved diget fremført af et formentlig Henschelloko.
#2603 viser tog på vaden ved Ballum. Der ses tre loko med vogne foran og bagved.
Teksten forklarer, at man hentede kul og materialer fra skibe. Det er ikke muligt på fotoet at identificere lokoene.
Kilde til dette notat: PA 2001.

Da Frederikskogdiget i 1861 var færdigt var entreprenøren parat til at fortsætte ved Bredeå, men det var beboerne ikke. Man så sagen fra flere sider, og først efter stormfloder i 1881, 1892, 1904, 1909 og 1911 blev det alvor. Byggekommissionen var nedsat 1913 og byggeriet startede 1914 med Phillip Holzmann, Frankfurt som entreprenør. Hans tilbud var på 718 300 Mark for såvel dige som sluse, og hele byggeriet kostede 1 400 000 Mark, hvoraf Staten betalte 400 000 Mark,

En stormflod i 1916 ødelagde en del af det udførte arbejde og tog bl. a. en hel tipvognsbane med i dybet. Verdenkrigen betød arbejdskraftmangel, men i stedet for de indkaldte indsattes først 100 franske krigsfanger og senere sandsynligvis også 200 muslimske, russiske krigsfanger.

1919 var arbejdet færdigt og sluseportene kunne sættes på plads.
Kilde: Nina Fabricius og Peter Dragsbo, Ballum, et sogn ved Vadehavet. LHA Bredebro 1996.

Der anvendtes både damploko og gravemaskine. Gravemaskinen kom ikke fra arbejdets start.
Kilde: BH 2001.