Kære læsere i forum,

På denne blæsende og lidt rå februaraften kan vi dog trøste os med ikke at være plaget af sne. Sne er en udfordring for togtrafikken, og i nyere tid har snevintre i især 1979, 1986 og 1996 været plagsomme for Østbanen - den af vore privatbaner, der er tættest på Sibirien. Når først snestormene fra øst-sydøst passerer uhæmmet og uhindret ind over Østersøen mellem Falsterbo og Møn, så er Stevns og Østsjælland absolut i farezonen.

Sådan var det også i 1996; men det, vi prøvede i januar, var blot en blid forsmag på det, der ville komme senere i februar.

Det var søndag, den 7. januar 1996. Det havde da sneet om natten, det var ikke specielt koldt, men det havde blæst, dog ikke helt fra "det onde hjørne". Alt så tilforladeligt ud, da første tog fra Fakse Ladeplads mod Køge fik afgang.

Men, på nærmest åben mark, mellem Fakse Omfartsvej og Tokkerup, havde den fugtige sne blandet med fygejord alligevel spartlet jordoverfladen ud og gemt skinnerne for toget med det resultat, at toget med styrevognens forreste truck lige så stille mistede forbindelsen med sporet:

Ys 16 - Østbanens uheldigste styrevogn, afsporet i sneen 07.01.1996 (alle fotos JTh).

Den tætpakkede sne under toget skabte udfordringer for Baneafdelingen, og DSBs Hjælpevognstjeneste blev tilkaldt.

Kavaleriet er ankommet, og Ym 6 søges trukket fri med rendegraveren.

Toget, Ym 6-Ys 16, set fra bagenden, og styrevognens kursskifte erkendes.

De gummibårne hjælpetropper havde intet besvær med at komme til åstedet.

Der skulle graves en del under Ys 16.

Efterhånden kunne hjælpevognsteamet komme til med deres donkrafte og luftpuder:

Der gøres klar til løft og skub.

..... og sporet skal også lige findes.

I mellemtiden har plovmaskinen kørt strækningen fra Hårlev igennem og ryddet de smådriver, der i øvrigt var således, at Y-toget kan trille uhindret hjem til værkstedet.

Mx 42 med de hæve- og sænkbare frontplove.

Her er det lige før, at hjul og skinner kan genforenes (alle fotos JTh, 07.01.1996).

Det hører med til historien, at det tog, der samtidig startede fra Rødvig denne søndag morgen, fint kom igennem til Hårlev-Køge.

Denne dramatiske billedserie skyldes Østbanens dynamiske værkmester Thorsager. Og stedet, hvor afsporingen skete, hed herefter "Larsens Plads" efter morgentogets lokomotivfører!

At DSBs Hjælpevognstjeneste altid har haft smart materiel, dokumenteres af denne spændende og seværdige film: https://www.youtube.com/watch?v=_NV5m2t3BbY .

Blot giver filmen mig associationer om bøvlede skift mellem sommer- og vinterdæk .....

Bedste hilsener
Niels

Veldokumenterede historiske beretninger som denne har en gemmeværdi, men alligevel går de let i glemmebogen på et forum som dette, med mindre man f.eks. finder på at søge på "Hjælpevognstjeneste".
Løsningen kunne være at opgradere indlægget og give det status af artikel i menuen til venstre herfor.
Mvh
Søndenfjords

Tak for billeder og beretning.
Du skriver at styrevognen afsporede nærmet på åben mark, men på sidste billed hvor de er klar til at sænke bogien ned på skinnerne synes jeg det der ligger og gemmer sig i sneen mest ligner et sporskifte? Eller er det noget som Hjælpevognstjenesten har lagt ned for at støtte donkraften?

Hjulskiftet på den herlige hjælpevogn ser faktisk nemmmere ud end på så mange andre vejkøretøjer, men hvis hængeren skal med er der unægtelig også nogen hjul der skal skiftes.

Tak for positive kommentarer til indlægget!

@ Søndenfjords: Mange indlæg i forum har gemmeværdi, og de bliver da heller ikke "helt væk"; søgefunktionen er ganske effektiv. Selv opfatter jeg episoden som kuriøs, men undselig, og skulle mindre indlæg som dette gemmes i forums artikelsamling, ville denne snart blive uoverskuelig.

@ KimC: Der der ikke - og har aldrig været - noget sporskifte på denne delstrækning. Det, du ser, er hjælpegrej.

M.v.h.
Niels