Torsdagsbilleder - Hadsundbroen
Kære Holger
Som nogle måske ved, bor jeg i Hadsund. Og jeg ville derfor være et skarn, hvis ikke jeg kvitterede og gav udtryk for stor beundring af disse flotte billeder.
Og især de sidste to af havnebanesporet og havnebanens eneste sporskifte, er i særklasse. Den viste ost og det viste sporskifte eksisterer der mig bekendt ikke andre billeder af. I hvert fald ikke billeder, der tidligere har været offentliggjort i litteraturen eller på nettet.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
God morgen!
Også jeg bor (som måske bekendt) i Hadsund, endda blot ca. 100 m. fra enden af havnesporet - der i øvrigt eksisterer endnu.
Og også jeg er begejstret for Holgers fine billeder!
Hvis vejret nu ikke havde været så væmmeligt her til morgen, ville jeg nok være gået ud for at tage et par "nu"-billeder af de seneste motiver, men det må vente til regnen er hørt op og det er blevet lysere ...
Mvh
LHJ