Sporvogne i udlandet - PCC i Bruxelles (5 fotos)

af Niels Munch, 12/11 2014, 12:04 (3664 dage siden)
redigeret af Niels Munch, 12/11 2014, 12:32

God middag i forum,

HansA's fine bidrag her (tak for det) inspirerede til at grave mine få Bruxelles-billeder frem. Selv om jeg har besøgt byen et ikke nærmere bestemt antal gange (jeg skal nok spare jer for anledningerne), har det ikke været på sporvognsjagt. Alligevel er der kommet lidt i kassen:

[image]
STIB nr. 7033 enkeltrettet motorvogn, Rue Royale 19.07.1982 (nm).

[image]
STIB nr. 7746 og 7810 6-akslede dobbeltrettede ledvogne, Heysel maj 2001 (nm).

[image]
STIB nr. 7751, 6-akslet dobbeltrettet ledvogn, Rue Royale 28.05.2006 (nm).

[image]
STIB nr. 7162 enkeltrettet totalreklame på linie 39 i Wezembeek-Oppem (Marcelis), 26.05.2006 (nm).

Société des Transports Intercommunaux de Bruxelles (STIB) udfasede de 4-akslede PCC-vogne i 2010, medens 6- og 8-akslede fortsat er i drift mellem de nyere lavtgulvsvogne og malet i disses "art nuveau" farver.

Linie 39's tracé i Wezembeek-Oppen var indtil 1972 en del af lokalbanen Bruxelles-Tervuren, som i øvrigt blev den første elektrificerede jernbane i Belgien. Godsmagasinet på den nedlagte Tervuren station er siden omdannet til pub med et lille jernbanemuseum "Spoorloos Station":

[image]
Bagsiden af Spoorloos Station med godsvogn, 27.05.2006 (nm).

De serverer godt øl derinde; men det er jo også Belgien!


Bedste hilsener
Niels

Sporvogne i udlandet - PCC i Bruxelles (+2 busfotos)

af Niels Munch, 26/1 2021, 17:10 (1397 dage siden) @ Niels Munch
redigeret af Niels Munch, 26/1 2021, 17:25

En gang imellem sniger der sig en jernbanerutebil ind på forum, så mon ikke det går an her - ovenpå PCC-vognene i Bruxelles - at indsnige et par belgiske sporvejsbusser?

Billederne stammer fra et besøg i 1990 hos venner i Bruxelles, hvor vi bl.a. besøgte triumfbuen og arkaderne i Parc du Cinquantenaire, hvor der tilfældigvis var et rally eller en udstilling med busser i alle aldre, heraf nogle fra Bruxelles Sporvejsmuseum. Jeg kunne ikke modstå fristelsen til at fotografere et par af de ældste:

[image]T.v. AB nr. 515 Brossel AB6DS med RAGHENO karosseri årg. 1945. T.h. MIVB nr. 8024 A96DAR Leyland med Ragheno karosseri årg. 1956 - Bruxelles 1990 (nm).

[image]TULE nr. 72 > STIL nr. 172 MB O3500/OM312 med Jonckheere karosseri årg. 1953. T.h. MIVB nr. 8441 FIAT 420HAU-St9 med Van Hool karosseri årg. 1969 - Bruxelles 1990 (nm).

"AB" var Autobus Bruxellois, som indgik i sporvejs- og bytrafiksystemet MIVB/STIB (Maatschappij voor het Intercommunaal Vervoer te Brussel/Société des Transports Intercommunaux Bruxellois) pr. 01.01.1955.

"TULE" (Tramways Unifiées de Liège et Extensions) var et sporvejs- og bytrafiksystem i Liège, som indgik i STIL (Société de Transport Intercommunale de la Region Liègeoise) pr. 23.04.1964.

Den viste bus nr. 72, der mindede mig om De Blå Omnibusser i Holte, findes på Transportmuseet i Liège.

Vi besøgte i øvrigt skibsliften ved Ronquières, der vel også er en slags sporvej, men dér strejkede kameraet .....


Bedste hilsener
Niels


Flere sporvogne i udlandet

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak