Lokomotivmodeller på stationer

af Per Bjørn Pedersen, 29/1 2015, 12:17 (3632 dage siden)

I forbindelse med indlægget om ODIN kom jeg til at tænke på de lokomotivmodeller der stod på forskellige stationer i 1950'erne og 60'erne. Er der nogen der ved hvor mange modeller der var og på hvilke stationer de stod??? Jeg husker bl. a. en der stod på Vanløse station. Jeg går ud fra modellerne i dag er på jernbanemuseet.

Foto fra bogen "Fra damphest til lyntog"

PBP

[image]

Lokomotivmodeller på stationer

af Georg Schmidt, 29/1 2015, 12:53 (3632 dage siden) @ Per Bjørn Pedersen

Sådan lige efter hukommelsen.

R 963 København H

S 721 Aarhus H

H 783 Vanløse

E 975 Hjørring

Hødur Østerport vist nok.

Mvh
Georg

Lokomotivmodeller på stationer

af Leif Jørgensen, Hedehusene, 29/1 2015, 13:06 (3632 dage siden) @ Per Bjørn Pedersen

I forbindelse med indlægget om ODIN kom jeg til at tænke på de lokomotivmodeller der stod på forskellige stationer i 1950'erne og 60'erne. Er der nogen der ved hvor mange modeller der var og på hvilke stationer de stod??? Jeg husker bl. a. en der stod på Vanløse station. Jeg går ud fra modellerne i dag er på jernbanemuseet.

Jernbanemuseet har ganske rigtig en samling af modeller udstillet. De fleste er placeret i vitriner på balkonen, til dels sammen med andre effekter. Jeg har uploaded en stribe billeder af modellerne på Wikimedia Commons. Det er ikke dem alle sammen, for det er ikke alle modellerne, det er muligt at få ordentlige billeder af. Men modellen af H 783 fra bogen er iblandt.

Men ellers kunne det da være interessant at høre hvilke modeller, der stod på stationerne. Jeg mindes der var en af et damplokomotiv på Østerport Station i slutningen af 1980'erne.

Med venlige model-hilsner
Leif Jørgensen

Lokomotivmodeller på stationer

af FS1954, 29/1 2015, 23:09 (3631 dage siden) @ Leif Jørgensen

Det var et h.... at passe modellerne til sidst på museet - de elektriske installationer var fra Ruder Konges tid, og de fleste virkede ikke længere - det var dengang, de stadig stod i deres originale 'indpakninger'. Hver enkelt maskine blev drevet på speciel vis med gummiremme, trukket af elektromotorer.

For omkring ti år siden blev de taget ud af deres vitriner for at blive opstillet i den permanente udstilling på balkonen. Inden de blev 'indmuret', blev hver enkelt model prøvefilmet - sat op på et stativ, fik sat strøm til, blev filmet i en sidste aktion af et professionelt firma og blev siden udstillet sammen med diverse vognstammer eller solo.

Med venlig hilsen,

FS1954

--
FS1954

Lokomotivmodeller på stationer

af Svend, Storkøbenhavn, 29/1 2015, 13:21 (3632 dage siden) @ Per Bjørn Pedersen

I forhallen på Hellerup station var også opstillet en lokomotivmodel. Så vist erindres, var det Roeskilde.

Lokomotivmodeller på stationer

af bl, Greve, 29/1 2015, 13:23 (3632 dage siden) @ Svend

Det siger min hukommelse også og yderligere, at det var en O-maskine på Østerport.

Lokomotivmodeller på stationer

af Poul Andersen, 29/1 2015, 13:24 (3632 dage siden) @ Svend

Odense havde i mange år - omkring 1964-68 - en P-maskine udstillet.

Mvh.
Poul.

Avatar

Lokomotivmodeller på stationer

af Morten Flindt Larsen, København K, 29/1 2015, 13:38 (3632 dage siden) @ Per Bjørn Pedersen

Modellen af ODIN stod i 60'erne på Kh. DSB's Reklametjeneste anvendte modellerne som udstillingsobjekter, og det led de under på grund af fugt m.m., så det blev på et tidspunkt standset. ODIN måtte sendes til en dyr renovering hos et professionelt modelbyggefirma i Charlottenlund.

Med venlig hilsen

M:-)rten

Lokomotivmodeller på stationer

af Per Bjørn Pedersen, 29/1 2015, 15:29 (3632 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Tak for svarene. Modellerne var så finurlig indrettet at hvis man indkastede 10 eller 25 øre, kunne man se maskinen arbejde, endog med lys i førerhus og på hjulene.

PBP

Lokomotivmodeller på stationer

af bl, Greve, 29/1 2015, 16:42 (3632 dage siden) @ Per Bjørn Pedersen

Og spejle mellem skinnerne, så man også kunne se en eventuel indvendig styring arbejde.

Lokomotivmodeller på stationer

af Steffen Dresler, 29/1 2015, 20:13 (3632 dage siden) @ Per Bjørn Pedersen

Go´aften

Det var faktisk i lang tid min og sikkert andres opfattelse, at 1:10 modellerne var blevet anskaffet i.f.m. bygning af 1:1 modellerne. Altså de havde den alder som det rigtige lokomotiv havde og derfor var også udstyret som for den tid.

Stor var min overraskelse, da jeg fandt ud af, at flere modeller er anskaffet i 1940´erne og derfor ikke har noget som helst at gøre med "originalen". Bl.a. litra R II (der også har stået i Esbjerg) og litra K.

[image]

Litra E II blev dog bestilt som en del af leveringerne af FRICHS E II under krigen og firmaet skulle bl.a. stille en garantisum på kr. 20.000,- for modellen fremstilling.
[image]

Det samme gjaldt for litra H II, hvor økonomien var ved at løbe så løbsk og at det gode modelbyggerfirma Osgaard og Olsen ude på Jægersborg allé, flere gange måtte bede om "forstærkning".

Andre modeller er fremstillet som opgaver for kommende svende, bl.a. på Centralværkstedet i København, der byggede en kupévogn, nu udstillet på DJM.

Herunder kopi af tilsagn til anskaffelse af 1:10 modeller.
[image]


Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Avatar

Lokomotivmodeller på stationer

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 29/1 2015, 19:26 (3632 dage siden) @ Per Bjørn Pedersen

Min jernbanebacille stammer fra Aalborg station, hvor min mormor slæbte mig op på luftbroen i starten af 1960erne. Men hun slæbte mig også ind i stationens forhal og som jeg husker det, var der der både en modeljernbane og en lokomotivmodel. Sidstnævnte kostede det 10 øre at få til at køre - modeljernbanen 25 øre.

Hvilken lokomotivmodel, der var tale om, erindrer jeg ikke.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Lokomotivmodeller på stationer

af re20000, 29/1 2015, 19:47 (3632 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

MZ 1401 stod på Holte station i mange år. Formodentlig fra sidst i 60erne. Kan huske at den stod der da jeg var lille. Min farmor havde nordbanen i baghaven, så jeg vidste da godt hvordan et lokomotiv så ud og vidste også at det hed MY. Syntes det var noget fis at udstille sådan et fantasilokomotiv på en rigtig station. Det var eddermame sejt men det havde da intet med virkeligheden at gøre .......! Jeg blev klogere...


Nold
PS husker svagt at der måske også stod en model af et damplokomotiv før MZeren, kan have været en O maskine men det er gæt.

Lokomotivmodeller på stationer

af Henrik Thomsen, 30/1 2015, 01:30 (3631 dage siden) @ re20000

Sjovt du lige nævner 1401 i Holte hvor jeg hører til. Jeg husker nemlig 1401 fra Vejen station. Den var malet rød/sort, men man kunne se konturerne af den gamle bemaling.

Hilsen
Henrik

Lokomotivmodeller på stationer

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 30/1 2015, 07:29 (3631 dage siden) @ Henrik Thomsen

Sjovt du lige nævner 1401 i Holte hvor jeg hører til. Jeg husker nemlig 1401 fra Vejen station. Den var malet rød/sort, men man kunne se konturerne af den gamle bemaling.

MZ1401 blev faktisk på et tidspunkt i slutningen af 1980'erne forsøgt bortført fra ventesalen på Vejen Station.

To af byens 'fulderikker' kom gående væk fra stationen med lokomotivet under armen, hvilket flere af byens borgere fandt betænkeligt og kontaktede stationen.
Lokomotiv-tyvene tog flugten og det er ikke let både at flygte og at have 1401 under armen, blev det afleveret på fortovet.

Lokomotivet kom tilbage til stationen, men desværre ikke uskadt - og herefter var det slut med udstillede lokomotiver i Vejen...

Før MZ1401 stod i Vejen, var der udstillet en model af M/F Prinsesse Benedikte.

Lokomotivmodeller på stationer

af LBC, 30/1 2015, 09:39 (3631 dage siden) @ Per Bjørn Pedersen

Modellen af O-maskinen stod i nogle år på Københavns hovedbanegård. Det må have været sidst i 80-erne eller først i 90-erne.

Lokomotivmodeller på stationer

af Erik Andersen, 3660 Stenløse, 30/1 2015, 10:36 (3631 dage siden) @ Per Bjørn Pedersen

I en del år i midten af 60'erne havde Skagen station en model af en MY og en færge stående. Jeg husker ikke hvilke. Der er e eller andet, der siger mig, at der også var en personvogn - men er ikke helt sikker.
Mvh. Erik Andersen

Avatar

Lokomotivmodeller på stationer

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 19/2 2015, 19:53 (3611 dage siden) @ Per Bjørn Pedersen

Er der nogen der ved hvor mange modeller der var

Listen er udarbejdet mellem 19. august og 25. oktober 1958.

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort


[image]
Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland TTDSB-100A BB-1213/Thomas Boberg Nielsen.

Lokomotivmodeller på stationer

af Steffen Dresler, 19/2 2015, 21:08 (3611 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Go´aften Thomas (og alle andre)

I øvrigt er der en lille "morsom historie" knyttet til modellen af "Kongen" (Frederik IX).
Den røg til Berlin og stod i DSB turistbureau dér. Da alt lige pludselig ændredes med Scanlines o.s.v. var modellen "en fast bestanddel" af forretningen dernede og pludselig var modellen ved at glide DSB museum af hænde. Nogle havde glemt eller vidste ikke om de korrekte ejerforhold. Så de nye ejere troede at de også fik en model med i købet.
Så hurtigt måtte der iværksættes et "raid" med en gevaldig nødløgn og i sidste øjeblik, blev modellen "reddet ud" af Berlin og kom tilbage til Odense i sidste øjeblik! Står nu på museet.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Dette hersens arkivvæsen er sku mærkeligt. Thomas finder det om modellerne ved Landsarkivet i Nørrejylland og jeg om bestillingerne på RA i København, tosset ikke, at det hele IKKE er samlet et sted.

Sakskøbing Sukkerfabrik
Sakskøbing Sukkerfabrik

Sakskøbing Sukkerfabrik opførtes i årene 1909-10 og der blev etableret et ret omfattende 700 mm smalsporet roebanenet omkring fabrikken. Inden nedlæggelsen af roebanerne i 1966 nåede banerne at blive Danmarks største private jernbanesystem.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak