Migros-vognenes kørsel i Danmark kan i givet fald være sket i forbindelse med FDB, idet FDB omkring investerede 800.000 kr. i raffinaderiet Erdölwerke Frisia AG i Emden, i det nordvestlige hjørne af Tyskland.

Frisia-raffinaderiet var grundlagt i 1957 af det kooperative Migros' fader; den schweiziske iværksætter og politiker Gottlieb Duttweiler, der ønskede at sælge lavprisbenzin i konkurrence med de etablerede olieselskaber og havde brug for en forsyningskilde til Migros datterselskab Migrol's tankstationer (slogan: ”FRISIA – det store benzinmærke til den fair pris”). For sin investering i "Frisia" skulle kooperativet FDB ifølge overenskomst kunne modtage omkring 145.000 tons olie og benzin om året til priser, det skulle kunne komme til at ligge godt 10 % lavere end markedets hidtidige.

Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger fik imidlertid mere besvær end gavn af sin investering i ”Frisia”. Olieraffinaderiet gik i drift 25. august 1960, men det viste sig hurtigt, at produktionen, som var lagt an på svær brændselsolie, ikke kunne svare sig , da der – mens opførelsen af raffinaderiet stod på – indtraf et skred i oliepriserne, især på grund af den prispolitik, der førtes af det italienske statsraffinaderi ENI. Priserne på tung brændselsolie blev reelt halveret og kom dermed så stærkt i bund, at ”Frisia” kun med tab kunne holde priser fælles med de leverandører, som det havde været dets hensigt at underbyde. Det gjorde ikke situationen bedre, at andre raffinaderier kunne få leveret råolie med stadigt større supertankere, mens havnen ved Frisia-raffinaderiet kun kunne besejles med relativt små fartøjer på op til 28.000 tons.

I den danske kooperation tøvede man med at melde sig som aftager hos ”Frisia”, hvilket en overgang blev stærkt kritiseret i andelspressen, og i stedet dannede kooperationen Nordiske Oliekonsumenters Indkøbsselskab, der aftog sine olieprodukter andetsteds fra.

Til dagbladet ”Politiken” udtalte FDB’s direktør Ebbe Groes, at det økonomiske resultat af ”Frisia”s drift havde været utilfredsstillende, men at man i dansk kooperation på den anden side måtte lægge vægt på, at man med begrænsede midler havde været med til at sætte noget i gang, som kunne blive af værdi for olieforbrugerne. Når kooperationens oceanlager på Prøvestenen var færdigt til brug, ville man overveje, hvorfra lageret skulle hente sine forsyninger. At sælge aktierne i ”Frisia” havde ikke været på tale i FDB.

Men det kom det nu snart, for trods åbningen af et nyt tanklager i Emdens oliehavn og en omstilling af produktionen til let fuelolie blev raffinaderiet med dets tilhørende netværk af 700 Frisia-benzinstationer i 1965 solgt til Saarbergwerke, som på grund af manglende lønsomhed allerede i juli 1970 videresolgte raffinaderiet til Gulf Oil Corp. Heller ikke VEBA Öl, som i august 1973 overtog raffinaderiet og videresolgte tankstationsnettet til Stinnes KG (benzinmærke ”Fanal”), kunne forbedre Frisias rentabilitet. Ved årsskiftet 1977/78 overtog Bochumer Mineralölgesellschaft (BOMIN) raffinaderiet fra VEBA, men BOMIN måtte på grund af fejlslagne planer om ombygning af produktionsanlægget til et hydrogeneringsanlæg indstille forarbejdningen af råolie i midten af marts 1978 og afskedige størstedelen af arbejdsstyrken. Da BOMIN i foråret 1983 gik konkurs, blev olieforarbejdningen endeligt indstillet og medarbejderstaben reduceret til 30 personer. Det sidste forsøg på at genoplive den måske største dødssejler i den europæiske oliebranches historie blev gjort af det belgiske datterselskab af det amerikanske oliehandelsselskab Aectra i Texas, som købte raffinaderiet i juli 1990 med henblik på at etablere en produktion af nafta. Dette forsøg endte i januar 1992 med konkurs og den permanente lukning af raffinaderiet. Produktionsanlæg og bygninger blev revet ned i 2001, mens Frisia-tanklageret i oliehavnen fortsat eksisterer og benyttes til lagring af palmeolie og saltlage.

Nå, men det var lidt et sidespring, men på baggrund af ovenstående er det meget sandsynligt, at der har bestået et samarbejde mellem Migros og FDB på fødevareområdet. Oplysningerne om Migros-vognene stammer fra et tillæg til DSB's Interfrigo-instruks dateret 15.12.1967, og så er vi jo i den korrekte tidsramme. Skal man kunne finde fotos af Migros-vogne i Danmark, er det nok mest relevant at lede efter vognene på og omkring FDB's hovedlagre i Glostrup og Viby Jylland.

Med venlig hilsen

Mrten