Fra Ringe til Faaborg september 1972
Så går turen fra Ringe til Faaborg. Tak i øvrigt for rettelser og kommentarer til mine øvrige fotos fra Sydfyn. Denne gang har jeg tjekket både negativnumre og register, og håber at stedfæstelserne er korrekte. Enkelte steder er jeg lidt i tvivl, men såfremt jeg har lavet fejl regner jeg med korrektioner fra opmærksomme entusiaster
Vi starter i Ringe:
Boltinggård Trinbræt var formentlig nedlagt i 1972, men jeg ved, at Holger Sørensen har et godt foto fra trinbrædtet. Efter Boltinggård kom Espe.
Efter Espe kom Højrup station. Den kom jeg til at kalde Glamsbjerg i et tidligere indlæg her på side. Nu skulle stedsangivelsen være korrekt. Dog er jeg lidt i tvivl om foto 2 virkelig også er Højrup!
Stationen i Korinth var ikke til at tage fejl af. For var det en station eller et pengeinstitut!
Så kom Pejrup.
Og Katterød. Var stationen mon væk i 1972?
Endestationen var Faaborg. Her kommer 2 fotos med stationen og et blik mod Ringe.
Afslutningsvis kommer en række fotos, som jeg er usikker på. Ved det første har jeg skrevet Assens. Kan det passe ?
Så kommer Kværndrup ?
Og Aarslev ?
Næste weekend gælder det en række strækninger på Sjælland, som jeg fik fotograferet midt i 70'erne.