Stationskontoret

[image]
Togjournal, M-telefon fjernkontrol af overkørsel og der står nogle ringbind. Hver gang jeg ser et skrivebord af denne model kommer jeg til at tænke på fragtbreve - masser af fragtbreve. :-D :-D

[image]
En ældre model. :-)

[image]
En regnfuld forårsdag i 1977.

Fotos A B Sillesen

Mvh
Georg

Kære Georg

Herligt billede! Vi bemærker glasaskebægeret på skrivebordet. Et askebæger der nærmede sig en vægt på omkring et kilo og var standardudstyr i DSB lokaler. Mon ikke maskinen på skrivebordet har været brugt til at hamre pariserringe i abonnementskort?

Bedste hilsner og tak for kigget

Thomas

Ja, så - Thomas. Du har åbenbart ikke beskæftiget dig med godsekspedition og fragtbreve i din jernbanetid ;-)

Det er et datostempel som kunne "stemple igennem" alle 4-5 sider på et fragtbrev (med karbon imellem).

Angående pariserringe til månedskort så brugte man en tang, nærmest en omvendt klippetang, hvor man så trykkede delene sammen.
Dette er en historie fra et HT-kortsalg hvor jeg ofte sad, men DSB har formodenligt haft lignende tænger.
Thomas.

Hej

Kokkedal station havde i hvert fald en sådan tang, og formodentlig alle andre DSB-stationer.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Tængerne til pariserringene er en nyere opfindelse; tængerne bestod af en "hulklipper" og et "sammenpresningshoved" og betjentes i to knibebevægelser. I ældre tid brugte man ikke tænger, men et bordapparat i stil med det, der ses i nederste højre hjørne på fotoet, og selve pariserringen var sammensat af to, lidt forskellige løse ringe (sort og rød?), mens nyere pariseringe kun bestod af én ring.

Med venlig hilsen

M :-) orten

"Genstanden" i nederste højre hjørne er stadig et stationsstempel (med dato) til brug for afgang- hhv ankomststempling af indenlandske fragtbreve.

At lave hul i stamkort, foto og plastikomslag og derefter samle det hele med en pariserring, krævede ikke det store udstyr.

[image]

Jeg anerkender fuldt ud, at "genstanden" i nederste højre hjørne (som ligner en forvokset hæftemaskine af ældre type) er et stationsstempel til brug for afgang- hhv ankomststempling af indenlandske fragtbreve. Dog fastholder jeg, at der tidligere også fandtes bordapparater med nogenlunde samme udseende, som anvendtes til samling af de (dengang) to-delte pariserringe. Den pariserring, der ses på billedet af et abonnementskort andetsteds i tråden, er af den nye type (enkeltring). Jeg kan huske, at de gamle dobbeltringe var pokkers bøvlede at have med at gøre, når man skulle udskifte stamkort; det var svært at undgå, at fotografiet blev beskadiget. Det kunne man med tængerne og enkeltringene. Dobbeltringene forhindrede til gengæld i et vist omfang, at folk selv udskiftede fotografierne i deres abonnementskort. Dobbeltringene blev stadig anvendt af vistnok DSBs abonnementskortor på Kh (eller HT?) i begyndelsen af 1980'erne.

Med venlig hilsen

M :-) rten

Dobbeltringene blev stadig anvendt af vistnok DSBs abonnementskortor på Kh (eller HT?) i begyndelsen af 1980'erne.

Sådan en dobbeltring er jeg aldrig stødt på - bortset fra at der sikkert har været nogle fingernemme folk, som har sat en pariserring fast den ene side og derefter - en anden - fra den anden side. Hvis det er en sådan fremgangsmåde vi taler om, var den i hvert fald ikke normal. Men andre kan måske tilføje med oplysninger - og dokumentation...... ;-)

Og til de der nu sidder og ryster på hovedet: Ja det er en meget smalt emne vi diskuterer her :-D

"bortset fra at der sikkert har været nogle fingernemme folk, som har sat en pariserring fast den ene side og derefter - en anden - fra den anden side."

Øh jo, men jeg har i sin tid faktisk prøvet, om dette kunne lade sig gøre; det kunne det - da enkeltringenes diameter var ens og maskinfremstillet nøjagtig - ikke. Der var for dobbeltringenes vedkommende tale om nogle særlige (ældre) ringe med to forskellige diametrer (og to farver, så man kunne kende dem fra hinanden), så de passede ind i sammen. Jeg har aldrig selv udstedt kort med de ringe, men de fandtes.

I øvrigt er det da ikke bnoget "snævert emne"; der er jo udstedt stamkort i millionvis i årenes løb. De fleste danskere har haft ét. ;-) :-D

Med venlig hilsen

M :-) rten

I øvrigt er det da ikke bnoget "snævert emne"; der er jo udstedt stamkort i millionvis i årenes løb. De fleste danskere har haft ét. -

.... men de færreste et stamkort med flerfarvede pariserringe. Gad vide om det var et særligt "København H-fænomen" :-)

Ja, det kan det godt have været, Svend. Jeg har "drøftet spørgsmålet" med OOG, og vi er nået frem til, at det var Abonnementskort-kontoret på Kh, der anvendte de særlige todelte ringe og en særlig maskine hertil, måske med baggrund i, at de almindelige samletænger ikke var særlig "ergonomiske", når man dag ind og ud skulle udstede abonnementskort i tusindvis. Om der var tilsvarende maskiner i brug på andre store salgssteder, ved vi ikke.

Med vanlig venlig hilsen

M :-) rten

Hvorfor hed de pariserringe?

Hvorfor hed de pariserringe?

http://slikskuffen.dk/pingvin-pariserringe-fra-toms/ ????

:-P

Hvorfor hed de pariserringe?

Det kan hentyde til materialet de er lavet af; Parisermetal.
Det er (var) navnet på en legering der ud fra sammensætningen godt kan have de rette egenskaber der skal til for at blive "nittet" på den måde.

http://www.babylon.com/definition/Parisermetal/Danish

Ja, så - Thomas. Du har åbenbart ikke beskæftiget dig med godsekspedition og fragtbreve i din jernbanetid

Det er et datostempel som kunne "stemple igennem" alle 4-5 sider på et fragtbrev (med karbon imellem).

Korrekt Svend. Man kunne få helt ondt i håndleddet af at betjene et sådant monstrum. Men det var før al den tummel med arbejdsmiljø og andre velsignelser, som er kommet til senere. :-D

Bedste hilsener

Ove af Erritsø, som ekspederede den første stak fragtbreve i Løsning oktober 1951 :-D

Lidt mere fra Brørup hin regnfulde dag i foråret 1977, hvor min gamle ven Sillesen var på afløsning.

[image]
Brørup retning øst, man skimter lige I-signalet.

[image]
Udsnit hvor man ser I-signalet i tågedisen.

[image]
Retning vest.

[image]
Udsnit hvor det ses, at Brørup havde en ret stor godsplads. På billedet ses nogle vogne af Tdgs-typen samt Gs-vogne. Til venstre det ret omfattende trådtræk fra det gamle mekaniske Bruchsals-anlæg. I retning med perronen skimtes i det fjerne I-signalet fra vest.

Mvh
Georg

Tak for billeder. Jeg har altid bildt mig ind at transversalen i østenden vendte den anden vej, og var et levn fra enkeltsporets tid, ak ja den hukommelse. Transversalen var næppe meget anvendt.
En sjov detalje ved Brørup var at der var et daglys U signal mod Holsted, på en station der ellers havde mekanisk anlæg, dog med daglys F signaler til begge I signaler. Mod Vejen var der intet U signal.

:-)

[image]

mvh
henning h087

Da min mormor dengang boede i Brørup, var jeg tit i byen dengang. Hvor vi to det røde MR tog der ud.
Her er lige nogne billeder fra dengang, dvs. fra 1985 til 1987.

[image]
Det ene I signal for tog fra Lunderskov taget fra en baghave hvor min mormor kendte dem i huset.
den 5/12 1987 Foto: Holger Cordtz

[image]
I signal for tog fra Esbjerg taget den 31/3 1987 Foto: Holger Cordtz

[image]
Signal hus i Brørup i 1985 Foto: Holger Cordtz

[image]
Köf med lokalgodstog fra Vejen imens bådtoget "Englænderen" køre igennem.
10/7-1986 Foto: Holger Cordtz

I signal for tog fra Esbjerg taget den 31/3 1987 Foto: Holger Cordtz

Tak for billeder.
Den hastighedsviser på I signalet, var det noget der var sat på ifb m udbygningen til dobbeltspor? Man kan se at det nye spor allerede ligger der.
Oprindeligt var der vel kun togvejsmulighed til spor 2, for jeg mener ikke der var nogen togveje gennem transversalen i østenden. Men hvis hastighedsviseren har været der før ombygningen må der vel have været flere togvejsmuligheder, ellers kunne en fast hastighedsbegrænsning have gjort det.

Den hastighedsviser på I signalet, var det noget der var sat på ifb m udbygningen til dobbeltspor? Man kan se at det nye spor allerede ligger der.

Hastighedsviser var der før ombygningen til dobbeltspor, men foto fra 1987 er taget
før det nye spor blev taget ibrug.

[image]
Brørup den 17/11-1985 Foto: Holger Cordtz

Mvh
Holger Cordtz

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum